myren

Lørdag bød på karneval i Aalborg. Man regner med at 75.000 deltog i optoget, som starter 3 steder i byen, samles ved Vesterbro og fortsætter samlet mod Kildeparken.

Jeg var der selvfølgelig med kameraet, men kom ikke rigtig i flow i år. Jeg stod de forkerte steder, solen var for skarp, lysten manglede… der var i det hele taget meget i vejen. Jeg så kun Poden og hendes gruppe ganske kort og det gav desværre ikke nogle gode billeder i kassen.

På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Østerbro og hentede mine nye spisestuestole – arjmen altså, hvor er de glade for at komme til ære og værdighed igen efter at ha’ stået og samlet støv i et hjørne. Jeg er ret vild med, at tingene har en historie … de har hans historie, som nu har fået følgeskab af historien om, hvordan jeg har erhvervet dem.

Jeg er færdig med 5 ud af 6 interviews, men han mente nok, at det gik an, at honorere min indsats på forskud. Udover transskriberingen har jeg sideløbende gang i forsiden til projektet… det er trættende at sidde (også selv om det er på en myre) og lytte/skrive, så afvekslingen gør godt.

Lørdagen sluttede sent efter mere end to timers telefonsamtale om alt fra fodbold til dress codes, pensionsopsparing, virksomhedsoverdragelser, dyre ure og… vi kommer vidt omkring og det er aldrig uinteressant!

For nogle år siden fandt jeg en gammel Myre stol gemt i mine forældres garage.

Jeg mener, at have set min søster sidde på den, på en af de gamle smalfilm, mens hun pakker gaver ind til sin lille lillesøster (mig) – det vil sige, at den er tilbage fra 60’erne.

Den har været malet et utal af gange og er ikke længere ret pæn. Derfor har den fået en lidt gemt plads i min entre og er et sted man kan sætte sig og snørre sine sko eller smide sin taske.

Jeg har drømt om sådan en lille flok omkring mit spisebord. Jeg synes langt bedre om Myren end om 7’eren, som man ser alle steder og som er kopieret i en uendelighed.

I dag flyttede så 4 sorte tre-benede Myrer ind på matriklen.

De har længe stået ubrugte i et hjørne af filosoffens lejlighed.

Jeg har øffet lidt om, at jeg da gerne ville købe dem og han var ikke utilbøjelig til at overveje et salg.

Nu er det så blevet sådan, at jeg har ‘tjent’ dem – hvor heldig har man lige lov at være 🙂

Det lidt sjove er, at de hynder (med stof designet af Paul Smith) der fulgte med, faktisk er produceret på den virksomhed, hvor interviewene, som jeg sidder og transskribere, er optaget.