Det var dengang piger også havde hår under armene… men selvom den er fra 80′erne holder den stadig… og teksten ramte lige der, hvor den skulle!

Der står et billede af dig på mit bord,
jeg ser den anden vej.
Og prøver hele tiden at la’ være -
at tænke på dig.

Var lidt for længe om at se det ske’,
for blind til at forstå.
At der var grænser mellem dig og mig,
som vi aldrig ku’ bryde ned -
og ting vi aldrig kunne nå.

Jeg var midt i en drøm,
vi var hjertefri -
og dansede ud i en svimmel vals.
Jeg var midt i en drøm,
men du sagde farvel.

Og jeg ved godt jeg sku’ ha’ sagt mig selv,
at du en dag forsvandt.
Men indså først at det var virkelighed -
da det pludselig blev sandt.

Forstod for sent at jeg var for naiv,
forelsket lidt for let.
Og gav dig alt for meget af mit liv
men da jeg bad om lidt af dit -
kom jeg alt for, alt for tæt.

Jeg var midt i en leg,
og der var ingenting der ku’ skille os -
der ku’ skille dig og mig.
Jeg var midt i en leg,
ku’ ikke la’ være at komme dig alt for nær.

HEP… alt for forpulet perfekt!

I just love it ♥

Indimellem hører man noget musik som man bare ved man er nødt til at skal have fat i på den ene  eller den anden måde.

Poden og jeg drak kaffe/chokolade og spise mandelkage på Cafe Goldfisch i Flensburg. De spillede sådan noget elektronisk lounge musik, som er så lækker og behagelig at lytte til, at jeg bliver helt blød og afslappet. Ene cover numre i øvrigt!

Lidt udvekslen af nogle forkølede tyske gloser ledte til, at jeg fik lov at se coveret til cd’en – eller cd’erne for den indeholde faktisk 4 – og så gik jagten ind. Men det har ikke været muligt at finde den hverken i tyske eller danske pladeforretninger.

Men så er det jo godt vi har internettet… findes det findet det her

iTunes leverede og nu kører den på iPoden, mens der laves mad og nydes et glas af den gode rødvin.

God lørdag aften derude!

Der er fortsat fremgang på bilmusikområdet… i dag fik jeg købt OG monteret (lidt interimistisk ganske vist) et nyt antenne stik. Så nu lyder der så også toner fra P3 og The Voice i den lille blå Polo.

Sidste - og sikkert også mest besværlige - opgave bliver at få radioen de sidste 2 cm ind, så den ikke stikker så underligt ud… der arbejdes fortsat på sagen.

(Og nej Jens… der er ingen papbagbeklædning, der kan gives et veltilrettet slag )

Det skulle være så nemt… påstod ekspedienten hos Høyer Auto. Jeg har købt ny radio til Polo’en og troede, at jeg måske skulle have en slags adapter mellem den og bilen – men efter at han havde været med ude og inspicere sagerne sparede jeg de penge. Den skulle være til at forbinde, bare sådan umiddelbart. Påstod han!

Det var den da også… skidtet virker bare ikke. Der er ligesom ingen strøm på.

Pisosse… for nu kan jeg squ heller ikke finde ud af at montere den gamle igen

Syng selv… eller noget!

(Jeg har en teori om, at jeg har sprunget en sikring i bilen - og der derfor ingen strøm er til radioen. Men kan man det?)

Don’t let go… never give up… it’s such  a wonderful life

Hurts: Wonderful life.

For nogle år siden lige før jul satte poden og jeg os til rette i en stuvende fuld Vor Frue Kirke. Og når jeg siger stuvende fuld, så mener jeg det. Vi sad i bogstaveligste forstand lårene af hinanden - men det gjorde ikke noget for hele kirkerummet summede af glad forventning.

Da der er fyldt op og kirkedørene lukker sig bag de sidst ankomne, går døren op til et baglokale og Etta Cameron træder ud… og indtager rummet. Virkelig indtager og jeg kan huske jeg tænkte WOOOW. Hele kirkerummet dirrede, alles ansigter flækkede i et kæmpe smil og lysene blev tændt i øjnene. Og med god grund for det var en varm og nærmest religiøs oplevelse. Ikke nok med at hendes stemme og musikken rørte ved noget, så var hun som performer helt unik. Inden denne specielle julekoncert var ovre havde hun været rundt, kantet sig ind mellem kirkebænkene og haft øjen- og kropskontakt med hver enkelt… et håndtryk, et klap på hovedet, et strejf på kinden… hver eneste koncertgænger blev bemærket. Poden mere end én gang, men hun sad også og så yndig ud der på første række

Igår døde hun og jeg glæder mig ekstra meget over, at jeg/vi nåede at få den oplevelse.

Jeg er ikke religiøs… men den aften var jeg… hvis I forstår!

De var slet ikke til at komme udenom dengang i 90′erne. Sko/Torp. Hvem kender ikke lige “On a long lonely night”?

I Godmorgen Danmark præsenterede de deres første album sammen i 13-14 år. Heartland.

Her brillerer Sko/Torp endnu engang med elegante sange, rund og behagelig, soulet popmusik, lækre arrangementer og Søren Skos blidt bølgende stemme.

Varm, venlig og voksen pop, der lægger sig godt på øret.

Her nummeret In Wonderland, som parret spillede i Godmorgen Danmark

Når iPoden stadig hen i februar spiller “Last Christmas”, så er det på høje tid at få ryddet op. Der var mange cd’er/kunstnere (døgnfluerne), som efterhånden hænger mig langt ud af halsen og som derfor også blev strøget af spillelisten.

Missy Higgins er dog en af dem, der bliver hængende længe endnu…

- sammen med Tina Dickow, Sia, Lemar, Chris Brown, Eamon, Seal, Sade… er det musik jeg aldrig bliver træt af.

Jeg tror ikke, der er så mange herhjemme, der kender australske Missy Higgins og det var da også helt tilfældigt hun faldt ned i mit musik bibliotek. I dag har jeg ALT hun har udgivet og der er ikke ét eneste nummer jeg ikke gider høre. Det hører faktisk til sjældenhederne at det sker.

Enjoy

Lørdag nat sendte TV2 en stort anlagt live støtte koncert for ofrene i Haiti, “Hope for Haiti now”. Bono, Stevie Wonder, Madonna, Sting, Mary J. Blige, Beyoncé, Cold Play og mange flere af de helt store kanoner optrådte denne nat. Desværre/heldigvis er kl. 02.00 ikke tidspunktet jeg ser fjernsyn på – men så er det jo godt vi har internettet.

Albummet blev udgivet mandag morgen på iTunes og for formedelst 56 kr. har jeg fuld lovligt hentet de 20 dejlige numre og samtidig støttet den gode sag.

Lyt f.eks. til dette dejlige nummer, som er kendt i utallige versioner… denne her med Justin Timberlake og Matt Morris hører bestemt ikke til de ringeste

Min laptop trængte alvorligt til en omgang oprydning… når der ikke er plads til flere ikoner på skrivebordet, bliver det altså en kende uoverskueligt.

Men sådan arbejder jeg; ting jeg støder på omkring på nettet, filer jeg arbejder på, aktuelle fotos, downloads… det smider jeg for nemheds skyld lige på skrivebordet. Så kan man jo altid rydde op engang. Eller noget.

Her et lille udvalg af det, der lå og flød…

Musik lå der også gemt… bla. dette nummer af en svensk “John”. Jeg husker ikke efternavnet, men nummeret hedder Paris… og nyd så lige den vokal inden den ryger i “trash”

Og sådan kan man også bruge en alene aften

Fredag aften, den første i ferien. Det eneste jeg har lyst til, er at smække benene op i sofaen og starte min ferie i ført nattøj mens jeg nyder en kop kaffe og et lækkert stykke chokolade. Og hvad er der så på tv… zap zap… squ ikke andet end “klima topmøde”. Bevares, det er skam også vigtigt, meget vigtigt, men ikke specielt underholdende.

Men hvad ser jeg så… Robbie Williams besøger Anders Lund Madsen og gir bagefter koncert på DR1 kl. 21.40 (hvis det da ikke bliver aflyst pga. krisen ved topmødet)

Vil ikke forstyrres

TV2 reklamerer med det flere gange om dagen i øjeblikket… albummet “Love Christmas” med The Antonelli Orchestra (kendt fra “Vild med dans”).

Poden og jeg kan jo nærmest ikke få julemusik nok, så det blev da fluks hentet på TDC Play. Og jeg blev overrasket. Glædeligt overrasket. Det er en super lækker skive de har lavet… hør bare nummeret One Wish

Kan absolut anbefales – uanset om man kan hente det på TDC Play – eller må i pladebiksen efter det.

Og der er kun 40 dage tilbage.

Buschaufføren spillede Culture Club. Kan I huske dem og ham… Boy George?

Var du ung og smart i 80′erne, havde stort hår og skulderpuder (lige som undertegnede) kan du helt sikkert nikke genkendende. TDC Play har just leveret “Culture Club Collection: 12” Mixes” til iPoden og det holder altså endnu… jo det gør! Musikken altså.

Bare hør nummeret Black Money herunder og føl nostalgien drive ned af væggene

.