-
Madsen, Møller og From indtog Hals
Johnny Madsen spillede i aftes for fuldt hus i Hals skoles aula.
Eller det vil sige … jeg have faktisk en ubrugt billet i lommen.
Ham jeg skulle have været sammen med ønskede alligevel ikke at deltage. Det skyldes så snarere undertegnede end Madsen. Synd for ham, for det var en af årets bedste koncertoplevelser.
Hals kunne li` Madsen og kærligheden var gengældt, det var tydeligt at mærke.
Tak for den oplevelse.
-
Soundtracket til min tirsdag
En artikel i Berlingske netavis bragte mig til norske Thomas Dybdahl.
Rett og slett dritbra..!
-
Og vinderen er
Bob Dylan vinder årets Nobelpris i litteratur… det synes jeg er lidt stort.
• • •
Min musiksmag er temmelig bred og jeg er åben for at lytte og lade mig inspirere musikalsk af de mennesker jeg omgås.
Det har givet mange fine oplevelser. Jeg har været til underlige koncerter, lyttet til youtube videoer i rå mængder og på den måde været omkring rigtig mange genre… noget er blevet hængende og andet blevet forkastet allerede inden sidste rille på pladen var nået.
Min lyst musik er meget afhængig af mit humør. Nogen dage ‘danses’ der på forsædet af iGo til Nik og Jay og andre dage er det Sade, der blidt ledsager min dag.
Der er også musik, som er stærkt forbundet til begivenheder i mit liv… på positiv siden bringer det mig fluks tilbage og giver smil på læben, mens den musik, der knytter sig til de dårlige oplevelser næsten er ubærlige at høre.
De sidste par år er det min indre hippie, der er vagt til live med Cat Stevens, The Savage Rose og i høj grad også Bob D.
“If I was a poet
And could write a fine hand
I’d write my love a letter
That she’d understandAnd write it by the river
Where the waters overflow
But I dream of pretty Saro
Wherever I go”Tillykke Bob!
-
I er søøøøøø
I “Tilfældigt Strejfet” plaprer jeg en del om de første værtshuse, jeg spillede på. “Peter Bådsmand” i Løkken var ikke ét af dem. Jeg ville ellers gerne – jeg ringede og ringede, men de ville ikke ha’ mig. De mente jeg var for ung, og at det ville være for farligt. For mig altså…
Og det er sandt, at Peter Bådsmand havde ry for at være lidt af en western-saloon, med diverse flyvende løsøre og forbipasserende fremmede.
De seneste 5 år har jeg dog haft fornøjelsen af at tage revanche, altid to dage i påsken. Tiderne er anderledes, og Peter Bådsmand osse. Nu er der stolerækker og en helt speciel, intim stemning. Disse to dage indvarsler foråret, og jeg glæder mig hver gang.
Vi spiste på Café Frandsen og så ham passere Torvet et par gange med kone og hund. Han lignede mere en hjemløs end en musiker, som en time senere skulle underholde et par hundrede mennesker på Peter Bådsmand.
Vi havde hørt, at stedet er ret intimt og vi skulle komme i god tid, hvis vi ville have ordentlige pladser.
Vi var der som de første og valgte første række lige ved siden af scenen. Helt perfekt.
Han havde skiftet hjemløselooket ud med pæn skjorte. Og hat. Altid hat. For som han siger: alternativet vil I ikke ønske jer at se!
Koncerten varede 2,5 time med en enkelt indlagt pause – men med en lang karriere bag sig, løber han heller ikke sådan lige tør for sange. Nogen gange løber han tør for ord og glemmer teksten, men er lynhurtig til så lige at lægge en lille anekdote om Hausgaard eller Jonny Madsen ind.
Min begejstring for Allan Olsen er nok en hel del større end den unge Frk. Bechs – der er immervæk laaangt fra L.O.C.’s Du gør mig til Pigen mæ’ det sulsoot-soet hoer. Men hun tog det nu pænt… og klappede på de rigtige steder 🙂
Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg godt gider gentage.
…en hanhund strejfer herreløs omkringden standser op og snuser lidtpisser på præstens Opel Kadet – så friog så tæt på Vorherre som aldrig føren almindelig formiddagi den by jeg kommer fra. -
– kom lad os ta’ en pjækdag sammen
Jeg tog opfordringen fra Allan Olsen ganske bogstaveligt og stemplede ud fra jobbet langt tidligere end jeg burde. Kunderne holder påskeferie og opgavemængden var på det nærmeste ikke eksisterende. De opgaver, der evt. er kommet ind i løbet af eftermiddagen kan jeg klare med venstre hånd i morgen tidlig.
Vi render ud og gemmer os ved stranden
og fanger luftfisk mellem fingrene dér.Sammen med Bob Dylan er AO et nyt musikalsk sværmeri, som P på sin egen insisterende facon har bragt ind i mit liv. Hans entusiasme er smittende og jeg har ikke tal på hvor mange YouTube videoer (incl. ovenstående) jeg har fået tilsendt og set på hans opfordring.
Det er mange.
På søndag skal jeg høre AO live for første gang… jeg glæder mig!
…
Tirsdag holder jeg mig på kontoret lidt længere.
Måske.
-
Man skal ikke nøle..
Første koncert på Peter Bådsmand i Løkken løb fra os… da vi endelig besluttede at tage af sted, var der udsolgt.
Det er hvad der sker, når man nøler!
Jeg HAR sikret mig billetter til ekstra koncerten. Det bliver med en anden ledsager, men jeg havde besluttet, at jeg ville se/høre Allan Olsen i år. Uanset.
Jeg har en meget bred musik smag. Min aktuelle spilleliste indeholder så forskellige kunstnere som Bob Dylan, Villagers, The Weekend, Isam B, Kygo, Savage Rose, Mâitre Gims, Black Dylan, Hozier, Chet Faker, S!vas og altså også Allan Olsen.
Allan Olsen blev introduceret sidste år af en ordnørd. Som nordjyde kendte jeg ham selvfølgelig, men havde aldrig givet mig tid til at lytte. Jeg tog på sommerlangfarter i iGoen (hvor jeg lytter bedst) med Spotify tunet ind på Allan Olsen. Sangene rummer på samme tid humor, alvor og melankoli – og jeg blev både berørt og fanget i hans univers af fine fortællinger.
Det er storytelling på den store klinge og jeg glæder mig vildt til den her aften i Løkken
-
Est-ce que tu m’aimes?
Volumen op og danseskoene på… det er fransk og går lige i benene.
-
En lille perle
I weekenden lyttede jeg til radio og blev temmelig meget betaget af Alex Turner med ‘It’s Hard To Get Around The Wind’. Den fine nøgne lyd af akustisk guitar og hans stemme satte en helt særlig stemning.
Nummeret viste sig, at være fra filmen ‘Submarine‘ og udgør, sammen med 4 andre lige så fine numre, soundtracket til filmen.
Min guru ud i filmland ‘var vild med den’ og så var sagen afgjort. Den var jeg simpelthen nødt til at se.
Anmelderne kalder det en ‘ungdomskomedie‘, men denne gammel krage var nu også rigtig godt underholdt.
Filmen følger den lidt kejtede 15-årige Oliver Tate, der har to mål i livet: Det ene er at miste sin mødom inden sin næste fødselsdag, det andet er at redde sine fremmedgjorte forældres ægteskab. Det ene lykkedes bedre end det andet.
Stemningen jeg fandt i musikken var helt præcist ramt i filmen.
En lille perle.
-
Bred smag
Niels Skousen, The Savage Rose, Alex Vargas… man kan ikke sige om mig, at min musik smag ikke er bred 🙂Sidstnævnte spillede i aftes en (alt for) kort, men fremragende koncert i Musikkens Hus i Aalborg.
Repertoiret er åbenbart ikke stort nok endnu til at give en ‘hel’ koncert, men det den manglede i længde bød den derimod på i intensitet.
Jeg havde gerne hørt nogle flere af de stille cover numre, hvor man kan høre hans stærke soul stemme – men den stærkt pumpende bas i hans upbeat numre var alligevel hæsblæsende fantastiske.
Ham tror jeg på, at vi kommer til at høre meget mere til.
-
I’m a wild child
Der er skuette ikke meget folkepensionist over Annisette, til trods for at hun faktisk har alderen – og stemmen er ved Gud heller ikke blevet mindre kraftfuld med årene.
The Savage Rose på Skråen var præcis så unik en koncertoplevelse, som jeg havde forventet.
Egentlig skulle jeg ikke ha’ været af sted, billetten var foræret væk til anden side men omstændighederne gjorde, at det kom jeg alligevel.
Jeg er ikke imponeret af Skråen, som koncertsted… unummerede pladser fungerer bare ikke for mig og det endte som en stående koncert. Derudover kostede det køb af et armbånd til en 20’er at gå ud og trække frisk luft i pausen… hvad er der nu i vejen med et stempel på hånden eller lignende?
Men Annisette og hendes dygtige musikere var alligevel det hele værd.
