-
September lørdag
En af fordelene ved at være nået cirka til midten af september: man kan gå i mosen uden at være omsværmet af store mængder af irriterende fluer.
Det benyttede vi os af i formiddag og tog hele turen rundt langs kanalvejen. Den er på lidt over 6 km og da vi nåede bilen var luften gået ud af His Bobness.
En meget kort del af turen går langs Skovsgårdsvej, som går helt fra Hals til Hou og hvor genbrugspladsen ligger og det er det eneste tidspunkt Bob behøver være i snor.
Man mærker ikke, at han er træt mens vi går – men når vi kommer hjem går luften helt ud af ham.
Mens Bob hvilede benene gik jeg yderligere tre kvarter rundt i haven efter plæneklipperen. Og så var dagens skridt vist også klaret.
-
Jeg slider den hund op
Tre timer af formiddagen blev brugt på mere oprydning i mine forældres hus og en tur på genbrugspladsen med sække fyldt med ting som ingen kan bruge mere.
Mere end 20 år i det samme hus… jeg lover jer, at der er fyldt med ting og sager.
Vi har snart tømt skabene, delt de gode ting imellem os, pakket kasser til genbrug og resten er kørt på genbrugspladsen.
Genbrugspladsen ligger i Hou.
Jeg havde Bob med og gik en lang tur i mosen bagefter. Vores ture ud af Hals har lidt under flytning og nu oprydning/salg af hus, så i eftermiddag tog vi os et fortjent frikvarter.
Vejret var perfekt til travetur i skoven og vi gik mere end 10 km.
Bob viste ingen tegn på træthed, så de fordomme om at en fransk bulldog ikke kan gå tur er hermed manet i jorden.
Selvfølgelig har det også noget med temperaturen at gøre. På en varm sommerdag vil han ikke kunne gå den tur. Men det ville jeg bestemt heller ikke selv bryde mig om.
Der ‘lugter’ af efterår derude. Skovbunden er fyldt med svampe, brombærrene er plukkeklare og farverne er falmede.
Jeg kan også godt lide efteråret.
-
Hende med hundene
Jeg har nævnt det før… i mosen – ja, i Hals i det hele taget – er der ingen, der skævt til de røde. Ikke engang nu, hvor jagtsæsonen er gået ind og man godt kunne tro, at jægerne ville synes, at det var temmelig problematisk med løse hunde i mosen.
I dag blev vi antastet af en fyr på knallert. En jæger. Vi snakkede lidt, han klappede hundene og var synligt imponeret over Lillebrors størrelse. Jeg fortalte ham, at jeg havde været lidt skeptisk, da jeg begyndt at færdes derude, at jeg ikke vidste, hvordan det ville blive taget, men at jeg kun havde mødt venlighed.
Vi har talt om dig på et par møder i jagtforeningen… vi kender alle din bil, dine hunde og dig. Vi kan se du har styr på det (!!!). Du er noget særligt og det er okay at du går her. Alle andre henvises venligt, men bestemt til hundeskoven.
Selv ham, der har jagten på det område hvor søen ligger, er indforstået med, at vi har indtaget området.
Godt så… den særstatus håber jeg så, at kunne leve op til 🙂
-
God tid på en torsdag
Overskrifter som nedenstående kan få selv den mest fartglade poloejer til at lette lidt på speederen og tjekke, at pæren virker i alle 4 lygter.
Iflg. avisen skulle der bl.a. være kontrol af personbiler ved ‘kridtsvinget’ på E45 ud for Aalborg. Jeg kører gennem kridtsvinget hver eneste dag og kunne lige se i ånden, hvilken kø sådan en kontrol kunne forårsage i myldertiden – derfor stemplede jeg ud af firmaet tidligere end jeg plejer og kørte mod nordøst.
Jeg så ikke skyggen af kontrol, så det var spild af bekymring.
Spild af tid var det derimod ikke for det betød, at jeg var i Hals så tilpas tidlig, at jeg kunne aflægge ‘de gamle’ et lille visit og stadig nå en ordentlig tur i mosen.
Jeg tror, at de to røde har spottet flasken med citrus-hunde-shampoo, jeg havde med hjem fra dyrehandleren den anden dag… i hvert fald besluttede de sig begge for at bade i søen i dag. Mon de så tror de slipper for den store-bade-dag jeg har planlagt? Det gør de nok.
-
Koen er løs
Det er normalt rådyr, vi møder på vores ture i mosen, men i dag var det tre løsslupne kvier…
Jeg forsøgte at komme tæt på dem, men det lykkedes ikke. Så snart jeg nærmede mig stak de af.
Heldigvis mødte vi en pige, der bor i mosen og hun gik i gang med at ringe rundt til de landmænd, der bor i området. Hun ville selv hente sin hest, som er specielt trænet til at indfange kvæg… det var som at være hensat til de vilde vesten og jeg ville ønske, at jeg havde haft tid til at blive (:
Jeg håber, at de finder hjem i deres stald inden i aften.
-
Søndagsbilleder
Efterårets farver er vildt smukke og samtidig enormt svære at fotografere.
Naturen overgår langt, hvad jeg formår at få med hjem i kameraet… så jeg kan kun opfordre til, at spænde traveskoene på og komme derud.
Hundene matcher smukt det visne løv i skovbunden.
De er ved at være vildt dygtige til sit-stay øvelsen… også uden det koster en lomme fyldt med godbidder… men ligesom med alle andre øvelser mener de, at en kommando kun gælder i ganske kort tid.
Jeg har set hunde være dækket af i rigtig lang til uden de overhovedet rørte på sig. Efter ca. 30 sekunder mister mine to tålmodigheden og begynder at se sig om efter mere interessante ting.
Nåmen ting tager tid og nogen ting tager lang tid.
-
Hende med hundene
Vi er ved at være kendte skikkelser i mosen. Vi møder de samme mennesker stort set hver dag og mødes nu med et smil, et vink og af og til en lille sludder. Der bor nogle stykker derude og så er der jægerne og de der arbejder i mosebruget.
Det er hyggeligt og ingen ser skævt til hundene. Heller ikke selv om de af og til møder dem uden snor.
I Vodskov og i bakkerne var det på et tidspunkt sådan, at jeg kunne se foragten/frygten i folks øjne, når jeg mødte dem med min ‘kamphund‘.
Sådan er det ikke her.
Måske er det fordi vi er på landet, hvor man har dyr på en anden måde end i byen. Eller også har indbyggerne i Hals bare været mindre tilbøjelige til at lade sig påvirke at mediehysteriet, der kørte i pressen for nogle år siden.
Hvem ved!!!
Lillebror fandt en glemt tennisbold og var storfornøjet med sit fund.
Han havde ikke nogen som helst planer om at dele… det lykkedes ham rent faktisk at spise en godbid UDEN at tabe bolden.
-
T som træt, trist og triviel
Sådan var tirsdag.
Små fugtig og grå var den også. Efterårsfarverne er altså smukkest når solen skinner. Det samme er humøret.
Hundene er heldigvis ligeglade.
De tager glade imod når man kommer hjem uanset hvordan dagen ellers har været.
Onsdag bliver go’…
-
Efterårstirsdag
-
Flere af den slags, tak!
Poden skulle til speciallæge og ville gerne have mor med.
Det betød tidligt fri fra job og det meste af eftermiddagen til fri disposition.
Sådan nogle mandage gider jeg godt, at der var flere af.
B1 og B2 Selvom hundene ikke er i kridthuset blev de alligevel inviteret med på tur.
Det blev Mosen, som er et kendt område – her ventede hverken hestemøg eller krabbeskaller, som jeg skulle holde dem fra – og med lommen fyldt af Frolic løb de heller ikke så langt væk.
Korsedderkop 
Lille bitte tudse 
Mos
