• Et øjeblik...

    Moment

    Jeg faldt over en omtale af en app, som registrerer ens mobilforbrug og jeg tænkte, at det måske kunne være et godt værktøj til at synliggøre (overfor mig selv), hvor meget tid jeg rent faktisk bruger på at glo ned i mobilen.

    Moment hedder den og den viser både hvor mange gange man har løftet og tændt mobilen  og hvor længe den har været tændt i alt.

    I går var sådan en gennemsnitlig dag, hvor jeg tændte skærmen 74 gange og var på i alt 1 time og 10 minutter.

    Tiden synes jeg er ret ok, men var pænt overrasket over, hvor mange gange jeg tjekker den.

    Ofte er det blot for at tjekke hvad klokken er, men alligevel…

  • Et øjeblik...

    Katastrofe

    Jeg ved ikke, hvad der er sket på FaceBook i nat… jeg ved ikke om der er nyt på Instagram… jeg kan ikke lægge min morgenmad på Instagram…

    Panikken bredte sig med lynets hast hos Poden til morgen mens vi kørte mod Aalborg.

    Ingen tjeneste!!!

    Hun befinder sig præcis mellem to mobilselskaber… det gamle simkort udløb til morgen og det nye glemte hun hjemme.

    Hvordan skal hun dog klare sig uden en mobil til vi kommer hjem i eftermiddag?!?

    Overlever hun?  – eller får hun så mange abstinenser, at vi er nødt til at træde til med noget krisehjælp?

    Følg med mens vi time for time sender live fra dagens drama (:

  • Sure opstød

    Telenor min bare r**

    For et par måneder siden hidsede jeg mig op over Telenors manglende evne til at levere ordentlig dækning 10 km nord for Danmarks 4. største by.

    Det er jeg fortsat eventyrlig træt af og utallige henvendelser til Telenor har blot resulteret i, at jeg bliver bedt om at slukke for 3G nettet og dermed nøjes med “Edge”, så mobilen ikke bruger net på at forsøge finde det 3G, som de ikke kan levere her i udkants Danmark

    Man kan så spørge, hvorfor jeg ikke blot skifter selskab, men min mobil er en firmamobil med fri telefoni og jeg er derfor helt låst fast.

    Poden har også et erhvervs Telenor abonnement købt gennem firmaets Personale -og Idrætsforening. Det har fungeret upåklageligt og er tilmed rørende billigt.

    Telenor vælger så, for et halvt års tid siden, at lave deres regningssystem om og her går det så helt galt.

    Regningerne har siden været fuldstændig uoverskuelige.

    Jeg har f.eks en regning liggende, som skal betales 19/8, men i dag fik jeg så en ny regning med betaling 19/10, som også indeholder forrige regnings opkrævning (som altså ikke er forfaldet endnu). For en 3 uger siden fik jeg så pludselig en check på kr. 561… penge jeg havde betalt for meget. Og sådan er det gået slag i slag det sidste ½ år.

    Og det er ikke kun undertegnede, der er fatsvag. Flere af mine kolleger er lige så irriterede. Telenor har sågar haft en medarbejder sendt ud i firmaet, som man så kunne rette sine regningsproblemer og frustrationer mod.

    Uden det altså har hjulpet en fløjtende fis.

    Jeg giver snart op og finder et andet sted at betale mine penge.

    Men hvor?

    Mobilmarkedet er næsten lige så uoverskuelige som Telenors regninger, så er der nogen, der kan anbefale det ene frem for det andet?

    Det siger sig selv, at det skal være incl. 1Gb data, fri sms samt rimelig samtale pris.

    Anyone?

  • Et øjeblik...

    Torsdag

    Torsdag blev dagen hvor jeg igen blev ejer af en hvid HTC Wildfire S.

    Podens mobil var blevet defekt i tænd/sluk knappen, så på vejen hjem fra skole/job smuttede vi omkring Telenor Erhvervsshoppen og indleverede den til rep.

    Ingen problemer der… de havde oven i købet en mobil hun kunne låne mens den anden blev repareret.

    Hvad de også havde var et tilbud på netop en hvid HTC Wildfire S, som jeg U M U L I G T kunne sige nej til. Jeg har selvfølgelig ikke pengene, men jeg satser på, at Poden og jeg kan leve af havregrød resten af måneden. Mors mobil er vel vigtigere. Eller noget.

    Nogen mener ikke den er pengene værd, men hør her Kennyboy… det fløjter vi høje nordiske typer squ på!

    Torsdag var også dagen, hvor min makker vendte retur efter 3 ugeres ferie. Velkomment taget i betragtning at hverdagstravlheden har meldt sig og det derfor er svært at følge med alene.

    Torsdagen var også dagen, hvor jeg blev vækket af min anden makker kl. 4.10 med hjertebanken og sved på panden… han undskyldte… men påstår, at han ikke altid har helt kontrol over, hvad han laver om natten (det var altså en drøm… faktisk et mareridt… bare så I ikke får nogle underlige tanker)

    Torsdag er også dagen før fredag… jublen vil ingen ende tage!

     

  • Et øjeblik...

    Uanset hvad du gør, springer den ikke i luften

    En hel række små videoer – også nogen noget mere avanceret end denne her – har udgjort et helt lille selvstudie for undertegnede smartphone mongol.

    Det er nu ellers mindst to dage siden jeg sidst utilsigtet har ringet til nogen… jow jow, der er skam fremgang at spore, også for de der står på min kontaktliste 😉

  • Et øjeblik...

    Android

    Jeg falmer stadig lidt i blinde på min Wildfire. Også i dag er det lykkedes mig utilsigtet at ringe til nogen – undskyld – men det er dog også lykkedes mig at synkronisere min Gmail kalender og også at opsætte min mail, så den tikker ind på min nye mobilos.

    Nu er jeg så også gået i gang med at tjekke det der Android Market… OMG det er en jungle af mere eller mindre ubrugelige applikationer.

    Jeg har hentet nogle stykker, som jeg mente kunne være anvendelige:

    • en wordpress app til opdatering af bloggen, når jeg er på farten
    • en messenger app så jeg kan messe
    • Nummeruglen som slår telefonnumre op, der ikke står i min kontaktbog
    • Angry Bird bare fordi
    • en dims som hjælper med at spare på strømmen

    Sidder der nu nogen hardcore Android nørder derude – ja eller bare nogle almindelige brugere – som har gode tips så modtages de med kyshånd (-:

  • Et øjeblik...

    Wir haben Bingo…

    Hvor fedt er det lige at blive vækket klokken l*** mandag morgen – på en fridag – af sådan en melodi..? Jeg fik ikke lokaliseret lyden før den stoppede. Tilbage under dynen. Ti minutter senere gentog seancen sig. Og igen. Og igen.

    Så opgav jeg forehavendet med at sove mere og det lykkedes mig finde synderen i kassen med Podens udtjente mobiler… batteriet er pillet ud og munden lukket på bingoværten!