Kaffe i solen på terrassen, akkompagneret af en flittig brumbasse og Søren Skos sprøde bløde stemme fra iPoden

- absolut ikke den værste måde, at spendere en onsdag eftermiddag på.

Sidste år ved denne tid udtrykte jeg mig således

Jeg har ikke den fjerneste lyst til at reflektere over året, der er gået. Det har været et l**** år, rent ud sagt! Det skal glemmes hurtigst muligt - og der er kun én vej… ”gerade aus”!

2009 blev bedre – heldigvis – og alligevel synes jeg, at jeg ganske ofte gennem året befandt mig på vej op ad bakke.

Der var mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men det hjælper ikke at ærge sig set  i bakspejlet. Det er for sent at lave om. Og jeg har jo lov at håbe, at 2010 bliver vendepunktet. For mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit.

Jeg kom glad og positiv ind i det… så starten kunne ikke ha’ været bedre. Måske er det nu, det lykkes for mig!

Kryds lige fingre, ikk’..?

Fordi jeg selv kan og vil

- er det, når det går op for én, at mavefornemmelsen var helt rigtig.

Jeg tog ikke fejl af ham… det sagde jeg jo. Det gør mig glad helt ned i maven!

Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.

Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.

Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.

I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.

Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!

PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag

Humøret steg adskillige grader i dag. Bare fordi…

Og jeg siger ikke mere… så bliver fortryllelsen bare brudt!

(-og nu er det så Fru Bech… at du skal tage dig lidt sammen, så udviklingen fortsat er i positiv retning)

Jeg må hellere skynde mig at gå i seng, så keglen her ikke dummer sig mere… er der ikke noget med at “når man sover, synder man ikke”?

Godnat!

Månen hængte og lyste på mig fra en stjerneklar himmel. Stille, koldt og smukt.

Det gjorde ikke noget, at få forstyrret søvnen midt nat, tage tøj på og gå ud i det.

Morgenen er lige så smuk.

Vi er vågnet op til et sneklædt Vodskov og jeg har fri… det kan vel ikke blive ret meget bedre.

God mandag

.

Har du ikke tabt dig?
Det klæ’r dig!

Er der noget at sige til, at han fik et knus der midt i Brugsen?

.

Det har været en rigtig god uge på de alle områder (nå, okay jeg havde lige en mavesur torsdag – men det ér glemt).

Den er brugt på at få flere småproblemer/-opgaver ryddet af vejen. Nanna blev vaccineret, jeg fik mit tv-signal tilbage og indkaldelsen til den længe ventede hospitalsundersøgelse dumpede ind i postkassen, hørelsen blev normaliseret, håret klippet og jeg fik købt de sidste kalendergaver til Nanna.

Ikke at forglemme at jeg jo har fået ikke mindre end to gaver i utide. Og til aften fik jeg uventet, men meget velkomment selskab.

Natten er kold og smuk – og mens den rødhårede fik ordnet det hun skulle, fik jeg for 5. gang det samme ønske sendt efter endnu et stjerneskud! Nu må det da snart… mon der er det sted, jeg kan ringe hen og rykke for den snarlige opfyldelse af mit ønske? Jeg har jo haft held med så mange andre ting i ugen..! Nå.

Nu er jeg så klar til at lægge i seng – godnat og god weekend!

.

Nogen ville glæde mig og opfylde et af mine ønsker – selvom der er lææææænge til min fødselsdag. Det bragte denne dejlige Kusmi Julete til matriklen.

Og jeg skal hilse og sige at den både dufter og smager. 1000 tak!

Chinablanding, Congou, og Yunnan krydderet med naturlige aromaer
af appelsin, mandel, rose, vanillie og julens krydderier.

.

Et kort øjeblik, lige der i tilstanden mellem drøm og virkelighed, kan man være nærmest lykkelig og vågne med varme og smil i kroppen.

Nattens drøm er velkommen til, at blive siddende i kroppen længe endnu

.

Sådan en morgen vil jeg gerne have rigtigt mange af… poden og en veninde skulle til ridestævne i dag. Det kræver store forberedelser; hestene skal vaskes, poleres og manen skal flettes fint – så klokken var ikke ret mange, da “lånebilen” kørte mod Vester Mølle.

Mens pigerne hentede heste på folden, gik jeg i stalden. Der findes ganske enkelt ikke noget bedre end at gå alene rundt i staldgangene med duften af hø, strøelse og hest i næsen. De eneste lyde er hestenes stille prusten og energiske gumlen på hø. Jeg fik lidt tid for mig selv, inden staldgangene fyldtes med pludrende tøse-pigebørn.

Det var på tide at tage hjem igen – det var okay, for det er en start, jeg kan glæde mig over hele dagen.

.

Sygehusbesøget er overstået, håret og græsset klippet, det nye Ikea katalog er dumpet ind i postkassen, der er OL håndbold i fjernsynet, ost på nybagt brød fra Salling og kaffe i kruset… hvad kan man næsten forlange mere af sådan en mandag eftermiddag?

.

Kl. 6.15 var jeg påklædt og på vej i skoven med den rødhårede. Det er godt nok tidligt, men når man nu ikke kan sove længere, kan man jo lige så godt komme i sving.

Jeg har haft store problemer med at sove siden jeg blev syg i sommer. Det vil sige, jeg har ingen problemer med at falde i søvn, men jeg vågner alt alt for tidligt – og det er uanset hvilket tidspunkt jeg går i seng. På hverdage er det selvfølgelig lige meget, men jeg synes godt, jeg kunne tænke mig at sove bare en lille smule længere, når det er weekend.

Men det synes krop og hoved altså ikke - og skoven var da også dejlig

.

Jo mere jeg omgås mænd, jo mere holder jeg af min hund
.