Jeg håber ikke, ninjaen har ødelagt det militære matadorspil… men hun nappede altså en af “posterne” og synes vist hun var vældig sej.

Jeg var ikke gearet til leg. Der var simpelthen for koldt til ret meget andet end rask trav og så hurtigt hjem i varmen.

Her venter nu den varme te, de gode boller, tæpperne i sofaen og forhåbentlig en chat med Poden, som fortsat stortrives hos familien Walshe.

Mandag har været som mandage er flest…

Tirsdag kan kun blive bedre.

Man kan leve længe på kram og godt selskab… som selv på en mørk og iskold mandag morgen i januar stadig kan mærkes helt ned i maven og gi’ varme i kinderne. Jeg tænker det holder tirsdag med. Omtrent.

Jeg gider meget gerne flere af den slags weekends fyldt med dejlige mennesker, latter, varme, gode samtaler og lange traveture.

I den her uge skal Poden krammes, så det kan holde meget længe. På lørdag rejser hun til Irland og bliver væk i tre uger. Ikke at hun er ret meget hjemme ellers… men hun kommer dog indimellem og overnatter, vælter en pose vasketøj ud i bryggereset og overøser mig med ord, latter og oplevelser.

Hun bliver meget snart 18 og i de år, er 8 dage max vi har været adskilt. De 21 dage skal nok komme til at føles lange :-/

SÅK!

Det har været en af de mandage, der har trukket tænder ud… på alle måder!

Skal vi ikke bare komme videre?

Måske med en af mine absolutte favoritter…

Skoven er skøn… selv en småfugtig halvmørk mandag eftermiddag. Den sidste dag i oktober. Der er ikke meget lys at hente og det forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at få røjserne på. Men efter en dag på jobbet, hvor jeg næsten følte mig ansat i en børnehave fyldt med urimelige unger, så er det ualmindeligt befriende at trave en tur… bare den rødhårede og jeg.

Der er sørget for min mor. Poden er ikke hjemme.

Jeg kan bare række ud efter stjernene…

Jeg have afgjort en forventning om, at firmaet ville være efterårsferieramt, at arbejdsmængden ville være overskuelig og ugen blive hyggelig.  Men så nemt skulle det ikke gå. Det var en møgmandag med masser af opgaver, vrøvl og problemer fra morgenstunden. Fordelen kom da dagen var fløjet afsted på nærmest ingen tid. Pludselig var klokken nemlig 15 nul dut og jeg var ude af døren.

Poden er hos sin far og der var arrangeret transport af min mor til og fra hospitalet… jeg kunne altså bare holde fri og nyde eftermiddagen. Det blev til en laaang en tur i bakkerne iført kamera og hund. En havde ønsket ”visne blade” til en annonce, jeg er ved at lave og eftermiddagen var perfekt til den opgave.

Tilbage er blot at lægge mandagen i seng og drømme om at tirsdagen’s arbejdsmængde bliver overkommelig i en ferieramt afdeling.

Hvem er det lige, der har pillet ved lysdæmperen de sidste 14 dage?

Sidst jeg var ude kl. 5.30 var der da lyst!

- vågnede op til en hjertesmeltende kærlighedserklæring
- jeg fører fortsat i Tour Manageren
- skrivebordsmakkeren var i højt humør og havde varmt glimt i øjet
- der er en længe ventet pakke på vej
- der blev klaret ny bærbar til Poden
- 2 x The Tudors på DR2
- fire dage til sommerferie
- der er bestilt et par dages ophold i det nordtyske
- positiv tilkendegivelse af pasning af den rødhårede
- desuden er hendes løbetid er slut

Nå ja… så blev det alligevel ikke i dag støvsugeren blev luftet. Men skidtet ligger der såmænd nok også i morgen!

I stedet for at køre med støvsugeren kørte jeg Poloen til Hals for at hente mine sommerdæk… jeg tror risikoen for sne og frost er definitivt slut for denne vinter, så jeg må hellere følge trop og få skiftet.

Mens vi drak kaffe på terrassen spurgte jeg min far om anvisning på at fjerne den smule rust, der er omkring Poloens bagrude og ved den ene dør. Før jeg fik set mig om, havde min far fundet alverdens remedier og var gået i gang med projekt rustfjernelse.

Da først overfladerusten var fjernet kunne vi se, at skaderne faktisk ikke er så omfattende som først antaget. Heldigvis.

Nu ved jeg så hvordan man gør, og da jeg kom hjem bestilte jeg en spraydåse i den originale lakfarve ”LA5T Middelbalu met”. Jeg håber, jeg kan få repareret skaderne lidt pænt, men vigtigst er det alligevel at få stoppet udviklingen af rust.

…

I morgen er det igen arbejds- og skoledag. Hverdag. Poden gav udtryk for, at hun ligefrem glædede sig til at komme i skole igen. Jeg ved ikke helt, om jeg vil bruge ordet “glæde mig”… jeg synes jo lige det gik så fint med at holde fri, sove længe, læse i solen, dandere den… og desuden er jeg vist alene på pinden… så glæde mig er et lidt stærkt udtryk at bruge!

Vi sluttede påsken af med en lang fjordtur og med hver vores is i hånden - den rødhårede fik lov at slikke det sidste af pinden. Fornøjelsen var stor og hun endte med næsten at spise pinden også.

Det er sidste fridag og jeg forsøger ihærdigt, om jeg kan mobilisere bare en lille smule mere aktivitet end jeg præsterede i går, hvor pulsen næppe nåede over 20.

Der hænger allerede nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven, den rødhårede er luftet og når kæresten og Poden er stået op, tror jeg også støvsugeren skal ud og køre…

- men så må det vel også være nok. Det er jo helligdag og der er vist noget med, at man skal komme hviledagen i hu… eller var det i går… eller monstro den rødhårede kommer den nok i hu for os allesammen

lovede ham der metrologen på tv2. Det tror vi så på og har optimistisk fundet drømmesengen frem.

I eftermiddag blev det til en times tid i solen med en god bog i hånden og da jeg lettede mig, synes den rødhårede hun også skulle afprøve  det nye møbel. Meeeen…. den var alligevel for gyngende og underlig for hun fortrak hurtigt til græsset. Der har hun ligget det meste af dagen og holdt et skarpt øje med naboens to mopser, som har leget i haven.

Poden har første dag på jobbet – lige nu – og jeg er meget spændt på at høre hvordan det er gået når hun kommer hjem. Hun var lidt nervøs inden hun tog af sted… “hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?“. Mon hun tror, at de forventer at hun kender samtlige brødtyper og samtlige priser første dag

Hvor fedt er det lige at blive vækket klokken l*** mandag morgen – på en fridag - af sådan en melodi..? Jeg fik ikke lokaliseret lyden før den stoppede. Tilbage under dynen. Ti minutter senere gentog seancen sig. Og igen. Og igen.

Så opgav jeg forehavendet med at sove mere og det lykkedes mig finde synderen i kassen med Podens udtjente mobiler… batteriet er pillet ud og munden lukket på bingoværten!

Jeg ved ikke, hvad der gik galt denne mandag… måske egentlig bare det hele! Dårlig søvn, bekymringer om alt og ingenting, alenefølelsen, ubetænksomhed, erkendelsen af at noget er uigenkaldeligt slut, skuffelsen over at bliver svigtet… igen. Der er langt til smilet, langt til munterheden og langt til den sædvanlige mig!

Lidt lettere blev det da jeg kom hjem og blev mødt af min altid glade rødhårede veninde… vi gik i bakkerne, sparkede til en pind og råbte røv… plukkede anemoner og fik sol på næsen.

- måske imorgen..!

Og dog… nu havde jeg lige vænnet mig til at se det første morgenlys titte frem i horisonten, når den rødhårede og jeg begiver os ud på den tidlige morgentur… og pludselig måtte vi igen trave i mørke. Det er heldigvis kun kort tid så er den time vundet igen.

Mandag på jobbet. Morgenkaffen blev indtaget, mens vi fik snakket fredagens bisættelse igennem og der blev sat lidt ord på, hvordan vi hver især havde haft det efterfølgende. Det var ikke nogen rar oplevelse, men vi var enige om at være glade for, at vi havde deltaget. Enige var vi også om, at det var dybt pinligt, at en havde glemt at slukke sin mobil, som selvfølgelig bimlede midt i præstens tale.

I morgen er sidste dag oraklet er på job den næste måneds tid. Jeg vil nødigt indrømme det… og da slet ikke overfor ham… men selv om jeg har fået lov at låne den fede plads i hjørnet OG lægge beslag på hans lækre udstyr, så kommer jeg til at savne ham. Meget. Hvem skal jeg nu pingponge med… mundhugges med… sparre med..?

Ellers var det en mandag, hvor Poden blev indkaldt til samtale om et fritidsjob, jeg fik penge tilbage i skat, papbarnet fejrede sin 21 års fødselsdag og jeg forelskede mig i en kortbenet!  

En mandag som mandage er flest… altså næsten!