Når man er blevet skuffet i hjertet er der næppe noget bedre end at finde ud af, at verden stadig roterer og at samme verden er fyldt med dejlige mænd.

Ham her var hvad der skulle til for at lukke døren og lægge (…) fuldstændigt bag mig. Som jeg hørte en sige i en film i aftes: “You can’t move forwards if you’re looking backwards”.

Jo, han ser lidt ung ud, men han overholder 7 års reglen. Til den gode side endda.

Og det er bare et fling, så det er fint. Han får mig til at smile – det er hovedsagen.

Det er ikke så længe siden, at jeg fik Poden til at vise mig det der Tinder.

Jeg kan ikke påstå, at det har været noget, jeg har haft meget held med.

Lumre beskeder og ‘dick pics’ er alt jeg har fået ud af det. Og nej, det er ikke kun noget unge gør.

Åbenbart!

Jeg ved ikke om det er den tilgang samme mænd har, hvis de skal gøre indtryk på en kvinde, som de møder ude i de virkelige liv… “Hej, vil du se min p**?”.

Hvis det er, kan det næppe undre, at de fortsat er singler.

Nåmen ca. 1000 km vest på er tonen langt mere elegant, komplimenterende og flirtende.

38 matches på ganske kort tid… og ikke en eneste lummer besked eller et eneste dick pic.

Et par dage mere i London og det er lige før jeg kunne date en ny mand hver lørdag i 2018.

Måske skulle jeg emigrere eller rejse lidt frem og tilbage med Ryan Air – det koster jo stort set ingenting (:

(og ellers er det altid dejligt bare at blive bekræftet)

Søndag kl. 15.37, besked fra Poden: Jeg tror, at jeg har fundet manden som jeg skal giftes med 😊

Efter lidt snak frem og tilbage er han forhåndsgodkendt – af mor – men jeg håber alligevel, at det varer lidt inden vi kommer til bryllupsplaner. Det kræver trods alt en smule planlægning 😉

Tirsdag i den kommende uge er hendes sidste dag som elev i Matas. Det er svært at fatte at det allerede er mere end to år siden vi havde en masse palaver med skolepraktikken, som ikke rigtig forstod, at hun selv havde fundet en elevplads og pga. usmidige regler var ved at stikke en kæp i hjulet for hende.

Allerede onsdag møder hun ind igen i et barselsvikariat i samme forretning, men denne gang altså som uddannet. Hun har været usædvanlig heldig med den elevplads og har været enormt glad for at komme på arbejde. Og nu kan hun altså fortsætte til august/september 2018, afhængig af hvornår baby dukker op.

• • •

Jeg har forresten også fundet den mand jeg skal giftes med – han ved det bare ikke endnu 🙂

Husker du ham onsdagsflirten?

Sikkert ikke og det er da også en del år siden.

Jeg har – af flere årsager – ikke glemt det. Både fordi det var så åbenlyst, men sandelig også fordi jeg senere blev ringet op på jobbet af hans meget vrede kæreste. Jeg befandt mig nemlig pludselig og ganske uforskyldt midt i et trekantsdrama. Vi har haft kontakt senere – hans kæreste og jeg altså – og det er forlængst både glemt og tilgivet (:

Jeg er næsten sikker på, at jeg mødte ham i går.

Vi stod i kø på hver vores side af toget og ventede på, at skulle af i Aarhus.

Det intense blik har han stadig…

Ekstra Bladet havde den anden dag en afstemning om, hvem der er den lækreste man ved VM i håndbold.

En på ingen måde uvæsentligt detalje… når det handler om håndbold 😉

Noget helt andet er, når man – eller, må jeg hellere sige, jeg – kigger på kæreste potentiale. Her skal hele pakken gerne tiltale og det handler i højere grad om udstråling, humor, integritet og begavelse end om udseende.

I langt højere grad faktisk.

formegetmand

Jesper Nøddesbo, med talibankriger looket, vandt afstemningen… jeg forstår ikke en meter!

Det er ikke kun politikere, der benytter sig af valgflæsk – det kan man sagtens støde på både i privat- og arbejdslivet også.

Desværre er der en kedelig tendens til, at jeg ofte møder mennesker, som kun består af varm luft… de er fyldte til bristepunktet med løfter, gode intentioner og masser af ord. Når der så skal handling bag, viser der sig ofte ingen substans at være i og det hele fiser ud i ingenting.

Måske ‘tør’ de ikke handle.

Eller også…  jeg ved det squ ikke helt.

Jeg bliver SÅ træt…

Jeg glæder mig til weekenden, der venter henne om hjørnet, til lørdagens herlige selskab og til at lægge ugens frustrationerne bag mig.

Musik fra dengang jeg var “Frøken”.

Smukke nigeriansk fødte Sade blev introduceret for mig, af en kæreste jeg havde tilbage i 80’erne (kors det er mange år siden).

Jeg må jo være blevet tilsvarende gammel i mellemtiden, selvom det ingenlunde føles sådan.

Faktisk så føles det stadig, som om jeg er et sted der midt i tyverne. Cirka. Og hører Sade og møder skønne mænd, der gi’r mig foruroligende sug i maven.

Og heldigvis bliver man aldrig for gammel til den slags.

Har jeg erfaret.

Og smiler.

Ikke for at træde i det , men om jeg begriber hvorfor der ikke sidder en sød mand ved det bord allerede!

Sådan skrev PE til mig, da han så mit weekend setup.

Ja, hvorfor er der ikke det, Mette?

Svaret er vel ganske enkelt, at jeg bare ikke mødt ham, jeg ikke kan leve uden og som ikke kan leve uden mig. Der har været ‘nogen‘ – men altid med en eller anden bagage, som gjorde at forholdet var dødsdømt på forhånd.

Og så har jeg vel fundet en styrke, glæde og ro i at være boss i mit eget liv, som giver mig smil i stemmen og fred i hjertet – og som gør, at ‘han’ skal være fucking awesome for at blive en del af det 🙂

 

kus

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har forsøgt mig udi det der netdating et par gange. Dog uden den store succes. Eller det vil sige, jeg har jo faktisk mødt 2-3 dejlige mænd – men af forskellige årsager er det løbet ud i sandet og ikke blevet til mere.

Skagboen, som var/er noget af en lækkermås, men som for det første bor for langt væk og som også viste sig, at være min average pervert (dem er der forøvrigt rigtig mange af derinde). Vi har stadig kontakt sådan on/off. Han er så befriende dårligt selskab og man ved præcis hvor man har ham… nemlig ingen steder!

Et par år efter prøvede jeg igen og her mødte jeg Lars Maskinmester. Han var godt nok sød, men fik kolde fødder og forsvandt som dug for solen lige så pludseligt, som han var dukket op. Det nagede mig længe, at han ikke havde n***** nok til at give mig en forklaring.

Så dukkede PHT op. Meget meget interessant bekendtskab. Sjov, skarp og anderledes. Han hyldede mine underligheder, men i sidste ende kunne han alligevel ikke rigtigt rumme dem/mig… og da han så også viste sig både at lyve på sin profil og desuden spille på flere heste, så forsvandt det interessante.

datingUdklipJeg forsøger, at være helt ærlig i min profil. Både om min personlighed og mit udseende. Hvorfor skulle jeg skrive, at jeg er ‘almindelig af bygning‘ og ‘mild og sød‘, når jeg faktisk er buttet og kan være en skrap tante. Et møde med en potentiel date vil jo hurtigt afløre, hvis jeg f.eks.. har brugt et ti år gammelt billede…

Jeg starter med et opremse, hvor skide besværligt et menneske jeg er, og til min store forundring havde jeg på de første 24 timer: 204 besøg, 20 interesserede og 3 breve i indbakken.

Der ikke er noget/nogen, der pirrer min nysgerrighed, men det er squ da meget godt gået af sådan en gammel krage alligevel.

BUF

NEDEREN

Jeg danser ud i virkeligheden og kigger måske ind igen næste år.

Se positivt på det Frk. Bech…

endteJeg kan træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, undgå ligegyldige diskussioner om ligegyldige ting, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil – når jeg vil.

Og når det kommer til stykket handler det måske ikke så meget om ham… jeg savner måske bare, at falde i søvn i nogens arme!