Den var på tilbud i Netto… og jeg tænkte, at hvis jeg kunne få løftet bare en lille bitte flig til det store mysterie, så ville pengene være godt givet ud.

Jeg må nemlig blankt erkende, at jeg hverken forstår mig på gamle biler eller midaldrende mænd. Fyldte med uforståelige særheder som de er. Bilen kan man sende på værksted. Det er straks værre med manden. Ham er man nødt til selv at forsøge at greje.

Jeg håber, at blive en lille smule klogere… bare en lille smule… hvis jeg (mod forventning) finder noget epokegørende skal jeg nok sige til.

Men ville det ikke være for nemt hvis løsningen lå på en hylde i Netto.

Jeg tror det :)

Mænd vil aldrigt forstå kvinder, og kvinder vil aldrig forstå mænd – og det er der ingen mænd eller kvinder, der kan forstå.

Endelig er der nyt fra Jo Næsby og dermed også om den brogede Harry Hole. Jeg fik hele samlingen af mine kolleger da jeg blev alvorligt syg for nogle år siden… og jeg har nydt hvert et sekund sammen med Kriminalbetjent Harry Hole. Enspænderen. Drukkenbolten. Enfant terrible i  Oslo politidistrikts Drabsafdeling.  (-:

Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til  allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen.

456 sider uovertruffen Nesbø… jeg glæder mig til gensynet. Når jeg er færdig med Slaughter og Ohlsson.

Man skal prøve noget nyt også når det gælder bøger.

Jeg er en af de mange, der sværmer for de nordiske krimier… men så faldt italienske Donato Carrisi’s debutroman “Sufføren” ned i min indkøbskurv (hov).

Jeg var ærlig talt en smule skeptisk. Jeg er vild med islandske Arnaldur Indriðason, men det er pokkerme lidt svært at holde styr på personerne og særligt deres navne. De er svære at udtale, svære at huske og endog svære at kønsbestemme. Er det italienske lige så problematisk?

Heldigvis viste det sig, at bogens navne er valgt så alle kan være med. Også ikke-italiensk kyndige. Faktisk er hele historien universel. Den er skrevet uden at nævne specifikke byer og steder og kunne reelt foregå hvor som helst. Og når som helst… for der findes heller ingen tidsangivelser i bogen.

Suffløren er gennemført, grusom, bestialsk og en af de bedre krimier jeg har læst… og kan varmt anbefales.

Specialagent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene på fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.

Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet.

Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ond skabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på …

Jeg kan modstå alt undtagen fristelser og når der kommer nyhedsbrev med knaldtilbud fra saxo.com ender det som regel med, at jeg fylder noget i indkøbsvognen…  i dag var ingen undtagelse.

Når min eksmand blev spurgt, hvad han ønskede sig i julegave, svarede han ofte: “ikke en bog… sådan én har jeg allerede” (og han læste da heller aldrig andet en tekst-tv.!)

Jeg har det lige modsat… bøger kan man ikke få for mange af og de har da også med at hobe sig op.

…

Lige nu læser jeg “Den døende dektektiv”, som modtog Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi 2010

Lars Martin Johansson, chef for det nationale kriminalpoliti – en legendarisk drabsdetektiv og blandt kollegaer kendt som manden, der kan se rundt om hjørner. Han er nu pensioneret og lever et andet liv end dengang. Men at se rundt om hjørner kan han stadig. I Stockholm i begyndelsen af juli besøger Johansson  fastlandet for at køre et ærinde. På sin vej tilbage falder han for fristelsen og tager en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn på Karlbergsvägen. For hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson tre dage senere vågner op til livet igen, ligger han på intensiv efter at have overlevet en blodprop i hjernen det indtraf få sekunder, før han netop skulle til at sætte sine tænder i en grillet Zigeunerwurst med surkål og sennep. En forandret tilværelse for Johansson, hvor det at se om hjørner ikke længere er aktuelt. Men hans gamle liv forsøger pludselig at få fat i ham igen. Hans egen læge fortæller en forfærdelig historie om en 25 år gammel uopklaret mordsag på en niårig pige. Godt for den, der kan se rundt om hjørner, men næppe noget for Johansson i den tilstand, han nu befinder sig i. Eller?

Historien er længe om at komme igang, men det gør absolut intet for mens den langsomt udvikles møder man Lars Martin Johansson. Portrættet af denne elskelige ældre mand, hans kamp for at genvinde føreligheden efter sin blodprop, hans oplevelse af sin ændrede personlighed og hans ømme og smukke relation til venner og familie er efter min mening bogens helt store styrke… sammen med Perssons fremragende sprog og knastørre humor selvfølgelig.

Poden er vel ovre de afsluttende skriftlige eksaminer i dansk, matematik og engelsk. Hun er tilfreds med sin indsats og så er det op til censorene at vurdere resultatet. Jeg ved, hun har gjort sit bedste og det er godt nok til mig. Uanset hvilket tal, der komme til at stå nedenunder.

Knap så tilfreds har jeg været med min torsdag. Et enkelt telefonopkald onsdag aften ødelagde både humør og nattesøvn. Og ikke engang mine kollegers forsøg på at muntre mig op hjalp ret meget. Jeg har været inde på det før… det her med forventningsafstemning… og jeg skal hilse og sige, at det er ikke så skide nemt. Særligt når det viser sig, at forventningerne - når det kommer til stykket - går i hver sin retning.

- og nu havde vi det lige så rart, hvorfor kunne vi ikke lade det blive ved det..?

Nå, shit happens… og så over til noget helt andet.

I sidste uge solgte Netto “Genesis” af Karin Slaughter til 49,95. Ikke en herregård når man tænker på hvad bøger ellers koster og da jeg ikke havde andet på tapetet røg den i indkøbskurven. Det er en hårdtslående amerikansk krimi når den er bedst… det er ikke læsning, der hverken rør eller forandrer verden… men tilgengæld det er ren uforfalsket underholdning. Og det skal der også være plads til. I dag fandt jeg tre mere i samme serie i Kvickly Extra og til samme pris. Underholdningen til den kommende sommer på terrassen er i hus.

Fredag venter lige om hjørnet. Torsdagens trælshed bliver lagt på hylden, jeg melder mig ud af mobilnettet og ind i weekendens lyksalige langsommelighed. Og med udsigt til 21 grader, skal der måske allerede nu tages hul på sommerlæsningen.

Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.

I aftes blev bibliotekslånet ”Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64“ og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.

Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener

Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!

Morten Leth Jacobsen’s roman Mindset er ved at ligge færdiglæst på natbordet (vindueskarmen)…

Mindset er en anderledes og utraditionel krimi. Og det er i dette tilfælde positivt. Vi følger ikke som sådan opklaringen af en mordgåde, i stedet for oplever man som læser, hvordan det er at stå midt i en mordgåde som dybt involveret person. Sproget er flydende, bogen velskrevet og underholdende og hovedpersonen interessant og levende.

Bogens hovedperson, Anders, er nyuddannet ingeniør og flytter til den lille provinsby Nørup hvor han har fået job i udviklingsafdelingen på en stor multinational virksomhed. Hverdagen i Nørup er præget af virksomheden, da hele byen arbejder der. På virksomheden og i byen handler det derfor om at have det rigtige ´mindset´, dvs at man kender og efterlever virksomhedens værdier.

Anders er glad for jobbet i udviklingsafdelingen, som er præget af stor hemmelighedsfuldhed, men en dag finder han under en løbetur i den nærliggende skov et lig og herefter tager begivenhederne fart. Anders fanges i et spind af løgne og alle pile peger på ham, der endnu ikke har det rigtige mindset.

Hvor involveret hovedpersonen Anders Egholt egentlig er i forbrydelsen, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre – det er trods alt det, bogen handler om.

Jeg går ikke og drømmer om at flytte til Hovedstaden, men jeg tror altså alligevel, at jeg er nødt til at skal have fat i Jakob Vølvers bog “Jydens håndbog til overlevelse i København” bare for at læse den for sjov

Jydens håndbog til overlevelse i København af Jakob Vølver er en interessant og hylende morsom guide til alle nytilflyttere i København.

Bogen er fyldt med overlevelsestips, jydefejl du bør undgå og oversigter over de forskellige typer af “københavnersnuder” samt over bydelene og deres “hipfaktor.”

Så hvis du vil vide mere om hovedstadens latrinærgeografi (eks: Pisserenden og Lorteøen) og hvilke 37 ting Københavnerne elsker – herunder dyrt genbrugstøj, demonstrationer og kaffe, der hedder noget andet end kaffe - så kan denne bog give dig svaret.

Danmark er et lillebitte land – men for søren forskellighederne er store… og sjove!

At dømme efter antallet af bon’er der lå gemt i min pung, burde dankortet være rødglødende efter vores tre dage i det svenske. Jeg har endnu ikke tjekket kontoen for at se, hvad vi har brugt… dårlige nyheder behøver man vel ikke ligefrem opsøge

Bag på en af bon’erne har jeg i hast noteret en række bogtitler på bøger, som mine skandinaviske yndlinge just er kommet med, men som endnu ikke er udkommet på dansk:

Håkan Nesser: De ensamme
Lars Kepler: Paganinikontraktet
Mari Jungstedt: Den farliga legen
Karin Alvtegen: En sannolik historia 

Der er noget at glæde sig til i efteråret.

Lige pt læser jeg Vinterbyen af Arnaldur Indridason og lige bortset fra, at jeg roder lidt rundt i de islandske navne, så er også Arnaldur Indridason et dejligt bekendskab. I Vinterbyen bliver hans lidt fåmeldte Kriminalbetjent Erlendur og hans team af kriminalfolk tilkaldt da en lille thailandsk dreng en bidende kold januardag i Reykjavik bliver  fundet død.

Også hos Arnaldur Indridason er det de stærke persontegninger frem for hæsblæsende action, der trækker - og både denne og hans tidligere romaner på dansk kan varmt anbefales.

Jeg faldt tilfældigt over “Svinehunde” på biblioteket. Og selvom den åbenbart har været blandt årets mest omtalte krimidebuter, havde jeg ikke hørt om den før… ikke jeg kan huske i hvert fald.

En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.

Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?

Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre – stærkere – kræfter synes at have anden dagsorden …

Jeg er ca. halvvejs og synes bestemt om det jeg læser.  Ystad er skiftet ud med Bagsværd og Wallander med Konrad Simonsen… ligheden med de svenske krimier er ellers slående, men det gør ikke noget for den har alt det, jeg synes om ved en god gedigen krimi. Den har en fin rød tråd og jeg bliver ikke distraheret af sideløbende historier eller springende handlinger. Bogens persongalleri er en af dens store styrker. Især er jeg begejstret for “Simon”, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Og det bliver der tilsyneladende rig lejlighed til. Forfattersøskendeparret fortæller nemlig, at de allerede skriver på de næste bøger om Simon & Co.

Det vil jeg glæde mig til.

Svinehunde kan klart anbefales som sommerferielæsning…

Jeg er altså nok snart nødt til at afmelde mig nyhedsbrevet fra SAXO… det vælter ind med tilbud på gode bøger og jeg har lidt svært ved ikke at købe, så reolen igen snart løber over.

Som regel undgår jeg fristelser
- hvis de ikke er uimodståelige

- og det er de desværre ofte!

Jeg har brugt formiddagen på oprydning i bogreolen og sælger ud af overskuddet.

Under pinden ”Antikvariatet” kan du se de bøger, der ikke var plads til. Siden vil løbende blive opdateret.

Det Jiddische Politiforbund skrevet af Michael Chabon?

Jeg har lige bestilt den hos saxo.com. Jeg trængte til at prøve noget andet end de skandinaviske bøger/krimier og havde set rosende omtale af netop Michael Chabon, som har vundet Pullizer prisen for romanen Den utrolige historie om Kavalier & Clay.

Det Jiddische Politiforbund anbefales varmt, her i en omtale fra Gyldendal.dk

Michael Chabon, manden bag den Pulitzerpris-vindende Den utrolige historie om Kavalier og Clay, er tilbage med endnu et mesterværk, den kontrafaktiske Det jiddische politiforbund

Præmissen er som følgende: I 60 år har de jødiske flygtninge efter Anden Verdenskrig og deres efterkommere beboet den jiddische stat Sitka i Alaska. Nu skal staten afvikles, men vores hovedperson, kriminalbetjent Meyer Landsman, har andre problemer at slås med. Hans ægteskab er forlist, hans karriere er i ruiner, og han er tilmed blevet vækket midt om natten, fordi en skakspillende narkoman er fundet myrdet på hans hotel. Med hjælp fra Benko, hans fætter og makker, og trods håndfast modstand fra hans chef og eks-kone, Bina, sætter Landsman sig for at opklare mordet.

Det kan lyde som begyndelsen på en traditionel krimi, men der er sandt at sige tale om noget helt andet, nemlig om en fuldstændig overlegen forfatters nedbrydning af grænser og traditionelle fortælleformer. Dog hele vejen igennem holdt i en sitrende noir farveskala – komplet med jiddische gangstere og andre ualmindeligt farverige personager – men altså fortalt med alle Michael Chabons gudsbenåede fortælletricks, sprolige driblerier og eventyrlige leg med konventioner og plot.

Indtil den ankommer hedder natbordets indhold “Vejen” (Cormac McCarthy). Også en roman meget meget langt fra den litteratur, der sædvanligvis ligger der. Og i øvrigt også en Pullizer pris vinder.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige… Vejen er et apokalyptisk scenarium… det er en gold, truende og trøstesløs verden, der bliver skildret. Men alligevel også intens og fængslende læsning om denne navnløse far og hans 10 årige søn, deres intense og stærke indbyrdes forhold, faderens forsøg på at give sønnen bare en smule håb om en fremtid. I en verden helt uden håb. I en verden helt uden fremtid. Jeg er fanget af sproget, stemningen og …

Bogen er filmatisret med Viggo Mortensen i hovedrollen. Den har jeg endnu til gode, men den har fået fantastiske anmeldelser for det samme, som fænger i bogen, nemlig forholdet mellem far og søn. Den vil jeg glæde mig til. Men først vil jeg glæde mig over, stadig at have en god bid af bogen tilbage. Og en weekend forude med tid til at læse

Håkan Nesser er en af de forfattere jeg holder mest af at læse, både hans formidable krimier om kriminalkommisærene Van Veeteren og Barbarotti - og de lidt mere skæve som “Og Piccadilly ligger ikke i Kumla”.

Jeg glæder mig derfor meget til denne nye, som er landet i min postkasse i dag. Og i øvrigt bestilt hos saxo.com så sent som i går

»Vi kom til New York med fire fulde kufferter og to tomme hjerter.«

Sådan indleder Håkan Nesser Ormene på Carmine Street.

Øen Manhatten vid Hudsonflodens munding er formodentlig verdens mest tætbefolkede område. Den rummer også flere historier og fortællinger end noget andet sted. Ormene på Carmine Street er en af dem.

Romanen befolkes af synske forfattere, stjålne verselinjer, betydningstunge løgne, adskilte elskende, hunde, der giver håb, og privatdetektiver. Den handler om at lede efter et forsvundet barn og om at blive ført bag lyset af tvingende omstændigher.

Ormene på Carmine Street er en kærlighedsroman med forhindringer.

- det lover rigtigt godt for de næste femhundrede!