• Et øjeblik...

    Hvor flodkrebsene synger

    Året er lige begyndt og alligevel tror jeg, at jeg allerede sidder med årets fineste læseoplevelse.

    Hvor flodkrebsene synger, er den amerikanske forfatter Delia Owens debutroman.

    Den korte anmeldelse: læs den!!!

    Forlagets beskrivelse:
    Hvor flodkrebsene synger er en fantastisk roman skrevet af Delia Owens. I mange år har rygtet om ”marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove, en stille by på North Carolinas kyst. Så da den flotte Chase Andrews sidst i 1969 bliver fundet død, mistænker de lokale straks Kya Clark, den såkaldte marskpige. Men Kya er ikke, som man siger. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene i marsken, som hun kalder sit hjem, har fundet venner i mågerne og lektioner i sandet. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt liv – indtil det utænkelige sker. Hvor flodkrebsene synger er en original, dramatisk og medrivende roman. En hjerteskærende historie om det at blive voksen og en overraskende fortælling om et muligt mord. Bogens forfatter, den amerikanske vildtforsker Delia Owens, minder os om, at vi for altid vil være formet af det barn, vi var engang, og at vi alle er underlagt de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på. Romanen taler lige ind i vor tids voksende bekymring for naturen. Delia Owens er drevet af en dyb anfægtelse over det skæbnesvangre i, at vi mister forståelsen af den natur, vi selv er den del af.

  • Earcandy

    Bare et kapitel mere

    Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.?

    Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende.

    Det var rent tilfældigt, at jeg faldt over Ane Riels roman Harpiks. Henrik Kofoed læser (på fremragende vis) historien om pigen Liv, der vokser op på en lille ø sammen med en mor, der er for stor til at forlade soveværelset, og en far, der fylder hjemmet med skrammel, melder den levende Liv død og kvæler sin egen mor.

    Liv stjæler føden til sig selv, sin mor og far. Hun stjæler alt muligt fra beboerne på sydsiden af øen og tror, det er en leg, hun leger, for det har hendes far fortalt hende.

    Den er en fængslende, finurlig og grusom bog … jeg tager lige et kapitel mere.