Jeg blev begavet med dejlig olivenolie og krydderier til den græske salat, som jeg elsker. Jeg har gedefeta og sorte oliven i køleskabet. I morgen står menuen på græsk – jeg glæder mig allerede – mums!

Prada parfumen og de 3 Juicy Tubes er mine toldfrie indkøb – de dufter også dejligt, selvom det nok ikke ligefrem er af Grækenland!

Nanna er smuttet… der var lige en hest, der var savnet! Det gør ikke noget, jeg ved hun er i nærheden.

Det blev en meget lang nat. Vi landede først i Vodskov ved 3 tiden og før talestrømmen var ophørt, indkøbene vist frem og billederne bladret igennem var det blevet meget meget sent – eller meget tidligt om man vil.

Men det er okay – de er sikkert hjemme igen, er brune og glade at se på og har haft en rigtig dejlig uge – det er det vigtigste!

Da jeg så det her billede tænkte jeg: for søren, min søde lille unge er jo blevet en smuk ung pige…

Flyet fra Kreta er forsinket – mindst 1½ time. Det bliver en lang nat.

22 grader viste bilens termometer kl. 7.30 – det bliver vist en meget varm dag. De to røde kommoder har fundet skyggen i haven, og her flader de ud indtil aftenkøligheden melder sig. Jeg tror, jeg vil gøre det samme.

Denne dag består vist bare af ventetid for mit vedkommende, og den kan ikke hurtigt nok få en ende.

Jeg har haft poden på messenger igen i dag. Det fremgik af samtalen, at hende og hendes far har fået en ny ven dernede – Steen hedder han og ham har de vist tilbragt en del tid sammen med. Det er selvfølgelig hyggeligt, men jeg mente jo, at det var mig, der burde møde sådan en enlig fyr… men til det svarede Nanna, at det ikke var noget for mig; han er mindst 50, han tyk og han taler uafbrudt! Jeg forsøgte med lidt forsigtige argumenter om at udseendet og alderen ikke betyder så meget… svaret kom prompte: Han ligner en hvalros!

Hmmm, han blev pludselig interessant af helt andre årsager og ham må jeg bare se så nu har hun fået ordre om at tage billeder, når de skal spise sammen med ham i aften.

Der lå sørme allerede et postkort fra poden i postkassen. Det er nu ikke fordi jeg mangler at høre fra hende. Jeg har dagligt modtaget hilsner pr. sms og i går “snakkede” vi også på messenger en lille halv time – jeg beklager mig skam ikke, det er dejligt at høre hun har det godt!

Monstro hun savner sin mor lidt alligevel

Sikke glad jeg blev, da min computer pludselig sagde “PING”… det var min pode fra en internatcafé på Kreta, der forsøgte at kontakte mig via Messenger. Jeg havde ellers fået slettet mine få kontakter (ved en fejl), men hun kunne altså alligevel finde mig. Det blev til en hyggelig ½ times små snak

Jeg glæder mig til hun kommer hjem… hvis nogen skulle være i tvivl!

… hehe, sådan er poden begyndt at underskrive sig i de daglige sms’er, der tikker ind fra det græske øhav. Jeg må vist hellere lige ofre et par tyvere på Vodskov Solcenter, så jeg ikke ligner sådan en maddike, når hun kommer hjem

Jeg holder øje med dem… og om lidt går jeg ud og kigger om jeg ikke kan se, når de letter. Det er lidt forskelligt om det er afgangene eller ankomsterne, der passerer lige hen over hovedet på mig.

Så er poden sendt med sin far 8 dage til Kreta og jeg er overladt til mig selv i rollen som dyrepasser for to hunde, to marsvin og en guldfisk! “Onkel Jimse” har lovet at hjælpe mig med hundene, hvis jeg får behov for det - det er dejligt at have ham i baghånden.

Jeg har det okay med at det bliver de to der rejser og jeg er glad for, at se Nanna glæde sig trods det, at det ikke bliver den ferie, vi havde regnet med. Men jeg er sikker på, at hun nok skal få en dejlig tur alligevel og se lige en vejrudsigt jeg sender hende ned til – klik her

Der ikke styr på min medicinering endnu, så jeg havde slet ikke turdet rejse, selvom jeg godt kunne trænge til at komme langt langt væk herfra og tænke på noget andet. Jeg forsøger at gøre som der står i “manualen” og undgår de fødevarer, der påvirker INR-værdien og alligevel rutsjer den op og ned. Den skulle helst ligge stabilt mellem 2 og 3 og min ligger mellem 1,0 og 3,9…  det er ikke noget jeg mærker noget til, men er den for lav er risikoen for flere blodpropper større og er den for høj er det risikoen for blødninger, der er problemet.

Jeg håber, næste uge vil give mig lidt medvind både på den ene og på den anden måde – det trænger jeg til!

Nanna er lige kørt glad i skole til sidste skoledag før sommerferien – syngende; ferie, ferie, ferie

Hun glæder sig til i morgen og har efterhånden fundet ud af, at hun ikke behøver være ked af det på mine vegne – hun skal nok få en god ferie med sin far, og det bliver sikkert også vores tur en dag.

Jeg glæder mig til gengæld ikke til i morgen. Jeg har ikke prøvet, at måtte undvære Nanna så længe og den sidste uges oplevelser, har i forvejen gjort mig noget hudløs, så jeg skal ærligt indrømme, at jeg frygter de kommende 8 dage. Jeg er glad for, at jeg skal på arbejde nogle timer fra tirsdag, så sker der i hvert fald lidt og jeg kan få adspredt tankerne.

Det var herligt at mærke hjerte og lunger arbejde næsten normalt på cykelturen frem og tilbage til byen. Jeg havde god modvind hjemad, fyldte cykelkurve og selvom jeg pressede lidt på, blev jeg ikke dårlig af det. Jeg slipper vist helt uden men af den her omgang, og det er jeg svært tilfreds med.

Nu skal jeg så bare have et ½ år til at gå med medicin, blodprøver OG STØTTE- STRØMPE… inden jeg vender tilbage til en normal tilværelse og forhåbentlig lidt medvind i livet.

Jeg forventer at starte på arbejde på tirsdag. Jeg er fortsat meget træt både fysisk og mentalt, så efter aftale, starter jeg med 4 timer om dagen og skal møde fra kl. 10 til 14 – så må jeg se hvordan det går. Jeg skulle ha’ holdt ferie i næste uge - men med Nanna på Kreta, er der ingen grund til jeg er hjemme, så den er udsat indtil videre. Jeg har så ferie igen i uge 29 og 30, men har ingen planer endnu om indholdet!

Mens jeg lavede mad faldt mit blik på kalenderen, der hænger i køkkenet og jeg opdagede, at om præcis en måned, i dette øjeblik, sidder Nanna og jeg på flyet til Kreta – vores første ferie alene. Slet ikke en dårlig tanke!

Selvom der er mange andre ferieformer jeg foretrækker frem for charterferien – glæder jeg mig alligevel. Det er dejligt ukompliceret, vi kan flyve direkte fra Aalborg og skal stort set ikke lave andet end at ligge og flyde med vores popo i vandkanten og nyde solen. Og så er græsk mad noget af verdens bedste, efter min mening. Hotellet hedder Marakis og ligger ca. 10 km uden for Chania – ikke at det siger mig ret meget, for jeg har aldrig været på Kreta, men mon ikke det minder en hel del om det andet Grækenland jeg kender.

Nu tror jeg den rødhårede og jeg daffer en tur i skoven, det er skønt vejr, og det er med at nyde de lyse aftener. Jeg kunne se på DMI, at vi går en enddog meget varm weekend i møde – jeg er vist nødt til at anskaffe mig en fod til min parasol inden, så jeg kan sidde i skyggen ude på terrassen. Og så SKAL jeg altså også ha’ startet det længe planlagte pestobed – nu kan jeg vist snart ikke finde på flere undskyldninger for, hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen…

Min niece Line er ophavs-dame til denne pestoopskrift og som det fremgår af den, skal pestobedet selvfølgelig bestå af basilikum og persille. Nanna og jeg har den altid frisklavet i køleskabet og spiser den til stort set alt – okay næsten alt så!!!

Lines pesto
3 håndfulde basilikum

1-2 håndfulde persille

1 håndfuld pinjekerner

1 fed hvidløg

50 g parmesanost (brug gerne den færdigrevede)

1 tsk citronsaft

1,5 dl rapsolie

½ dl olivenolie

lidt salt

 

Blend det hele sammen. Smag til.

Bon appetit og fortsat god aften!