Det er det fineste fotovejr, men det har jeg ikke meget fornøjelse af.

Feberen er uændret og det samme er den irriterede hals og det tunge hoved.

Køleskabet er fyldt med rester fra julebordet, så bortset fra, at jeg nødt til at skal en hurtig tur på apoteket efter diverse remedier til at lindre dårligdommene, behøver jeg ikke bevæge mig ud.

Jeg har en opgave, der venter hos den gamle med at hænge nogle billeder op, men med hans afkræftede tilstand skal jeg ikke på besøg og risikere at smitte ham. Han må væbne sig med den tålmodighed han ikke har.

Haven har en størrelse, der gør at Bob kan gå på opdagelse derude, jage fugle og grave et hul eller to og når vi har gået turen til apoteket og hjem er han sikkert fint tilfreds.

Feber og ondt i halsen var bestemt ikke med i planen for min lille juleferie, men det er sådan det er endt.

På positivsiden brød det først for alvor i gennem efter julens fester var overstået.

Bob havde ikke et afslappet sekund i går, hvor hele familien var samlet til julefrokost her. Han kunne slet ikke være i sin lille krop og både gøede og strit-tissede på gulvet (og på min søster) i bar begejstring. Det har han aldrig gjort før – hverken gøet eller tisset af glæde over, at der kom nogen.

I dag tager jeg den på sofaen under dynen og jeg er sikker på, at Bob godt gider gøre mig selskab, når han da ikke lige er ude og patruljere i haven og jage væk, hvad der måtte være af solsorte og småfugle omkring æbletræet.

 

Bob havde valgt at tilbringe natten nedenunder, så det blev et pling på mobilen, der vækkede mig kl. 7:30. Min skulder havde holdt mig vågen et par timer i nat, så de skulle indhentes i den anden ende.

Nu skrives den absolut sidste indkøbsseddel og så må det blive som det er. Vi har meget sandsynligt også ædt en del juleaften, så vi i hvert fald ikke er gammel sultne 1. juledag. Som jeg husker det har jeg de sidste år haft julemad, der kunne holde mig i live helt frem til nytår.

Meny i Hals er meget velassorteret, men der ér ting man ikke kan få – som man må til storbyen efter. Peter fik aflyst dagens vagt og er nu gået i Føtex for mig – så slipper jeg for den tur på vejen ind for at aflevere bilen.

Uden for vinduet falder noget, der med lidt god vilje kunne ligne sne. Metrologerne ville helt sikkert betegne det som slud og det ser da heller ikke ud til at det bliver liggende nogen steder.

Der er håb endnu – det ér først i morgen!

Jeg skal tilbage i arkivet for at finde billeder, der minder lidt om hvid jul, så dagens billede er ikke udtryk for at der er kommet sne i Hals.

Endnu.

Nordjylland er så et af de få steder, hvor der fortsat er håb om et hvidt drys til juleaften.

Dét gider vi godt.

Indendøre er det hyggeligt og varmt. Ikke vildt meget julepynt, men præcis tilpas til mig.

Jeg er i fuld gang med forberedelserne til julefrokosten og det fortsætter de næste par dage også. I morgen skal alle varer være i hus. Ikke fordi forretningerne i Hals har lukket, men fordi jeg er uden bil de næste mange dage. En af mine venner skal på job alle dage og det må være julegaven til ham: at kunne køre til og fra Skørping uden afhængighed af DSB.

Og så er det vist på tide at piske en julestemning op…

Sammen med Driving home for Christmas er Remees Let love be love mine absolutte julefavoritter – den får lige for fuld hammer og med tilsvarende høj sang.

Søndag blev brugt på kontoret. Ikke med arbejde, men med at pynte lidt til jul.

Jeg havde medbragt Nanna som assistance. Eller det vil sige jeg var assistancen. Min højre skulder skaber sig og hun var den, der måtte række op og styre både stjerner og vindues pynt.

Jeg blev ret tilfreds med udførslen af den ide jeg havde med de kasserede mobiltelefoner. Det helt rigtige juletræ i it-afdelingen. Helt i top havde træet været, hvis de kunne tændes. Alternativet blev en lyskæde som blinker på den der irriterende elektroniske måde.

Hvordan væggen ser ud når de skal ned efter jul vides ikke. Den tid den sorg. Vi kan jo altid hænge en plakat op, hvis det går helt galt.

Materialerne er genbrug fra min egen julekasse. Det eneste der er købt specielt til kontoret er de meget store julestjerner som jeg for en del år siden faldt over i Ikea og som kræver et rum af en vis størrelse.

Der kom bud i dag med de fineste gamle julekugler.

Jeg er super tilfreds og glæder mig til, at de skal hænges på træet… men først når vi rammer december.

Julen er begyndt lidt udendøre med lys, men ellers holder jeg mig i skindet.

Med under tre måneder til juleaften er det vel ikke et sekund for tidligt at bestille den første julepynt. Eller noget 🙂

Nå, men når den skal specialfremstilles skal man i hvert fald være ude i god til og til morgen lavede jeg en bestilling på en af Julias fine miniature-landskabs-snekugler, som jeg så første gang hos Interiørfabrikken i Aarhus.

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Julia // The Vintage Hausfrau (@the_vintage_hausfrau_minis) den

En lille bitte smule nyt må der til hvert år. I 2017 var det fine glas kugler fra Harrods – i år kommer tilskuddet fra Aarhus.

Jeg er vild med december. Og jul 🙂