• Jul

    En duft af…

    Man burde egentlig bage på daglig basis… huset dufter simpelt himmelsk, når der har været bagværk i ovnen.

    Duften er også min undskyldning for, at jeg måtte bage igen i dag… de der konkurrence julecookies duftede nemlig så godt og forsvandt som dug for solen. Ja altså, jeg har ikke spist dem allesammen selv. Mine forældre og Poden har fået af… lad os kalde det ‘prototypen’ (:

    IMG_8256
    Instagram iPhone cover – endnu en af de sjove gaver fra Poden

    Tirsdag har været både klar og smuk modsat mandagens grå og våde dyne. Det gør godt for humøret og betød, at vi nåede en god tur i mosen, mens det stadig var nogenlunde lyst.

    De sidste dage har Lillebror (meget ulig ham) indtaget bagerste plads i koblet med næsen nærmest klistret til Ninjaens bagparti. Jeg er lidt spændt på om han, længe inden der ellers er tegn på det, har luret, at der er en løbetid på vej.

    Onsdag er bagselvsmåkagekonkurrence, julehygge og firma julegaveuddeling… og måske lidt mindre alvor end ellers.

    Og så skal vi kun sove tre gange før det er juleferie (:

  • Jul

    Mandagssmukhed

    Mandagen lukkes og slukkes med lidt tiltrængt vinter-slash-julestemning… jeg synes, at jeg trænger oven på en mandag, der ikke bare har været våd og mørk men som også har drænet mig for alt overskud.

  • Jul,  Mavefornøjelser

    Julebagemode

    Hovedpinen, jeg gik i seng med, er mere insisterende end jeg lige havde regnet med. I hvert fald er den fulgt mig ind i søndagen.

    Mens jeg venter på at et par Pinex gør gavn, har jeg bagt Julecookies efter en opskrift som Cirkusprinsessen sendte mig i aftes.

    cookiespage

    Min chef har som tidligere nævnt udskrevet en bag-selv-julesmåkagekonkurrence og jeg er derfor gået i bagemode. Jeg har ikke smagt endnu men de dufter helt ustyrligt godt.

    Jeg tænker, at jeg senere i dag også skal prøve Madam Mangors Vanillekranse eller Miss Muffins Kaneljulekiks som også lyder tosset lækre… hvis altså hovedpinen vil slippe taget. Hvis ikke ‘tågen’ letter, tror jeg sofaen, en god film og måske en enkelt julecookie vinder og så må julebagningen udsættes til i morgen.

    Lige om lidt, når de sidste cookies forlader ovnen, drager hundene og jeg en tur i mosen. Måske kan frisk luft også have en gavnlig virkning på hovedet.

    Hav en herlig 3. søndag i advent (:

  • Jul

    Et lille juletræ…

    2. søndag i advent.

    Juletræet er kommet i hus og pyntet.

    Det er den alternative version, der er valgt i år. Sidste år var der nedlagt forbud mod den slags… men hun er flyttet hjemmefra og så var der frit lejde (:

    juletrapage

    Jeg synes, at det er fint i al sin enkelhed blot pyntet med lidt sølvkugler, de fine gamle trænisser og så selvfølgelig bamsen med englevinger… ingen jul uden han er med.

    Det er lidt sjovt at følge med på IG, Facebook og diverse blogs og se så vidt forskellige udtryk, vi giver julen. Jeg deler bestemt ikke smag med alle… og jeg tænker, at der også bliver tænkt sådan, når jeg lægger billeder ud (:

    2. søndag i advent er våd og … våd!!!

    Det bliver noget med hygge indendør, en god film på dvd’en, varme hunde ved fødderne og måske et glas af den gode gløgg (:

    Dejlig dag til dig!

  • Jul

    September i december

    Det er på fredag firmaet går i julefrokostfestmode… jeg skal lige have øvet nogle moves inden jeg kaster mig ud i dansen med afdelingens skønne ungersvende.

    Det her er ‘vores’ sang og den gør dansebenene glade (:

  • Jul

    Så må der jules både her og der…

    Trænger vi ikke til lidt låååve og til at få pisket en julestemning op?

    Jeg gør.

    Jeg forsøger… her med min all-time-favourite, den smukkeste af dem alle: “Let love be love“.

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/lllbl.mp3″ colors=”#983c3e”]

    Jeg skal være i selskab med Poden, både i dag og i morgen, så der skal fotograferes til ‘julekort’, laves mad, dimses, pakkes gaver og hygges med familien.

    Weekenden kan kun blive en af de gode.

    weekend

  • Et øjeblik...

    Gaverne

    Jeg har fået så mange fine ting til mit nye hjem, både i fødselsdagsgave og julegave, at nu kan januar altså kun gå for langsomt, så jeg kan få det pakket ud af kasserne…

    gaverne

    Det blev en hyggelig juleaften med skøn mad og dejligt selskab. Stemningen var afslappet og drillerierne kærlige… nøjagtig som den altid er i vores familie.

    Vi spiser tidligt af hensyn til familiens yngste og ældste, som hurtigt bliver henholdsvis utålmodige og trætte.

    I Hals skiftes et par ældre mænd til at cykle rundt i byen i ført julemandskostume og banke på folks ruder, vinke og hurtigt forsvinde igen på jernrensdyret. Til stor forundring og fornøjelse for byens børn. Vi havde også besøg af ham i går… ligesom vi fik besøg af Justin Bieber i egen høje papfigur (:

    1. juledag. Samme familie + lidt til. Mere skøn mad, pakkespil og dejligt selskab.

    Glædelig bagjul (;

  • Et øjeblik...

    All I want for Christmas is…

    Jeg nåede det igen i år. Det hele. Den sidste gave er købt, pebernødderne er bagt og det sidste julebrev er sendt.

    Alt ånder fred og god tid på denne smukke snedækkede julemorgen.

    Jeg vil kun tænke gode tanker og omgive mig med mennesker, der gør mig godt. Tilgivet og glemt er de, der ikke gør. Sådan skal det være.

    May you have the gladness of Christmas which is hope, the spirit
    of Christmas which is peace and the heart of Christmas which is love.

    Er det ikke dét julens budskab i virkeligheden handler om… tro, tilgivelse, håb og oceaner af kærlighed?

    Det tror jeg på..!

  • Et øjeblik...

    Så er det NU

    Efter en hyggelig dag på jobbet, med fælles morgenkaffe, julemad på kantinens buffet og “Glædelig Jul møde” med kaffe, hjemmebag og søde sager, er juleferien officielt skudt i gang…

    Der er udsigt til mange og lange dage i det bedste selskab.

    Ninjaen og jeg skal stornyde, at vi har fri mens det er lyst og jeg tænker, at det nok skal blive til et par ture til vesterhavet.

    Vi trænger i den grad til at komme ud, få vind i håret og travet decembersulet af os.

    Foreløbig vil jeg ønsker jer en dejlig fredag… og rigtig god juleferie til de, der måtte være så heldige (: