Touren er slut… abstinenserne er begyndt at vise sig, for hvad pokker skal jeg nu bruge eftermiddagene på? Nåmen, så er det vel et eller andet sted godt, at det lige præcis var til morgen, jeg skulle starte på job igen efter ferien. Og det er ikke bare undertegnede, der skal på job…. Poden skal faktisk arbejde 35 36,5 timer i den kommende uge. Hun er træt alene ved udsigten, men når det så bliver regnet ud hvor mange penge, der ryger ind på kontoen, så forsvinder trætheden som dug for solen.

Sidste aften i ferien brugte vi på at gå i biffen med efterfølgende spisning på vores ynglingsrestaurant. Vi så “Brudepiger” i en biografsal fyldt med kvinder… ikke én eneste mand var blevet lokket med ind og det var da også humor på et plan, hvor de færreste mænd kan være med.

Det var nemlig en film om når kvinde er kvinde værst. Jeg tror de flest i salen kunne identificere sig med hovedpersonen (som Poden påpegede har en slående lighed med Mia Lyhne), så når det blev grinet mest, grinede vi dermed også af os selv. Og det er sundt.

Hele historien i Brudepiger er egentlig ganske klassisk. Annie er bedste veninde med Lillian og det har de været siden de var børn. Det kommer derfor også helt naturligt, at Lillian beder Annie og at være hendes førstebrudepige, da hun skal giftes. Annie tager glædeligt imod opgaven og æren, men det viser sig at blive alt andet end ligetil.

Ikke mindst på grund af Lillians kommende mands chef’s kone Helen, der lader til at være alt for god til at være sand. Udover at hun så småt er ved at overtage Annies rolle som bedste veninde, så prøver hun også ihærdigt at overtage rollen som bryllups og polterabends arrangør. Noget der bestemt ikke passer Annie. Det hjælper dog ikke, at Annie langt fra er i samme økonomiske situation som Helen og de andre brudepiger. Hun er gået ned med sin kageforretning, og arbejder nu i smykkeforretning, hvor hun spreder alt andet en glæde og begejstring blandt kunderne og ejeren.

Samtidig hænger hendes kærlighedsliv meget dårligt sammen. Hun prøver at få mere end tilfældig sex ud af bollevennen Ted, hvilket han på ingen måde er interesseret i. Og da hun møder politimanden Nathan træffer hun alle de forkerte valg.

Vi sluttede aftenen af på “Kunst og Spaghetti” med den sædvanlige menu ved vores stambord (man skal jo helst ikke forny sig).

Og det var så den ferie.!

Så så man lige den bette blå Polo drøne ind på p-pladsen ude i City Syd… og ud igen kort tid efter. Jeg er ikke ret gode venner med det storcenter, men det er det eneste sted i byen, hvor der ligger en hobbyforretning som forhandler Krøyerkugler så jeg måtte derud.

Den rødhårede har nemlig igen ligget alle kuglerne i sin Fatboy flade, så der skal lige fyldes op med lidt nyt. Hun er i øvrigt også selv flad. For selvom håndbajerne ikke blev delt med hende, tog oplevelserne ved fredag aftenes koncert alligevel pusten fra hende.

Men her hjælper en pose krøyerkugler nok næppe.

Det er her jeg jobber

På vejen mod syd var jeg lige omkring firmaet med en disk til min ønglings skrivebordsmakker og i samme kvarter kunne jeg hente Poden.

Dagens dont er ovre samtidig med at himlen bliver sort og regnen truer. Det gør ingenting nu. Jeg fik det ud af min første feriedag, jeg gerne ville.

Så lang er Podens arbejdsdag i dag. Jeg gætter på, at hun er knokletræt, når jeg henter hende lige om lidt og jeg gætter på, at hun ikke skal ret meget andet end hjem i bad og så på sofaen. Og det er fuld fortjent.

Der er varmt på terrassen i dag

Det er hendes sidste arbejdsdag i en uge. En uge som er hendes eneste ferie i år. Hun kommer hjem søndag fra sin far og så er det vores tur til at holde en smule fri sammen. Jeg var heldig, at finde overnatning til en billig penge i det nordtyske, så der stikker vi ned på mandag. I Poloen. Og hjem igen inden hun skal på job næste torsdag. Ellers bliver det endagsture… Løkken, Skagen, Århus, Lønstrup… og hvad vi ellers kan finde på… samt hvad vejret og pengepungen indbyder til.

Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.

Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.

Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.

…

Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!

God onsdag

Poden sluttede i dag folkeskolelivet af med en overraskende (ikke mindst for hende selv) god karakter i mundtlig engelsk.

Jeg er lidt spændt på, at se eksamensbeviset på torsdag til dimissionen. Det ser ud nemlig ud til, at hun har løftet alle sine karakterer og det er noget af en præstation taget i betragtning, hvor træt hun har været af skolen. Ikke fordi… hun har været utrolig glad for, at hun valgte at tage 10. klasse med. Det har været et godt år på alle måder og ikke bare har hun løftet sine karakterer, hun er også vokset som menneske. Meget.

Selvom skolen er definitivt slut, er der ikke meget tid til sommerferie. Der skal tjenes penge… og gerne mange penge. De unge mennesker har mange og lange vagter de næste 1½ måned. Poden skal arbejde 30 timer om uge det meste af juli. Og hun ta’r det med et smil.

Hun ser forresten da også ganske sød ud der bag disken i Kvicklys fastfood/bager

Så du måneformørkelsen i aftes? Ja altså ikke fordi jeg gjorde. Det var laaangt over min sengetid. Tilgengæld oplevede jeg den mest fantastiske vindstille morgen med mosekonebryg i solopgangen. Jeg gik og tænkte på, at sådan en morgen er det en fornøjelse, at have hund og at de mennesker, der bare går fra hoveddøren, ud i bilen og ind på jobbet går glip af noget. Meget.

Sanseindtrykket man får sådan en morgen kan man leve på langt op af formiddagen. Deværre holdt det ikke dagen ud og i det øjeblik jeg stemplede ud kl. 15 begyndte den første regn at falde. Så går det fede altså lidt ud af fornøjelsen ved at have hund… ikke fordi, som mangeårig hundeejer har jeg selvfølgelig alt det rigtige i beklædning… men alli’veller! En lun sommeraften er da klart at foretrække.

6 timer… arbejdstimer…  tilbage, så er det allerede weekend igen. Ingen planer forude. Endnu. Og det gør mig ingenting, hvis der heller ingen kommer. Det skulle da lige være hvis (…)

…

PS: også i dag var jeg vidunderlig… men det var denne gang sagt med sådan et lidt underlig ironisk undertone. Et par timer senere gjorde jeg noget mindre klågt og blev fluks oplyst om, at vidunderlig og klåg er en yderst sjælden kombination. Hrmf… somom. Men bare de morer sig

(er der forrresten ikke noget med, at den man tugter elsker man?)

Da jeg startede med at arbejde for 30 år siden var det i produktionen. I øvrigt på forsøgbasis da man ikke tidligere havde beskæftiget piger i den afdeling. Jeg var operatør, i hvid kittel og på 3-holdsskift. Forsøget må være faldet heldigt ud, for jeg forlod først afdelingen efter 11 år

Det ene af de tre produktionshold bestod næsten udelukkende af mænd organiseret i fagforeningen Prosa. Alle vi andre var HK’ere. Jeg har været i strejke et par gange eller tre i al den tid jeg har været på arbejdsmarkedet, men Prosa folkene… jamen de var – som jeg husker det – i strejke i tide og utide. De var røde, med fodformede sko og store fuldskæg – og altså ikke nogen, der stak op for bollemælk. Hvis noget ikke passede dem, gik de hjem..!

De uddøde lige så stille i min afdeling og jeg har ikke hørt noget til Prosa i mange år… før i går.

Poden har nu fået udbetalt løn to gange og selvom hun har frikort, er der trukket 55% i skat ved hver lønudbetaling. “Nederen”, som hun siger. Vi har været på Borgerservice og tjekket, at der ligger et frikort lige klar til at trække. Og det gør der.

Vi har derfor været noget uforstående overfor, at de fortsat trækker skat lige indtil jeg loggede på SKAT og fik flg. popup

Iflg. diverse nyhedsmedier er det en arbejdskonflikt mellem CSC og… Prosa… og altså igen dem, der skaber problemer. Underligt at medarbejderen på Borgerservice ikke gjorde os opmærksom på det lille problem, når vi nu beskriver vores lille frikortsproblem for ham :-/

Nåmen Poden venter da bare. Pengene er ikke tabt og så længe de ligger i SKAT’s lomme, bruger hun dem jo heller ikke

Aalborg Symfoni Orkester er på charme turne og i dag ramte de kantinen i mit firma. De underholdt under frokosten med et fint sammensat program og bidrog dermed til en anderledes madoplevelse.

For første gang nogensinde skal jeg på mandag til lønsamtale. Jeg valgte at sætte mig på chefens første tid… jeg mener… på det tidspunkt må han vel havde flest penge at dele ud af!

Synes du, det er et underligt billede..? Så tænk lige på mig, der skal se på det fra 7-15 hver eneste dag

Jeg havde mit nye kamera med på job i dag og i de ledige stunder blev brugsanvisningen studeret og de forskellige funktioner afprøvet. Det varer nok en dag eller to før jeg føler mig hjemme i de forskellige menuer og indstillinger, men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det bliver blandt mine kæreste ejer…

- efter Poden, Pelsdyret og Poloen

Dagens store og altoverskyggende samtaleemne på jobbet var manglen på varme hveder…

De 30 år jeg har været ansat, er der på denne dag altid serveret varme hveder i stedet for det almindelige morgenbrød. Men altså ikke i år. Kantinedriften er for nylig outsourcet til ISS og her gælder så andre regler. Åbenbart. Jeg kunne sagtens leve uden, men mine skrivebordsmakkere er begge “kagemænd”, som fluks sprang i tasterne for at høre, om det kun var Aalborg, der var ramt af denne serviceforringelse eller om det også var på firmaets andre lokationer. Det viste sig at være en landsdækkende hvede mangel.

Jeg købte selv på vejen hjem – for hveder skal vi da ha’ – med marmelade og te til.

Det var også en torsdag, hvor jeg aflagde lægen et besøg for at få min 3 årige livmoderhalskræft screening. Jeg har snakket meget med Poden om vigtigheden i at tage mod de tilbud det offentlige tilbyder… også selvom hun er HPV-vaccineret. Vigtigheden er yderligere understreget af, vi desværre har fået det tæt ind på livet idet min eks-svigerinde pt. er i kemobehandling for netop en livmoderhalskræft, som måske kunne været opdaget i tide.

Og det var også en torsdag, hvor den ene af “kagemændene” har kæmpet en brav kamp for at redde stumperne af min eksterne harddisk som desværre ser ud til at være ødelagt… 500 Gb data…tabt… surt…hvis ikke hans forehavende lykkes. Og rigtige kvinder tager jo ikke back-up, vel..! :-/

Tilbage af torsdagen er at tænde grillen og nyde storebededagsaften med god mad og i godt selskab.

God en til dig!

Det er “business as usual” og kontoret summer af grin og pingpong over bordene, hvilket gør det til en overordentlig rar onsdag

Det går bare slet ikke uden en Jan… først glemte jeg at gå til frokost og dernæst at gå hjem! (måske skulle jeg få min nye HTC Wildfire S til at sige pip i morgen til frokost og igen ved fyraftenstid (-: )

Udover at sørge for at puffe til mig, når jeg bliver for optaget at arbejdet, så har han åbenbart også stor underholdningværdi, for kors i himlen jeg har kedet mig i dag, hvor jeg - udover chefen og “the old man with the big beard” – var alene på pinden.

Også de næste dage er afdelingen stort set affolket. Der rulles Win7 ud i Statsforvaltningerne i hele landet og det optager samtlige teknikere i afdelingen. Først torsdag vender tingene tilbage til deres normale tilstand.

SÅK…

Normaltilstand blev det tilgengæld herhjemme. Poden har været hos sin far siden fredag og så var det altså dejligt at komme hjem og igen mærke huset summe af alle de ting, der følger med når man bor sammen med en teenager.

Jeg var så træt i går, at jeg ikke tænkte på, at mange nok ikke ved hvad ITIL er og hvad det nu lige er jeg er certificeret i, så her kommer lige en forklaring som jeg har fundet på nettet:

ITIL er et offentligt rammeværk til styring af IT Services, udviklet i 80’erne af Office of Governance Commerce (OGC) i England. Det er nu blevet en velovervejet de facto standard til styring af en forretningsorienteret, omkostningseffektiv IT organisation.
Kurset er et grundkursus inden for IT Service Management og ITIL Best Practice. Kurset gennemgår grundigt de klassiske ITIL discipliner og forklarer deres betydning for virksomheden.
ITIL version 3 bygger videre på version 2, men forandrer sig fra et drifts- og support perspektiv til et Service Management livscyklus perspektiv. Det betyder, at fokus skifter fra IT afdelingens opgaver, til de IT Services, der skal understøtte forretningen.
ITIL version 3 Livscyklus moduler består af 5 hoveddiscipliner:

• Service Strategy – som i et samspil med forretningen lægger en strategi for udvikling af en IT Service Management portefølje af services, som skal understøtte forretningen.
• Service Design – som designer og udvikler de services, som indgår i IT Service Management porteføljen.
• Service Transition – som bringer en IT Service fra udviklingsmiljøet til det operationelle miljø på en sikker og kontrolleret måde.
• Service Operation – som drifter og supporterer IT Services i overensstemmelse med de aftalte service mål.
• Continual Services Improvement – som løbende monitorerer og videreudvikler idriftsatte IT Services og IT processerne i overensstemmelse med forretningskravene.

Og så ikke et ord mere om ITIL… jeg har i hvert fald fået nok for en tid!

Jeg er ved at revne af stolthed over, at jeg bestod dagens eksamen og nu er ITIL V3 certificeret og dermed også har opfyldt en del af min målaftale.

Som I nok har forstået, af de to forgående indlæg, har det været både tungt og langhåret – og inden jeg satte mig ved klar ved eksamensbordet, havde jeg ikke turdet håbe på, at jeg ville bestå. Men dæleme jo – og oven i købet med et ret pænt resultat.

Vi havde en time til at besvare 40 spørgsmål. Allerede efter 14 minutter forlod første kursist eksamenslokalet. For pokker det er ødelæggende for moralen, at nogen er så overlegne. På det tidspunkt var jeg knap nået gennem de første 10 spørgsmål og jeg brugte 55 minutter før jeg turde melde mig færdig. Samme person brugte det meste af tiden i undervisningen med næsen i sin mobil og jeg undrer mig over hvad h*n overhovedet deltog for – h*n må øjensynlig have noget mere erfaring med ITIL end jeg med mit ½ år i teknisk afdeling.

Nå, men det kunne nu ikke ødelægge glæden over min egen succes og jeg havde meget svært ved at få armene ned efterfølgende

…

Og så har jeg fået HTC Wildfire S.

Verdens bedste Jan havde pakket ud og ladet op, så den var lige klar til at tage i brug. Eller lige og lige… det er omtrent lige så svært som ITIL, at styre fingrene på sådan en touch skærm, når man aldrig har prøvet det før. Men gad vide om jeg ikke også kan lære det?

Det tror jeg på!