Den sidste arbejdsmandag er lagt bag mig – i sommer – og i dag var årets første mandagsfridag.

Næste gang jeg skal arbejde en mandag er når vi er fremme ved den første efterårsmåned. Der synes at være lang tid til, men jeg tænker at sommeren flyver af sted. Sådan plejer det at være.

I sommer planlægger Poden og jeg en lille tur til det svenske – ellers ligger mine/vores planer længere henne på året. Sidste år gik vores juletur til London – i år har vi planer om at tage til Amsterdam på samme tidspunkt og se hvad de kan byde på af juleudsmykning.

Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Podens ansættelsesperiode i Matas var lidt usikker, men hun har netop fået den forlænget til slutningen af 2019 – og så vi kan måske snart begynde at gøre alvor af planlægningen.

Vores weekendgæst er sendt hjem, gulvene er støvsuget og vasket og nu tager vi en slapper resten af søndagen.

Som det sikkert kan fornemmes af billederne, har hundene har hygget sig. Det lykkedes dem faktisk også at slappe af sammen selvom det ikke var længe af gangen.

Til gengæld slappes der af nu. Bob er gået i koma på sofaen og jeg tænker, at han tidligst vågner igen på tirsdag (:

Heldigvis (hvis man må sige sådan) regner det en smule i dag, så jeg tænker den står på Netflix – og meget apropos på The Rain.

Mens de unge hygger sig med samba i Aalborg er jeg hundesitter.

Sidst Jack var her havde de to hunde pølet så meget, at Jack samme aften endte hos vagtdyrlægen med et vrid i ryggen.

Denne gang er der restriktion på legen og heldigvis har de nu været sammen så længe, at de også kan slappe af i hinandens selskab.

I går måtte jeg smide time out kortet flere gange, når den bette Bob blev for smart – det har kun været nødvendigt en gang i dag.

De er lige gode om at være lidt hårde ved hinanden.

Jack endte med et par overfladiske skrammer på den ene kind og flere af de billeder jeg tog afslører meget tydeligt synderen.

Det har været en dejlig storebededag i herligt selskab, med gode nyheder og nu med en hund, der sikkert ikke vågner før i morgen.

Den bette Bob gik i koma i den gule donut… to en halv times leg med Onkel Jack i går eftermiddag drænede resten af den batteritid, der var tilbage efter lørdagens møde med den lynhurtige wippet Ayla.

Han var lige ude og tisse inden sengetid og har så sovet hele natten uden at vippe med et knurhår.

Til morgen stavrede han ud i haven, gjorde sig ren og væltede så tilbage i seng.

Tænker ikke, at der bliver meget aktivitet at spore på webcamet i dag 🙂

Jeg skal passe Jack nogle dage sidst i maj og det ser heldigvis ud til, at det kommer til at gå rigtig fint.

Legen kan se lidt voldsom ud, men er ganske fredelig og altså meget trættende.

Jeg fik sorteret lidt i hundenes gamle ting og samlet en sæk, der kan ryge på lossepladsen. Der er ingen grund til at gemme på ting i str XXXL, når man har en hund, som aldrig bliver andet end str. small.

Legetøjet blev dog gemt og Bob har fået fyldt nye ting i sin kasse.

En bold med en snor var det fedeste fund.


PS: se venligst bort fra al mosset

I eftermiddag får vi besøg af Onkel Jack for første gang efter han er blevet kastreret. Det bliver lidt spændende at se om det har lagt en dæmper på hans adfærd eller om det tager lidt længere tid for hormonerne at fordufte.

Det ville være så dejligt, at de to bare kunne gå i spænd, så vi altid har både en god legekammerat og en pasningsmulighed.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at der ikke er ondt skabt i Jack, men han var bare så højt at oppe at køre, at det ville blive en prøvelse for alle, hvis de to hunde skulle være sammen mere end en tur ved stranden.

Jeg modtog en mail i går som ribbede op i noget som jeg ellers var helt sikker på, at jeg havde lagt bag mig.

Det kunne jeg godt have undværet.

Det gav et tankemylder, som var svært at lægge fra sig og svært ikke tage med ind i natten, som derfor blev forstyrret og urolig.

Poden, kæresten og Jack ringede om jeg ville med til stranden eller i skoven og det var lige hvad jeg trængte til, så var jeg hurtigt til at springe til og få afledt tankerne.

Om 39 dage er jeg igen et hundemenneske MED hund.

Og sådan en firebenet ven vågner ikke op en morgen og beslutter sig for at skride ud af mit liv!

Det er ikke kedeligt at være i selskab med Jack.

Han følger mig som en skygge og benytter enhver anledning til lave lidt sjov i gaden, men efter at have travet 1½ time i mosen, jagtet en fasan, spillet bold og nedlagt en ‘kanin’ er han vist alligevel blevet træt og ligger nu rullet sammen i sofahjørnet og sover dybt.

I morgen er det igen hverdag. Uden hund. En lang og travl arbejdsuge venter. En af dem, der blot skal overstås… så står den nemlig på ferie for mit vedkommende.

Det gider jeg godt.

Jeg er ret vild med søndagmorgen, når den starter sådan her… i Trekantskoven med en glad hund ved siden. Og bagefter hjem til morgenkaffen og de gode manitobaboller fra bageren.

Jack D. har igen været weekendgæst og ser ud til at befinde sig ret fint i mit selskab. Han er sjov, sød og omgængelig – så det er det nemmeste i verden at være hundepasser.

I går var vi ved stranden. Desværre var det en af de dage, hvor militæret skyder med skarpt og derfor lukker for adgang, så det blev ikke den lange travetur jeg havde ønsket mig.

Den napper vi i dag i stedet – Hals mose rundt 🙂