-
Min nye kærlighed
-
Irma ♥
Så blev hun 2 uger gammel og har lukket sine små øjne op.
Irma ♥
Som opdrætter selv bemærker, så har hun ikke helt mine fotografiske evner, men i dette tilfælde er det helt ligegyldigt… bare lad dem komme i en lind strøm ♥
-
Altså det fjæs
Brachycephal hedder den hovedform Bob har – og som i øvrigt også Lillebror havde.
Underbid, kort snude og et forholdsvist fladt ansigt.
Nogen synes med garanti, at det er verdens grimmeste hunde, men det er åbenbart det look jeg falder for, når jeg skal vælge hund.
I morgen er det 5 uger siden vi hentede ham i Vejle og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.
Gu’ er det hårdt at have en hundehvalp, men selskabet og det sjove og givende opvejer sagtens den manglende søvn og de mange udfordringer det også giver.
Hvalpetiden er jo ret kort. Poden synes nu aldrig han skal blive større, men jeg er ikke helt enig. Den ro, der er over en voksen hund er trods alt at foretrække på den lange bane.
-
plus 500
Jeg har et halvt kilo mere hund i dag end jeg havde da jeg hentede ham. En slags værdistigning. Eller noget.
En mail til opdrætteren bekræftede, at 500 gram på 14 dage er en helt fin vægtøgning for en fransk bulldog hvalp. En bordeaux hvalp øger sin vægt med et kilo om ugen, så jeg havde ingen ide om hvad der var normalt – og så har vi jo også lige haft giardiaen at slås med.
Men som sagt – alt er godt.
Poden havde lånt min bil i dag og da hun returnerede med den blev han så overstadig, at han tissede på hende. I det hele taget var han så højt oppe at køre over besøget, at han måtte sendes til nedkøling.
Jeg slås stadig lidt med at få ham til at gå i bånd og jeg får ham under ingen omstændigheder til at forlade huset ad fordøren. Haven er han fortrolig med og glad for… men verden på den anden side… den er stor og væmmelig.
-
Nu med sele
Bob har fået sele fra Puppia. Jeg valgte str. M, så den er til at vokse lidt i og selvom den er en smule stor, har den en super fin pasform.
Karabinhagen fæstnes i ryggen og jeg håber på lidt mere gnidningsløse gåture – i snor – fremover.
I og med vi bor herude på landet er det så let bare at lade ham løbe løs, men han SKAL altså lære at gå pænt i snor også.
Jeg forsøger, at holde en rutine med små daglige gåture. Om morgenen i byen – i snor – og eftermiddag/aften de mere frie ture i skoven eller ved stranden afhængig af vejr og vind.
Endnu lader han ikke til at nyde turene. Kun nogle få gange lader han sig ‘fordybe’ i en duft – ellers piler han bare afsted lige i hælene på mig. Men jeg tænker, at det kommer med alderen.
Køre bil går det rigtig fint med. Han er på ingen måde ked af at blive placeret i buret selvom han er fanget i et lidt betuttet øjeblik herover (:
-
Ni uger gammel i dag
Jeg kunne have sparet mig den fine hundeseng… Bob ser ganske tilfreds ud med en lur i en bunke vasketøj (:
Vi har været ude og øve os i at gå i snor i dag. Både til morgen, hvor vi gik til bageren og i eftermiddag, hvor vi tog en tur omkring stadion. Han pisker afsted ved siden af mig, når han ikke har snor på… så snart karabinhagen lukker sig om halsbåndet sætter han sig og nægter at gå længere.
Vi lavede noget interval træning. 25 meter uden snor – 25 meter i snor lokket af masser af godbidder – 25 meter uden snor – og tid sidst anedes en smule mere fremdrift.
Jeg så et billede af hans søster Alma i går iført sele. Jeg tænker, at det måske kunne være en bedre løsning for her sidder karabinhaven ikke om halsen, men i ryggen, så sådan en har jeg selvfølgelig fluks bestilt 🙂
Staus på maven og nattesøvnen: same same. Så det gider vi ikke snakke mere om.
-
Uge 3 kort
- Bob
- Bob
- Bob
Så kort kan det siges denne uge. Der har ikke været tid til ret meget andet og sådan må det være.
Jeg have glemt, hvor hårdt det er at få en hundehvalp og hvor meget opmærksomhed sådan en lille fætter kræver. Når den er vågen vel at mærke.
Efter et par dage fik Bob blød mave, som en nat eskalerede og blev til en meget dårlig mave og vi var oppe hver 2. time natten igennem. Det blev kun værre i løbet af dagen og til sidst var det kun vand, der kom ud. Han har ikke fået andet end hvad hans mave har været vant til og han er glad og aktiv, så jeg antog, at det var flytningen, der har slået hans mave ud af kurs.
En lille hvalp kan lynhurtigt dehydrere og for at være sikker på, at det ikke er andet end ‘stressmave’ synes jeg ikke, at der var nogen vej udenom et besøg hos Dr. Dyr. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at gå weekenden i møde uden han var blevet tjekket.
Der blev lavet en afføringsprøve, der var positiv på Giardia. Det er en mikroskopisk encellet parasit, som ødelægger tarmens celler og kan give den diarre, som vi har oplevet de sidste dage. Den kan blomstre op når immunforsvaret påvirkes, som det sker ved sådan en flytning.
Der er ordineret 20 dages pillekur og skånekost. Derudover skal gulvene vaskes i rodalon og hans tæpper skal en tur i vaskemaskinen på 60 grader da den er meget smitsom – men først nogle dage inde i behandlingen.
Håber det snart går i orden, så vi kan sove om natten. Den manglende søvn har gjort min lunte lidt kortere end den normalt er og jeg beklager til dem, det er gået ud over.
-
10 dage tilbage
Der er nu kun 10 dage tilbage til Bob D dag og jeg er SÅ klar.
Eller det vil sige, at jeg måske skal have købt en lidt mindre hundesnor. Det er som om Lillebrors er lidt overkill til det lille halsbånd…
Mine sidste feriedage bliver brugt når han kommer hjem.
Oprindeligt havde jeg regnet med 14 dage og derefter noget med at tage hjem til middag og arbejde hjemmefra. Men det er i stedet – efter aftale med min rare chef – blevet til én fuld ferie uge og så deler jeg de sidste feriedage op i halve, så jeg er hjemme i 3 uger, men skal arbejde på hjemmekontoret 4 timer om dagen i de 2 af dem.
Derefter må jeg se hvordan det går. Jeg har fortsat muligheden for at køre hjem til middag og så arbejde hjemmefra resten af dagen indtil han er glad og tryg ved at være alene hjemme.
Har jeg sagt der kun er 10 dage til og at jeg glæder mig?
