Bob har haft dårlige mave i weekenden. Det sker, men da jeg mandag morgen opdagede, at han også havde blod i afføringen måtte vi en tur omkring Dr. Dyr.

Efter jeg er begyndt at give ham Orijens Six Fisk har hans mave ellers være fin og stabil, han prutter ikke og har stor ædelyst. Derudover er hans pels flot og fælder minimalt.

Jeg tror, at han har fundet et eller andet ‘lækkert’ og fornøjet sin mave med det… langt mere end at det skulle skyldes fodret.

Dyrlægen synes selvfølgelig, at hans foder er det bedste, men Bob stortrives på Orijens. Det er et kvalitetsfoder og valgt med omhu… og så bliver jeg egentlig lidt træt, når han bruger en masse krudt på at tale det ned – “skidtfisk” kalder han indholdet uden at vide noget om det – særligt træt bliver jeg, når jeg fornemmer, at det vist bare er for at sælge det han selv har på hylden.

Nå men i det mindste var der ikke noget alarmerende galt med dyret… og vi slipper forhåbentlig med skånekost, zoolac og penicillin resten af ugen.

Så skulle han gerne være fit for fight igen.

Vi mødte to unge mennesker med hver deres hund i hundeskoven i går. Den ene var en Fransk Bulldog, men med en kropsbygning og størrelse som var meget forskellig fra Bobs.

Den ene siger og peger på Bob, “hvis jeg skal have en Fransk Bulldog skal den se sådan ud“. Bulldoggens ejer svarer “ja ja, men der er ligesom to modeller af den Franske Bulldog og min er den sporty type“.

Øh nå… det er helt nyt for mig at der er forskellige typer – og jeg er ret sikker på, at det samme vil det være for FCI. Nogen må have bildt hende en historie på ærmet.

Var det tilfældet ville Bob kunne vel sagtens beskrives som en miniatureudgave. I hvert fald forveksles han ofte med en hvalp… hvilket måske er meget godt, da jeg kan bruge det som en undskyldning for hans pjattede opførsel.

Han er 31 cm i skulderhøjde og vejer kun 10,5 kg, men selvom han hører til i den mindste ende holder han sig fint indenfor hvad racestandarden foreskriver:

Jeg er i øvrigt begyndt at overveje om Bob skal være storebror… der er jo en del ventetid på det skidt, så jeg bør vel begynde at kigge mig omkring 🙂

Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

Der skal ikke så meget til for at holde en fest. Fundet af en plastik spand er alt der behøves.

Festen varede ikke længe. Solen er ikke på himlen længere end til klokken halv fem og det er faktisk svært at nå hjem fra job i så tilpas tid, at det også er muligt at komme en ordentlig tur ud med Bob i naturen.

Hvis vi nu skal afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid, kunne vi så ikke stoppe tiden på sommertid. Det ville give mere lys i slutningen af dagen uanset årstid.

Det havde hun… i et split sekund.

Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

Vi er ikke altid helt enige om tingene herhjemme.

Han stjæler sko, vaskebolde, strømper og andet han kan se sit snit til at stikke af med. Han slæber grene og æbler med ind, graver huller i haven og vækker mig tidligt om morgenen. Han hugger min plads i sofaen, napper mig i fingrene og er frygtelig opmærksomhedskrævende.

Når jeg hæver stemme kigger han på mig med et “mener du det?” skrevet over alt i det lille flabede fjæs.

Søde bløde Lillebror var en ren duksedreng ved siden af den her lille gavflab.

Men han er lige så knuselsket ♥

Igen pryder Bob D forsiden hos Styletails i London.

Hvis det her modelarbejde fortsætter, er vi vel nødt til at rykke teltpælene op og flytte derover 😉

Tre timer af formiddagen blev brugt på mere oprydning i mine forældres hus og en tur på genbrugspladsen med sække fyldt med ting som ingen kan bruge mere.

Mere end 20 år i det samme hus… jeg lover jer, at der er fyldt med ting og sager.

Vi har snart tømt skabene, delt de gode ting imellem os, pakket kasser til genbrug og resten er kørt på genbrugspladsen.

Genbrugspladsen ligger i Hou.

Jeg havde Bob med og gik en lang tur i mosen bagefter. Vores ture ud af Hals har lidt under flytning og nu oprydning/salg af hus, så i eftermiddag tog vi os et fortjent frikvarter.

Vejret var perfekt til travetur i skoven og vi gik mere end 10 km.

Bob viste ingen tegn på træthed, så de fordomme om at en fransk bulldog ikke kan gå tur er hermed manet i jorden.

Selvfølgelig har det også noget med temperaturen at gøre. På en varm sommerdag vil han ikke kunne gå den tur. Men det ville jeg bestemt heller ikke selv bryde mig om.

Der ‘lugter’ af efterår derude. Skovbunden er fyldt med svampe, brombærrene er plukkeklare og farverne er falmede.

Jeg kan også godt lide efteråret.

Bob runder lige straks de 11 kg.

10,9 kg. vejede han helt præcist på Dr. Dyrs vægt i dag.

Vi var på endnu et besøg fordi hans mave ikke kan blive sådan helt rigtig i orden. Det meste af en måned har det svinget op og ned, med dage med meget tynd mave og manglende appetit og andre dage, hvor det har været helt normalt det hele.

Han har fået penicillin en gang og det hjalp. Nu prøver vi en anden slags kombineret med et helt nyt ‘gastrointestinal’ produkt – og så må han udelukkende få Hills skånekost og ikke en eneste godbid eller tyggeben de næste 5 dage.

Mange hunde tåler ikke den protein, der er i oksehud og griseører – jeg havde ikke tænkt så langt, at et tyggeben også ville kunne påvirke fordøjelsen.

Han er heldigvis fuldstændig upåvirket, glad og smart-i-en-fart præcis som han plejer – så jeg er ikke det mindste bekymret.