Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

Der skal ikke så meget til for at holde en fest. Fundet af en plastik spand er alt der behøves.

Festen varede ikke længe. Solen er ikke på himlen længere end til klokken halv fem og det er faktisk svært at nå hjem fra job i så tilpas tid, at det også er muligt at komme en ordentlig tur ud med Bob i naturen.

Hvis vi nu skal afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid, kunne vi så ikke stoppe tiden på sommertid. Det ville give mere lys i slutningen af dagen uanset årstid.

Det havde hun… i et split sekund.

Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

Vi er ikke altid helt enige om tingene herhjemme.

Han stjæler sko, vaskebolde, strømper og andet han kan se sit snit til at stikke af med. Han slæber grene og æbler med ind, graver huller i haven og vækker mig tidligt om morgenen. Han hugger min plads i sofaen, napper mig i fingrene og er frygtelig opmærksomhedskrævende.

Når jeg hæver stemme kigger han på mig med et “mener du det?” skrevet over alt i det lille flabede fjæs.

Søde bløde Lillebror var en ren duksedreng ved siden af den her lille gavflab.

Men han er lige så knuselsket ♥

Igen pryder Bob D forsiden hos Styletails i London.

Hvis det her modelarbejde fortsætter, er vi vel nødt til at rykke teltpælene op og flytte derover 😉

Tre timer af formiddagen blev brugt på mere oprydning i mine forældres hus og en tur på genbrugspladsen med sække fyldt med ting som ingen kan bruge mere.

Mere end 20 år i det samme hus… jeg lover jer, at der er fyldt med ting og sager.

Vi har snart tømt skabene, delt de gode ting imellem os, pakket kasser til genbrug og resten er kørt på genbrugspladsen.

Genbrugspladsen ligger i Hou.

Jeg havde Bob med og gik en lang tur i mosen bagefter. Vores ture ud af Hals har lidt under flytning og nu oprydning/salg af hus, så i eftermiddag tog vi os et fortjent frikvarter.

Vejret var perfekt til travetur i skoven og vi gik mere end 10 km.

Bob viste ingen tegn på træthed, så de fordomme om at en fransk bulldog ikke kan gå tur er hermed manet i jorden.

Selvfølgelig har det også noget med temperaturen at gøre. På en varm sommerdag vil han ikke kunne gå den tur. Men det ville jeg bestemt heller ikke selv bryde mig om.

Der ‘lugter’ af efterår derude. Skovbunden er fyldt med svampe, brombærrene er plukkeklare og farverne er falmede.

Jeg kan også godt lide efteråret.

Bob runder lige straks de 11 kg.

10,9 kg. vejede han helt præcist på Dr. Dyrs vægt i dag.

Vi var på endnu et besøg fordi hans mave ikke kan blive sådan helt rigtig i orden. Det meste af en måned har det svinget op og ned, med dage med meget tynd mave og manglende appetit og andre dage, hvor det har været helt normalt det hele.

Han har fået penicillin en gang og det hjalp. Nu prøver vi en anden slags kombineret med et helt nyt ‘gastrointestinal’ produkt – og så må han udelukkende få Hills skånekost og ikke en eneste godbid eller tyggeben de næste 5 dage.

Mange hunde tåler ikke den protein, der er i oksehud og griseører – jeg havde ikke tænkt så langt, at et tyggeben også ville kunne påvirke fordøjelsen.

Han er heldigvis fuldstændig upåvirket, glad og smart-i-en-fart præcis som han plejer – så jeg er ikke det mindste bekymret.

Jeg havde proklameret fra morgenstunden, at lørdag stod på morgenhår, pyjamas, Mofibo og kaffe, men jeg synes alligevel det var for slapt, at bruge en kort weekend på at lave ingenting.

I stedet pakkede jeg Bob i bilen og kørte mod Vesterhavet. Håret var ordnet og pyjamasen skiftet ud med ‘blødt tøj’ og gummistøvler. Kaffen lod jeg bliver hjemme, men jeg medbragte dog Mofibo til køreturen og kom rigtig godt i gang med “Et lille liv“.

Der var regn i luften og ingen udover os finder på at tage til stranden i sådan et vejr. Åbenbart. Det regnede først da vi kørte hjem. Vi gik et par timer, jeg fik rundet dagens 10 km og kunne køre hjem og med god samvittighed lægge mig på sofaen.

Det var min første 5-dages arbejdsuge siden foråret og den har været hektisk, så weekenden er tiltrængt.

Vi havde en meget pludselig flytning hængende over hovedet, som vi også skulle forholde os til, så ikke bare havde vi travlt med at planlægge og rydde op, vi skulle også lynhurtigt have ekspederet de opgaver, som skulle være klar til næste uge.

Som jeg nævnte i går blev flytningen for vores vedkommen aflyst/udsat, så jeg håber at den kommende uge alligevel bliver ‘normal’.

  • Bob ved godt, at vi sover ovenpå. Han kan ikke selv komme op ad trappen, men når vi nærmer os sengetid står han med forbenene oppe på første trin og kigger op… ligesom for at sige: nu vil jeg gerne i seng.
  • Han 9 måneder og 3 dage. På lufteturen onsdag morgen lettede han ben. Kun en gang, men højt og flot. Han har så ikke gjort det siden. Måske ville han blot demonstrere at han kan, men ikke gider.
  • En hel uge med tynd mave (ikke diarre – bare tykmælktynd afføring), som hverken skåne kost eller Zoolac kunne få has på bragte os omkring Mogens dyrlæge. Nu håber jeg så, at den behandling han er sat i, kan få bugt med det han nu engang har raget til sig. Det var 2. dyrlæge besøg i august. Lad det ikke bliver en vane.
  • Først skulle vi flytte kontor på jobbet. I næste uge. I dag fik vi besked om, at det skal vi så ikke alligevel. Til stor lettelse. Vi har et stort lager og en ‘pc fabrik’ som også skal flyttes, så det er ikke ‘bare lige’ at pakke en enkelt flyttekasse og så tage sin pc med hen på et andet kontor
  • Ugens bedste nyhed var at mine forældre har endelig fået tildelt en plejehjemsplads på Fjordparken i Hals. Det ser ud til at være et rigtig dejligt sted. Min mor er alvorligt dement og det bliver en lettelse for alle, at der er professionelle, der tager over.
  • Jeg blev færdig med at læse Hvor taler du flot dansk af Abdel Aziz Mahmoud og er gået i gang med Et lille liv af Hanya Yanagihara. Titlen er måske er ‘lille’, men det er bogen langt fra – mere end 33 timers oplæsning venter. Anmeldelserne er blandede, men dem skøjter jeg let henover – smagen er bekendt som bagen… delt på midten. Det, der en god bog, en fed film, lækker musik for den ene, er det ikke for den anden.