Postkassen var også tom i dag og da jeg efterhånden er blevet lidt utålmodig, ringede jeg til afdelingen, hvor jeg skal opereres… jeg mener, hvis det skal være i den her uge og jeg skal advisere arbejdsgiver, hundepasser og chauffør, så vil jeg snart gerne ha’ besked.

“Det er sådan en fredags ting” var meldingen da jeg snakkede med en sygeplejerske på den der Dagkirurgiske afdeling. Det lød næsten, som var der den ugentlige kagedag hun refererede til og vi fik grinet lidt midt i alvoren.

Hun kendte ikke sekretærens system og kunne ikke giver mere præcis besked.

Jeg prøver i morgen i kontortiden.

Men det bliver sikkert en fredags ting (:

Til morgen blev jeg naturligt nok spurgt om gårsdagens besøg på gynækologisk og de fik historien sammen med morgenkaffen.

Det er så dejligt med mandlige kolleger… efter de havde spurgt ind til det og emnet var udtømt var der igen plads til grin og fodboldresultater, oktoberfest og Hansi Hinterseer i frokostpausen og hurra råb, vin og kage til kollegaens jubilæum om eftermiddagen.

De har ingen behov for at dvæle og dyrke elendigheden. Det var først da jeg kom hjem og spejdede i postkassen efter indkaldelsen til operationen, at jeg igen tænkte på det.

Jeg orienterede, også til morgen og via mail, min chef om det kommende fravær uden at høre en lyd tilbage. Om det er ligegyldighed eller berøringsangst kan jeg ikke udtale mig om… jeg kender ham faktisk ikke! Mit fravær berører også i højere grad min tidligere chef og han er en helt anden type… ham havde jeg mail fra kort efter han var blevet orienteret.

Sådan er der så meget.

Og så ikke et ord mere om det før operationen – sygdom, især andres, er så umådelig uinteressant.

Det er weekend og det skal nydes… i godt vejr og godt selskab!

Det har været en meget underlig uge, hvor tankerne er fløjet vidt omkring og bekymringerne har lagt sig som en dyne i maven.

Som I måske husker fik jeg i august en blødning efter næstens to års pause. I den forbindelse besøgte jeg min egen læge onsdag i sidste uge og blev henvist til Gynækologisk. Klokken var ikke mere end lidt over 9 i fredags da min mobil ringede. Det var fra gynækologisk… de ville gerne se mig mandag kl. 10.

Min egen læge ringede også og fortalte, at hun havde snakket med netop gynækologisk. Anbefalingerne om hvornår man henviser akut skifter lidt, men efter aftale med dem blev jeg hevet frem i køen… meget åbenbart, eftersom de allerede havde kontakte mig..!

Et par timer senere havde jeg igen gynækologisk i røret… de var nødt til at udskyde min aftale til torsdag. Altså i dag

Min gode ven Jens sagde engang til mig, at man ikke skal tage sorgerne på forskud – de fleste af dem bliver alligevel ikke til noget. Jeg kan alligevel ikke sige mig fri for, at have en lille bekymret knude i maven efter dagens undersøgelser.

Jeg er blevet ultralydsscannet og hun fandt desværre både at slimhinden er en smule fortykket og en polyp, som sikkert er den, der skyld i blødningen. Der er taget vævsprøve fra den (f****** ubehageligt) og i næste uge skal den fjernes i fuld narkose. Hvad der herefter skal ske afhænger helt af hvad vævsprøverne fortæller… hun fortalte, at den slags polypper næsten altid godartede og det satser jeg også på, at denne her er.

…

Heldigvis kan man gå i mosen og spise brombær direkte fra busken, sparke til en pind og råbe røv.

Og så gider jeg i øvrigt ikke tænke mere på det…

Det tror jeg på man kan!

Efter et par ugers behandling er der fortsat ingen bedring i mine øjne.

Mens vi venter på resultatet af den podning jeg fik lavet mandag skydes der med spredehagl… morgen og aften behandles jeg med med Tobrex, som er et antibiotikapræparat og midt på dagen med Opatanol, som er et allergiøjenbetændelsespræparat.

Ingen af præparaterne ser ud til at have nogen som helst effekt :-/

Det er helt sikkert ikke populært at heppe på overskyet og regn… men når man har øjne som smerter og løber i vand ved det mindste lys, så kommer de mørke skyer altså som en ren lise.

Undskyld… men jeg danser altså en lille regndans!

Lægen er aflagt et besøg i formiddag. Halvanden uges behandling mod øjenbetændelse uden effekt. Nu har jeg fået noget mere potent og så SKAL der være bedring i weekenden ellers vil han se mig igen på mandag.

Øjendråber til de rindende øjne, Zymelin til den stoppede næse, Strepsils den den ømme hals, Pinex til det værkende hoved og Rikkes eminente Cicaplast til det røde hudløse område under næsen…

Her går det fantastisk.

Eller noget!

– ja det er mig, jeg taler om.

Øjnene er fortsat røde og irriterede… og som om det ikke var nok, så løber næsen, hovedet gør ondt og jeg er øm i halsen.

Jeg tror bare, at jeg går i seng!