-
Status Quo
Da jeg stod op i går troede jeg bestemt, at jeg var på den anden side af elendigheden og ville være klar til job her til morgen.
Desværre skulle det vise sig, at min mave var af en anden mening. Den var på ingen måde klar til at indeholde andet end en smule væske – alt andet kommer oven ud igen, så det blev endnu en nat i fast pendulfart til og fra badeværelset 🙁
Jeg prøver igen med lidt blød mad og håber, at kroppen er mere samarbejdsvillig i dag. Og imens den beslutter sig ligger jeg i sofaen i bløde bukser og ser dårlige formiddagsserier i fjernsynet.
-
Nedlagt
I søndags havde jeg bestemt regnet med, at det ville blive en hel arbejdsuge. Sådan skulle det ikke gå.
Da jeg kom hjem fra arbejde mandag begyndte mavesmerterne og blev indledning til 12 timers mavekramper og opkastninger. Først ved 4 tiden i nat – og der absolut intet var tilbage i maven – stilnede det af og jeg kunne sove.
Det siger sig selv, at jeg ikke var klar til tage på arbejde til kl. 7 og måtte derfor give min chef besked om at jeg ikke kom i dag.
Det startede 4 timer efter frokosten på jobbet og jeg tænker, om ikke det er noget her, der har ‘forgiftet’ mig.
Formiddagen står på kamillete og lidt forsigtigt mad… og så er jeg klar igen lige om lidt!
-
Der må drikkes champagne
Kære Mette Bech
Jeg kan glæde dig med, at prøven fra livmoderhulen og det fjernede væv udtaget ved operationen den 03.10.2014 er normal og uden celleforandringer.
Behøver jeg at sige, at jeg er glad?
Og lettet?
Og sikkert sover godt i nat?
-
Helt i orden fredag
Aiii, hvor er det ærgerligt med det regnvejr… nu er jeg jo nødt til, at ligge på sofaen under et tæppe med kaffe og en god bog i hånden i stedet for at slå græs. Meget ærgerligt. Eller noget.
Det var ret okay, at komme på job i dag. Bunken af opgaver var, som ventet, nærmest eksploderet, men det var rart at være en del af teamet igen. I næste uge holder halvdelen af firmaet efterårsferie og så skal jeg nok nå at få indhentet det forsømte.
Jeg gik allerede hjem ved middagstid. Eller det vil sige, hjem kørte jeg ikke… jeg havde nemlig en aftale med Poden inde i Aalborg. Jeg fik shoppet lidt – fandt bla. en fin top til julens fester, fik købt en fødselsdagsgave samt et par morsomme pakker til julefrokostens pakkeleg.
God fredag og god weekend til dig.
-
Klar igen…
Lillebror har åbenbart glemt at læse hundemanualens punkt 5; hunde kan ikke tåle fugleben!
Han var afgjort ikke i kridthuset med sit fund. Fuglen, eller resterne af den, var både rådden og frygtelig ildelugtende.
Jeg havde heldigvis en pose i lommen, så jeg kunne fiske den ud af gabet på ham uden at få fingrene i råddenskaben.
Den gamle holdt sig på behørig afstand og lignede en, der godtede sig over, at det ikke var hende min vrede gik ud over (:
Udover vores forskellige opfattelse af hvad der er passende at putte i munden, så var det en rigtig dejlig tur på Skallerevlerne. Der var lavvandet og jeg kunne vade tørskoet over på den store ø i mine nye røjsere, som var kommet med posten i formiddag (:
I formiddag var jeg til kontrol på Gynækologisk. Alt var som det skulle være. Der var desværre fortsat ingen resultat af vævsprøven. Den prøve, der blev sendt ind fra mit første besøg var desværre ikke tilstrækkelig til at kunne vurderes, så jeg er nødt til at vente på, at nogen har kigget på de prøver, der blev taget under operationen.
Jeg vender tilbage til jobbet i morgen. Jeg har en kollega, der holder en jubilæumsmorgenkaffekomsammen, jeg gerne vil deltage i – og så er fredag desuden en kort dag, som jeg tænker er god at starte op med.
-
Ikke helt skidt…
Bemærk lige Turbo Tøsen der i baggrunden. Hun er ordentlig i hopla i øjeblikket. Hun både løber og leger… og spiser uden protester (:
Jeg løber absolut ingen steder. Mit garn havde en aftale med frisøren til morgen og bare det at skulle op, i bad og køre ind til byen har gjort mig lige så træt som et helt alderdomshjem. Det passer mig ikke. Som i overhovedet ikke.
I morgen skal jeg til kontrol og ultralydsscanning på Gynækologisk og er også i morgen færdig med den smertestillende medicin. Jeg tænker, at sidstnævnte gør en væsentlig forskel for min træthed og når de er lagt på hynden tror jeg, at jeg er klar til at blive menneske igen (:
I mit indlæg tidligere på dagen harcelerede jeg over manglen på ressourcer til at have et ordentligt ambulanceberedskab… men jeg skal så også huske at rose for den behandling jeg har fået af samme sundhedsvæsen de sidste tre uger. Når man får tildelt en ‘kræftpakke’, så kører det altså efter en snor. I dag er det præcis tre uger siden jeg henvendte mig til min egen læge og nu er jeg undersøgt, opereret og afventer kun vævsprøverne.
Det er da ret meget i orden.
-
Stiv kuling fra sydøst
Æblerne vælter ned af grenene i det her blæsevejr og jeg tænker ikke, at der er mange tilbage på træet når dagen er omme.
Måske skulle jeg kigge i min ‘frugt- og bærbog’ og finde noget at lave af dem, mens jeg alligevel går her og laver ingenting. Jeg ved, at jeg vil blive rasende populær, hvis jeg medbragte en gammeldaws æblekage på jobbet.
Vi nåede en god tur i mosen inden den stive kuling også blev ledsaget af hidsig regn. Det har så stort set også regnet uden ophør siden. I hvert fald i Hals.
Min skrivebordsmakker havde annonceret sin ankomst midt på eftermiddagen og han dukkede op med hilsen, bog, vin og fyldte chokolader fra afdelingen. Jeg fik seneste nyt fra firmaet over en hyggelig kop kaffe. Der sker rigtig meget i øjeblikket og det var rart at blive opdateret på den front.
Det var rigtig rart med lidt selskab og besøget gjorde også, at jeg kom ud af nattøjet og fik lidt farvelade i ansigtet. Hvilket var var tiltrængt. Jeg føler mig langt bedre tilpas, når det er et velplejet ansigt jeg ser i spejlet.
-
Mandag og fortsat rekonvalescent
Som aftalt ved udskrivningen blev jeg i dag ringet op af kirurgen, der opererede mig i fredags… men hun kunne ikke fortælle andet end hvad sygeplejersken allerede havde fortalt mig; at hun havde fjernet polyppen og ellers fundet ‘normale’ forhold derinde. Jeg afventer altså fortsat resultatet af vævsprøven før alarmen helt kan afblæses.
Det går helt efter bogen både med smerter og blødning, og jeg tænker, at jeg er tilbage på job sidste på ugen. Under en ny chef. Igen. Eller det vil sige, at jeg er tilbage under min gamle chef. For tredie gang. Han tror vist han kan slippe af med mig, men jeg er som en boomerang 😉
Pjat til side… jeg er glad for igen at være en del af ‘Desktop‘ teamet med en chef jeg er tryg ved.
Mit og Ninjaens tempo stemmer fint overens i de her dage. Vi tusser stille af sted mens Lillebror stormer omkring og fyrer al sit krudt af. På billedet herover er gassen dog gået af ballonen og så kan jeg godt få dem til at sidde og se artige ud. Et kort øjeblik.
-
Endnu en smuk oktoberdag
Søndag formiddag er med sol på… vist den sidste i denne omgang.Jeg fik den ødelagt ved at sove for længe. Det betød nemlig flere timers udsættelse af den ordinerede medicin og smerterne har desværre nået at få overtaget. Jeg har måttet ty til de lidt stærkere midler for at få dem ned på et tåleligt niveau igen.
Det føles som menstruationssmerter af den allerværste slags – så ved de fleste kvinder sikkert hvad jeg taler om – og det er altså ikke for børn!!!
Til gengæld føler jeg mig ret så overskudsagtig på en anden front; jeg har nemlig i dag købt den første julegave.
Ja, du læste rigtigt; J U L E G A V E
Det er vist første gang nogensinde, at jeg har været så tidligt ude – men jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til og jeg tænker, at den næste først bliver købt til december (:
-
På den anden side
Det var næsten som at trykke på ‘fast-forward’ knappen, at komme gennem fredagen.
Klokken var ca. 10.40 da jeg blev kørt på operationsstuen. Det kan måske lyde som længe og ligge at vente, men med fjernsyn ved sengen, trådløst internet og iPad så fløj ventetiden af sted.
Det samme gjorde operationen og klokken 11.45 var jeg tilbage på afdelingen.
Det er selvfølgelig aldrig rart at komme ind på en operationsstue og blive lagt i narkose… faktisk er det et ret overvældende sted. Jeg har prøvet det flere gange tidligere, så jeg havde det okay med det. Jeg havde på forhånd fortalt narkoselægen, at det eneste jeg slet ikke bryder mig om er at få ilt masken presset ned i ansigtet. Det respekterede hun og efter den første snurren i hovedet opdagede jeg ikke mere før de vækkede mig igen.
Opvågningen sprang jeg let og elegant over. Jeg havde det åbenbart så fint, at det ikke var nødvendigt, at ligge der og blomstre. Nu mangler så bare ca. en uges venten på svaret på vævsprøven.
Jeg blev afhentet 14.45 og hjemme igen ventede smukke blomster fra min søde niece og hendes kæreste.
Poden har lavet mad, jeg har været i bad og nu er sofaen indtaget – og her agter jeg forresten at blive liggende til jeg skal i seng.
Tak for alle de gode tanker… det har været en okay dag trods omstændighederne.
