-
Æv altså…
Jeg havde (endnu) et lille lægebesøg til morgen – blandt andet skulle jeg have ok til at rejse en lille tur til London i november.
Jeg havde helt ærligt ikke forventet, at det skulle give anledning til problemer rent helbredsmæssigt – men min læge er af en anden opfattelse. Hun vil have kardiologerne på banen og helst skulle jeg simpelthen vente til den udredning er lavet, hvor man vil forsøge at klarlægge, hvorfor lige jeg skulle rammes af lungeemboli. Hvornår der så er udsigt til, at jeg bliver indkaldt til den, er ikke godt at vide…
Æv altså – men på den anden side er jeg så ude over en af de beslutninger, jeg ikke kunne tage mig sammen til at tage – nu er det gjort for mig!
.
-
Reparationsalder
Til morgen var det ørene der skulle have et tjek hos lægen…
Jeg går næsten konstant med dræn i det ene øre, fordi den klap i det eustatiske rør, der skal lukke trykket ud ikke du’r. Resultatet er konstante propper i det ene øre – du ved, som det du oplever når du flyver, og det er ikke til at holde ud. Her er god hjælp at hente i et lille blåt silikone rør og sådan et nyt får jeg monteret ca. hver ½ år.
Det lyder vist efterhånden, som om jeg er et værre skravl – hvis ikke det er den ene læge jeg render til så er den den anden! Rent faktisk er jeg sund og rask – jeg har vist blot været lidt uheldig de sidste 5 år eller også er jeg kommet i reparationsalderen 😉
.
-
Meretes mave…
Er det bare mig eller er der ualmindelig meget flæberi i de programmer? Uanset hvad konen taler om er hun nærmest på grådens rand – sorry, men jeg kan ikke ha’ det!
Så nu smutter jeg i stedet med den rødhårede 🙂
.
-
Mandagsfri…
Jeg bliver hentet lige om lidt – jeg skal til kontrol på hospitalet her i formiddag og resten af dagen holder jeg fri 🙂
Mon ikke det kan lykkes mig, at få slået græsset i dag og ryddet op i haven – solen skinner i hvert fald over Nordjylland, så der burde være en chance.
I eftermiddag er det så håret der skal “slås” – det er, lige som græsset, blevet alt for langt!
Hav en rigtig god dag!
.
-
Afslag
Ganske som ventet fik jeg afslag på min ansøgning om udbetaling for “Kritisk sygdom“.
Nå øv – det var altså ikke dem, der skulle betale min Fiat 500 😉
.
-
Kasseret…
Tak for indsatsen, men vi kan desværre ikke bruge dig mere. Sådan var beskeden fra Blodbanken, da de ringede i dag og jeg måtte fortælle dem om sommerens hospitalsindlæggelse.
Det er også OK – sidst jeg var af sted, var det min tapning nr. 30, så jeg har da bidraget med en hel del blod gennem årene.
-
Det er ved Gud ikke godt for selvtilliden..!
På en skala fra 1-10 hvor fedt tror I så lige det er, når man som 45 årig får brev og bevilling af støttestrømper fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune..?
.
-
Ikke mere slendrian Madam Bech
Stærkt inspireret/motiveret af motionsberetningerene i Leif Carlsens blog (og stadig i besiddelse af lånebilen) blev aftenen brugt på spinningcyklen i firmaets motionsrum.
Jeg blev helt ærligt lidt overrasket over hvor god min form stadig er – blodpropper i lunger og ben + manglende træning taget i betragtning.
Så nu er det slut med det slendrian Madam Bech – på med løbeskoene og ud i skoven!
.
-
Kritisk sygdom
Jeg blev i dag fra firmaets personaleafdeling gjort opmærksom på, at jeg via mit ansættelsesforhold har en forsikring, der kan give en kontant udbetaling i tilfælde af kritisk sygdom…
Jeg rekvirerede alle relevante papirer. Desværre var min diagnose Embolia pulmonis m akut cor pulmonale ikke specifikt nævnt. Men “what the heck” – der er aldrig nogen, der har fået noget ud af ikke at prøve.
Papirene er udfyldt og sendt – jeg kan kun få afslag og tabe de 5.50 til frimærket!!!
.
-
Det lakker mod enden…
Ikke bare dagen, men også ferien – den slutter for mit vedkommende i morgen! Jeg har stort set ikke været på arbejde siden 19. juni, hvor jeg blev syg og indlagt på hospitalet, så jeg skal bestemt ikke klage over den ikke var længere. Og det gør jeg da heller ikke.
Jeg tror afgjort, at jeg er helt klar til at møde på fuldtid fra mandag. Jeg føler mig oven på og fit for fight. Om det også virker i praksis vil tiden vise.
Dagen er sluttet på fineste vis med en tur i skoven. Solnedgangen er utroligt smuk oppe fra toppen af bakkerne. Det kan ikke gengives på billede, men skal opleves.
Det er væmmeligt lummert. Nanna og jeg sidder midt i stuen i det bare ingenting, med vinduerne åbne over alt og alligevel har vi det alt for varmt… ØV, hvor jeg ikke gider sådan en varme.
.
