Jeg overgjorde havearbejdet i dag med det resultat jeg min skulder er helt ødelagt.

På den anden side af gaden var en havemand i gang med at klippe hæk og jeg tog mig den frihed at spørge om han også gad tage mit hækafklip med på genbrugspladsen. Det gjorde han. Det er unægtelig nemmere at losse på en trailer end at fylde den ene sæk efter den anden og fragte det i iGoen.

Det var ellers ikke meningen, at jeg selv skulle klippe hæk i år og det skulle jeg så heller ikke ha’ gjort. Men muligheden for at få fragtet affaldet nemt væk kunne jeg ikke lade gå fra mig og så kastede jeg mig ud i det.

Der skulle også slås græs og kantes og luges og fejes og så var det pludselig for meget for mit gamle +50 skrog.

Det er møg irriterende, at den skulder konstant er en begrænsning for min udfoldelse – der er mange ting man ikke kan, når det ikke er muligt at løfte armen over skulderhøjde!

Søndag forventer jeg at komme hviledagen i hu!

Det er den dag på året, hvor jeg fyldes med stille taknemmelighed over at være her endnu.

Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet er en selvfølge.

Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker, jeg omgiver mig med.

I dag er det ni år siden.

“9 år som rask – det er sgu en god statistik” mente en jeg talte med i går, som selv lige har været ramt af en blodprop.

Og det har han helt ret i.

Peter mekaniker ringede i går. Det trækker ud med iGo og jeg skal ikke regne med at få den før i næste uge. De manglede en eller anden ‘dims’, som er i restordre og da den er noget af det første, der skal monteres kan de ikke samle skidtet igen.

Man må på en eller anden måde have estimeret, hvad det koster. Regningen er nemlig gjort op og i går modtog jeg et girokort på selvrisikoen.

Jeg er stadig godt kørene i Yaris, så de kan bare tage den tid det tager.

En anden skade, der også trækker ud, er den i min skulder.

Det var ellers pæn fremgang, men den sidste uge har jeg igen oplevet bevægelsesbegrænsningen. Thomas fysioterapeut havde alvorligt fat i den i går, mere præcist i kravebenet og selvom det gjorde ondt, så gjorde det også godt.

Jeg tror, at vi er tilbage på sporet.

(sneglen er ‘fanget’ med iPhonen)

Jeg undrede mig lidt da fysioterapeuten begyndte at tale om knibeøvelser eftersom det er skulderen jeg er i behandling for, men efter en længere forklaring omkring balancepunkt og holdning kunne jeg godt se, hvorfor det er nødvendigt at starte ‘nedefra’.

Knibeøvelserne skal være med mig i alt hvad jeg foretager mig, de skal ligge i de skrå mavemuskler, ikke i ballerne og ikke blot være noget jeg gør 5 minutter inden jeg skal sove.

Samtidig med knibningen skulle armen løftes, brystet skydes frem, skulderen sænkes og skulderbladets muskel aktiveres… på én gang!!!

Det var skuette ikke en præstation jeg høstede mange point for.


Nåmen bortset fra det, så gjorde sidste behandling mig godt.

Rigtig godt faktisk.

Henover weekenden glemte jeg næsten mine begrænsninger og sov bedre end jeg har gjort længe.

Rotationsbevægelserne er jeg fortsat ikke i stand til, men armen kan løftes forholdsvist højt. Det vil sige, at jeg nu – næsten ubesværet – kan vaske hår og hænge tøj op, men fortsat ikke kan ikke klø mig i r**** 🙂

– Hvad har du så lavet i dag?
– Jeg har været i bad!
– ???

Efter gårsdagen blokade havde jeg forventet samme umiddelbare bedring som efter de to første.

Sådan gik det ikke. Jeg har sovet rent ud sagt elendigt. Været vågen 5-6-7 gange i løbet af natten og føler mig af den grund som en hængt kat.

Derudover er der også fysiske reaktioner som jeg ikke har oplevet før. Jeg har ondt og der er en tydelig irritation af huden på skulderen.

Det er ikke ukendte bivirkninger og jeg har sikkert blot været heldig de første to gange ikke at få de reaktioner.

Det eneste jeg har magtet i dag, er altså omtalte bad.

Tør jeg satse på bedre søvn og mindre smerte i morgen?

Jeg er inviteret i byen lørdag aften, så jeg gider godt, at jeg ikke også ligner udskidt æblegrød i morgen.

På forhånd tak!

Jeg var til fys i dag og hans forudsigelser var de samme som lægens… det kommer til at vare meget længe før min skulder igen er funktionsdygtig.

Vi er gået i gang med øvelser, der skal forbedre og gøre mig i stand til at klare de daglige udfordringer jeg oplever.

En af de udfordringer er at tage tøj af og på.

Jeg har hurtigt fundet ud af, at kropssnært tøj og faste materialer er no-go. Det er komplet umuligt at komme af og i.

Løse bukser, sweatre og oversize t-shirts magter jeg.

Min begejstring for et sæt fra Comfy Copenhagen jeg købte fornylig er derfor stor. Det er lige til at hoppe i og dresset op med støvler med lidt hæl skriger det heller ikke af py.

Der er et sæt mere på vej.

Less shit – more comfy

Jeg havde en tid på Aleris-Hamlet til røntgen af min skulder.

Igen blev jeg imponeret af punktligheden.

Faktisk kom jeg til lidt før planlagt.

Efterfølgende blev jeg bedt om at vente til lægen havde set billederne. Lægen var samme Allan som jeg blev behandlet af sidst. Han havde lidt tid til overs og ville gerne se på mig.

Ikke min skulder…

Jeg har en tid hos ham i morgen tidlig til at få lagt endnu en blokade og da jeg nævnte det, spurgte han om ikke vi lige så godt kunne klare det i dag, så kunne jeg slappe af i morgen, lade binyrebarkhormonet virke og slippe for at køre to gange.

Det er så uvant at opleve den service, når det er sundhedsvæsnet vi taler om. Ikke at jeg vil kritisere det offentlige… de gør helt sikkert deres bedste under de omstændigheder, de er givet, men det her er virkelig luksus forhold.

Jeg tog selvfølgelig mod tilbuddet og fik lagt blokade nr. to. Det gjorde ikke så ondt denne gang. Lægen mente det skyldtes, at jeg var mere afslappet i dag og det giver bedre plads til nålen.

Jeg har en tid igen om tre uger til tredie og sidste blokade og derefter må genoptræning af det stive led begynde.

Røntgenbilledet viste forresten helt normale tilstande i mine skulderknogler, så de er frikendt og ikke årsagen til min kolde skulder.

Status på skulderen efter en alt for travl dag foran pc’en er ikke skide god. Jeg har ondt og jeg er alvorligt bange for, at det er selvforskyldt.

Jeg tænker, at jeg er nødt til at tage en snak med min chef og bede ham om at finde en, der kan aflaste mig en smule. Alternativt kunne det ende i en sygemelding og det er der helt sikkert ingen, der vinder ved.

Efter en herlig tur ved stranden med ro til både hoved og krop, har jeg rullet mig sammen på sofaen med varmepuden hængende på skulderen… og så kører jeg mindre hårdt på i morgen uagtet at det ikke flytter en skid i bunken.

Så lærte jeg også noget af det!

Jeg var ikke forberedt på at blive sendt hjem i går efter besøget på Hamlet. Men det var enten ‘nu’ eller en udsættelse af blokaden til en dag, hvor jeg havde mulighed for at tage hjem efterfølgende.

Valget var nemt: NU.

Efter alt for lang tid med tiltagende smerter og stivhed i leddet skulle det ikke udsættes så meget som en time.

Som beordret tog jeg den helt med ro resten af dagen, og selvom om det nu er et døgn siden og lokalbedøvelsen forlængst bør være forduftet, har jeg det fortsat mærkbart bedre end for blot et par dage siden.

Jeg har ikke sovet igennem i nat – men dog langt bedre end længe. Morgenritualet forløb uden smerte… jeg har sågar kunnet løfte armen langt nok op til jeg rent faktisk har deo under begge arme i dag.

Dét er STORT.

Det er som om jeg er kommet i de rigtige hænder hos en mand, som har arbejdet specialiseret med ortopædkirurgi i mange år… empatisk, kompetent, nærværende og rigtig god til at forklare uden at bruge ‘lægesprog’  – er det umiddelbare indtryk.

Det bliver godt. Basta!

Jeg fik brev i min eboks i aftes fra Region Nordjylland. Det var respons på henvisningen til den ultralydvejledte blokade, som jeg langt om længe fik af min læge i tirsdags.

Jeg har fået en tid på Hjørring Sygehus til den – hold nu fast

Det er helt hul i hovedet, at der skal være så lang ventetid på en undersøgelse/behandling, som jeg antager varer max en halv time. Jeg kunne sagtens have haft et job, hvor jeg var afhængig af normal funktion i den skulder og så havde jeg godt nok været ilde stedt.

Heldigvis var jeg i går formiddag også blevet kontaktet af Marie fra min sundhedsforsikring. De havde forsøgt, at kontakte Region Nordjylland for netop at høre deres ventetider, men havde ikke kunnet træffe nogen og ville derfor vide, om jeg havde fået indkaldelse. Det kunne jeg på det tidspunkt svare benægtende til.

Nå, det har vi squ ikke tid til at vente på… jeg finder ud af noget til dig“. Hun ringede af, men inden jeg havde nået at tjekke om der rent faktisk lå noget i min eboks, ringede hun igen med en tid til på torsdag på Aleris-Hamlet i Aalborg.

5 minutter senere lå bekræftelsen fra Hamlet samt en betalingsgaranti fra sundhedsforsikringen i min indbakke.

Behøver jeg at sige, at jeg lige nu er skide godt tilfreds med at mit firma har valgt at sundhedsforsikre mig?