Maj har været helt vidunderlig og så langt vejrudsigten rækker, er der sol og sommerlige temperaturer at se. For min skyld må de gerne holde sig under de 25 grader, så trives jeg bedst.

Landmændene er begyndt at klage over mangel på vand og jeg kan også godt se, at græsplænen begynder at antage en lidt vissengrøn kulør.

Min nabo vander hele haven hver aften i timevis. Jeg nøjes med højbedene, som får en halv times tid med sprederen, når solen er væk. Græs og buske må klare sig selv. Og det er da også gået glimrende indtil nu.

Vi holder til i skyggen, Bob og jeg.

På terrassen eller i skoven mellem skyggefulde træer. Han får det hurtigt varmt og benytter ethvert ‘foto stop’ til at smide sig ned.

Sommeren kommer til at foregå, som den gjorde med Lillebror… lufteture tidlig morgen og aften, resten af tiden må han tusse omkring i haven, i hvertfald de dage, hvor vi ikke tager til stranden og kan tage en kølende dukkert.

I går eftermiddag plukkede jeg de fineste nye skud fra min rabarber og lavede en lille portion rabarberkompot.

Jeg havde ca. 4 dl. rabarber skåret i 1 cm stykker, som jeg dryssede med 8 spsk. rørsukker. Det rørte jeg sammen i en gryde, tilsatte korn og stang fra en vanillestang og lod stå og trække i en halv time.

Så kogte jeg det kort op – 4-5 minutter cirka – hældte i et skoldet glas og satte på køl.

Nøj, det er godt på morgenens skyr.

Konservering er helt unødvendigt for det får hurtigt ben at gå på.

Mine rabarber er desværre meget lyse, så jeg får ikke den flotte røde rabarber farve – måske skulle jeg dyrke en sort mere som kunne supplere med lidt farve. Men hvilken?

I hver side af min have tæt på huset står en hvid sommerfuglebusk. Jeg er hvert år slemt dupertet over dens enorme tiltrækningkraft. Der er et leben af den anden verden af forskellige insekter, men selvfølgelig hovedsagelig sommerfugle.

.
Det ulmer igen på jobbet. Lidt. En større organisationsændring træder i kraft 1. september og det er altid bekymrende uagtet at det bliver kommunikeret ud, at der ikke af den grund sker personaleændringer. Det har vi hørt før.

Når det ulmer begynder man, at tænke over fremtiden. Jeg har ikke nogen uddannelse at falde tilbage på og jeg har min alder imod mig. Men det ser ham filosoffen ikke som nogen hindring. Han går selv på universitetet trods det, at han er 50+ og dermed et glimrende eksempel på, at det aldrig er for sent. Lynhurtigt lavede han et fint lille regnestykke som viste, at det godt kan lade sig gøre.

Skeptikerne vil helt sikkert indvende, at det (igen qua min alder) bliver svært efterfølgende, at få et job… men det er så heller ikke målet. Det er at hygge mig med og dygtiggøre mig i noget, jeg rigtig godt kan li’.

Jeg elsker hans evne til altid at se muligheder frem for begrænsninger. Og så er det jo herligt at lade drømmene løbe lidt løbsk (:

Jeg overgjorde havearbejdet i dag med det resultat jeg min skulder er helt ødelagt.

På den anden side af gaden var en havemand i gang med at klippe hæk og jeg tog mig den frihed at spørge om han også gad tage mit hækafklip med på genbrugspladsen. Det gjorde han. Det er unægtelig nemmere at losse på en trailer end at fylde den ene sæk efter den anden og fragte det i iGoen.

Det var ellers ikke meningen, at jeg selv skulle klippe hæk i år og det skulle jeg så heller ikke ha’ gjort. Men muligheden for at få fragtet affaldet nemt væk kunne jeg ikke lade gå fra mig og så kastede jeg mig ud i det.

Der skulle også slås græs og kantes og luges og fejes og så var det pludselig for meget for mit gamle +50 skrog.

Det er møg irriterende, at den skulder konstant er en begrænsning for min udfoldelse – der er mange ting man ikke kan, når det ikke er muligt at løfte armen over skulderhøjde!

Søndag forventer jeg at komme hviledagen i hu!

Jeg holder en lille pause i transskriberingen og sidder og nyder solen på terrassen.

Jeg kan konstatere, at den Substral plænegødning jeg strøede for nylig har været særdeles effektiv. Jeg slog græsset søndag (hvor billederne er fra) og burde faktisk gøre det igen idag.

Jeg kan også konstatere, at de første gåsebiller har indtaget plænen… de er IKKE velkomne… som i overhovedet ikke.

Solsorten derimod virker temmelig tilpas med ankomsten… de har unger og betragter billerne som det store tag-selv-bord. De fylder næbbet, flyver væk og ankommer kort efter igen efter en ny portion.

Jeg er lige præcis halvvejs med at transskribere 4. interview. Der er kommet mere styr på teknikken og det går derfor lidt hurtigere fremad nu.

Lidt.

Som et plus, en gulerod, fik jeg et tilbud om honorering af mit arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til… det øger klart motivationen til at lægge ører til alle 6 interviews.

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en ordentlig mundfuld.

Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen.

Også uden honorering.

Jeg har ikke gået på universitetet og et eller andet sted synes jeg jo, at det er skide interessant at være en del af den verden. At være en del af den side af hans liv også. Jeg mener, at han fortsat har 4 år tilbage af sit studie, så lur mig om ikke der falder flere opgaver ned i mit skød 🙂

Jeg tror du kan og vil og jeg ved
du kan danse jorden grøn til liv og kærlighed
dans dans så regnen falder ned…

Græsset har fået gødning og jeg glæder mig over vandet fra oven, der kan skylle gødningen ned i jorden.

Det er ikke nemt at være haveejer.

Skvalderkålen er uønsket og man bruger uendeligt mange kræfter på at få has på det, mens græsset skal partout være grønt og frodigt selvom det kræver ekstra ture med plæneklipperen.

Jeg er måske haveejer… men det er ikke en disciplin, som jeg kan prale med at mestre særligt godt.

Jeg gør mit bedste og det er vist alt man kan forlange af nogen.

Jeg købte en eukalyptus for ikke så længe siden og udover fuld sol kræver den næsten daglig vanding. Det er jeg ikke så god til at huske og den led derfor en stille, men sikker død i min vindueskarm.

Nu har jeg så investeret i en opstammet en af slagsen og for ikke at glemme vandet, har jeg købt sådan et fint selvvandingsglas.

Jeg er lidt spændt på, om det kan holde liv i træet.

Det eneste sted mine grønne fingre slår til, er i Rabarberbedet – det eneste grønne jeg for alvor har succes med.

Og så skvalderkålen, selvfølgelig.

Rabarberbedet er så frodigt, at jeg har tænkt mig at slå en lille bod op ude ved vejen og sælge af dem. Ikke for at tjene penge, men bare for at de ikke skal gå til spilde.

Det er trods alt grænser for hvor meget rabarbergrød jeg kan indtage.

Selvom det er årets første, kan man kan ikke bruge ordet ‘spæde’ om de rabarber, jeg har hevet i min have i dag… de er voldsomme og de næste 3-4 måneder kan jeg hive rigtig mange kilo.

Tidligere år har jeg hentet en ladning kompost på genbrugspladsen og det er eneste gødning de har fået. Det har vist sig at være rigeligt.

I foråret har jeg opgivet genbrugspladsen. Jeg var derude for et par måneder siden. Nu skal man taste sit postnummer på en trykfølsom skærm for at få adgang. Jeg kørte tæt på og alligevel kunne jeg ikke nå derud med min stive skulder. Jeg kunne heller ikke lukke bildøren op. Bag mig begyndte bilerne at holde i kø med deres trailere. Utålmodige og dyttende, mens jeg var spærret inde i iGo. Det var en fest indtil der kom en og hjalp mig.

Det scenarie har man vist ikke overvejet hos kommunen da man satte den skærm op.

I år får de derfor ingen kompost, men med den fart de har på allerede nu, ser det heller ikke ud til at være nødvendigt.

Det første halve kilo står på komfuret sammen med jordbær, rørsukker og vanille og koger ind til marmelade.

Aalborg Kommune har annonceret, at de kommer forbi i morgen – der er afhentning af både haveaffald og den plast/metal og pap/papir, som jeg har sorteret gennem den sidste måned.

Det gav anledning til oprydning i haven. De allersidste spor af julen er ryddet væk, gamle krukker er tømte, rådne æbler og gamle knogler er samlet sammen, der er fejet og der ser i det hele taget ordentligt og nogenlunde ryddeligt ud derude. Nogenlunde, blev der sagt!

Jeg havde hørt i min øresnegl, at lørdagens dilemmaer i Mads & Monopolet var gode, så podcasten underholdt alt imens arbejdet gled gennem fingrene. Det var ganske rigtigt både svære og vedkommende dilemmaer, der var på programmet.

Engang var M&M fast lørdagformiddagsunderholdning, men efter programmet er flyttet på P4, er der lidt for mange afbrydelser af musik og lokale nyheder og det gider jeg ikke.

Podcasten er derimod kun samtalerne.

Det gider jeg godt.

crow-1013048_640For ikke så længe siden lagde jeg en større ordre hos Vivara på diverse fedtfoder produkter til fuglene i haven.

Der er kommet rigtig meget liv i æbletræet og der er et leben af småfugle, som mæsker sig i fedt, melorme og insekter.

Desværre har de store kragefugle også opdaget den udvidede menu og jeg er gang på gang kommet hjem og fundet kokosnødderne liggende tomme på græsset.

I går tøjrede jeg dem ekstra fast, i lange snore og langt ude på nogle tynde grene… men pokker mig om ikke jeg stod op i morges til et mylder af kragefugle og tomme kokosnødder.

Nu har jeg hos Vivara bestilt et beskyttelses bur og så håber jeg, at småfuglene fremover får lov at spise i fred for de store grovædere, som napper en hel kugle af gangen.