Jeg er ikke ret vild med uventede gæster… og slet ikke når en fagmand mener, at det er en rotteunge, der titter op af et hul i min terrasse… den er ganranteret familiesammenført også… UDEN at have spurgt om tilladelse!

Her bliver ikke budt på kaffe, men tilgengæld på rottegift!

Og så har jeg hørt i min øresnegl, at man faktisk også er forpligtet til at underrette kommunens rottefænger.

Det må jeg vel hellere så.

Jeg granskede længe min hukommelse for at finde et eller andet klogt varsel, der kunne sige noget smart, når en tudse okkuperer ens græsslåmaskine… gerne noget, der inkluderede en advarsel mod at slå græs. Jeg fandt ikke noget. Desværre.

Hr. Tudse – stor og væmmelig – måtte lempes et andet sted hen. Og græsset blev slået.

Poden er smertestillet, har fået “morgenmad” på sengen og ligger nu og venter på at førstnævnte virker. Hun bliver desværre temmelig sløv af de piller hun får. Tilgengæld er de effektive mod de smerter, der er uundgålige efter en operation og det må trods alt være det vigtigste.

Hun tager det nu i stiv arm. Det hele. Lige bortset fra når hun skal i bad, får bandagen af og kan se operationsstedet… det ser pænt ud, sårene er dækket af brun plaster men alligevel er synet nok til næsten at sende hende til tælling ;-)

Jeg ville lige kigge til mine 4 solsortebørn…

men de var flyttet hjemmefra.

Også søndagen blev tilbragt i godt selskab. Middagen blev tilberedt på grillen og der var dækket op på terrassen, men aldrig så snart var vi klar til at sætte os til bords, før regnen stod ned i lårfede stænger og vi måtte gribe hver vores og haste indendørs.

Det er ikke første gang… sidst vi havde planlagt udendørs spisning skete nøjagtig det samme og Poden mente, at det måske var sådan en slags forbandelse, der var kastet over os. Jeg er nu sikker på, at det nok skal lykkes os at nyde en aften i haven uden risiko for at blive våde. Inden sommeren er ovre.

Jeg er ret godt tilfreds med dagens indsats i haven… der ser helt pænt og hyggeligt ud derude nu. Så mangler termometret bare at vise et par grader eller 5 mere før det også er rart at sidde og nyde det uden at arbejde. Måske i morgen. Hvis vi er heldige.

Jeg bestak Poden til at klare det praktiske indendørs… hun skulle spise ude sammen med sin halvsøster i aften og hvis hun ikke efterfølgende skulle klare opvasken, så var hun nødt til at have penge med. Fra min pung. Hvis ellers? Det kostede støvsugning og gulvvask i hele huset (-:

…

Til aften blev jeg slæbt med til Monster Truck show… det var nok ikke liiige noget, jeg selv havde valgt at tage ind og se… jeg ville hellere ha’ været den, der skulle ud og spise, men okay man kan ikke vinde hver gang og i godt selskab, kan jeg nærmest udholde hvad som helst… også dækafbrænding og mandehørm.

Nu er der kun tilbage, at sige godnat til fredagen. Jeg har en date i Aalborg kl. 8 i morgen tidlig og i min alder er der virkelig behov for skønhedssøvn, så det er nu hvis jeg skal nå det…

Jeg har måttet sande at fotosyntese ikke gør det alene… der må vand til… altså for at få græs til at spirre og gro!

Det er næsten en måned siden jeg såede græs og der er ikke gået en dag siden, hvor jeg ikke har været ude og bande af de græsfrø. Uden succes. Og de er endda købt på en planteskole… man skal jo ikke gå ned på udstyr!

Først nu, hvor der er kommet rigelige mængder af regn, er der grønne spirre at se. Det var eddermugme også på tide.

Mine kolleger syd for fjorden havde skrabet is af bilerne inden de mødte til morgen. Helt så koldt var det ikke i Vodskov, men da vi over middag havde udsigt til dalende sne, måtte jeg erkende, at sommeren nok alligevel ikke var kommet for alvor. Jeg ringede hjem til Poden og bad hende sætte sommerblomsterne i læ tæt ved huset… jamen jeg mener… vi er da i maj for pokker, burde det være nødvendigt?

Jeg tror dog, at mit nysåede græs har godt af væden. Jeg såede for snart 3 uger siden og har spejdet forgæves efter grønne spirer. Græs kan åbenbart gro alle andre stedet end i min have. Jeg fatter ingenting!

Jeg var alene på pinden i dag…. altså bortset fra Oraklet, som ikke lader sig nedlægge af forkølelser og andre eksotiske sygdomme. Ikke sådan at forstå, at hans selskab er at kimse af. Slet ikke. Eller tværtimod. Men selvom vi næsten sidder lårene af hinanden, så er vores arbejdsopgaver meget forskellige og han er ikke til megen hjælp med mine.

Jeg havde hovedpine da jeg kørte hjem. Når der knap er tid til at rejse sig fra skærmen og slappe lidt af i øjnene skal det gå galt med hovedet. Men ikke mere end hvad to Pinex og en tur ved fjorden kan klare.

Poden går til skriftlig eksamen i disse dage – dansk i går, matematik i morgen og engelsk torsdag - samtidig med hun skal passe sit nye job. Hun har travlt, men er glad og optimistisk – ligesom sin mor - og så kommer man langt!

Poden er taget til familiepåskefrokost, kæresten er kørt hjem, naboerne har forladt kvarteret…. der er kun den rødhårede og jeg… og intet - absolut intet - der kan ødelægge min eftermiddag i solen med en god bog og kaffen inden for rækkevidde!

I LÅVVVVE IT

Tv-kokkene i mit fjernsyn kaster sig med jævne mellemrum over en råvare, som på kort tid udvikler sig til en ny darling i køkkenet.

Lige nu hedder det ramsløg eller Allium Ursinum.

Og med god grund. For det første smager den godt, og for det andet har den et meget stort indhold af jern og C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget C-vitamin som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og kolesterolnedsættende.

Jeg kender den godt. Mine forældre boede på et tidspunkt i Risskov. Når vi cyklede ind mod Århus kom vi forbi et lille skovområde, hvor luften på visse tidpunkter af året stank af hvidløg. Vi var helt klar over at at lugten kom fra de hvide blomster, men det var på et tidspunkt hvor Ruccolaen endnu ikke var blevet hip og vi anede ikke at ramsløg nogensinde ville blive det.

Jeg har hørt, at den skulle være fantastisk at lave pesto af, så nu består kunsten så i at finde den i det nordjyske… kender du et sted (i Nordjylland) så giv lige et pip.

Vi vil nemlig også gerne være hippe

lovede ham der metrologen på tv2. Det tror vi så på og har optimistisk fundet drømmesengen frem.

I eftermiddag blev det til en times tid i solen med en god bog i hånden og da jeg lettede mig, synes den rødhårede hun også skulle afprøve  det nye møbel. Meeeen…. den var alligevel for gyngende og underlig for hun fortrak hurtigt til græsset. Der har hun ligget det meste af dagen og holdt et skarpt øje med naboens to mopser, som har leget i haven.

Poden har første dag på jobbet – lige nu – og jeg er meget spændt på at høre hvordan det er gået når hun kommer hjem. Hun var lidt nervøs inden hun tog af sted… “hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?“. Mon hun tror, at de forventer at hun kender samtlige brødtyper og samtlige priser første dag

Jeg har kørt jord på, jævnet, trippet rundt med små skridt, gødet og sået med plantskolens bedste frø…

- så nu har det græs eddermugme af at spirre og blive grønt!

NÅ!

Den slog til igen… duespurvehøgen… og  idag må den ha’ været sulten, for den jagtede de småfugle, der ikke var nået at slippe væk helt inde i vores hæk… de pippede skræmte og Poden synes vi skulle gå ud og jage den væk… og det gjorde vi så. Vi holder nemlig med de små

Jeg har heflet endnu 20 kg. vildtfuglefrø hjem og når havens (eller er det mon hele Hammerbakkers) fugle har ædt sig gennem dem, er de oppe på at have spist 80 kg. siden starten af december. Vi har selvfølgelig også skoven en spytklat væk, men…. come on… hvor store er sådan nogle spurve lige… og hvor meget foder kan de overhovedet sætte til livs på sådan en vinter?

Jeg løb tør i går og da jeg kom hjem i dag, sad de og så fede men særdeles forsømte ud i min hæk - og der var ingen anden uvej end at starte Poloen og køre mod Solsidens Dyrehandel. De skal i hvert fald ikke fortælle oppe i skoven at vi ikke behandler dyrene ordentligt (-:

Jeg tror ikke, det er sidste sæk vi henter og inden foråret for alvor får fat ender vi vist med at have  Nordjyllands fedeste fugle!