I går sidst på eftermiddagen blev der efterlyst en hund på vores lille bys lokale facebookside. Den var blevet luftet af et par piger, som, uden at tænke sig om, havde bundet hundens snor fast i en paraply. Hunden er sikkert blevet forskrækket og stak af… med snor og paraply efter sig.

Ejeren var selvfølgelig fortvivlet for ingen havde tilsyneladende set hunden og hun var bange for at paraplyen havde sat sig fast et sted, så hunden ikke kunne komme fri.

I løbet af aftenen tikkede det ind med beskeder alle steder fra. Folk kørte rundt på cykel, i bil, gik tur med hunden, søgte langs havnen, ved stranden, i haver… alle steder. Bob og jeg gik også en ekstra tur (det kunne ramme os også) – vi tog turen omkring fodboldbanerne og skov/markområdet bag. Ingen resultat og ingen havde set den forholdvis store hund.

Til morgen var der intet nyt – hunden var fortsat som sunket i jorden.

Der er hele dagen blevet søgt efter den… og endelig kl. 13:23 kom den forløsende besked, at den var fundet og kort efter billeder af en hund , som efter omstændighederne har det godt.

Så er det at man bliver glad for at bo i en forholdsvis lille by. Rigtig mange har hund og ingen problemer med at sætte sig i ejerens sted… selvfølgelig går man ud i regnen og hjælper med at lede. En slags Missing People bare for hunde.

Jeg nyder kaffen i morgenens kølighed på terrassen. Bob trisser rundt i haven og vi skal nå absolut ingenting.

Hækken blev klippet i går. Jeg måtte opgive de sidste strittende grene på det allerhøjeste sted, men i aftes kunne jeg så igen høre naboens hækkeklipper – så havde han klaret det for mig.

Jeg har boet her i 5 år og det er minimalt hvad vi har talt sammen, men i går stod han pludselig i min indkørsel mens jeg klippede hækken på min side. Vi snakkede om løst og fast og udvekslede lidt fælles erfaringer med en frossen skulder. Måske er det den snak, der har udløst aftenens hjælp med det sidste.

Der er Fjordfest i Hals og i aften spiller Thomas Buttenschøn – ganske gratis – så jeg tænker, at Bob og jeg går derned og hører “Smukkere end smuk” og drikker en enkelt fadøl. Det er så først i juli…

Det må være passende aktivitet på en doven lørdag.

Der var VM stemning og fri fadøl på Hals stadion i dag. Hals vandt 7-0 over Tylstrup i en kamp om oprykning til serie 2.

Jeg var der udelukkende for at teste mine sportsfotografskills med Fuji… og så har jeg glædet den lokale fodboldklub med nogle billeder fra kampen (eller det håber jeg, at jeg har).

Det var T-shirts, guldhatte, konfetti og champagne efter kampen.

Man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i større udgave. Jeg er ganske fint tilfreds med min indsats.

En af de lokale dukkede op til morgen i en stor rendegraver og i løbet af formiddagen forvandlede han min bulede og tilgroede indkørsel til noget, der ser ordentlig ud.

Der skal toppes med granitskærver. Håber jeg. Heroppe rider man dog ikke samme dag som man sadler, men ‘lige pludselig’ dukker han sikkert op igen med et læs topping.

Foreløbig er jeg fint tilfreds med en jævn indkørsel… med vendeplads.

Johnny Madsen spillede i aftes for fuldt hus i Hals skoles aula.

Eller det vil sige … jeg have faktisk en ubrugt billet i lommen.

Ham jeg skulle have været sammen med ønskede alligevel ikke at deltage. Det skyldes så snarere undertegnede end Madsen. Synd for ham, for det var en af årets bedste koncertoplevelser.

Hals kunne li` Madsen og kærligheden var gengældt, det var tydeligt at mærke.

Tak for den oplevelse.

Tour de France venter lige om hjørnet – vi har pumpet cyklerne og meldt vores hold til årets sommerleg på kontoret.

Jeg stiller i år med holdet NedeMette og satser på, at mine konkurrenter kun kommer til at se mine baghjul. Eller noget.

Møller herover blev ikke udtaget til holdet i år selvom jeg tror, at han bruger lige så meget tid på den cykel som Tourrytterne.

Tempoet er dog et lidt andet.

Han er altid i blå busseronne, kasket og ses aldrig uden en håndrullet smøg hængende i munden. Han standser kun når smøgen er røget og der skal rulles en ny.

Alle små byer – også Hals – har deres samling af særlinge. Møller er en dem.

Jeg har ikke boet længe nok i Hals til at kende dem alle sammen, men i hvert fald er der Bus Harald, Øko damen, Cykel Bent og dennes bror Møller, som altså nærmest bor på den cykel.

Øko damen er omgæret med så mange historier, at man ikke aner hvad man skal tro. Det er alt fra, at hun er hjemløs til, at hun er millionær.

Hun er til den sære side, det er ganske vist.

Men hvem er ikke det 🙂

Intet nyt fra vandkanten… iGo holder fortsat urørt hos Toyota.

I går havde værkstedet lukket pga. 1. maj og i dag var aftalebogen fyldt op og så er det klart, at jeg må bag i køen. Peter Mekaniker mente dog, at han ville få tid til den fra morgenstunden onsdag.

Det betyder, at jeg fortsat må arbejde hjemmefra. Det er nu heller ikke så ringe. Jeg kan sove en time længere og i dag holdt jeg møde med direktøren i nattøj. Til gengæld gik jeg glip af flæskestegen i kantinen. Man kan ikke få det hele.

Lillebror nyder også, at der arbejdes fra reposen. Havedøren står åben nedenunder og han nyder friheden til at kunne gå ud og ind som det passer ham. Jeg aner en vis travlhed…med at patruljere hegnet, jage råger væk fra æbletræet og holde vagt ved havelågen. Og så skal der jo også være tid til en lur indimellem.

Uden bil foregår lufteturene i nærområdet, men med fjorden i umiddelbar nærhed behøver han ikke undvære ‘svømmeturen’. Man kunne tro han ville tage jagten efter svanerne (billedet), men det var faktisk omvendt og da de kom for tæt på fortrak han… og de var da også store og i flertal.

Lige nu er det er nok nærmest det sidste, men lur mig om ikke, at jeg også tager Johnny Madsen til mig på samme måde som jeg gjorde med Bob D og Allan Olsen.

Nu er billetterne i hvert fald bestilt og Peter er gået i gang med at klæde mig på til koncerten.

Min indbakke fyldes med musik, info og YouTube videoer. Det er nemlig ikke nok at kende navnet. Man skal kende hele bagkataloget, teksterne og hvordan, hvor og af hvem Knud Møllers guitar er bygget.

Intet overlades til tilfældigheder i det selskab.

Jeg er allerede faldet pladask for nummeret ‘Aldrig Mere’ som Madsen dedikerer til sin spæde datter, der engang for mange år siden kun blev tre måneder gammel. Det er så fint og så hudløst… … spiller han den, må han være forberedt på, at jeg tuder.

Behøver jeg at sige, at jeg allerede glæder mig?

Og så er det oven i købet i Hals 🙂

Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

Og det var nødvendigt.

Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂