-
I kanelbullans land
Torsdag aften faldt sneen igen tungt over Nordjylland og jeg var noget bekymret for fredagens tur til det svenske, men tidligt – meget tidligt – fredag morgen så alt meget fredeligt ud.
For en sikkerheds skyld kørte vi ind og fangede motorvejen nordpå til Frederikshavn. På en god dag ville vi køre op ad kystvejen, men ikke denne gang.
Göteborg var som Göteborg plejer at være: herlig julestemning, imødekommende svenskere og dejlige forretninger.
Blandt andet fik vi besøgt Knapp-Carlson. Forretningen blev grundlagt i 1920 af Albert Carlsson og ligger i Kyrkogatan.
Mangler du knapper tvivler jeg på, at du går forgæves uanset hvilken type, størrelse og farve knap du eftersøger. Se lige de skuffer, som dækker næsten hele forretningens vægge.
Jeg gik derfra med knapper til en turkisgrøn trøje til Solveig og et antal perlemorsknapper i rosa og hvide nuancer.
I Saluhallen købte vi kanelbullar og lussekatte.
Efter mange tusinde skridt sprang vi på en sporvogn og lod de trætte ben fragte til Masthuggstorget og færgen – og hjem til hunde og barn.
En hyggelig og lang dag ligger bag os. Nanna fik en pause fra barselsboblen og jeg en hel dag i hendes selskab. Næsten gang bliver når Solveig er lidt større og så tager vi hende med.
-
Rejsen
Stenaline bragte os til Sverige med den sædvanlige afgang fra Frederikshavn kl 8:15.
Vi medbringer selv morgenmad. Den kaffe og og mad man kan købe på færgen er dyr og ikke værd at putte i munden: kedelig kogt kaffe og tørre boller med Lätta.
Det fejl begik vi kun første gang vi var afsted og siden har vi selv medbragt en morgenmadpakke.
Overfarten tager tre timer og et kvarter og der er ikke meget at foretage sig udover at sove eller læse. Nanna gør det første og jeg det sidste.
På turen hjem i år var vi udendørs det meste af overfarten – det dejlige vejr gjorde det muligt at nyde udsejlingen gennem Götaälven og skærgården.
Smuk natur og en drøm om en ferie i et lille rødt træhus i skærgården fik næring lige der… mens vi sagde farvel og tak for denne gang til Sverige og de gæstfrie svenskere.
Vi ses igen, det er helt sikkert.
-
Shopping
Nannas favorit biks er Lagerhaus og min er Granit.
Den første er sjov, skæv og farvestrålende den anden rå, sort/hvid og afdæmpet.
Der er meget at komme efter i det svenske lige nu. Kursen på den svenske krone er lav og man får meget for pengene uanset om det er tøj, sko eller interiør man går efter.
Der var flere lidt større ting, jeg gerne havde købt, men vi er begrænsede af, at vi også skal kunne transporter det.
Engang skulle man bestille valuta hjemmefra – på det område er det blevet nemt at rejse.
Vi havde ikke en svensk mønt i hånden på noget tidspunkt. Jeg havde godt nok lidt småpenge fra sidst vi var af sted, men de blev i pungen og alt er betalt med kort.
-
Hotel Vanilla
Kyrkogatan ligger lige i centrum af Göteborg, men det mærker man ikke når man går ind af porten til Hotel Vanilla, som ligger i en fint renoveret ejendom fra 1800 tallet.
Vi gik derhen fra færgen. Gennem den fine gamle bydel Haga, over voldgraven via Rosenlundsbron og så var der ikke langt til Kyrkogatan.
Vi fik anvist værelse 4 – lige ved siden af receptionen. Et stort lyst værelse med vinduer mod gaden.
Beliggenheden taget i betragtning kunne man måske forvente nogen støj, men jeg tror vinduerne var specielt lydisolerede. Da jeg stod op om morgenen hørte jeg først de to fragtbiler, der holdt i tomgang lige neden for vinduerne da jeg åbnede dem.
Værelset var smukt indrettet i skandinavisk stil og med et stort skinnende hvidt (og rent) badeværelse med brusekabine.
Morgenmaden indtages i Kafé Vanijl, som ligger i hotellets stueetage.
Mellem 7 og 11 er cafeen forbeholdt hotellets gæster.
Fin morgenbuffet med alt man kan forvente der på sådan et bord: æg og bacon, blødkogte æg, mælkeprodukter, drys, forskelligt brød, pålæg, ost, rejeost på tube, marmelader og nutella.
Og rigtig god kaffe.
Det er absolut ikke sidste gang vi bor her, hvis vejen igen bringer os til det svenske.
Hotellet er fundet og værelset reserveret gennem hotel.com.
-
Booket og betalt
Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.
I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.
Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.
Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.
Og Sverige… det er da også en slags udland!
-
Turen gik til Göteborg
Stenaline har ændret afgangstiderne fra Göteborg mod Frederikshavn og Poden og jeg var derfor ude i et kapløb med tiden for at nå de ting, vi gerne ville. Vi talte om på vejen hjem, at det var for kort tid, vi havde i land og at vi næste gang napper en overnatning – så er der også tid til at spise en god frokost og hvile benene over en kop kaffe.
Fra Masthuggskajen hvor færgen lægger til, gik vi ind mod byen. Vi plejer at tage sporvognen direkte ind til centrum, men på vores decembertur sidste år røg vi i en billetkontol UDEN billet… det ville vi ikke risikere igen, så derfor besluttede vi at gå.
Vi slog et slag omkring Haga, som er den fineste gamle bydel med træhuse og brostensbelagte gader. Her er cafeér og lækre forretninger, blandt andet Market|29, hvor der blev handlet et par ting.
Göteborg er i det hele taget en både smuk og charmerende by. Velholdt med smukke bygninger og masser af grønne områder. Og selvom svenskerne pr. definition er vores arvefjender (i hvert fald i fodbold) så det det umådeligt flinke og imødekommende mennesker.
“Hvem er Sebastian Rudolph Jensen” og det ville vi da også gerne vide. En tur på Google gav svaret.
Turen hjem blev noget mere gyngende end vi havde forestillet os.
Midt ude i Kattegat var det pænt svært at bevæge sig rundt uden at have noget at holde i, og turen i den toldfrie var lidt en udfordring. Jeg skulle selvfølgelig ud på dækket og fotografere bølgerne, men opgav. Det virkede på inden måde sikkert.
-
Hvad mobilen gemte af billeder..
Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en anelse utilpasse.
Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂
Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.
Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…
Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.
Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂
Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.
-
Hvad er meningen?
Jeg kan ikke huske, hvornår Poden og jeg begyndte på vores ture til det svenske, men jeg vil tro, at hun har været omkring 10-11 år og siden har vi været der utallige gange. Nogen gange på én dags ture andre gange med en og to overnatninger.Vi holder meget af Göteborg og vi kender efterhånden hver en butik og kører hjemmevante med sporvogn.
Vi holder også meget af svenskerne. De er umådeligt høflige, imødekommende og hjælpsomme. Hvor ofte står du f.eks. ved en dansk vejkant og oplever at bilisterne holder tilbage for dig? Ikke ofte, vel. Svenskerne gør det konstant!
Og så fejrer de ‘kanelbullans dag’… det kan man da kun finde sympatisk 🙂
Der er også ting, vi har været lidt uforstående overfor.
‘Disktrasa’ for eksempel.
Ér det bare en karklud eller hvad hulan er meningen?
Lagerhaus sælger dem enkeltvis i alverdens farver og med sjove tryk på. Vi købte et par stykker med hjem… bare fordi.
Det har vist sig at være en god investering. De er super gode som netop karklude og jeg fortryder lidt, at vi ikke købte nogle flere.
Det bliver der snart lejlighed til igen.
Der er bestilt færgebilletter til næste tur.
-
Så la’ da vær’
Poden og jeg skal sejle til Sverige på fredag og DMI varsler storm.
Det kan de fa’me ikke være bekendt.
Nåmen det værste der kan sker er vel, at vi bliver stærkt forsinkede, alternativt må finde overnatning i Göteborg… og da Jesper jo er indkaldt som hundepasser går det vel alligevel.
-
Lussekatte og noget med en fødselsdag
For et par år siden fejrede jeg min fødselsdag i Norges hovedstad. Denne gang bliver det i vores andet broderland Sverige.
Poden og jeg drager tidligt fredag morgen på juleshopping til Göteborg og måske vil det lykkes mig – for første gang i mit liv – at få lussekatte på min fødselsdag. I det mindste har jeg tænkt mig, at gå målrettet efter en bagerforretning. Jeg er født på Luciadag den 13. december og synes egentlig, at det er temmelig ringe, at jeg aldrig har smagt de meget traditionsrige svenske bullar, som bliver serveret på denne dag.
Mens Nanna og jeg traver Avenuen tynd er hendes kæreste hidkaldt som hus- og hundepasser. De to røde synes begge, at Jesper er voldsomt spændende, så de skal nok få en fest (:
Der ventes sne i det svenske, så vi håber at vende hjem med julestemning i vores hjerter og forhåbentlig med samtlige julegaver på plads.
Men først skal vi lige gennem 4 travle arbejdsdage…
