• Et øjeblik...

    Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?
  • Et øjeblik...

    Fredagen i korte træk

    – Jeg speedstrikker på det sidste ærme på den honning gule mohair sweater.

    – Der kom besked i e-boks med indkaldelse til nerveledningsundersøgelse. 15. marts. Det er jo latteligt længe at vente, hvis det er andet end en indeklemt nerve. På mandag får min sundhedsforsikring et kald. Måske er der hjælp at hente.

    – Irmas første løbetid synger på sidste vers. Det har været lidt af en prøvelse.

    – Onsdagens corona test var endnu en negativ en af slagsen. Min tredie. Den sidste er foretaget i privat regi på kontoret. Hver onsdag kan de, der sidder i forretningskritiske funktioner og derfor møder fysisk op i firmaet blive testet. Lyn testet. Lynet var det så som så med – jeg fik i hvert fald først svar i dag.

    – På morgenturen debuterede jeg i min nye røde Rains dynefrakke som jeg købte på bud tilbage i maj og kunne konstatere, at den både er varm, vind- og vandtæt. Vinteren kan bare komme an og det kan weekenden også.

  • Et øjeblik...

    Marokko og strik

    Sneen kan bare komme an. Jeg er tanket op med strikkegrej og garn, og strikkehjørnet er varmt og komfortabelt.

    Jeg har endelig modtaget de to marokkopuder jeg havde bestilt for snart længe siden. En grå og en gul i lækkert Kvadrat uldstof. De var ventetiden værd og passer perfekt i min stue. Højden gør, at min sofa pludselig har fået chaiselong og de er tilpas faste til også at kunne bruges som ekstra bord.

    Jeg er svært tilfreds.

    I går tømte jeg kurven med ponypinde i skraldespanden og efter jobbet i dag gik turen til Garnudsalg. Pinde, garn og maskemarkører røg i kurven. Et sæt med så mange pinde, at de dækker ethvert behov og så nogle skide smarte meget moderne strømpepinde. Dem glæder jeg mig til at skal have i brug til de små ærmer.

    Jeg var startet på en romber – men det lykkedes ikke helt for mig, så nu strikker jeg i stedet den enkle ‘Anker bluse‘ i det fine grønne garn jeg købe hos Knitting for Olive.

    Hvad de lyse blå nøgler med Blackhill Élevé skal forvandles til har jeg ikke besluttet endnu, men også noget småt til mormorkassen.

    PS: indlægget er ikke sponsoret af nogen som helst

  • Et øjeblik...

    Allerede weekend

    Fredag blev ugens eneste arbejdsdag – og den foregik ‘under cover’. Helt bevist viste min kalender, at jeg havde fri og det gjorde det muligt at få ryddet op i bunkerne efter ferien. Min ene kollega havde gjort en rigtig god indsats for at holde mængden af opgaver nede, så det var rimeligt overskueligt.

    Jeg fik besøg af chefen som orienterede om ‘den ballade de havde lavet mens jeg var væk‘, som han udtrykte det! Det var ikke kun i vores afdeling der var sket fyringer. Hvor mange der blev fyret på landsplan er jeg ikke klar over, men i Aalborg alene var det 25 mand man sagde farvel til. I vores forretningsområde var det Odense og Aarhus, der blev ramt.

    Inden jeg mødte på job havde jeg været omkring en god ven med varer hjembragt fra grænsen. Udover det bestilte havde jeg lavet en adventskalender til ham. Jeg var helt uforberedt på, at han blev rørt da han fik den overbragt. Han havde aldrig før fået en pakkekalender – heller ikke som barn. Så blev jeg også rørt … og så stod vi der.

    Han fik et ekstra kram.

  • Et øjeblik...

    Weekend

    – og en ferie, der nærmer sig med raske skridt. Det er masser af gode grunde til at danse en lille glædes dans 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Hals

    Fri-yay

    Reservetanken lyser rødt, når vi rammer fredag – og behovet for genoptankning er stort.

    Det er her – ved havet – jeg fylder energi på.

    Når vi går derude er jeg 100% tilstede.

    Lige der.

    Tanker om job og hverdagens trivialiteter er meget langt væk.

    Det er dét, det her sted kan!

  • Et øjeblik...

    Fredag blev bedre

    Vi var kun tre på kontoret i dag og havde et minimum af opgaver.

    Det gav mig tid til at skrive en lang mail til min gamle ven i det engelske og chatte med min nye ven samme sted.

    Sidstnævnte er glad for voicemessages – det er lidt svært at sende, når man sidder i et åbent kontormiljø, men modtage gør jeg med kyshånd og bliver helt blød af den stemme ♥

    Hvis jeg havde sådan en engelsk accent, ville jeg aldrig holde min mund.

    Det er i det hele taget en fornøjelse at blive ‘kurtiseret’ på engelsk. Begrebet ‘gentleman’ er bestemt ikke en glemt dyd derovre. Det kunne danske mænd sørme godt lære noget af.

    Fredag blev lidt lysere og knap så regnfuld. Der er håb om, at torsdagens træthed snart er lagt bag mig og weekenden kunne blive med lidt flere aktiviteter end jeg forudså i går.

    Næste uge er der fuld fart på og jeg er sjældent at finde på min egne matrikel, så lidt praktiske ting som rengøring og tøjvask vil nok være at finde på to-do listen i weekenden.


    40 dage tilbage…

  • Et øjeblik...

    Uge 42 kort

    • Både fyssen og jeg selv er overmåde tilfreds med den udvikling, der er gang i i min skulder – måske ender jeg med deo under begge arme inden året er omme
    • Jeg strikker ‘Ribe’
    • Og læser ‘Blækhat’
    • Eller rettere gjorde – knap 5 timer inde i bogen havde den fortsat ikke fanget mig, så den blev lagt til side
    • Det lykkedes mig at oprettet et child theme her i maskinhuset, som betyder at min tilpasninger ikke overskrives, når der er opdateringer til mit theme … og det er smart … men også noget jeg har bøvlet en del med
    • iGo har fået vinterefutter på
    • Og nye viskerblade
    • Jeg har brugt den blå shampoo lidt for hyppigt og er nu hende med det blå hår
    • Min nye firbenede ven er kommet lidt tættere på
    • Selvom overskriften er ‘uge 42 kort’, så har det været en laaang uge – kunderne har holdt efterårsferie og der har været alt alt for stille på jobbet
    • Weekenden venter kun et par timer væk og skal tilbringes i det dejligste selskab
  • Et øjeblik...

    Uge 40 kort

    • Den første julegave er pakket ind
    • En fik et spark så hårdt, at ikke engang Google kan finde ham
    • Skråplan mangler kun de sidste få cm
    • Vandt en auktion på en ‘gurkburk’ til samlingen af svensk 50’er køkkentøj
    • Bæltestedet på Radio 24/7 er tilbage efter sommerpausen
    • Vinterproaktiv =  influenza vaccineret
    • Masseskyderi i Las Vegas – og midt i medfølelsen med de ramte, er også en lettelse over at min kollega ikke kunne deltage i den tur hans venner er på. De bor på nabohotellet og gemte sig da skyderiet begyndte.
    • Poden har fået bestilt pas… så er hun også klar til London (:

    Og cirka sådan har mine kunder været i denne uge:

  • Et øjeblik...

    Sensommer fredag

    Første arbejdsuge efter sommerferien kom og gik.

    Mine kolleger havde holdt det værste skidt fra døren og midt på ugen havde jeg ryddet de små sedler og de lange lister af vejen, som lå på mit bord. Der er systemer de andre ikke har adgang til, men det skal kunderne ikke vente på, så det ønskede udstyr er udleveret og så fikser jeg det praktiske på bagkant.

    Urørte lå kun de sager, hvor min rutine og erfaring er nødvendig for at visitere rigtigt. Skruen er strammet økonomisk og det er nødvendigt at kunne vurdere om noget er need-to-have eller nice-to-have. En slags omvendt sælgerjob, som jeg skal hilse og sige kan være lige så vanskeligt at håndtere (:


    Weekenden vinker forude og ligger åben og blank lige til at putte i hvad jeg allerbedst kan li’: en weekendgæst, en koncert i byen, noget god mad, en fototur ud i det blå… jeg er klar til det hele!

    G O D  F R E D A G