Jeg tør godt spå, at det bliver en fabulous weekend… indledt på bedste vis i et af de favntag, der giver smil i øjnene og foruroligende sug i maven. Poden har taget ophold andetsteds hele weekenden, så der er frit valg på alle hylder… og efter et tjek af næste uges propfyldte kalender kommer den til at stå på ren fornøjelse af den slags, man kan leve på længe… eller i hvert fald frem til onsdag. Cirka. I min alder kører man ikke så langt på en opladning (:

Skulle du nogensinde komme i tvivl – så tune ind på erdetfredag.dk og få svaret.

Jeg er ikke i tvivl. Det ér i dag. Ugens bedste dag. Uden undtagelse. Arbejdsdagen er på 6 timer og forude ligger to fridage, nye og ubrugte.

Jeg ved godt, hvad der skal puttes i dem.

Men jeg siger det ikke ;o)

Med kun 5 timer til fyraften er jeg begyndt at glæde mig. Til en weekend hvor der står “mig” på min kalender. Ingen aftaler, ingen planer, ingen pligter… kun ren og skær fornøjelse. Det gider jeg altså godt.

De lover blæsevejr. Meget blæsevejr. Og mon ikke Pelsdyret, Poloen og jeg er at finde ved Vesterhavet. Jeg tror det.

Kathryn Stocketts debutroman ”Niceville”, eller “The Help” som den hedder på original sproget, sendte Dan Brown ud af den amerikanske bestsellerliste. Med sin skildring af de sortes forhold i Mississippi i 1960′erne forvandler hun det amerikanske traume fra et maveonde til et blødende mavesår.

Filmatiseringen havde premiere torsdag og jeg havde fornøjelsen af at se den i aften… ja, det må så blive i aftes.

Adskillelsen mellem hvide og sorte er pludselig ikke længere lovlig. Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel.

Så meget desto mere fantastisk – og modigt – er det da også, da Aibileen, en sort tjenestepige, indvilger i at fortælle sin historie til miss Skeeter.

Skeeter er en ung hvid kvinde, der aldrig har forstået, hvorfor hendes egen elskede ’mammy’ forsvandt ud af hendes liv, og som har sat sig for at beskrive tilværelsen of en række sorte tjenestepiger.

Aibileen er den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det i ‘Niceville’ at rekruttere andre kvinder og få dem til at fortælle deres historie – med livet som indsats.

Den er rørende, underholdende, morsom og hjertevarm. Og trods det alvorlige emne, har den en ikke uvæsentlig feelgood faktor som gør, at man trods alt går ud af biografmørket med et smil om læben.

Resten af aftenen havde også feelgood faktor… jeg går glad i seng velvidende, at der venter en lørdag, hvor jeg kan sove til jeg vågner af mig selv, en lørdag jeg kan spendere i nattøj og morgenhår, en lørdag jeg kan putte det i jeg gider… og jeg gider godt.

Håber din også bliver god!

(Og så fik jeg forresten opså opklaret mysteriet om chokoladen)

Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig lå jeg på kantinens gulv med en smadret tallerken og den mad, der havde været på den spredt ud over alt…

Jeg gled simpelthen og benene forsvandt under mig. Jeg slog mig temmelig meget og et øjeblik sortnede det for mine øjne.

Der skete tilsyneladende ikke alvorlig skade og da jeg havde sundet mig lidt kunne jeg gå tilbage til arbejdet. Uden i øvrigt at få noget mad.

Takket være en velkommen og uventet gave skulle det være i dag, jeg skulle blive indehaver af et par Ilse Jacobsen gummistøvler.

Jeg havde nu mest af alt lyst til at tage hjem, for der gik ikke lang tid før min lidt bratte landing havde forplantet sig op i hovedet… men altså… jeg smuttede lige ind til Aalborg alligevel.

Mine utætte Hunter støvler ryger på velfortjent pension.

Gad vide egentlig, hvor mange kilometer de har travet. Rigtig mange gætter jeg på.

I weekenden skal de nye trave rundt i det midtjyske. Poden, Pelsdyret og jeg skal på spændende besøg på Aarhus universitet – og efterfølgende mødes til hundeluftning og kaffevisit hos hende her.

Men først skal fredagen nydes i godt selskab. Og lørdagen med.

Rigtig god weekend til dig… og dig!

Et par fridage i utide er en velkommen gave i en hektisk hverdag.

I går var ren foræring i form af en tjenestefridag i forbindelse med mine forældres diamantbryllup, mens fredagen bliver betalt af et overtræk på flexkontoen.

Tænk bare at få lov at sove til det bliver lyst… det var ren luksus, en dejlig start på dagen og ikke noget, der sker så tit.

Men det er så heller ikke så ofte, at jeg bliver holdt vågen til langt over midnat. Og det gjorde jeg i aftes/nat, så søvnen var tiltrængt (-:

Der er kun fyldt det i dagen, som jeg selv har gidet. Lange ture med Pelsdyret, morgenmad og Go’morgen Danmark i sofaen, billed redigering, varm kaffe og hyggelig chat.

Ingen forpligtelser, ingen aftaler, ingenting andet end fornøjelse.
(jeg burde spurte rundt med støvsuger og gulvklud - men det hører ikke blandt de ting jeg gider)

Flere af dem tak.

Mange mange gange i løbet af ugen har jeg taget mig selv i at længes mod fredag.

Særligt de tre første dage trak tænder ud. Torsdagen blev langt mere spiselig. Prinsen vendte nemlig hjem. Han har været savnet og jeg havde glædet mig til, at han igen sad på sin plads (men du får mig aldrig til at indrømme det). Både fordi han er smadder dygtig og en uvurderlig faglig livline, men også fordi vi bare ping ponger godt, ved siden af det faglige. Eller noget.

En travl travl uge fik endelig en ende – og nu glæder jeg mig bare til at komme hjem, smække benene op og være mig selv.

Jeg tror egentlig nok, jeg trænger.

Med en smule god vilje, sammenknebne øjne og en god del fantasi kunne man godt bilde sig selv ind, at denne dejlig fredag i september rent faktisk var en sommerdag.

Jeg blev overrasket til morgen over, at det i det hele taget var fredag… først da de på Godmorgen P3 begynder at tale om det ugentlige ”fredagshumør” fattede jeg, at min indre kalender var en dag bagud. Tror I lige smilet blev stort, da det gik op for mig, at der kun var 6 og ikke 14 (arbejds)timer til weekend? Det tror jeg nok det gjorde.

Weekenden ligger åben med plads til overraskelser… kom bare med den!

Vi fik sat Pia K uden for indflydelse, skrev historie og fik landets første kvindelige statsminister, solen skinner, det er fredag (har jeg lige opdaget) og dermed weekend lige om lidt…

Jeg får sådan en uimodståelig trang til at flage.

September har vist sig fra sin bedste side denne fredag. Bevares, det har blæst en smule, men tilgengæld har solen skinnet smukt hele dagen.

Poden havde noget hår, der skulle klippes og farves. Det er der kun ét sted, de gør på tilfredstillende vis for den unge frøken – og det er hos Hårdesign i Gandrup. Mor har intet at skulle ha’ sagt – andet end at befordre og betale :/

Således blev jeg efter 2 timers frisørbesøg lettet for omtrent en tusse og kunne hjembringe en blondine. Jeg havde ellers gerne beholdt både tussen og brunetten… men jeg har som sagt intet at skulle ha’ sagt (-:

På de kanter kunne vi så passende efterfølgende aflægge besøg hos mormor og morfar, som bor lige der hvor Limfjorden starter, nemlig i Hals. Det var ved at være længe siden. Vi har været optaget af hver vores og Poden er jo efterhånden aldrig til at indfange til familiebesøg mere. Eller til noget som helst andet for den sags skyld. Jeg har haft fornøjelsen af hendes selskab siden tirsdag i sidste uge. Nødtvunget, tror jeg… for aldrig så snart er hun oven på operationen før hun flagrer ud i livet igen og efterlader sin mor alene en fredag aften (og hvor skal hun nyde det, men sig det endelig ikke til nogen).

Nå… jeg må vel drukne min sorg i et glas rødvin. Eller to.

God fredagaften til dig.

Poden var knap så kæk i formiddag, da bandagerne skulle pilles af før hun skulle i bad… faktisk blev hun temmelig bleg og måtte ind og ligge på min seng, før vi kunne fortsætte (-:

Det er svært at vurdere resultatet på nuværende tidspunkt. Operationsområdet er hævet og plastret til. Det ser umiddelbart pænt ud, men det blev understreget flere gange undervejs, at det først er om 6-9 måneder, man kan se det endelige resultat og der kan gå endnu længere tid før arrene bliver pæne. Hun er syet med fine selvopløselige tråde… som vist har en tendens til ikke at ville opløses helt… men det gi’r pænere ar og så må vi tage den lille gene med, at måtte til lægen et par gange, hvis der skal fjernes småtråde.

Hun er stille og træt – meget træt - hvilket vel er ganske naturligt. Hun har dog både været med ude med den rødhårede og nede og handle.

…

Jeg blev ønsket god weekend i dag og tænkte, “hvad mener han?“. Jeg har mistet en lille uge tid i alt det her hospitalshalløj, for det er da ganske rigtigt både fredag og weekend. Ikke at det gør nogen særlig forskel for os. Nanna bestemmer hvad hun orker og jeg forventer ikke, at det bliver ret meget.

Og ikke nok med at ugen er omme… vi er også – ubemærket af os – gået ind i den første efterårsmåned. Sensommerforvirret er bien herunder er vist også, hvis den tror den kan kan få næring ud af Poloens blomster.

Go’fredag og go’weekend

- hvad skal man forresten med sommerferie sydpå, når en ganske almindelig hverdagsfredag kan nydes i haven, under parasollen, i det bare ingenting (næsten), med fødderne oppe, en god bog i hånden og kaffe i kruset?

Mange gange… rigtig mange gange i løbet af dagen er blikket faldet på uret på mobilen og jeg har taget mig selv i, at længes mod nøjagtig dette øjeblik på fredagen, hvor jeg kan smække benene op og puste ud.

De vejrforstandige lover godt vejr i det nordjyske. Hele weekenden. Temperaturen på terrassen lige nu siger 28, solen skinner og der er udsigt til grill mad, kold Heineken og skønt selskab.

Jeg ved ikke med dig… men jeg trænger

Gasolin var det ikke – men derimod Peter og de andre Kopier, der lokkede med min ungdoms toner nede ved havnen. Det gjorde dog ikke det fjerneste, at det var kopier for den rå Gasolin garagerock gik rent ind og det var svært ikke at rocke med.

Billet havde vi ingen af, så vi nød aftenen og musikken på den forkerte side af hegnet. Den rødhårede tiltrak sig stor opmærksomhed. Den kom også hendes matte til gode og før jeg fik set mig om, var der hyggeligt selskab, snak og håndbajere på bænken.