-
Whats not to like?
Det er fredag og solen skinner fra en blå himmel.
Der er forårstegn i naturen og i min lille gårdhave kan jeg konstatere at tidligere beboere har været rundhåndet med blomsterløgene – der titter i hvert fald spirer op alle vegne af forskellig slags, som jeg kan glæde mig over at se i blomst den næste tid.
Der er ingen planer for weekenden og det er præcis sådan jeg foretrækker det.
Der er nogle praktiske opgaver jeg skal have fikset, men to-do listen er ikke så lang – den kan klares på et par timer og så er resten til ‘fri leg’.
Jeg arbejder fortsat hjemme flere dage om ugen og efter en 1:1 med min nye leder i onsdag ser jeg ind i en tid – også efter Corona – hvor jeg gerne må tage en dag eller to hjemme om ugen.
Han var helt uforstående overfor, at nogen overhovedet kan stortrives med hjemmearbejdet, men det gør jeg og det accepterede han.
I dag har jeg dog været på kontoret. Mutters alene. Lyset er slukket omkring mig flere gange i dag, så jeg lige har måttet op og lave en sprællemand for at få det tændt igen. Måske meget godt at jeg var mutters alene.
-
Nu holder vi
Mirabellen (eller er det hvidtjørn) står i fuldt flor, rabarberen er klar til første høst i weekenden… og så sneede det squ til morgen!!!
Og hvem har allerede fået
vintersommerdæk på OG glemt at spørge Mekaniker Bent om det var for tidligt?Det har jeg!!!
Nåmen, skal vi ikke sige, at det så var vinterens sidste host og at foråret nu har magten?
Jeg tror på det.
Det er helt sikkert ikke hverken første eller sidste fejl jeg har begået.
Faktisk har jeg vadet i dem den sidste tid.
V A D E T
Jeg venter på tilgivelse. Og på solen.
-
En forårsdag i helvede
Overskriften refererer til dagens cykelløb Paris-Roubaix og ikke til søndagen. Den har nemlig været helt fin med sol på kinderne og strandtur ved Borgmestermolen.
Poden kom forbi med en masse vasketøj og et par raske arme, som kunne hjælpe med at klare de ting, som jeg, med min ene vatarm, ikke kan klare.
Jeg bryder mandagsfridagsrækken og møder ind på jobbet i morgen. Ugen er i forvejen kort og de tre dage, hvor rigtig rigtig mange holder fri, er en god anledning til, at få ryddet op i de bunker, som har været forsømt længe.
Også blandt mine egne kolleger er der ferie og jeg forventer, at det bliver stille dage, hvor det måske er muligt at holde lidt tidligere fri og sænke skuldrene i en ellers rygende travl hverdag.
Det er en underlig tid. På onsdag skal vi sige farvel til en kollega og igen i slutningen af måneden. Begge har søgt nye udfordringer. Når vi kommer til udgangen af året vil vi være 3½ tilbage i afdelingen. Vi var 10 da jeg startede for 5 år siden!
Jeg har det stramt med farvel. Undgår det helst, selvom om det af og til er nødvendigt… både på grund af omstændigheder jeg intet kan gøre ved, men også indimellem til nogen/noget som ikke længere gør mig godt.
-
Forår og fødselsdag
Kalenderen siger, at det er den første forårsdag. Den siger også, at det er min søsters fødselsdag.
Det betyder, at jeg skal ud af sofaen og se om jeg kan komme til at ligne et menneske igen. I hvert fald i nogle timer i aften, mens jeg skal være i familiens selskab.
Måske synes jeg, at det går et lille my bedre i dag… men det synes jeg også i går morges og i løbet af dagen viste det sig ikke at være tilfældet.
Der er kun én god ting, at sige om den her situation: vækkeuret ringer ikke kl. 5.
Resten havde jeg gerne være foruden 🙁
-
Lille fredag
Jeg fandt det allerførste tegn på forår derude i dag – gæslinger. Eller det vil sige, at jeg faktisk også har erantis i haven men det er ikke sådan rigtigt i naturen, vel… så det gælder ikke.
Torsdag ringede vækkeuret ekstraordinært tidligt. Jeg havde aftalt en kl. 7 afhentning af P fra jobbet i Skørping, så der var afgang hjemmefra 06.10. Det blev knap 100 km på landevejen inden jeg selv kunne stemple ind, men jeg klager ikke… slet ikke… jeg er en sucker for det gode selskab (:
-
Forårsbebuder
Da jeg kom hjem i dag havde Jens været forbi Æblehuset.
På dørmåtten stod en spand med 3.358 kg stenbiderrogn… lige hevet op af havet.
Der gik en del til spilde i hinderne. Med så meget rogn var det ikke nødvendigt at være omhyggelig, men 2.2 kg er også rigelig til seriøst mange blinis… en lækkerhaps, som ikke overgås af ret meget.
Det er vi et par stykker, der er enige om – og vi har en aftale om en date over en bunke blinis og solid god hvidvin!
-
Toogtyve og en fridag
Et lille plus på årsopgørelsen bragte mig et skridt nærmere det nye objektiv… 22 dage mere, så ryger det i indkøbsvognen.
Indtil da klarer jeg mig med et lånt glas, som er bedre end ingen glas.
Mandag er fridag.
Det ved mine kunder åbenbart ikke.
En lang række ubesvarede opkald (på en lydløs mobil) fra morgenstunden vidner om, at nogen har glemt, at tjekke min kalender.
Jeg havde en god ven til middag og da han var taget hjem tømte jeg resten af rødvinen og brugte et par dejlige timer i selskab med (…). Så det blev sent inden jeg gik i seng. Det fik mig dog ikke til at sove ret meget længere end på en ordinær mandag og ved solopgang var de to røde og jeg igen at finde ved stranden… i nattøj og med morgenhår skjult under hue og jakke, men friske og i gang.
Jeg satte mig på kanten af en båd med hundene i sandet ved mine fødder og brugte en stund på at glo ud over havet og fundere lidt over tilværelsen. Mere end en stund blev det ikke… Lillebror har ikke den gamles tålmodighed og det varede ikke længe, før han bragte mig tilbage til virkeligheden.
Fridagen er åben og uden planer overhovedet… men mon ikke den kommer til at indeholde noget med hunde og et kamera, med lånt glas? Jeg tror det!
-
Den er go’ nok – det er forår
Jeg har fundet udsprungne vintergækker og piletræer med bristefærdige knopper. Flagspætte-hannens trommehvirvler lyder gennem skoven og om morgenen er fuglene igen begyndt at synge.
Forude venter et hav af fridage. Mine resterende feriedage afvikles i marts og april som mandags- eller fredagsfri og næste gang jeg har en hel arbejdsuge er i juni… og derfra er der jo ikke længe til sommerferie.
Det er da en udsigt, der nok er være at glæde sig over.
Lige nu er det udsigten til weekend, der trækker smilet frem. Efter en uge med temmelig dårlig søvn trænger jeg til ikke at skulle præstere noget. Der rør sig uvante ting i mit liv og det skaber en vis ‘uro’, som jeg tager med mig i drømmeland.
-
Med forbehold for ændringer
I går gik vi på stranden i solskin…. i dag tissede regnen ned uden for kontorvinduet og turen i mosen blev en kold og våd fornøjelse. Det ville være dejligt snart at se nogle tegn på forår.
Jeg har planlagt mine sidste feriedage. Det bliver, i lighed med sidste år, forlængelse og forsødelse af weekenderne i marts og april.
Sidste år fik jeg nej til at afholde min restferie samlet i forbindelse med påsken og havde derfor i stedet ‘mandagsfri‘ i de to forårsmåneder. Det endte med at være så stort et hit, at jeg valgte også at bruge en uges ferie på at holde fri om mandagen i juli, efterfulgt af 14 dages sommerferie.
Jeg tænker, at jeg gentager successen i år.
Både forår og sommer.
-
En klassiker og en redningsaktion
Det er april måneds mest viste motiv og med god grund. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at glæde mig over de smukke gule rapsmarkers kontrast til den blå himmel. Det er da indbegrebet af dansk forår.
Jeg har arbejdet hjemme i dag – af flere årsager. Jeg var tidligt vågen, så det betød, at jeg sad på min pind allerede kl. 6.40 og kunne derfor stemple ud allerede kl. 13.
Et hurtigt ærinde inde i Aalborg endte i en mindre redningsaktion af en ældre mand, der havde fået sig forvildet sig ud midt i trafikken i sin kørestol. Han holdt i krydset ved politistationen og så mildest talt temmelig panisk ud. Jeg smed Poloen ind til siden og fik ham transporteret tilbage til plejecentret, der ligger bag politistationen. Personalet drak kaffe og blev lidt paffe da jeg parkerede ham i receptionen med et værsgo! (:
…
Det er weekend… luften er fuld af låååve, og blomster, og forår. Der skal leves og nydes.
