Poden er taget til familiepåskefrokost, kæresten er kørt hjem, naboerne har forladt kvarteret…. der er kun den rødhårede og jeg… og intet - absolut intet - der kan ødelægge min eftermiddag i solen med en god bog og kaffen inden for rækkevidde!

I LÅVVVVE IT

Nåmen udover at drive Poden til vanvid med min morgensang, så har jeg været rigtig flittig på den husmoderlige måde hele dagen…

Dog havde Poden og jeg først en aftale med Hanne og Mette… vi havde noget garn der trængte til trim. Mit hår når ikke at blive mange uger gammel før jeg synes det er for langt – den eneste gene ved at være super korthåret - mens Poden sagtens kan gå mange måneder uden at blive klippet. Denne gang røg der en del for sådan et langt hår slides enormt… af kemikalier, varmen fra fladjern og blot af at hænge løst!

Bagefter tog vi en strøgtur med indlagt shopping i det dejlige solskin. Der var mange, der havde fået samme ide. Masser af mennesker på strøget, på bænke og godt besøgt på de af byens caféer, der har startet udendørsservering.

Men så slog husmoren også til. Jeg har haft gang i både rengøringsmidler, symaskine, vaskemaskine og bageovn. Blandt andet har jeg bagt de lækreste scones med marcipan og hvid chokolade – og jeg bringer da også lige opskriften.

…

Scones med marcipan og hvid chokolade (ca 10 stk.)

250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
75 g marcipan
50 g hvid chokolade
1 dl appelsinjuice
1 dl. fløde

Bland mel og bagepulver i en skål. Riv marcipanen ned i skålen og bland med en gaffel. Hak chokoladen fint og bland dejen godt. Hæld juice og derefter fløde i dejen med en gaffel. Saml hurtigt dejen med hænderne uden at ælte for meget.

Rul dejen ud i 2,5 cm tykkelse på en meldrysset bord. Udstik til runde scones ca. 5 cm i diameterog læg dem på en bageplade. Pensl dem med mælk og bag dem ved 200 grader C i ca 12-14 minutter. Server dem lune. Evt. med smør og appelsinmarmelade.

…

Men gør jer nu endelig ikke nogle forhåbninger om, at det her udvikler sig til en blog med tips og opskrifter til husmødre… ;-)

Oven på 6 dejlige fridage lægger jeg lige vejen omkring firmaet i morgen… i en 7-8 timer… inden der igen er 5 dejlige fridage i vente. Det er da lige til at overkomme

Solen skinner, der hænger nyvasket sengetøj på tørresnoren, brumbassen besøger ivrigt perlehyacinterne og om lidt tror jeg, at kaffen og en af morgenes rugboller skal indtages i solen på terrassen.

Efter en lang og travl uge på jobbet er det en ren fornøjelse ikke at skulle nå noget andet end at sørge for, at putte nydelse ind i hvert et minut af sådan en lørdag. Det bli’r helt ærligt ikke ret meget bedre!

I modsætning til vores første møde med Plastik Kirurgisk afdeling for knap 2 år siden, var formiddagens besøg en overvejende positiv oplevelse. Søde interesserede læger som talte med os i stedet for til os og som tog sig god tid til at svare på spørgsmål og fortælle om de forskellige muligheder, de kunne tilbyde.

At operationen bliver en anden end Poden have håbet på, er så eneste streg i regningen. Men der var gode og tungtvejende argumenter for den løsning lægerne anbefalede og jeg tror, at hun i længden bliver glad for det (uden jeg ønsker at komme nærmere ind på hvad hendes ”defekt” består i). Nu er der så blot ventetid tilbage. De ville, så vidt det var muligt, tage hensyn til vores ønske om, at det kan foregå i sommerferien… uden at kunne love noget. For yderligere at forbedre chancen kom hun på en liste over de patienter, der kan indkaldes med dags varsel.

Efter hospitalbesøget spiste vi en dejlig frokost på “Caféministeriet”, efterfulgt af en strøgtur og lidt shopping i det, der klart mindede om rigtigt forårsvejr.

På vejen hjem passerede vi firmaet, hvor flaget vejrede på halv… der blev stille og glæden over foråret måtte vige for vemod og vi blev igen mindet om, hvor skrøbeligt livet også kan være.

- moooor, gider du ikke støvsuge… Mikkel kommer i morgen?
- jamen det har jeg da lige gjort
- nå, der ser ikke særligt støvsuget ud!

Hmmm, det kan jeg jo ikke have hængende på mig, så da jeg kom hjem og fandt at den rødhårede allerede var luftet og Poden i øvrigt på vej mod skolen for at hente den lysebrune Ninja… ja, så kunne jeg jo lige så godt gå i krig. Det udviklede sig til den helt store rengøring incl. vinduespudsning. og nu kan jeg sidde her med god samvittighed og et håb om, at hun nu synes her ser “støvsuget” ud

Jeg ved ikke, hvor jeg hentede energien. Jeg har bare været så forbasket træt hele dagen og med et humør på lavpunktet, men måske var det vejret… alting bliver ligesom lettere at bære, når solen skinner og man kan smage foråret…

3 år som boss i mit eget liv… ikke den ringeste dag at fejre.

Det har jeg/vi klaret til UG. Hvis jeg skal sige det selv. Det er en tung og meget meget svær beslutning at tage, at skulle opløse et ægteskab, specielt når det også involverer børn. Jeg tror faktisk den største hurdel består i at turde træffe beslutningen og er i sig selv langt sværere end at føre den ud i livet. Heldigvis kom der nogle gladere mennesker ud på den anden side og det bekræfter at beslutningen også var rigtig.

Og da jeg så også spottede de første vintergækker titte op i grøftekanten, så var der ekstra grund til at finde det store smil frem. Billedet herunder er dog fra sidste år – helt så langt var de ikke fremme… men de var der!

Udenfor ligner det “stilhed før storm”. Der er gråt, vådt og stille. Som om dagen er pakket ind i vat og venter på noget, der kan slå hul og gi’ dagen karakter. Peter Tanev forklarede, at det er fordi vi ligger lige der mellem højtryk og lavtryk. Godt så..!

Jeg har pæoner i vaser, men ikke engang det kan gi’ bare den mindste forårsfornemmelse på sådan en dag.

Poden og jeg skal til 50 års fødselsdag… lige om lidt - og i godt selskab betyder vejret heldigvis mindre!

Hav en god Kristi Himmelfartsdag

Så snart morgenmaden er indtaget, kaffen drukket og det nyvaskede sengetøj hængt i haven, kører Poloen, den rødhårede og jeg nordpå mod Vesterhavet.

Vi har en aftale med en mand og hans hunde… med indbygget garanti for en herlig dag for både to- og firbenede.

Der er en million tanker, der roder rundt inde i mit hoved, ting der skal tages stilling til, spørgsmål jeg skal finde svar på, fremtidsdrømme der rumsterer. Der lægges planer som skal føres ud i livet. Jeg har et nyt job, der kræver opmærksomhed…

- når jeg kommer hjem og lægger benene op i sofaen, kommer jeg ikke videre den dag. Jeg fuldstændig drænet for energi og kunne såmænd rejse mig fra aftensmaden og gå direkte i seng, hvis ikke det var fordi jeg synes, det ville være en smule sølle. Så jeg holder ud til (…).

Altsammen er dog af en slags, der giver stor tilfredshed, glæde, smil på læben og grund til optimisme. Men hvor ville jeg dog gerne, at alle brikkerne snart faldt på deres rette plads, så der også kunne blive overskud til at nyde det positive.

Jeg tror, det bliver når foråret for alvor bider sig fast. Snart. Eller deromkring!

Sikke dog noget roderi de islændinge har lavet med deres vulkanudbrud.

Jeg bor, så jeg kan kan se og navnligt høre de fleste fly, der lander i Aalborg lufthavn. Det er ikke noget, jeg normalt lægger mærke til - men nu hvor al lufttrafik er standset er her pludselig så stille… og dét lægger jeg mærke til.

Det var sådanne dage haven kunne nydes i fred og ro, men det er der også sat en stopper for… dog ikke af islændingene… de får skyld for meget lige nu, men den heftige gyllelugt heromkring skal de dog ikke bebrejdes. Med mindre selvfølgelig at vulkansake lugter af grisemøg..!

Jeg stak lige næsen udenfor og kunne konstatere, at det er heller ikke i dag, jeg skal have vasketøj i haven

Jeg har været udendørs stort set hele dagen. Så meget at jeg faktisk synes, at jeg kan mærke fregnerne ligge på lur lige under huden.

Jeg har plantet bellis i krukker og fundet havemøblerne frem. Fejet og ryddet op. Jeg har sludret hyggeligt over hækken med naboen… om børn og eksmænd, om kærlighed og venskab.  Hundene har ligget på lur og studeret hinanden under hegnet. Det har været en dejlig dag med sol og varme, der giver associationer om den sommer, der venter lige om hjørnet.

Det er i dag et vejr et solskinsvejr
oh søde vår, så er du atter nær
nu vil jeg glemme rent, at det var vinter
nu vil jeg gå og købe hyacinther
og bringe dem til en som jeg har kær

Arjmen altså… kaffe på terrassen… med bare arme og næsen vendt mod solen.

Bli’r det overhovedet meget bedre

Da lyset faldt ind af vinduerne i formiddags kunne jeg se, at den unge pige i huset ikke gør, som hun bliver betalt for. Enten skal hun have mindre i løn eller også må jeg fyre hende

Jeg droppede min Aalborg tur det fordel for en tur rundt i huset med støvsuger og klud. Det var tiltrængt, men nu kan jeg også gå feriedagene i møde støvfrit og med rene gulve. Deuden kom jeg i tanke om, at jeg skal have de grå børster trimmet på mandag og derfor alligevel skal til byen… og Friis render nok ingen steder.

Derefter var det den rødhårede, der krævede opmærksomhed. Gummistøvlerne blev fundet frem og vi tog turen op til skovsøerne for første gang i år. Vejret er lidt gråt og trist – var lidt gråt og trist for lige nu skinner solen faktisk - så jeg lod kameraet blive hjemme og godt det samme. Der var ikke meget forår at komme efter deroppe endnu. Der var stadig tyk tyk is på søerne og stierne var smattede og mudrede.

Men snart… meget snart ser der sådan ud…

- at forude ligger 10 dages dejlig ferie. Ubrugt. Uplanlagt. Altså, hvor jeg godt gider

Men først skal jeg have sidste arbejdsdag i mit gamle job overstået. Temmelig trist, hvis jeg skal være ærlig. Og oven i handlen har jeg måttet konstatere, at der INTET er forberedt til min flytning. Overraskende? Næ! Men når man samtidig er i mentalt underskud, skal der ikke så meget til, før det bliver en uoverskuelig følelse af ikke at føle sig velkommen og værdsat. Og det er netop den følelse jeg sidder med lige nu.

Jeg tror, det er godt, at jeg skal holde lidt fri, inden jeg skal begynde… så er jeg forhåbentlig ovenpå igen.