• Bob D,  Fransk Bulldog

    Ny foder pusher

    Siden november er Bob  blevet fodret med Orijen Six Fish. Til min store ærgrelse holder Zooplus nu op med at føre Orijens, og varianten Six Fish var allerede udsolgt.

    Bob stortrives på det foder.

    Hans pels er skinnende, hans fordøjelse stabil og ædelysten er stor, så jeg har bestemt ikke lyst til at skulle skifte igen.

    Google viste adskillige andre forhandlere, men til en noget anden pris, indtil jeg kom til brekz.dk, som har samme lave pris som Zooplus og gratis levering til døren.

    En sæk bestilt.

    Tjek!

    Lige om lidt skal Bob D genvaccineres og jeg overvejer kraftigt også at få ham udstyret med et kæledyrspas og en rabiesvaccination.

    Han er så nem at medbringe alle steder og fik jeg nu lyst til, i min ferie, at køre over grænsen mod syd kunne det være rigtig rart at være forberedt.

  • Et øjeblik...

    Mundskænk

    I fredags stod der en stor kasse fra Oliver’s uden for døren.

    Den indeholdt foder i forskellige smagsvarianter, godbidder, skåle og testskemaer.

    Det er sorte sække kun med koder på. De samme koder er sat på skålene og vi skal så i en uge notere, hvad kun spiser først og hvor meget af hver enkelt variant.

    Ninjaen har allerede fundet sin favorit: 42618-6ID.

    De dejlige skåle, resten af fodret og godbidderne kan vi blot beholde.

    Det er ret okay at være test hund (:

  • Ninjaen

    Forsøgsdyr

    Ninjaen er udtaget som testhund på Olivers hundefoder og snacks.

    Vi får tilsendt test pakker i løbet af et par uger.

    Jeg er sikker på, at det nok skal falde i god jord hos den firbenede (:

  • Et øjeblik...

    Mature

    Mature betyder iflg. min engelsk/danske ordbog moden.

    I den rødhåredes tilfælde er det vist udelukkende alderen, der berettiger denne betegnelse… i hvert fald er det ikke ellers et ord jeg ville bruge i forbindelse med hende.

    Faktisk bruger jeg stadig undskyldningen; “hun er så ung endnu“, når jeg har brug for at bortforklare hendes til tider pudsige opførsel… øhhh… dårlige opdragelse.

    Men uanset er det fra i dag Royal Canin Mature foder, der er at finde i tønden.

    Hun har i 1½ måned fået tilskud af FlexVital – en slags reparationskit til hundeled – og det har hjulpet meget på hendes lyst/evne til at hoppe ud og ind af bilen. Bilder jeg mig ind.

    Tempoet på vores gåture er dog fortsat dræbende langsomt. Altså medmindre vi kører til fjorden, til stranden eller i skoven, så glemmer hun åbenbart at hun skal forestille at have ondt.! Jeg har hende meget stærkt mistænkt for slet og ret at være doven.

    Pudsigt nok spurgte en anden bordeauxejer mig i dag om jeg troede sådan en bordeaux kan være hypokonder… jeg er ikke utilbøjelig til at svare ja (-:

    Nu bli’r det ikke bedre. Mature foder og FlexVital. Og så gider den her hundeejer i øvrigt ikke mere pyller.

    Jeg skulle gerne kunne være bekendt at tændt for Endomondo når vi går. Nå.!

    Min foderpusher mente han fordoblede Poloens værdi da han smed sækken bag i bilen… flab… men til den pris må man vel finde sig i lidt af hvert (-;