Drosselfuglene mæsker sig i de æbler Ingolf har rystet ned i weekenden.

Der hænger kun en håndfuld frugter tilbage, som stædigt holder fast i grenene.

En del er samlet op og kasseret.

Resten får lov at ligge til fuglene.

Og ormene.

Lørdag var græsset tørt nok til at bliver slået for sidste gang i år. Eller hvad jeg tror, var sidste gang. Min kække svigersøn bemærkede, at jeg igen havde undladt at slå græsset under æbletræet. Min undskyldning er hensynet til fuglene … en ide om, at de ikke vil spise æblerne, hvis de er kørt helt i smadder!?! Måske er det snarere noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men sig det endelig ikke til nogen.


Hoppe over, er et udtryk (…) bruger som afvisning. Jeg hopper over. Om han tror det er mindre afvisende end et nej, ved jeg ikke. Selv har jeg vist aldrig sagt nej. Til ham. Jeg har været med på de fleste af hans tossede indfald og har heller aldrig afvist at hjælpe ham. Tværtimod har jeg ofte smidt, hvad jeg har haft i hænderne og prioriteret ham, hans afleveringer, hans arbejdstider, hans aftaler… alles!

Og det har været gjort med stor glæde.

Set i bakspejlet har jeg måske været alt for nem, alt for tilgængelig. Hvis det havde været gensidigt, havde det været okay, så havde jeg ikke behøvet at føle mig udnyttet. Men det var ikke gensidigt og derfor er det præcis den følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg åbenbart ikke længere kan bruges.

Nå men, som jeg skrev i fredags:  jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over alle de sjove og lærerrige ting, som han gavmildt delte med mig… og så tænker jeg, at et eller andet sted er det ham, der taber mest.

Opfattelsen af. Investeringen i. Forventningerne/ønskerne til.

Skal vi ikke bare sige, at vi på ingen måde er/var i sync i forhold til vores relation. Åbenbart.

Jeg er hverken kæk og overskudsagtig.

Faktisk ret ked af det.

Ikke mindst fordi jeg sidder tilbage med en snert af at føle mig udnyttet.

Nevermind… jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over de sjove og lærerrige ting jeg fik med mig.

All those … moments … will be lost … in time.
Like … tears … in … rain.

Han:
Fedt, at vi skal til Silkeborg i morgen
Jeg står klar 11.30
Det bliver fedt
Jeg giver hotdogs
Kampen starter 13.30

Mig:
Vi to?!?

Han:
Ja, glæder mig
Fedt du fik mig overtalt

Mig:
?!?

Og sådan gik det til, at jeg pludselig befandt mig på Silkeborg stadion og overværede min første fodboldkamp siden EM i 1992 og at jeg spiste en lige så sjælden hotter på Torvet i Silkeborg. Med sennep og rå løg.

I hver side af min have tæt på huset står en hvid sommerfuglebusk. Jeg er hvert år slemt dupertet over dens enorme tiltrækningkraft. Der er et leben af den anden verden af forskellige insekter, men selvfølgelig hovedsagelig sommerfugle.

.
Det ulmer igen på jobbet. Lidt. En større organisationsændring træder i kraft 1. september og det er altid bekymrende uagtet at det bliver kommunikeret ud, at der ikke af den grund sker personaleændringer. Det har vi hørt før.

Når det ulmer begynder man, at tænke over fremtiden. Jeg har ikke nogen uddannelse at falde tilbage på og jeg har min alder imod mig. Men det ser ham filosoffen ikke som nogen hindring. Han går selv på universitetet trods det, at han er 50+ og dermed et glimrende eksempel på, at det aldrig er for sent. Lynhurtigt lavede han et fint lille regnestykke som viste, at det godt kan lade sig gøre.

Skeptikerne vil helt sikkert indvende, at det (igen qua min alder) bliver svært efterfølgende, at få et job… men det er så heller ikke målet. Det er at hygge mig med og dygtiggøre mig i noget, jeg rigtig godt kan li’.

Jeg elsker hans evne til altid at se muligheder frem for begrænsninger. Og så er det jo herligt at lade drømmene løbe lidt løbsk (:

40 minutter tager det at sejle fra Aalborg til Hals i den her svend… den kan lejes til forskellige arrangementer og i dag var det et Aalborgfirma på udflugt, der var ombord.

Det var ti drivvåde passagerer, der blev sat af ved ‘Lodsens datter’, hvor der var kaffe og Rabarber Crumble fra Bech’s Catering (!!!).

Jeg fik en besked efter kort tid ‘at det smagte fantastisk’… og så er det jo al besværet værd.

Jeg havde lavet dobbelt op på crumble af 2 kg rabarber fra haven og alt der var tilbage var en passende portion til min aftenskaffe.

Regnen tog til da de skulle retur til Aalborg, så jeg var glad for at kunne sætte mig ind i iGo og køre de få kilometer hjem. Jeg kunne ellers slemt godt tænke mig sådan en sejltur, men helst i tørvejr.

Jeg nåede kun lige akkurat at komme i bad og tage rent nattøj på inden aftensmaden. Det betyder ikke, at jeg har ligget på den lade side… tværtimod har jeg været myreflittig i dag og fået ryddet alverdens små projekter af vejen, som har ligget alt for længe.

Jeg har bl.a. ryddet op i mit gamle skab og fundet en del ting, som ikke har været brugt siden de blev sat derind for 5 år siden. Noget er smidt væk, mens andet er fotograferet og sat til salg.

For mange år siden fik jeg foræret to sæt George Jensen sengetøj. Kridhvidt og i en super lækker kvalitet, men desværre også til et par alt for lange dyner og det har derfor aldrig været brugt. I dag fik jeg endelig forkortet dynebetrækkende (det tog under ti min.) og det hænger nu nyvasket og soltørret på terrassen klar til at lægge på sengen i mit nymalede soveværelse. I love it.

Inden jeg fik set mig om var fredagen gået og jeg kan læne mig tilbage i sofaen i selskab med VM i atletik.

I morgen er der bud efter Bech’s Catering (det er også nyt for mig at den findes!!!). Der ankommer 10 personer til Hals havn i løbet af lørdag eftermiddag, som skal trakteres med kaffe og Rabarber Crumbleom ikke lige jeg kunne klare det? Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert, som Pippi ville sige.

God weekend til dig derude!

Det var betingelsen for at ‘måtte’ hente ham fra jobbet i Skørping… og således hårdt presset (eller noget) måtte jeg jo så sige okay 🙂

Jeg kørte hjemmefra i god tid. Jeg gjorde holdt på vejen, hvor institutionen ligger og havde jeg vidst, hvor meget liv, der er omkring de små fine skovsøer havde jeg medbragt hele fotogrejet. Det husker jeg næste gang.

Vi måtte køre en omvej for at komme forbi Vebbestrup, men de laver nærmest verdens bedste softice, så det er hele turen værd.

En mellem med chokoladeovertræk og en stor med dobbelt drys.

Og så kan vi så sidde der på bænken udenfor som et gammelt vrantent ægtepar og (med et glimt i øjet) lufte alle vores fordomme om de mennesker, der passerer forbi.

Mit sommerferieprojekt begynder at ligne noget. Underetagen er malet færdig, fjernsynet blev hængt op i aftes og i dag er der så småt begyndt at rykke noget op på væggene.

Jeg er super tilfreds både med omrokeringen af møblerne og med farverne. Den mørke grå i stuen med kigget til den gule i entreen.

En dag skal det gamle skab erstattes af min fars fine skuffedarium, som jeg har fået lov at arve.

Den gule farve er fra Flügger og hedder Boogie Night. Skulle du få lyst til at male gult så køb rigelig maling. Væggen har først fået grunder og derefter 3 gange gul før den dækkede.

Jeg mangler fortsat en del småting… ledninger der skal lægges i kabelbakker, noget tøjopbevaring i entreen osv.

Ferien er lang – jeg når det nok.

Mens malingen tørrede og der var et ophold i mandagsregnen smuttede jeg forbi georginemarken (som også har solsikker).

Jeg vidste marken ville være mudret efter mandagens megen regn, så jeg havde medbragt gummistøvler. Det var så ikke nødvendigt for sammen med sakse stod et par herrerøjser til fri afbenyttelse. Det er da fin service (:

Jeg slæbte en buket små solsikker hjem til min nye gule entre – 6 stk for en ti’er.

Nøj, det er billigt… Meny tager 35 for tre!

I dag og i morgen får penslerne lov at hvile.

I stedet skal jeg udnytte handymanden, som jeg henter lidt senere på dagen, til at få hængt fjernsynet op og hvad der ellers skal bruges et par stærke arme til.

Og så skal jeg bare nyde det gode selskab et par dage, spise god mad og drikke rosé på terrassen, trave lange ture og fyldes med snak og dejlig latter.

Det gider jeg godt.

Hans sneaks er gule, Berliner Bank B’et er gult, malingen er gul… jeg har tydeligvis en svaghed for gult 🙂

Vi har ikke malet gult endnu – men vi er helt færdige med at male lofter og vægge hvide. Der er tapet af på den væg, der skal være grå/gul og tapen er dækket med hvid maling, som nu skal tørre før jeg i morgen begynder på det sjove.

To farver er et projekt, der kommer til at tage nogle dage at komme i mål med.

Jeg stortrives i selskab med manden i de gule ‘McNasty Lo’ sneaks og har – trods al malerarbejdet – haft den hyggeligste weekend fyldt med snak, musik, film, middag og rosé på terrassen.

Flere af dem tak.