• Et øjeblik...

    Joker

    Noget af søndagen blev tilbragt i selskab med en god ven, som havde inviteret på biftur… ‘Joker’ nærmere bestemt.

    Joaquin Phoenix leverer en uhyggelig god præstation i filmen Joker. Han gør det skræmmende godt og troværdigt som en mand der kæmper hårdt med sin hverdag, for til sidst at give slip og bare overgive sig til galskaben.

    I starten af filmen er han bare et sølle menneske, og man tænker, at han umuligt kan nå at udvikle sig til superskurken Joker i løbet af filmens 2 timers spilletid.  Men det gør han – og hans langsomme og rolige nedstigning til vanviddet er dybt fascinerede. Man får en slags sympati med manden, og i sidste ende vil man nærmere betegne ham som en form for antihelt end skurk, for han repræsenterer i høj grad også en personificering af et opgør imod eliten!

    Jeg har en fornemmelse af at Oscarkomiteen allerede nu godt kan gravere hans navn i en af de eftertragtede statuetter.

  • Et øjeblik...

    Must see

    DR2 sender i aften kl. 20:00 “Captain Fantastic” – en af 2016’s allerfineste filmoplevelser – hvis du ikke allerede har set den kan det varmt anbefales at bruge mandag aften på den.

    Filmen er på en måde to-much og alligevel kryber den ind under huden og kommer til at virke både vedkommende og tankevækkende.

    We are defined by our actions, not our words.

  • Et øjeblik...

    Five down two to go

    Jeg er nået til nr. fem i rækken af Oscar film.

    I aftes var det vinderen ‘Moonlight’, der stod på programmet.

    Det er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre perioder i hans liv: barndom, ungdom og voksenliv.

    Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder og de øjeblikke han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer.

    Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv hvor han må genforhandle sin identitet og tage ejerskab over sit eget liv.

    Det er ikke uden grund den vandt Oscar’en for bedste film. Der er ikke noget, der ikke fungerer i den film. Overhovedet ikke.

  • Et øjeblik...

    Oscar mode

    Jeg er gået i Oscar mode og har sat mig for at se hovedparten af de film, der er nomineret som årets bedste.

    Jeg har set La La Land og i aftes stod Manchester by the Sea på programmet.

    Dramaet ‘Manchester by the Sea’ handler om Lee Chandler, der må tage sig af sin nevø Patrick, da drengens far dør.

    Onklen er nu tvunget til at vende tilbage til den lille fiskerby i Massachusetts, som han ellers havde forladt af en årsag, og kæmpe for sit forhold til den unge dreng og fortiden med sin ekskone (Kino).

    Det er en meget smuk og helt utroligt velfortalt historie om at leve og leve videre, når det værste allerede er sket.

    Den er simpelthen skidehamrende godt skrevet og spillet.

    Casey Affleck fik Oscar’en for bedste mandlige hovedrolle. Velfortjent.

    Varm anbefaling herfra!

  • Et øjeblik...

    Sådan La la

    Når en film får hele 14 Oscar nomineringer, så skal den naturligvis ses og det blev La La Land.

    Billederne er virkelig smukke, Ryan Gosling er virkelig lækker og samspillet mellem ham og Emma Stone er virkelig godt, men jeg bliver næppe nogensinde den store musicalfan og efter at have forladt biografmørket sidder jeg tilbage en sådan ambivalent følelse.

    Jeg vil grine, græde, charmeres, underholdes, belæres, forføres, røres når jeg ser film og det formåede den desværre kun i glimt.

  • Et øjeblik...

    Captain Fantastic

    På en onsdag, hvor helbredet kun var til at ligge under dynen, måtte der lidt underholdning til.

    Efter anbefaling fra en filmnørd faldt valget på filmen ‘Captain Fantastic’, som har Viggo Mortensen i hovedrollen.

    I ‘Captain Fantastic’ har familiefaren Ben slået sig ned i skoven med sine seks børn, hvor han gennem flere år har lært dem, hvordan man overlever i naturen uden hjælp fra moderne fornødenheder.

    Men da moren dør, efter længere tid på et psykiatrisk hospital, beslutter Ben sig for at forlade sit hjemmelavede paradis og tage børnene med til begravelsen.

    Turen gennem det moderne samfund bliver en rejse, der kommer til at forandre alle involverede parter.

    Viggo Mortensen er forrygende som den idealistiske skovmandsfar, der ønsker at beskytte sine børn fra materialistisk overflod og gøre dem til filosofiske konger. Planen forløber naturligvis ikke uden problemer.

    Captain Fantastic er rigtig fin lille film. På en måde to-much og alligevel kryber den ind under huden og kommer til at virke både vedkommende og tankevækkende.

    Sammen med Fúsi er det – set fra min sofa – en af 2016’s bedste filmoplevelser.

    We are defined by our actions, not our words.

  • Et øjeblik...

    Fúsi

    Han er midt i fyrrerne, stærkt overvægtig, stadig jomfru både seksuelt og i forhold til livet, bor hjemme hos sin mor, holder sig for sig selv i sit job i lufthavnens bagagehåndtering og bruger aftenerne på at bygge gigantiske modeller af Anden Verdenskrigs store slag – alene eller sammen med sin eneste ven.

    Han vender den anden kind til de hånlige ord fra sine mobbende kolleger og gør godt for andre uden at forvente, at få noget igen.

    Fúsis hjerte er lige så stort som brystkassen, det banker i og da han møder han den lige så ensomme Sjöfn, begynder kærligheden at blomstre.

    Filmen sætter en person, som man ville tro havde en mindre rolle i en andens historie, midt på scenen og sympatien for den reserverede mand vokser i takt med, at vi lærer ham at kende.

    Når rulleteksterne løber over skærmen sidder man tilbage med en følelse af og et lillebitte håb om, at kærligheden alligevel findes.

    Varm anbefaling herfra.

    Virgin Mountain 2015
    Fúsi (original title)

  • Et øjeblik...

    The Crown

    Hvis du kunne li’ Downton Abbey vil du sikkert også synes om Netflix’s store nye serie “The Crown”.

    The Crown fortæller historien fra to meget berømte adresser – Buckingham Palace og Downing Street 10.

    Sæson 1 begynder med en 25-årig prinsesse, der efter sin fars død skal se den skræmmende virkelighed i øjnene; at skulle lede det mest berømte monarki i verden, alt imens hun skal håndtere den dominerende premierminister Winston Churchill.

    Det er en skide god fortælling om de intriger og kærlighedshistorier, der ligger bag de store begivenheder, som formede anden halvdel af det 20. århundrede.

    Sæson 1 består af 10 afsnit – jeg sparer lidt på dem for at trække fornøjelsen længst muligt (:

  • Et øjeblik...

    En mand der hedder Ove

    Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham “bitter” og “en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Og den november dag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallel parkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en boligforening fra grunden.

    Aalborg har fået ny biograf beliggende i Aalborg City Syd og lagde i aftes sal til en prøvevisning af filmatiseringen af ‘En mand der hedder Ove‘. Filmen har først ordinær premiere i maj og biografen åbner først officielt om et par dage… så det var en prøveklud på alle fronter.

    City Syd er Aalborgs store shopping mekka og i forhold til parkering ligger biografen perfekt. Der er 4500 gratis parkeringspladser i umiddelbar nærhed. Det er dog ikke en biograf jeg kommer til at benytte mig ret meget af. Når man kommer fra Hals er der 40 minutters kørsel mod 25 minutter til midtbyen.

    Biografen fremhæver selv stolene som værende fantastiske, men jeg er ikke imponeret. Jeg talte med en kollega til morgen – som også var tilstede i aftes – og han havde, ligesom jeg, bemærket, at man skulle bruge forholdsvis mange kræfter for at læne stolen tilbage og holde den der. Desuden knirkede flere fælt. Udover det var det en fin oplevelse både på lyd- og billedsiden.

    Filmen… jamen, Rolf Lassgård er jo suveræn som Ove og filmen om den sure gamle mand, som er så fandens dårligt til at dø, er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, men samtidig også rørende og fuld af alvor.