Dagen derpå. Uden tømmermænd. Hverken moralske eller fysiske.

Alkoholen bed ikke rigtig på mig i aftes og morgenens hovedpine var begrænset til noget to Panodiler snildt kunne klare. Poden blev kørt på job til kl. 10, den rødhårede fik en lang tur ved fjorden og jeg sidder oven i købet med planer om også lige at lufte støvsugeren.

Det var ellers en fin fest. Maden var for en gang skyld rigtig lækker. Det var helstegt pattegris med lækre marinerede kartofler og spændende salater. Og af hensyn til vores mange indiske medarbejdere, var der selvfølgelig også en indisk ret – noget kylling og grøntsager i en krydret sovs, som var utroligt velsmagende.

De andre “gamle” fra afdelingen forlod festen næsten før den kom igang og overlod mig i selskab med afdelingens fire ungersvende – Casper, Kasper, Kasper og Jesper - som alle var i højt humør. Der blev drukket og grinet, Mokaii blev til Mååv-kaj (med jysk accent) og der blev vist umådelige kreative moves på dansegulvet.

Nå ja, og kysset blev jeg også… af en der troede, han på den måde kunne fedte sig til en win7 pc… hrmf… som om jeg er til fals for sådan noget (-;

Har jeg forresten nævnt at jeg har ferie de næste 2-3 uger? Nå, det har jeg vist!

God lørdag til dig.

Når jeg går hjem i dag er det til 2-3 ugers ferie… og jeg trænger. Alvorligt. Misforstå mig ikke, jeg er skam glad for mit job. Meget endda. Men for fa’en… nogen gange kan man alligevel være ved at blive kvalt i stivnakkede kolleger og urimelige kunder og bare have brug for… fred. Og måske trænger de i virkeligheden også til pusterummet fra mig (-:

Selve anledningen til den sene ferie er dog ikke noget, jeg glæder mig til. Tværtimod.

Poden skal nemlig opereres. Hun har en fødselsdefekt, som vi har ventet i flere år på at få korrigeret. Jeg skal agere sygeplejerske, så godt jeg formår. Det har været planlagt længe. Men jeg tror alligevel ikke, man mentalt kan forberede sig på sådan noget. Det er jo stadig min lille pige og jeg får ondt i maven ved den blotte tanke. Det skal nok gå godt. Selvfølgelig.

Men inden vi kommer dertil, skal mor forresten ud og svinge med ørene. Diamanterne er fundet frem og danseskoene er pudset.

Sommerfest med ca. 300 festklædte kolleger. Helstegt pattegris og drikkevarer ad libitum. Det sidste kan vi rigtig godt li’. Så hvis nogen nu støder på en løsgående (og måske småberuset) danseglad “pige” i den aalborgensiske natteliv, så smil lige til hende, ik’?

God fredag

I øjeblikket afløser den ene slags selskabelighed den anden. I aftes var det afslutningsfest i bokseklubben og om lidt gøres der klar til svendegilde. Sammen med mine kolleger fejrer vi i formiddag Henriette, som for nylig er udlært it-supporter i vores afdeling.

Men så holder jeg altså også weekend bagefter..! Jeg har forsømt både hus og have i den forgangne uge og inden weekenden er omme, skal jeg altså ha’ luftet både støvsuger og græsslåmaskine.

Men det er ikke endnu… først fornøjelser og så pligter

Nåmen jeg skal så til fest i bokseklubben… mon ikke jeg bør begynde at forberede mig..? I min alder tager det immervæk en rum tid at komme til at se bare nogenlunde præsentabel ud

God fredag og god weekend!

Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…

Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…

Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør

Jeg har en kollega, der i morgen fejrer sit 25 års jubilæum i firmaet.

Det er reception mellem 14 og 16, men da jeg har fået besked på at lade Poloen blive hjemme og i stedet bliver afhentet hjemme på matriklen kl. 6.45… ja, så ved jeg godt, at de der skidte knægte har tænkt sig at lokke mig i fordærv… med et besøg på det lokale værtshus “Frede”, hvis jeg ikke tager meget fejl!

Men siger jeg nej..?

Næ, hvordan kunne du dog tro det

Sammen med trehundredenogenoghalvfems af mine kolleger deltager jeg i aften i årets firma sommerfest. For mit vedkommende igen bag baren og altså med arbejdstøjet på.

Det er okay. Det er sjovt og man slipper for at have så forbasket meget uld i munden dagen derpå og samtidig ryger der lidt ekstra timer på kontoen.

Der er ikke så mange af de kolleger jeg omgås mest, der deltager… nogen har bare konsekvent Nej hatten på og dem kommer vi ikke til at savne, de bidrager alligevel ikke til feststemningen… andre er desværre forhindret af andre årsager og deres fornøjelige selskab kommer vi afgjort til at mangle.

Også Poden gi’r gerne et nap med, når der indkaldes til ekstra arbejde. I aftes var der Open by Night i vores lille by og hun styrede pølsevognen sammen med Jesper. I ved ham med den sjældne sygdom Progeria. Hele omsætningen af salget på franske hotdogs gik ubeskåret til Jesper, som drømmer om at komme til Spanien og se F.C.Barcelona.

Det var på det nærmeste en katastrofe da jeg i tirsdags måtte konstatere, at min sædvanlige frisør holdt lang vinterferie. Jeg havde gået de maximale 5 uger og kortklippet som jeg er, breder panikken sig omkring den tid… og her taler vi om jeg-kan-ikke-holde-mig-selv-ud-en-dag-mere-panik, så jeg overvandt frygten for det uprøvede og lod garnet trimme af hendes assistent. Og det gik fint… selvfølgelig gjorde det det, og så slap jeg da i øvrigt også for at se Hanne (og selv ligne en maddike), når hun sommerbrun vender hjem fra Thailand.

Her er fortsat langt til sommerkuløren… den naturlige slags… selv om dagens regn har gjort et stort indhug i vinterens store snemængder. Det var en kold omgang at trave rundt i Aalborgs gader og jeg kunne hurtigt finde mig en bus, der kørte nordenfjords medbringende nybagte Ciabatta boller fra Salling og lækre indkøb fra Origins.

Min eksmand stod for den positive overraskelse denne fredag; i onsdags husstandsomdelte viceværten et spørgeskema om trivsel i området og udlovede et gavekort til de 50 første, der afleverede. Jeg fik mit smidt i postkassen torsdag morgen og havde overset det faktum at undersøgelsen var anonym og derfor skulle overrækkes personligt for at blive belønnet. Det talte jeg med min eks om (som bor i samme boligselskab) og da han afleverede sit, havde han tilsyneladende nævnt min “dumhed” for viceværten. I hvert fald lå der et gavekort i min postkasse da jeg kom hjem. 100 kroner er selvfølgelig ikke en herregård – men bare det at han gjorde sig den anstrengelse var lidt af en gevinst

Weekenden skulle ha’ været tilbragt i hyggeligt og festligt selskab, men desværre har sygdom forpurret de planer. Rigtig ærgerligt, men vi holder den fest en anden gang.

God fredag og god weekend!

Det var i sandhed en anderledes oplevelse at være til Jimmys fødselsdag… der var alt fra rockere med tatoverede ansigter til en lille polsk knægt på 2 år iført det fineste jakkeæt med vest og slips – eller som fødselaren selv udtrykker sig om de inviterede

alt fra tyndskid til hold i ryggen
 

Hvilken kategori poden og jeg hører til ved jeg ikke… et sted midt i mellem. Måske.

Der kom ikke til en forfærdelig masse billeder ud af det… en 40 stykker, som så til gengæld alle var rimeligt vellykkede. Opgaven blev gjort ekstra svær af, at jeg var lidt i tvivl om en den meget tatoverede del af gæsterne overhovedet havde lyst til, at der blev taget billeder af dem – men det var okay, forudsat at de var til privat brug. Dem får I så ikke at se, men jeg viser gerne billedet af den tudevorne fødselar :-)

Han havde våde øjne ved flere lejligheder… her tuder han over en gave, som han har fået af de inviterede Langholtere!

TUUUUDEFJÆÆÆÆÆS!

Efter at have være på marken med den rødhårede kan jeg konstatere, at Kong Vinter endnu ikke har sluppet sit tag. Over Nordjylland skinner vintersolen fra en klar himmel, mens kulden stadig bider i kinderne.

Poden sover endnu… men ikke ret meget længere. Der skal gøres klar til fødselsdagsfest og kender jeg hende ret, kan der sagtens gå et par timer med det.

Jeg har lovet fødselaren at medbringe mit kamera… jeg havde overvejet det selv og så forkastet tanken igen. Jeg er altså ikke ret god til, at gå at stikke mit kamera op i hovedet på folk – det gælder både folk jeg kender og folk der er mig totalt fremmed - som langt den overvejende del af de 100 gæster i dag, må siges at være. Men nu er jeg blevet bedt om det, og så må jeg jo tage mig sammen og bryde den lille grænse for mig selv!

… poden skal op – og slæbes nedenunder til et morgenbord med alt hvad dertil hører.

God lørdag til jer

Så er det weekend. Endelig. Planerne er blevet lidt anderledes end først forventet – men ikke til den ringere side. Poden skal være her, i stedet for hos sin far og det er altid en velkommen ændring. For mig. Biografplanerne ryger sig dermed en tur, men den tager vi en anden weekend. 

Fast ligger udsigten til en 40 års fødselsdag af de usædvanlige. Omkring 100 mennesker af mere eller mindre tvivlsom karakter samles i morgen i Langholthallens cafeteria for at fejre Jimmys 40 års fødselsdag. Det har han tænkt sig at gøre med manér. Og at dømme efter det bjerg af våde varer, han har stavlet op i sit bryggers, kommer det ikke til at gå stille af.

God fredag og god weekend.

Det er fantastisk godt for selvtilliden, at være barpige til sådan en firmajulefrokost.

Som aftenen skrider frem og deltagerne får mere og mere øl og spiritus indenbords, er man pludselig firmaets dejligste og smukkeste kvinde  og de vil både kysse og kramme.

Selvom jeg har alkoholens tåger stærk mistænkt for at sløre blikket ret så kraftigt, er det alligevel dejligt. Man bliver så positiv og smilet sidder næsten fast efter sådan en aften, selvom fødderne har nået dobbelt størrelse og hovedet summer af træthed, når man endelig når hjem i sin seng.

Belært af erfaring fra tidligere, var der hyret personale udefra denne gang. En flok unge mennesker fra en sportsklub og de gjorde et kanont stykke arbejde.  De knoklede og gik til opgaven med smil og stor energi. De betakkede sig dog for at folk ville betale med kram og kys og det kan jeg godt forstå… men ikke mig… nej da, tænk hvis prinsen gemte sig i en af frøerne bag disken.

Det gjorde han dog ikke - det sker vist kun én gang i livet og den chance har jeg haft! Forspilt og forpasset! Desværre!

Lørdagen bliver stille og skal vist bare bruges på velfortjent afslapning og en tur i skoven med den rødhårede. Og så fik jeg en film ind af døren i sidste uge, jeg har glædet mig til rigtigt længe, men aldrig fik mig taget sammen til at få set i biffen – den kunne passende ledsage en god kop kaffe efter en tiltrængt time i den friske luft.

God lørdag til dig derude!

Bag kalenderlåge nummer 4 gemmer sig en travl arbejdsdag efterfulgt af en firmajulefrokost med rekord deltagelse. 714 mennnesker har meldt deres ankomst kl. 14.15.

Gad vide hvor mange drinks og fadøl, der skal langes over bardisken inden ballet lukker igen omkring midnat?

Jeg må vist hellere allerede… god fredag og god weekend!

For pokker jeg er træt i hoved og ben… jeg har være på tæerne siden kl. 14, hvor jeg skænkede den første fadøl. Jeg har ikke tal på, hvor mange der er langet over baren, men det er saftsuseme en ordentlig bunke. Og fordi jeg ikke er så høj måtte jeg stå med den ene skulder hævet. Den er lidt øm. Fadølsarm kan man vel med rette kalde det

Da festen sluttede var arrangementskomiten på forunderligvis pist forsvundet, så oprydningen efter 400 menneskers fest… ja den måtte vi pludselig også stå for!

Hovedet summer, fødderne er vokset adskillige størrelser, benene er smadret. Men det var en god fest, folk var glade og tilfredse (og jeg fik hvisket ting i ørene, som gjorde dem ganske røde – og det er ganske vist og ikke bare gangsladder )

Godnat og god lørdag…

Jeg er lige hjemme og vende. Batterierne skal lades op. Fra 14.30 og til 01.30 har jeg barvagten til firmaets sommerfest…

Hele formiddagen er brugt på at ”skændes” med en ven… det gør mig mere ked af det end han aner. Dræner mig for smil og energi.

Jeg skal ha’ noget ro i hovedet og ha’ fundet smilet frem igen før jeg vender næsen mod en lang arbejdsaften/-nat.

God weekend til dig og dine