Jeg har aldrig hørt nogen sige noget som helst positivt om den første mandag efter ferien og jeg er da heller ikke ligefrem begejstret for, at jeg i morgen igen skal være slave af vækkeuret.

Det er sådan det er, sådan vi har indrettet vores samfund og det er jeg naturligvis også en del af.

Og så er der jo det med at arbejde… jeg har noget at holde fri fra!

Ferien har været skæppeskøn og jeg skal erkende, at jeg ikke har skænket firmaet en eneste tanke. Dagene er løbet sammen og jeg har været i tvivl om det har været mandag eller fredag og det tænker jeg er positivt. Meget positivt.

Poden har haft ferie på samme tid og har haft lyst til både Hanstholm og Berlin samtidig med, at hun har nydt ferien på sin egen måde. Det er så dejligt, at hun stadig gider.

Bob har været i Elmelundens Hundepension lige udenfor Hals i de 4 dage, mens vi var i Berlin. Det er et skønt sted og Torben har et skide godt tag på hundene. Bob havde også haft det super fint, men var alligevel glad for at se sin matte igen og det første døgn veg han ikke fra min side… han skulle ikke risikere at blive forladt igen.

Beliggenheden er der bare ikke noget at udsætte på. De skriver selv, at det er Danmarks vildeste udsigt og jeg vil give dem ret. Den er uovertruffen. Til den ene side ligger Hanstholms travle industrihavn og til den anden side Vesterhavet og heden.

Ellers er der intet herude. Men hvem har også brug for det.

Maden er glimrende. Langbordsmiddagen onsdag bestod af tapas og torsdag smagte jeg køkkenets pariserbøf, som var ganske god. En ekstra stjerne fik den fordi den blev indtaget på terrassen.

Morgenmaden blev bragt til døren og bestod af brød, smør, ost, hjemmelavet marmelade, juice, mælk og stempelkaffe. Også ganske glimrende.

Lejligheden er okay. Ikke prangende, men udstyret med genbrugsmøbler, gode senge med kridhvidt sengetøj, et pænt velfungerende badeværelse med tykke lækre håndklæder.

På sofabordet ligger smukke bøger og på en gammel ølkasse står en rejsegrammofon. Vinylerne hentes i restauranten, hvor der er masser at vælge mellem.

Jeg kunne godt ha’ ønsket mig, at terrassen var lukket lidt af ud mod skrænten – både af hensyn til Bob, men også for at give blot en smule privatliv. Nanna og jeg gik tur med Bob onsdag aften, mens der blev gjort klar til Lars Hjortshøj show og da vi kom hjem var havemøblerne fyldt med folk, som troede det var offentlige bænke. Det samme skete torsdag aften. Lidt som at gå ind i en fremmed have og sætte sig i havemøblerne!?!

Derudover står der en del krukker derude med visne planter i – det havde pyntet, at de var blevet passet eller fornyet, men det er i småtingsafdelingen.

I garderoben hænger store, tykke, blå jakker så man umiddelbart tror der er besøg af de lokale fiskere, men jakkerne er til venligt udlån til gæsterne. Hanstholm Madbars svar på cafétæppet. Det siges at det blæser heroppe 300 dage om året – resten stormer det – og man skal ikke sidde og fryse udenfor.

Personalet på stedet er, ligesom beliggenheden, uovertrufne. Smilende og hjælpsomme langt udover hvad der forventes. Selv i aftes, hvor restauranten var propfuld var der masser af overskud.

Summa summarum – stedet er råt og rummeligt. Det har været et par skønne dage som jeg godt gider gentage en anden gang.

Vi havde den fineste aften i Madbaren. Først med langbordsmiddag, hvor vi blev bænket sammen med søde mennesker og efterfølgende til Lars Hjortshøj testshow.

Det var fandeme sjovt.

Showets opbygning er i sin spæde begyndelse og han måtte støtte sig til sine papirer mange gange, men det var vilkårene og det ødelagde bestemt ikke fornøjelsen.

Vejret har på ingen måde været med os de første dage i ferien og torsdag startede også med byger, som heldigvis er drevet ind over land og haft efterladt Hanstholm i solskin.

Poden ville slemt gerne besøge Gutterne fra Kutterne så vi kørte mod Thorup Strand i hver vores bil, så hun efter besøget kunne køre mod Aalborg.

Gutterne var ingen steder at se, men det var kutterne, som vist allesammen lå på land.

Vi gik en lang tur langs stranden og på vejen ‘hjem’ kørte Bob og jeg omkring Østerild besøgscenter.

For enden af Den brede vej står verdens største vindmøller – nogen af dem op til 250 meter høje. Det er havvindmøller, men bliver testet på land her i det forblæste Thy.

Møllerne producerer strøm nok til at dække hele Thisted Kommune – tre gange. Og selvfølgelig kan man få ladet sin el-bil op (dem der måtte have en sådan) med helt lokal produceret strøm.

Det var ikke meget Hawaii over Klitmøller da jeg ankom tidligt på eftermiddagen. Jeg endte med at spise min medbragte mad i bilen, mens verden stod i et med voldsom regn, lyn og torden.

Klitmøller er en lidt spøjs by som ser ud til at være befolket af gamle fiskeren og langhårde surfertyper, som virker ret fremmedartede i den lille fiskerby. Fiskerne renser fisk og koger krabbeklør og ser nu ikke ud til at lade sig mærke af den slags moderne pjat.

Så holdt regnen op og jeg sidder på toppen af verden med den vildeste udsigt over Vesterhavet.

Jeg venter på Nanna, som er på vej. Madbaren gør klar til langbordsmiddag og testshow med Lars Hjortshøj, som jeg lige har set ankomme.

Det bliver et par gode dage. Det er jeg ret sikker på.

Vi er gået ind i den sidste sommermåned og i morgen ved 13:30 tiden (og helst før) stempler jeg ud til sommerferie.

Det bliver tosset godt at slukke pc’en, rydde skrivebordet og gå ud af døren til et par ugers frihed fra klokken, indbakken og opgavebunken.

Der ligger gode oplevelser forude – både alene og i det dejligste selskab.

Ofte byder august – rent vejrmæssigt – på rigtigt fint sommervejr. Gør version 2019 ikke, er det også fint med mig. Jeg skal ikke dase i solen på stranden, så bare jeg kan komme ud i tørvejr er jeg fint tilfreds.

Lige nu ser udsigten for næste uge ret blandet ud, men det ved vi jo godt kan ændre sig fra dag til dag så når vi drager ud bliver det med regnfrakken i bagagerummet. Så skal det nok gå – også hvis der skulle komme vand fra oven.

Kyrkogatan ligger lige i centrum af Göteborg, men det mærker man ikke når man går ind af porten til Hotel Vanilla, som ligger i en fint renoveret ejendom fra 1800 tallet.

Vi gik derhen fra færgen. Gennem den fine gamle bydel Haga, over voldgraven via Rosenlundsbron og så var der ikke langt til Kyrkogatan.

Vi fik anvist værelse 4 – lige ved siden af receptionen. Et stort lyst værelse med vinduer mod gaden.

Beliggenheden taget i betragtning kunne man måske forvente nogen støj, men jeg tror vinduerne var specielt lydisolerede. Da jeg stod op om morgenen hørte jeg først de to fragtbiler, der holdt i tomgang lige neden for vinduerne da jeg åbnede dem.

Værelset var smukt indrettet i skandinavisk stil og med et stort skinnende hvidt (og rent) badeværelse med brusekabine.

Morgenmaden indtages i Kafé Vanijl, som ligger i hotellets stueetage.

Mellem 7 og 11 er cafeen forbeholdt hotellets gæster.

Fin morgenbuffet med alt man kan forvente der på sådan et bord: æg og bacon, blødkogte æg, mælkeprodukter, drys, forskelligt brød, pålæg, ost, rejeost på tube, marmelader og nutella.

Og rigtig god kaffe.

Det er absolut ikke sidste gang vi bor her, hvis vejen igen bringer os til det svenske.

Hotellet er fundet og værelset reserveret gennem hotel.com.

sommerpause

Svend Brinkmann skrev på et tidspunkt på facebook

Sådan får du en god ferie:
1. Du slukker din telefon
2. Så er der ikke flere trin

Slukker min telefon gør jeg nu nok ikke, der kan trods alt være situationer, hvor det er nødvendigt, at få fat på mig, men der bliver droslet gevaldigt ned på alle andre fronter de næste par uger.

Nedtællingen til sommerferien er i fuld gang.

Seks arbejdsdage tilbage, fordelt på to denne uge og fire i næste… OG SÅ er det min tur til at holde ferie.

Poden og jeg starter med en af vores tilbagevendende ture til det svenske, men udover det, ligger der ingen faste planer. Det bliver i øvrigt årets eneste Sverigestur. Fødselsdags-/juleturen går i år til vores egen hovedstad, men mere om det til december.

Tilfældighederne og lysten får lov at råde i sommerferien, ganske som de plejer. De sidste år har jeg været rundt i nærmest alle afkroge af Nordjylland og i år overvejer jeg, at lægge ruten i Sønderjylland: Ribe, Mandø, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder… eller cirka deromkring.

Det er lige om lidt og jeg glæder mig til at trække stikket for en stund.

Jeg skulle kun nævne én gang, at jeg rigtig godt kunne tænke mig, at besøge Island før der dumpede en invitation ind af døren.

Gæstfrit bydes der på kost, logi og lån af bil, så længe jeg har lyst… og på den måde kom Island indenfor rækkevidde, også for en fattig teknisk konsulent.

Årets sidste ferie dage ér planlagt.

Ligesom tidligere år skal de forsøde mit forår med forlængede weekends, startende allerede 29. februar og så hele marts og april. Sommerferien planlægges at foregå på lignende måde… mandags fridage hele juli, efterfulgt af 14 dages ferie.

Ene gode udsigter, hvis du spø’r mig (:

De sidste dages traveture har været præget af regn og kraftig blæst og har på ingen måde været motiverende for at lægge lidt ekstra kilometer i benene.

5,1 km i går og kun 4,2 i dag er en rigtig elendig start i forhold til det mål, jeg har sat mig for februar. Selvfølgelig er det bedre end at sidde hjemme i sofa’en men alligevel ikke godt nok – jeg må tage revanche, når solen skinner.

Apropos solskin, så snakkede vi ferieformer på jobbet i dag.

En af mine kolleger har lige har været 3 uger på Cuba, en anden har kørt tværs over USA på motorcykel og en tredie vil helst bare i sommerhus. Mine feriedrømme har forandret sig en del. Da Poden var mindre tog vi gerne på charter. Det var nemt og bekvemt. Men den ferieform gider jeg ikke længere. Skal jeg på ferie vil jeg noget andet og det behøver hverken være nemt eller bekvemt.

Økonomien sætter en naturlig grænse for realisering af drømmene – men havde jeg muligheden, ville jeg flyve til Island, sejle op langs Norges kyst, køre rundt i Cornwall, gense New York, opleve Alaska…

Det er alt sammen sat på min bucket liste og så satser jeg på, at pensionselskabet holder, hvad de lover og jeg bliver en gammel rich-computer-bitch.