Jeg håber ikke, ninjaen har ødelagt det militære matadorspil… men hun nappede altså en af “posterne” og synes vist hun var vældig sej.

Jeg var ikke gearet til leg. Der var simpelthen for koldt til ret meget andet end rask trav og så hurtigt hjem i varmen.

Her venter nu den varme te, de gode boller, tæpperne i sofaen og forhåbentlig en chat med Poden, som fortsat stortrives hos familien Walshe.

Mandag har været som mandage er flest…

Tirsdag kan kun blive bedre.

Minus 8 stod der ved flyvestationen… chill faktoren må være temmelig høj for det føltes nærmere som minus 38.

Koen herunder, som ellers ser ud til at være klædt godt på, var trukket ind i læ sammen men resten af familien. Men den røde ninja var alligevel for spændende, så de unge køer skulle lige ud og ha’ tilfredsstillet deres nysgerrighed.

Når de kommer så tæt på, vælger Arabella at lade fuldstændig som om de ikke eksisterer… kylling!!!

Søndagen har været en blandet fornøjelse.

Jeg tænker, at jeg har bedst af at være på job, hvor øverste etage er beskæftiget med noget konstruktivt. Det “andet” trækker for store veksler på humøret… særligt når man er blevet skide voksen og lidt bange for at blive skuffet i hjertet og især fordi det vi taler om her (…) ikke hænger sammen med det vi gør/vil/tør stå ved i virkeligheden.

Det må gerne blive mandag for min skyld..!

Vi vågnede op til frost og smuk solskin på en blå himmel. Morgenlufteturen gik til fjorden, hvor den rødhårede, uden at genere nogen, kan løbe frit.

Pløret var afløst af frosthårde vandpytter og sprødt græs hyllet ind i is …

En par rådyr lå og nød solskinnet indtil vi kom brasende. Denne her lå længe, mens vi forsigtigt forsøgte at nærme os. Men da vi kom for tæt på, stak de halen mellem benene og her viste det sig at være en flok på 8, hvoraf jeg kun havde set de to.

Udover rådyr så vi også en lille flok eksotiske fugle… eksotiske som i “jeg aldrig har set før“. Min fuglebog siger mig det er Stillister og at den er sjælden i Nordjylland. Og så det er jo nok derfor jeg ikke har set den tidligere eller set den på besøg på fuglebrættet. Fin er den i hvert fald med sit røde hoved og stærk gule vinge pletter.

3.5 km væk – i fugleflugtslinie – ligger firmaet, hvor jeg slår mine folder på de fleste hverdage. Det er i de to store hvide bygninger i baggrunden på billedet herunder. Om nogle få dage har jeg 30 års jubilæum. Det er ikke noget man fejrer, men jeg har alligevel fået indbydelse til noget morgen-tam-tam - så mine kolleger har da tænkt sig at markere dagen. Samtidig, dvs. dagen før, har jeg 3 måneders jubilæum i min nye afdeling… dét var der så ingen der synes, der var grund til at markere. Tværtimod ;-)

- og kønt er det ved Gud ikke.

Men indrømmet… selv en vinterogsneentusiast som jeg har snart lyst til at se noget grønt græs.

Min sidste vinterferiedag startede tidligt, meget tidligt… i hvert fald vurderet ud af det sparsomme lys jeg kunne se i gardinsprækkerne og stilheden udenfor. Den rødhårede insisterede på, at det var på tide at vågne, men jeg var ikke enig og trak dynen højere op over ørene. Pokker stå i det, at stå op mens det stadig er mørkt – og så på den sidste feriedag! Hun faldt til ro og det samme gjorde jeg.

Den blev næsten 9, inden der igen blev insisteret fra underetagen. Jeg troede, jeg skulle sidde stille for mig selv med kaffen og lidt morgen tv, men aldrig havde jeg sat mig før døren gik på podens værelse… klokken var altså kun lidt over 9… og hun var på vej i bad… CHOCK! Nå, jeg behøver vel ikke gentage hvad hun skal i dag

Peter Tanev har lovet fantastisk vejr over Nordjylland og så snart poden er sendt mod Ulsted, vil jeg pakke hund, kamera, kaffe og varme sokker, og traske ned mod fjorden.

God onsdag til dig!

Vi havde uopsættelige ærinder i storbyen, poden og jeg.  Det var bare at iføre sig tålmodighedskappen og bruge den tid den offentlige transport nu tager under de her abnorme forhold.

Det er ikke uden risiko at færdes i pløret inde i byen, ikke bare på gader og fortove, men også i forretningerne, hvor 100 vis af fødder slæber sjappet med ind og gør de blanke fliser til en ren skøjtebane. For ikke at tale om de enorme istapper, der hænger fra alle hustage.

Vi fik klaret det vi skulle og lidt til… og kunne hurtigt blive enige om, at glæde os til at komme hjem, hvor huset er varmt og sneen stadig smuk og hvid.

TV2 vejret kunne i aftes fortælle, at der ligger omkring 87 cm sne her… det tror jeg på!

Træder man bare en anelse uden for stien havner man i sne til langt op på låret. Det gør den rødhårede gerne og så er det omtrent nødvendigt med en kran for at få hende ud igen.

Her er vi dog på en sti som indil i fredags var ryddet og fremkommelig. Vi har fået vores del af vinterens sne, denne gang også.

Og det sner i øvrigt fortsat..!

Pigerne trak afsted mod bakkerne med hver deres kælk… jeg synes fakisk godt, at de kunne ha’ inviteret den rødhårede og jeg

Vi kan altså også godt li’ sne - men de mener vel, at jeg qua alderen er henvist noget så voksent og kedeligt som at gå en tur.

Somom. De så nemlig ikke, at vi lavede sneengle, stormede vildt gennem driverne og kastede snebolde. Snebolde som den rødhårede til sin STORE undren ikke kunne finde igen…

- er man ikke et utaknemmelig skarn, hvis man er tvær og negativ i sådan et knaldhamrende flot vejr?

Det har sneet uden ophør siden jeg slog øjnene op i morges. Jeg vil tro, der er faldet omkring 25-35 cm sne siden i går og fortsætter det, i det her tempo, må vi nok se os “sneet inde” i morgen. Mens tid var tog vi turen ud for at proviantere. Det foregik på gåben i vinteroutfit, med rygsæk og sporhund.

Efter at have luftet hund, skovlet sne og kæmpet os vej til Brugsen, har vi vist fået vores del af den friske luft i dag. Resten af dagen foregår indefor i varmen… poden har Ulsted Kim Hr. Enevold på “Skype” og jeg vil sætte mig med te og en god bog.

Vi får det bedste ud af de forhold vejret byder os… i stedet for at tvære over dét, der ikke blev!

I løbet af i går og i nat er der igen faldet en anseelig mængde sne over det nordjyske og det har foreløbig aflyst alle weekendens/feriens planer. Jeg er ikke sikker på, at der er nogen former for offentlig transport, der er særlig stabil heroppe, hvis der da overhovedet er noget der fungere.

Poden havde besøg i aftes fra Ulsted og knægten måtte hentes da busserne på det tidspunkt ikke længere kørte nordpå. I øvrigt er sådan en 15 (næsten 16) årig Ulsted knægt ikke det værste selskab… han havde godtnok taget træskoene af, men han vadede ind som om han ikke havde… sød, ligefrem, snaksaglig og sjov…

Og som om det ikke var nok, at Nordjylland igen får en stor mængde sne, så blev vi også i aftes kl. ca. 22.09 ramt af et jordskælv. Det havde en styrke der kunne mærkes et par sekunder. Af nogen. Jeg opdagede det ikke. Gjorde du?

God lørdag derude!

Ikke nok med at vi er ramt af årets 3. snestorm, der aflyser al planlagt aktivitet i vinterferien – nu er vi sørme også jordskævlsramt – læs mere her

Solen skinner fra en næsten klar himmel og der er ikke en vind, der rør sig…

- man burde iføre sig røjserne, det varme tøj og en hund – og trave en lang tur i naturen.

Man burde… hvis det ikke lige var fordi, man også indimellem er nødt til at gå på arbejde, selv på så vidunderlig en dag!

Vi kom ud på den anden side af snestormen ved halv fire tiden… foreløbig ud… i følge DMI ligger Nordjylland nemlig stadig i risikozonen natten igennem.

Men lige nu er her stilhed… et kort øjeblik i eftermiddag var der oven i købet kig til både sol og blå himmel.

Der var pluspoint i bogen, da poden kom hjem og opdagede, at der ventede hjemmebag og varm cacao. Det må du da godt gøre hver dag mor  – og så tog hun sin kop i den ene hånd og en dvd film i den anden og gik op under dynen (hun bor bag de nedrullede gardiner ).

Jeg nød turen ud med den rødhårede, hun er en af dem, der ikke kan få nok af den hvide element. Og når vores vej pludselig krydses af et et par rådyr, er der ingen grænser for iveren. Lige nu bruger hun al sin energi på at nedstirre mig, vippe utålmodigt frem og tilbage på forbenene og trække vejret besværet og højlydt i håb om, at jeg så rejser mig og fodrer hende. Og det gør jeg så!