-
Glædelig 1. december
Det er meget længe siden en strandtur har været af den slags man ikke vil hjem fra. Kold, klar og så stille, at jeg skulle kigge langt ud i horisonten for at se den mindste krusning på vandet.
Alt var dækket af det fineste lag iskrystaller og landskabet var ret magisk.
Min mor ville været blevet 87 år i dag. Det er den første fødselsdag, hvor hun ikke skal fejres.
Til morgen gik jeg forbi kirkegården, tændte et lys og sendte hende et tillykke. Jeg vil ikke bruge ordet savner om dem, men jeg tænker på dem hver eneste dag med glæde og taknemmelighed.
Jeg drømmer ofte om samtaler med min mor. I drømmene har hun igen et sprog og vi kan igen tale om alle de ting, som jeg længe ikke har kunne dele med hende.
Når man mister et menneske er der en første gang for det meste og det mærkes selvfølgeligt tydeligst i de situationer, som har betydet noget. Fødselsdag og jul f.eks. I dag var det hendes første fødselsdag, om lidt er det min… og snart er den første jul nogensinde uden mine forældre.
Følelsen af at have mistet det fundament jeg er bygget af er stadig både tom og tung.
Tillykke med dagen, mor ♥
-
Det var bademesteren
Min mor på 83 er ved at være temmelig dement. Hun husker ikke 5 minutter tilbage og kan fortælle den samme historie om og om igen. Hvad hun til gengæld husker helt tydeligt, er alle historierne fra hendes barndom og ungdom i Frederikshavn.
Jeg suger til mig og forsøger at stykke familiehistorien sammen.
I 2014 fortalte jeg om det ‘diskrete ophold‘ min biologiske mormor blev sendt på efter hun havde formastet sig til at blive gravid uden for ægteskab. Det fremgår ingen steder hvem barnefaderen var, men det viser sig nu, at min mor faktisk kender hans navn og vidste hvem han var.
Han hed Poul Fynbo Jørgensen og var bademester på den lokale badeanstalt i Frederikshavn. Man havde ikke badeværelser dengang, men gik en gang om ugen på badeanstalten og fik en grundigere vask end den der blev klaret ved den daglige etagevask. Min mor fortæller, at hun altid – uden på det tidspunkt at vide hvorfor – fik en udsøgt service. Og det var der så altså en god grund til.
Hun kan ikke fortælle mere om denne Poul Fynbo.Desværre er det heller ikke lykkedes mig at finde ud af andet og mere end en lille notits i Aalborg Stifttidende fra 1956, hvor det fremgår at han er idømt 3 års fængsel for forsøg på vold mod en 13 årig pige.
Og her troede jeg, at der lå noget langt mere eksotisk gemt i den ukendte morfar… og så er det blot en gemen frederikshavner, som oven i købet har siddet i spjældet.
Hrmpff!
-
Et skridt på vejen
Så blev min far overført til Brønderslev… og her bli’r han, indtil han er god nok til at komme hjem. Han kom fra en helt nymoderniseret afdeling på Sygehus Nord, så det var noget af en skuffelse at se Brønderslev Sygehus. Det er både kedeligt og nedslidt – og når man tænker på at man her langtidsindlægger mennesker, så havde jeg i min naivitet troet/håbet, at man havde forsøgt at gøre det lidt hyggeligt.
Der var velkomstmøde med sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut. De ville vide lidt om min far og vi fik info fra dem. Det lyder som et samarbejde, der kunne blive godt. Min far så godt ud, var glad og efter nogle få talepædagogsessioner er han langt nemmere at forstå end han var for blot nogle få dage siden. Han er rigtig god til at sige til og fra. Sige hvad han gider, at maden smager forfærdelig, at han ikke gider blive pakket ind i alle de fandens dyner… så kender vi ham igen 😉
Han havde fået lagt en sonde i aftes og med den er man så også i stand til at give ham den nærning han har behov for. Han har haft lidt problemer med at spise og drikke nok… selvfølgelig skal han selv indtage det han kan… men nu kan de supplerer med resten i sonden.
Træningen starter i morgen. Og han er meget motiveret.
Og så kunne vi forresten godt tage hjem. Tak for besøget 🙂
-
Endnu en fødselsdag
