Tre små svaleunger med rottehaler, som forældrene knokler for at holde mætte. De sviner af pommeren til, men hvad gør det, når man er så sød

- jeg hader insekter og nu har jeg lige været på flugt for sommerens plage nr.1… klægen!

Så er det slut med bare arme og ben på eftermiddagens og aftenens luftetur i et par måneder. ØV!

Måske husker du Liam O’Cat, som flyttede ind hos min eks i starten af året?

Liam har været på grisebassen… og venter nu et ukendt antal killinger

(måske skulle han ha’ fået undersøgt om Liam var af han- eller hunkøn)

I januar mistede min ex jo pludselig “sin” lille hundehvalp Ben, og han har endnu ikke fået hund igen.

Tilgengæld har han fået kat… eller fået og fået… katten er simpelthen bare flyttet ind. Den startede med at møde op og klage sin nød uden for hans hus. Den fik lidt mad og lidt opmærksomhed… og nu ligger den der og slænger sig i møblerne. Og har fået navnet Liam.

Poden har foreviget den med kameraet, for han mener jo selvfølgelig den må høre til et sted. At nogen savner den. Og derfor bliver der nu lavet et opslag til Brugsens opslagstavle. Inderst inde tror jeg, at han håber, der ikke bliver reageret på den fremlysning.

Tror jeg

Adddr… har lige lempet en stor fed tudse ud, som pludselig sad og gloede på mig nede under sofabordet… jeg er altså ikke begejstret for de bæster og da slet ikke inde i huset. Pt. vrimler det med dem heroppe… det må være tudsesæson!

Bagefter fortrød jeg lidt, for var det mon et tegn

Jeg faldt lige over det her billede i arkivet…

Poden var skisme ikke ret gammel, da hun første gang i førte sig ridehjelm og -støvler. Jeg er ikke helt klar over om hun er 4 eller 5, men hun går i hvert fald i børnehave og var ikke større end hun måtte finde en mælkekasse og stå på for lige akkurat at kunne nå at strigle “Cirkeline” på maven.

Og lige siden har hun ikke været til at drive væk fra de heste. Ikke at jeg har prøvet. Det er ikke nogen billig hobby, men jeg har, siden vi for 6 år siden investerede i hendes halve hest, ment at de er de bedste penge jeg har givet ud. Og det mener jeg stadig. Det er verdens bedste hobby og de piger, der har deres gang på gården i Langholt er af en helt særlig kaliber. Seje, stærke og frygtløse piger, der ikke piver og er bange for at tage fat, når der skal muges ud, hvidtes stald, trækkes heste ind, gøres baner klar, flyttes spring, arrangeres stævner…

Poden kan være nok så sart og forfængelig i andre situationer, men i ført ridetøj er der ingen grænser for, hvad hun kaster sig ud i at rode med. Intressen er heldigvis stadig intakt, selv om hun nu om ganske kort tid bliver 16 og som forventet har 117 andre ting i hovedet

Vi har haft et par marsvin i pleje de sidste 4 måneder, mens deres familie har ferieret i Østen og Australien.
 
Et par fløjteprinsesser, der nok har kunnet gi’ lyd fra sig, når de var sultne eller ville ha’ opmærksomhed. De sidste par dage har de dog været så stille og til morgen lå den ene og var død.
 
De er fra 2005 og jeg har googlet mig til, at et marsvin bliver omkring 4-6 år – så det var sikkert bare den tid.

Nanna har lagt hende i en skotøjsæske og sat hende ude i haven, så kan familien og deres to mindre børn selv afgøre, hvad de vil gøre med hende. Da Nanna var yngre havde vi en mindre smådyrsgravplads i haven, den var vigtig for hende og jeg vil ikke fratage de to børn den mulighed, ved bare at kassere den.

Pokkers uheldigt lige her et par dage inden deres familie vender hjem, men der er ikke rigtigt noget vi kan stille op med det.

Jo længere vinteren varer, jo flere nye og for mig ukendte fugle dukker der op foderbrættet.

Denne her har jeg ikke set før… det ligner en fejlfarvet bogfinke… men er det nu nok ikke

Ved du måske, hvad det er for en fætter?

- eller er den bare ikke rejst i år? Foderbættet har besøg ef en stor flok af disse og i følge min fuglebog er det altså en stær! Men kan det nu også passe?

Også de to gul/grønne herunder volder mig kvaler. Musvitter, blåmejer, skovspurve, rødhalse og bogfinker har jeg styr på… men de her..?

…så hvis du nu er der ude Brian - så gi’r du mig lige et pip ikke?

De royale marsvin Mary og Alexandra er flyttet ind igen. Som feriegæster. De har tidligere været i Nannas besiddelse men flyttede for et par år siden ud i en ny familie. En meget berejst familie vel at mærke. Vi har lovet, at vi selvfølgelig gerne vil passe dem, når de er væk i længere tid. Denne gang er det en periode på 4 måneder.

I aften drager familien til London, derfra videre til Malaysia, Thailand og Australien… det gad vi ikke høre mere om overhovedet

I aftes måtte jeg smide poden ud af mit soveværelse og be’ hende gå i seng… hendes mund løber over af endeløse historier fra hendes dag i Solsidens Dyrehandel.

Blandt andet om de undslupne dyr. I mandags var det en chincilla, tirsdag et jordegern og i dag en ørkenrotte, som det lykkedes hendes makker Jan at slippe ud af buret… ved en fejl altså!

Og for tredie dag i træk har jeg fået en beskrivelse så detaljeret af dagens jagt, både i ord og kropssprog, at jeg absolut ikke har haft problemer med at se billederne for mig…

Jeg kan levende forestille mig denne her lidt “tunge” unge mand storme forvildet rundt i forretningen med at net for at indfange de undslupne kræ… at han så tilmed i dag havde lidt rigeligt med luft i maven, gjorde bestemt ikke fortællingen mindre farverig.

Jeg glæder mig allerede til 4. kapitel i komedien, der udspiller sig i det grønne hus på Hjørringvej

Poden er gået i dyrehandlerlære i denne uge.

Skolernes erhvervspraktik har bragt hende til Solsidens Dyrehandel. Hun ville gerne have været i zoo, men de har desværre ikke taget erhvervspraktikanter de sidste 15 år. Jeg synes jo så hun skulle ha’ været hos vores dyrlæge - men syge dyr, og endnu værre dyr der evt. skal aflives… det var aldrig gået! Tøsen havde fået traumer, som hun aldrig var kommet sig over igen

Solsidens Dyrehandel er ejet af en gammel kæreste, hans far og søster, så det tog bare en opringning, så var dén praktikplads klaret.

“Dyrehandler”… det lugter da lidt af…

Klokken kvalme i nat startede et voldsomt katteslagsmål lige udenfor mit soveværelsesvindue – kun afbrugt af laaaange sekvenser af kattejammer. Naboen var oppe, og ude at jage dem væk.

Kort efter lysnede det og så gik fuglene i gang med deres pippen. Op og lukke soveværelsesvinduet. Og for så lige at sætte trumf på, så fik den rødhårede sig lagt godt til rette i sækkesengen og så blev der ellers trukket torsk i land indtil vækkeuret endelig ringede.

Behøver jeg at sige, at jeg ikke har sovet mange timer i nat!

TV2 vejret viser isbjørne tv fra Aalborg Zoo. Til aften havde vi fornøjelsen at se og ikke mindst høre den lille skrige på mad. Instinktivt reagerede Arabella og hun var ved at kravle helt op på skødet af mig og den bærbare for at undersøge, hvor pokker lyden kom fra… fantastisk at opleve, at moderinstinktet er så stærkt, selv hos et tamdyr af helt anden race… 

På billedet ses mor liggende på ryggen, og ved hendes venstre ben ligger ungen og dier. Sikke en ballade der blev, når den kom til at slippe taget.

Det er er temmelig afhængighedsskabene tv det her. Akkurat som at have en kasse fyldt med hundehvalpe…. i mange uger kan tage sig selv i at gå fuldstændig i stå, og bare sidde og glo ned i kassen.

Nu vil jeg altså alligevel slukke og kravle op under dynen – hverken isbjørne eller Tom Cruise og hans umulige mission kan holde mig vågen ret meget længere.

Godnat og sov godt. May the force be with you

.