-
Første december
På denne første dag i december har min mor fødselsdag. Hun bliver 86 denne gang, men ved det næppe selv.
Der er ikke meget tilbage af den mor jeg kendte. Hun ligner sig selv, men hun er ikke længere derinde. Det er svært at kommunikere med hende. Hun siger en masse, men det er fuldstændig uden sammenhæng.
Hun bor i dag på demensafsnittet på plejehjemmet Fjordparken her i Hals og der er også der, at vi i dag samles for at fejre hende.
-
Mandag blev præcis som ønsket
Jeg brugte den på at
- lufte hund
- vaske sengetøj
- sylte løg
- lave lister
- trave et par timer ved Vesterhavet
- råbe RØV
- købe ind
- bade
- drikke kaffe
- pakke den sidste gave ind
- lave mad
Det der er tilbage af den, skal bruges i sofaen med en eller to af de rigtig gode julefilm… helt sikkert ikke film for ‘kultureliten‘, men den sidder heldigvis ikke i min sofa!
Desuden tænker jeg, at The Holiday eller Love Actually er, hvad der skal til for at løfte stemningen og give fornyet håb om, at der fortsat findes varme og kærlighed derude.
-
Shake your maracas, honey
Det er noget ud over det sædvanlige, at man den 20. december kan tage til stranden, sætte sig i klitterne og mærke at solen varmer på næsen.
I skoven og i mosen står de tidligste buske/træer med store bristefærdige knopper og får vi ikke snart noget kulde begynder foråret vist allerede i januar.
Lillebror er vinterbader og efter et bad skal pelsen åbenbart rulles i sand. Noget rystes af, men resten tager han med hjem og drysser rundt omkring, så jeg senere i dag kan feje en lille bunke sammen 🙂
Nu snorker han højlydt ovre i kurven og så snart håndboldkampen fløjtes af, trækker jeg tæppet over mig og gør ham selskab i en eftermiddags morfar.
Jeg har ferie… så må man godt.
-
Hvad mobilen gemte af billeder..
Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en anelse utilpasse.
Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂
Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.
Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…
Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.
Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂
Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.
-
Nu bæres lyset frem.. igen!
Endnu et år i mit liv er gået.Når jeg kigger tilbage på mit år som 52, føles det nogengange som om der ikke er sket en skid.
Jeg har det samme job, jeg bor det samme sted, jeg har ikke tabt et eneste gram (tværtimod) og jeg sover stadig diagonalt i sengen.
Jeg mødte ellers en dejlig mand i starten af året, en rigtig dejlig mand som sagtens kunne ha’ udfyldt den tomme plads… men vi er sq aldrig rigtig kommet længere end level 1 og selvom jeg har været virkelig virkelig virkelig tålmodig, så tror jeg ikke længere på, at vi kommer videre. Han er stadig en del af min verden og jeg har stor glæde af vores relation, men uanset hvad jeg gør, så flytter vi os ikke en meter.
Nåmen jeg fik da forresten også ny bil… og iGo og jeg VI flytter os.
Vidt omkring.
Vi har vel efterhånden nået level 17 sammen. Eller noget.
Selv har jeg nået level 53.
Og det er ret okay, at være præcis her i livet, så jeg tager gerne turen til næste level også.
-
Er det for meget, at påberåbe sig jetlag efter en tur i hovedstaden?
Da vi nærmede os hovedstaden var solen lige akkurat ved at stå op. Det var et smukt syn deroppe over skyerne. Nede på jorden var der gråt og vådt og jeg tror såmænd ikke, at solen var at se på noget tidspunkt i løbet af dagen.
Vi sad spærret inde i et auditorie uden vinduer det meste af dagen, så jeg skal selvfølgelig ikke kunne side det med sikkerhed.
Efter det faglige gik turen ind til centrum. En tur ned af Strøget, spisning på Flammen og så sluttede vi af med en time i Tivoli inden vi igen skiltes og drog mod hvor vores landsdel.
I Tivoli handlede jeg hos Medusa. Især den yngre Frk. Bech elsker de finurlige figurer. Jeg sagde, sådan som en sidebemærkning: hvem mon finder på de sjove figurer? Det gør jeg, svarede damen bag disken. Det var altså selveste Fru Medusa jeg handlede med… det var da lidt sjovt. Hun fortalte i øvrigt at figurenes navne stammede fra hendes familie og alle havde en lille historie.
Der er virkelig flot og stemningsfuldt i Tivoli og må da kunne få selv den værste stivstikker i julestemning (:
I næste uge drager Poden og jeg på julehandel i Sverige. Det er også skide hyggeligt, men jeg tror nok, at næste års decembertur skal gå til vores egen hovedstad.
Det var en lang dag. En meget lang dag. Jeg forlod Hals kl. 06.00 og var på benene indtil jeg landede hjemme på matriklen igen kl. 23:00. Det kunne mærkes. Også i dag.
-
Forventningsafstemning
Verden udenfor er fortsat ualmindelig våd og blæsende. Jeg har hele den sidste uge været iført det store regnudstyr, når jeg har skullet lufte Lillebror – nu gider jeg egentlig godt et radikalt vejrskifte. Tak.
December lever ved Gud ikke op til forventningerne.
Hvad er der nu i vejen med sne og bidende kulde… gerne efterfulgt af vindstille dage med frostklar himmel?
Mandelkonfektstykkerne herover lever heller ikke op til forventningerne. Jeg synes de er lidt for tørre og er heller ikke søde nok til min smag. Det blev vist ved eksperimentet.
Jeg tager dem med på arbejde, så skal de nok få ben at gå på hos mine kageglade kolleger.
Forude venter første arbejdsdag efter julefrokosten. Der er altid noget/nogen at snakke om (:
-
Det er en mørk og stormfuld aften
Jeg er billøs i denne weekend og det skal udnyttes til at få klaret nogle ting, som ikke kræver, at jeg bevæger mig ud af Hals.Julebagning for eksempel.
De første pebernødder ér klaret og inden weekenden er omme regner jeg med, at der også er bagt julecookies og mandelkonfektstykker.
Jeg har ingen som helst forventninger om, at de holder helt til jul. Nice-listen er lang og jeg deler gerne med dem, som jeg ved ikke selv gider bage… og så forventer kollegerne helt sikkert også en omgang af ‘Bech’s nødder’.
[hdivider type=”single” length=”long”]
Udenfor er der mørkt og stormfuldt. Lillebror og jeg har selvfølgelig været ude i det. Han er helt ligeglad og lader sig ikke anfægte af vejr og vind men fornøjelsen er HELT på hans side.
Selvom tømmermændende udeblev efter gårsdagens julefrokost, så er jeg lidt mat og jeg tror ikke, at klokken når at blive mange før jeg kravler på hylden.
God lørdag til dig!
-
December december, det er længe siden sidst
December bydes velkommen med sin overflod af selskabelighed… fødselsdage, julefrokoster, rejser og julen ikke at forglemme.
Vi lægger ud med min mors fødselsdag – hun bliver 83 netop i dag. Jeg er ikke sikker på, at hun selv ville kunne huske det, hvis ikke vi mødte op og mindede hende om det (:
På fredag er der firmajulefrokost med 552 feststemte kolleger og i ugen efter drager jeg en tur til hovedstaden.
Så er det sørme også blevet tid til min egen fødselsdag. Jeg bli’r… alder er bare et tal, skal vi ikke nøjes med at konstatere det
Jeg har et par fridage i ugen efter og Poden og jeg, tager på en af vores tilbagevendende shoppingture til broderlandet mod nord.
Sidste år hængte vores tur pludselig i en tynd tråd, eller rettere i en sprunget kilerem – men takket være verdens bedste Bent blev vores tur reddet i sidste øjeblik.
I år er bilen nærmest spritny og det eneste, der kan forhindre vores tur er en færgeaflysning.
December december… velkommen, jeg er klar til at lægge arm!
-
Bliv-inde-dag
Sådan en dag er det her… regnen tisser ned udenfor og udendørslivet trækker ikke i hverken mennesker eller dyr. Hundene var lige kort ude og tisse i haven og så stod de i kø for at komme ind igen.Jeg skulle have været med min mor på Frederikshavn Sygehus, men hun blev ringet op i går… deres CT scanner er defekt og hendes undersøgelse er udsat på ubestemt tid.
Nu kan jeg i stedet få klaret nogle af de praktiske ting, jeg pga. efter-fest-mathed ikke gad i går… hvis jeg da ikke falder i en ekstra kop kaffe og en af de søde julefilm, som tv programmet flyder over med i øjeblikket.
God søndag til dig!
