-
Glæde kommer indefra og koster ikke en skid!
-
De skyder med skarpt
Militæret havde lukket stranden i dag… ikke at det ødelagde fornøjelsen for Lillebror og jeg. Vi holdt os selvfølgelig på den rigtige side af både loven og skiltene. Der blev holdt øje med os fra en vagtpost oppe i klitterne… men vi havde masser af plads at tumle på og havde ikke nødigt at krydse grænsen.
Vi kørte fra østkysten i silende regn, men et tjek på DMI tydede på, at der var opklaring vest på.
Og ganske rigtigt.
Blæsende og skyet, men med masser af hul til at solen kunne kigge igennem.
Vi tossede rundt et par timer inden iGoen igen satte kursen mod øst.
Turen hjemover gik gennem Vodskov og Hammerbakker. Jeg købte blomster hos La Fleur, aftensmad hos Netto og tog mig i, at savne mit gamle hood en smule.
Særligt det lille netværk jeg havde fået bygget op savner jeg… i Hals ved jeg end ikke, hvad naboen hedder.
Man bliver vildt træt af al den friske luft. Lillebror har spist er nu gået i koma. Jeg tænker, at min lørdag aften også bliver af de fredelige med lækker mad (take-away fra kantinen), rødvin og en god film.
-
Karneval 2015
Jamen er det ikke Conchita Wurst… skulle hun ikke være i Østrig til aftenens finale i Melodi Grand Prix? (:
Der var noget for enhver smag; engle og dæmoner, ludere og lommetyve, nisser og nymfer, badedyr og brandmænd, gladiatorer og pølsesælgere, læger og giraffer.
Det Aalborgensiske Karneval løber af stablen på denne blæsende og kolde lørdag i maj. En maj dag så kold, at jeg nødigt ville optræde hele dagen med bare ben og arme og jeg tænker, at der bliver hevet mange forkølelser med hjem i kølvandet på den her fest.
Selvfølgelig mærkes blæsten ekstra meget på Limfjordsbroen og jeg så adskillige parykker og hovedbeklædninger ryge i fjorden, men alligevel. Sommer er det altså ikke.
Vejret lægger ikke den mindste dæmper på festlighederne og det er en fornøjelse, at være tilskuer til så meget fest og glæde – og for en ‘fotograf’, som har det meget svært med at fotografere mennesker, er det herligt at deltagerne, så snart jeg løfter kameraet, stiller op… faktisk er det svært at slippe for linselus (:
Når optoget er passeret ser det ud som om en bombe er sprunget på broen… men i løbet af ganske kort tid er der ryddet op, der åbnes for almindelig trafik og der er kun ganske få sport tilbage af festen.
God fest… pas godt på jer selv og hinanden!
-
På havnen i dobbelt A
Jeg har haft noget bøvl med hdmi porten min private pc og displayporten på min job pc i forhold til at koble dem sammen med fjernsynet, så jeg kan se film og Netflix ad den vej.
I går nappede jeg derfor denne lille lækkerhed med hjem… med minidisplayport. Knap 1400 gram vejer den og er nyeste model på lageret.
Hvad jeg havde glemt var, at jeg ikke kan logge på en firma pc uden at jeg først har været ‘på’ med tråd på firmaets net.
Jeg havde en date med en meget dejlig mand og hans søde datter. Der skulle tages lidt billeder til brug på invitationer til den unge dames konfirmation, så det passede fint, at kunne køre omkring kontoret ved samme lejlighed og få løst logon problemet.
Jeg var taget afsted i god tid og havde lejlighed til også, at se nærmere på Musikkens Hus. Jeg har ikke før været tæt på og altså heller ikke indenfor.
Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke har en skid forstand på arkitektur… med det her byggeri falder ikke i min smag. Synes det er noget ‘rod’ – som om 10 arkitekter har tegnet hver deres del uden at kende de andres projekter og derefter sat dem sammen.
Men som sagt ligger det uden for mit kompetenceområde.
AAU’s slogan og logo med ‘hjernen’ synes jeg til gengæld rigtig godt om… og Havfruen i dobbelt A skrot version herunder, synes jeg er også er herlig.
Nåmen, det blev en travl lørdag og da den lille Lenovo nu leverer både lyd og billede til fjernsynet, vil jeg smække benene op og sætte mig og se en film, jeg længe har haft på programmet; “Whiplash“.
-
Vi har haft travlt derude
Det blev ikke i dag jeg pakkede Poloen og drog på eventyr… og det bliver det nok heller ikke de kommende dage. Jeg lister afsted i en bil, der burde se et værksted. Problemet er blot at jeg prioriterede, at få et nyt objektiv og så må den bette blå altså vente med at få skiftet fjeder, udstødning og hvad har vi…
Jeg holdt mig derfor hjemme på matriklen og der er ingen grænser for, hvor myreflittig jeg har været.
Lillebror og jeg startede morgenen på stranden i solopgangen og vi har været i vigør udendørs lige siden. Jeg med havearbejde, Lillebror mest med at gå i vejen. Jeg kan ikke klage over vejret på min første feriedag. Vi har næppe nået de tyve grader herude ved havet, men i løbet af dagen nåede vi op, hvor det var varmt nok til at smide jakken.
Nu trænger jeg til endnu et bad og noget at spise. Bagefter skal jeg have lagt det nyvaskede sengetøj på – og så orker jeg forresten heller ikke en skid mere i dag.
-
Marilyn Anne af Struer
Hals havn har besøg af skonnerten Marilyn Anne.
Skibet har været et fragtskib, men blev i 1979 til 1985, restaureret og ombygget til sit nuværende formål, en alternativ skole for 9. – 10. klasses elever, som har brug for andre udfordringer og en anden skoleform end folkeskolen.
På kajen, lige foran skibet, kan lige anes en lille skikkelse. Det er en knægt på en 14-15 år med hele sin oppakning. Han var vældig interesseret i Lillebror og vi faldt i snak.
Han var blevet ‘sat af‘ og sad og ventede på sine forældre, som var på vej fra Vinderup. Han fortalte, at han ikke længere måtte være om bord, fordi han havde nægtet, at være med til at at spille fodbold!
Jeg er helt med på, at børn og unge også må tage en tørn med ting, som måske ikke er så spændende. På sådan et skib kunne jeg tænke mig, at der skal skrælles kartofler, vaskes op, skures dæk osv – og det skal man selvfølgelig nødvendigvis deltage i, når man er en del af en besætning.
Men fodbold?!?
Nå, jeg hørte jo kun hans version… men han frøs og mit moderhjerte havde lyst til at lægge armen om ham og tage ham med hjem.
-
Min nye baby
Nå, jeg blev lidt mildere stemt overfor tirsdagen, da der på vejen hjem fra job tikkede en sms ind fra Post Danmark, at pakken fra Fotohuset Virum endelig-langt-om-længe var klar til afhentning på posthuset i Hals.Jeg nåede hverken at få frakke eller støvler af før det var pakket ud og monteret.
Arjmen altså, det klær både Canon og mig… langt bedre end et par Christian Louboutin eller en Mulberry taske nogensinde ville gøre.
Jeg har kun skudt nogle enkelte hofteskud, men det lover godt og lugter i det hele taget langt væk af kvalitet.
Autofokusen er lynhurtig og nærmest lydløs. Det sidste er ikke noget, jeg er vant til fra Canon, som jeg synes støjer den del. Det kræver lige en anelse tilvænning for det drejer modsat af mit Canon, men ellers ligger det rigtig godt i hånden.
Der følger sikkert en millionmilliard billeder i den kommende tid.
Mor er glad igen 🙂
-
Yippeekiyay
Mandag startede i sne på morgenturen og endte i sol ved stranden.
Det var en af de gode dage, hvor vi kunne gå fra ø til ø uden risiko for at få vand i røjserne. Min far ved alt om hvilke vejrforhold, der skaber den meget lave vandstand. Jeg tænker, at jeg lige skal have det repeteret, så vi målrettet kan planlægge, hvor turen skal gå hen.
Lillebror havde en fest.
Helt alene.
Tosse!!!
-
Familien fra Winthers Plantage
Så længe man holder sig inde i bilen kan man komme forbavsende tæt på skovens dyr.På vej mod Skallerevlerne sidst på eftermiddagen i går krydsede herren herover, sammen med sin familie, Winthers Allé.
Lige foran Poloen.
Ingen panik.
De gik blot stille og roligt.
Jeg havde kameraet liggende på forsædet, rullede vinduet forsigtigt ned og så stillede de pænt op til fotografering.
Mandagen startede i forrygende vejr med blæst og sne. På det tidspunkt ville jeg havde nægtet at tro, at jeg kl. 14 ville sidde i solskin og drømme om strandtur og vind i håret.
Er det ikke snart fyraften…
-
Flade batterier men ingen slinger i valsen
Uge 8 har været ualmindelig sej, at komme gennem. Vi har kun været nogle ganske få på job og vi har løbet stærkt. Meget stærkt.
Så snart det ringer ud til weekend i morgen, hiver jeg stikket. Batterierne skal til opladning, inden lørdag aften byder på masser af herlig selskabelighed.
Ninjaens batterier er også flade. Turen hjem i morgen går omkring Bastholm efter noget mere gigtmedicin.
Vi skal ud og hun skal med… uden smerter i albuen.
Efter vi har justeret dosen af epilepsimedicinen går det ellers rigtig fint. Ingen slinger i valsen og fuld kontrol over alle fire ben. Hun drikker temmelig meget vand og den lille bivirkning vender jeg med Dr. Dyr i morgen også.
Hun skal have den medicin, der er nødvendig for at holde anfaldende væk… men heller ikke mere.
Hvis ikke vi ses… så god weekend!
