-
En forårsdag i helvede
Overskriften refererer til dagens cykelløb Paris-Roubaix og ikke til søndagen. Den har nemlig været helt fin med sol på kinderne og strandtur ved Borgmestermolen.
Poden kom forbi med en masse vasketøj og et par raske arme, som kunne hjælpe med at klare de ting, som jeg, med min ene vatarm, ikke kan klare.
Jeg bryder mandagsfridagsrækken og møder ind på jobbet i morgen. Ugen er i forvejen kort og de tre dage, hvor rigtig rigtig mange holder fri, er en god anledning til, at få ryddet op i de bunker, som har været forsømt længe.
Også blandt mine egne kolleger er der ferie og jeg forventer, at det bliver stille dage, hvor det måske er muligt at holde lidt tidligere fri og sænke skuldrene i en ellers rygende travl hverdag.
Det er en underlig tid. På onsdag skal vi sige farvel til en kollega og igen i slutningen af måneden. Begge har søgt nye udfordringer. Når vi kommer til udgangen af året vil vi være 3½ tilbage i afdelingen. Vi var 10 da jeg startede for 5 år siden!
Jeg har det stramt med farvel. Undgår det helst, selvom om det af og til er nødvendigt… både på grund af omstændigheder jeg intet kan gøre ved, men også indimellem til nogen/noget som ikke længere gør mig godt.
-
Tre gange otte
Hverdagene forsvinder mellem fingrene på mig og uden at gøre meget væsen af sig.
I dag rummede himlen ingen ‘imponerende skyformationer‘ jeg kunne fotografere og blære mig med på diverse medier – kun en grå kedelig onsdags himmel, som ikke hverken var imponerende eller fotogen.
Vi kørte nordpå til Borgmestermolen. Desværre har den mistet noget af sin magi. Der er opsat skilte med ‘badning frarådes‘. Vandkvaliteten er katastrofal ringe og det bliver ikke her, der skal skinny dippes til sommer.
Tirsdag debuterede jeg i Hals Motionscenter og har nu mit helt eget fitness program.
Jow jow.
Det var en ung fitness fyr, der hjalp mig og han udviste ikke den store respekt for min fremskredne alder og muskelløse krop. En mere … en mere … hujede han!
Tre gange otte… er mit nye mantra og så håber jeg, at der er en effekt af anstrengelserne, der man motivere til at holde gejsten oppe.
-
På må og få
Borgmestermolen var kold og blæsende, så det blev ikke noget længere varende ophold vi havde derude. Højvande var det også og revlerne, vi plejer at kunne trave ud af, var simpelthen ikke synlige.
Vi kørte nordvest på gennem Gerå, over Østerled og havnede, som så ofte før, i Dronninglund.
Jeg kører ikke gennem Dronninglund uden at aflægge Jens et visit.
Jeg lægger en lille sten og sender ham en varm tanke.
Til sommer er det tre år siden Jens døde. Han er ofte med mig og når jeg roder mig ud i ‘problemer’ tænker jeg: hvad ville Jens ha’ sagt? Han formåede altid, at sige dét jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre.
Weekenden er omme – men jeg har ferie, så det kedelige faktum kan jeg heldigvis se stort på (:
-
Omskiftelige september
Nogle dage siler regnen ned og vi tænder stearinlys i mørket. Andre dage er traveture i solen og bare fødder i vandkanten. Sådan er september. Lunefuld.
I dag var en af sidstnævnte.
Naturens farver er ved at være temmelig trætte, men det ser man ikke herude… havet og himlen er ikke mindre blå fordi det er efterår. Eller vinter.
Det var lavvandet i dag, men ikke mere end jeg måtte sætte gummistøvlerne og hive bukserne langt op for at nå ud på revlerne. Havet var overraskende varmt og jeg kan sagtens forstå, at Lillebror stadig finder stor fornøjelse i at bade. Den gamle gider ikke mere men tusser stille af sted sammen med mig… med næsen tæt ved ‘Frolic lommen’.
Lige om hjørnet venter weekenden.
Kalenderen er tom endnu, men jeg tænker at dagene alligevel bliver fyldt med gode ting.
-
Mandag ved Borgmesteren
Mandagens strandtur lover godt for sommerferiens ditto.
Der var ikke et øje ved Borgmesteren udover et par ryttere til hest langt ude i horisonten. Ellers kun de to røde og jeg. Og et fyrtårn (:
Det er præcis sådan vi bedst kan li’ det. Med plads til at løb, leg og larm uden at behøve bekymre sig om at genere nogen.
‘A’ spurgte forleden om jeg skulle bo på en øde ø, når jeg drager til Sverige i næste uge. Han skulle bare lige vide, at det ville passe mig glimrende, hvis jeg skulle. Jeg ville blot helst slå mig ned der. Permanent. Og ikke kun i en ferie. Men sig det endelig ikke til nogen… de vil blot tro jeg er sær.
Efter den her sommer ønsker jeg mig liner med ringe og karabinhager i rustfri stål. Dem vi har, er ødelagte af saltvand. Jeg må omkring dyrehandleren og se hvad han har på hylden. Eller måske kan skaffe hjem.
Der trækker skyer ind over og jeg skal erkende at det bekommer mig vel at temperaturen er faldet et par grader. De der 28-29-30 grader ligger noget over hvad jeg og hundene trives i.
Hundene er våde længe endnu. Trods deres korte pels er de længe om at tørre og kan forlænge badeturens kølighed.
-
Fredagslykke
-
Risiko for skybrud…
Ja tak, det tror jeg på. Jeg lignede mest af alt en, der havde deltaget i en Miss wet t-shirt konkurrence da jeg kom hjem fra stranden med hundene.
Der var så fint da vi ankom til Borgmestermolen med lidt sol og kig til blå himmel, men så skal jeg love for at sluserne pludselig blev åbnet. Inden vi nåede bilen lignede jeg en, der var faldet i vandet med alt tøjet på… og iført sart rosa t-shirt kan I nok tænke jer til resultatet.
Heldigvis var vi alene på stedet bortset fra en landmand i traktor og han havde vist andet at se til.
Hundene deltog i samme konkurrence, dog helt frivilligt
-
Find a beautiful place and get lost
Det er præcis hvad jeg gør, når jeg går herude ved havet… i en travl hverdag fyldt med arbejde, kvaler, kaos og dårlige nyheder er det rart at lukke helt af og bare være. Om ikke andet så for en stund.
Hundene nyder, når deres matte har tid til at sætte sig i sandet og være… det giver rig lejlighed til tosserier i vandet og på stranden.
I dag var ingen undtagelse – og Ninjaen var oplagt, så de havde en fest.
Der er smukt herude. Og stille. Bortset fra havets lyde og fuglenes stemmer høres ingenting.
Jeg er garanteret at finde her igen. I morgen.
-
Den første sommerdag
Alba havde inviteret Lillebror til leg på Borgmestermolen denne første sommerdag og havde taget sin mor og far med.
Vi tilbragte et par timer med snak, øl og dyrerygsandwich, mens hundene legede.
Taget i betragtning, at der var to ‘fotografer‘ tilstede, blev der løst ufatteligt få skud… jeg fik kun dette ene af Inge i vandkanten med hundene.
Resten må I tænke jer til… men jeg lover jer, at det var hyggeligt selvom det ikke blev foreviget af Canon (:
