Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

I weekenden legede han med Carlo. Og selvom det gik fredeligt for sig, er der måske er der alligevel sket noget, som vi ikke så.

Mandag havde han pludselig behov for at lægge sig ned adskillige gange under vores strandtur. Han løb i forvejen, lagde sig ned og ventede på mig. Uvant for ham og noget jeg undrede mig over.

Til morgen ville han ikke med ud at gå og kunne dårligt støtte på sit højre forben.

Der var kun en vej og det var omkring Dr. Dyr.

Stakkels lille Bob har ‘forstuvet’ fodroden på sin højre forpote og er nu på smertestillende og korte lufteture – fortrinsvis i haven – resten af ugen.

Bob fik sig en på opleveren i dag.

16-17-18 – jeg opgav at tælle – hunde i alle størrelser samlet til hundetræf ved søen i Den Jyske Skovhave.

Bob virkede en anelse benovet over det store opbud af artsfæller, men opførte sig super socialt og læste de andre som det hører sig til hos en hund, som er mentalt velfunderet.

I det hele taget var det en positiv oplevelse at se så mange hunde komme så godt ud af det med hinanden. Der var et par stykker som ikke gad de andre, de advarede og fik så lov at være i fred og der var ikke noget, der fik lov at udvikle sig.

Det er ikke sidste gang vi kører den tur.

ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.

Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.

Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.

Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.

Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.

Bob D? Not so much!

Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.

Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.

I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.

Siden november er Bob  blevet fodret med Orijen Six Fish. Til min store ærgrelse holder Zooplus nu op med at føre Orijens, og varianten Six Fish var allerede udsolgt.

Bob stortrives på det foder.

Hans pels er skinnende, hans fordøjelse stabil og ædelysten er stor, så jeg har bestemt ikke lyst til at skulle skifte igen.

Google viste adskillige andre forhandlere, men til en noget anden pris, indtil jeg kom til brekz.dk, som har samme lave pris som Zooplus og gratis levering til døren.

En sæk bestilt.

Tjek!

Lige om lidt skal Bob D genvaccineres og jeg overvejer kraftigt også at få ham udstyret med et kæledyrspas og en rabiesvaccination.

Han er så nem at medbringe alle steder og fik jeg nu lyst til, i min ferie, at køre over grænsen mod syd kunne det være rigtig rart at være forberedt.

Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.

De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.

Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.

Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.

Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.

Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.

Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.

(man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)

Det bliver en stille lørdag aften. Efter en travetur hele vejen rundt om mosen i selskab med Nanna og Jack, er der ikke mere batteri på Bob.

Han er fodret af og er nu sat til opladning ude i kurven.

Tvivler på, at der er meget bevægelse fra den kant før engang i morgen.

Jeg bliver fortsat forundret over hvor lille Bob er sammenlignet med Jack – det er ganske tydeligt på det sidste billlede, hvor de står ved siden af hinanden. Det er omkring 5 kg og adskillige centimeter, der skiller dem.

Bob lader sig nu ikke mærke med at han er mindre. Tværtimod. Han er fræk som en slagterhund.

Det er ikke kun lyset, der gør dagene mindre, det er også den travlhed og træthed, der melder sig på denne tid af året.

Vi har rygende travlt på jobbet. Mange og lange møder. Projekter, der kræver involvering og forberedelse. En voksende bunke af daglige opgaver.

Jeg forsøger at møde tidligt fordi jeg så også kan gå hjem i ordentlig tid. Det lykkedes sjældent i øjeblikket. Jeg sover tungt og har svært ved at komme ud af fjerene. Voksen Bob står ikke længere og tripper for at stå op… faktisk skal også han slæbes ud af sengen og det kræver mange stræk og buk før han er klar til morgenluftetur.

Det betyder også, at jeg kommer lidt senere hjem og eftermiddagene bliver lidt hektiske for at nå ud med Bob inden solen går ned.

Vi SKAL i skoven eller til stranden hver eftermiddag.

I dag nåede vi det. Lige til øllet.