-
Flytteprep
Jeg har sat mig for at lave noget flytterelateret hver dag… sortere, smide ud, sætte til salg eller bare til afhentning gratis på ‘Værsgo Hals’.
Det er ikke svært at komme af med noget på sidstnævnte facebookgruppe.
Mine bøger var dog ikke et hit. Jeg havde ellers sat tre store kasser ude ved indkørslen og skrevet ‘værsgo, snup en bog’. Måske læser man ikke så meget i Hals.
At komme af med de overskydende bøger på genbrugspladsen viste sig også at være en udfordring. Både i Hou og Gandrup var containerne fyldte og aflåste. Jeg fik oplyst, at de ældre mennesker, der passer genbrugsbutikkerne pt. ikke tør nærme sig genbrugspladsen pga. Corona.
Smides væk skulle de under ingen omstændigheder.
I stedet tog jeg dem med job og satte dem på en hylde uden for kontoret. Her har så mange taget mod tilbuddet om ferielæsning, at der kun er ganske få tilbage.
Det er skønt, at andre nu kan få glæde af nogle af mine bøger.
-
Lige læst…
Vi husker den sikkert alle sammen – den spetakulære sag fra Ringkøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at slå flere patienter ihjel. Sygeplejersken blev i et nævningeting idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg i byretten, en dom, der senere blev omstødt til fire drabsforsøg i landsretten.Udover drabsforsøgene er hun også dømt for at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn.
I den dokumentariske beretning Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager går journalist Kristian Corfixen i detaljer med denne sag. Alle sagens hovedpersoner har medvirket til bogen og det er både spændende og grufuld læsning.
I bogen mere end antydes det at antallet af ofre er langt langt større end de fire hun er dømt for, men da de døde forlængst er kremeret sammen med beviserne er det ‘kun’ de fire tilfælde hun kan dømems for.
Journalisten forholder sig neutralt til skyldsspørgsmålet, men bogen levner ikke meget tvivl. Selvom man ikke fandt den rygende pistol i hånden på gerningsmanden, så sidder jeg alligevel tilbage med en klar fornemmelse af en kvinde som bevist skabte drama med sig selv i centrum og en kvinde som ville gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed.
Kan man lide genren, er den værd at læse/lytte til.
-
Hvor flodkrebsene synger
Året er lige begyndt og alligevel tror jeg, at jeg allerede sidder med årets fineste læseoplevelse.Hvor flodkrebsene synger, er den amerikanske forfatter Delia Owens debutroman.
Den korte anmeldelse: læs den!!!
Forlagets beskrivelse:
Hvor flodkrebsene synger er en fantastisk roman skrevet af Delia Owens. I mange år har rygtet om ”marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove, en stille by på North Carolinas kyst. Så da den flotte Chase Andrews sidst i 1969 bliver fundet død, mistænker de lokale straks Kya Clark, den såkaldte marskpige. Men Kya er ikke, som man siger. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene i marsken, som hun kalder sit hjem, har fundet venner i mågerne og lektioner i sandet. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt liv – indtil det utænkelige sker. Hvor flodkrebsene synger er en original, dramatisk og medrivende roman. En hjerteskærende historie om det at blive voksen og en overraskende fortælling om et muligt mord. Bogens forfatter, den amerikanske vildtforsker Delia Owens, minder os om, at vi for altid vil være formet af det barn, vi var engang, og at vi alle er underlagt de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på. Romanen taler lige ind i vor tids voksende bekymring for naturen. Delia Owens er drevet af en dyb anfægtelse over det skæbnesvangre i, at vi mister forståelsen af den natur, vi selv er den del af. -
Jeg har lyttet til
Hvem har skrevet romanen Sumobrødre?
Det var et spørgsmål til kr. 50.000 i Hvem vil være millionær i en af de utallige genudsendelser, der er af programmet. Hans Pilgaard så meget ung ud, så jeg antager i hvert fald, at det var en genudsendelse.
Jeg vidste godt, at det var Morten Ramsland og husker også hypen omkring bogen. Den udkom i en periode, hvor jeg ikke læste så meget, så den har ikke ligget på mit natbord.
Spørgsmålet gjorde mig alligevel nysgerrig og med et Mofibo abonnement er det så nemt..
Jeg fandt Morten Ramsland og hentede hans gennembrudsroman Hundehoved. En roman han fik De gyldne Laurbær for i 2006
Det er en helt skøn, sjov og alvorlig slægtsroman om folk, der drikker, slår, sparker i nosser, svigter, tager helt forkerte beslutninger, lyver, fødes evnesvage, elsker for lidt og for meget, mobbes, hånes, lokkes, drilles og elskes.
-
Godt underholdt
Jeg har nu læst (hørt) alle seks bøger om om Sebastian Bergman og rejseholdet, skrevet af Hjorth og Rosenfeldt.
Jeg må sige, at jeg har været rasende godt underholdt. Alle seks romaner er bygget omkring et spændende og intenst plot. Personerne er gennemgående og er både komplekse og uperfekte. Realistiske…? – måske ikke, men jeg synes alligevel, at forfatterne mestrer nogle gode personbeskrivelser.
Bog nr. 6 endte med en cliffhanger, så der MÅ komme en syvende 🙂
Jeg har kastet mig over en krimidebut. Vinterland hedder den.
Forlaget skriver:
“Vinterland” er krimidebuten fra de to kendte journalister, Janni Pedersen og Kim Faber, og er en gribende fortælling om ensomhed, terror og nynazisme i et iskoldt Danmark.Martin Juncker er politikommissær i København, da han bliver tvunget til byen Sandsted, hvor han sammen med to urutinerede politifolk skal løse problemerne omkring et asylcenter. Imens må han på den personlige front bearbejde sit dårlige forhold til sin demente far. Under sit ophold rammes et københavnsk julemarked af et bombeattentat, som hans forhenværende kollega, Signe Kristiansen, skal efterforske. En efterforskning, som udvikler sig med voldsomme fund. Da Martin får til opgave at opklare et brutalt drab med forbindelser til et nynazistisk miljø, opstår pludseligt en skræmmende sammenhæng mellem forbrydelserne.
Janni Pedersen og Kim Faber har med ”Vinterland” skrevet en fængslende krimi, som binder Danmarks sociale og kriminelle problemstillinger sammen i et nervepirrende plot.
-
HJORTH og ROSENFELDT
Mit første møde med Sebastian Bergman skete i Hjorth og Rosenfeldt debutroman Manden der ikke var morder, som er en af de bedre krimier, jeg har læst.Sebastian er en politipsykolog på orlov, efter en personlig tragedie som har han har svært ved at komme over, men efter et mord på en 16 årig dreng arbejder han igen for Rejseholdet.
Man keder sig ikke et sekund ikke i løbet af fortællingen og det er en rigtig flot debutroman af de to forfattere. Bogen slutter et brag og en afsløring, der fluks fik mig till at kaste mig over nr. to i serien.
Den svære to’er, Disciplen, er lige færdiglæst og er om endnu bedre. Sebastian og Rejseholdet er igen omdrejningspunktet for en mordefterforskning.
Den tredie, som hedder Fjeldgraven er netop hentet og ligger klar på mobilen.
Indtil videre er der 6 bøger i serien.
- Manden der ikke var morder
- Disciplen
- Fjeldgraven
- Den stumme pige
- De uegnede
- En højere retfærdighed
Alle 6 bøger i serien er oplæst af Bent Otto Hansen, som efter min mening er en af de absolut bedste oplæsere.
Jeg glæder mig til endnu mange timers underholdning.
-
Et lille liv af Hanya Yanagihara
Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.
Det har ikke været ét sekund for længe.
Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.
Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.
Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.
Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.
Det er barsk læsning. Så er du advaret.
Forlagets beskrivelse:
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.
-
Lyden af en sur gammel stodder
Ove er nioghalvtreds år gammel. Han kører Saab. Han er typen, der peger på folk, han ikke bryder sig om, lidt som var de indbrudstyve og Oves pegefinger en politilommelygte. Han står foran disken i en af den slags butikker, som folk med japanske biler begiver sig hen i for at købe hvide ledninger. Ove iagttager ekspedienten en rum tid, før han vifter ad ham med en mellemstor hvid æske.
“Jaså! Er det her sådan en af de dersens Ajpads?” forlanger Ove at få at vide.
Ekspedienten, en ung mand med et etcifret BMI, ser utilpas ud. Kæmper helt tydeligt imod trangen til prompte at tage æsken fra Ove.
“Ja, netop. En iPad.Sådan indledes historien om Ove.
Jeg har kastet mig over lydbøger adskillige gange.
Med skiftende held. Eller – må jeg hellere sige – uden held. Jeg tror ikke, at det er lykkedes mig, at høre en eneste færdig.
Jeg har svært ved at holde fokus… tankerne vandrer og jeg mister for meget af handlingen. Derudover har jeg været voldsomt generet af flere af oplæserne. Det er meget muligt, at de er skuespilleruddannede, men det forandrer ikke på at faktum, at der findes stemmer, som jeg bare ikke kan holde ud at høre på.
‘En mand der hedder Ove‘ fik en chance og jeg har nu erfaret, at det fungerer perfekt at lytte men jeg kører bil. Her er fokus rettet mod det der sker på vejen og jeg henfalder ikke i dagdrømmerier. Turen mellem Hals og Aalborg føles nu nærmest alt for kort.
Den novemberdag, hvor temperamentsfulde persiske Parvaneh og hendes lange, milde mand baglæns parallelparkerer oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om selvmordsforsøg og gammel kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Og som kommer til at forandre en mand og en hel boligforening.
Oplæst af: Thomas Gulstad – fed stemme og fed historie.
-
Dejta eller dumpa
“Att dejta eller dumpa, det är frågan”, sa inte Hamlet, men det hade han kunnat göra. Det är en fråga vi all ställer oss när vi befinner oss i dejtingdjungeln. livet är helt enkelt för kort för att slösas bort på stolpskott. lär dig känna igen varningssignalerna och spar dyrbar tid. Med hjälp av Dejta eller dumpa kan du snabbt och enkelt ta reda på om ditt ragg är något att ha. Är du bara en tröst för att hans gamla flickvän dumpade honom? Vägrar han presentera dig som sin flickvän? Ringer han aldrig? Blunda inte för tecknen. Ju fortare du sållar bort oseriösa kandidater, desto fortare kommer du att hitta den rätte.”
Først var jeg overbevist om, at det måtte være en kagebog. “Dejta” lyder da mest som noget med dej/kage… indtil jeg læste lidt videre og fandt ud af, at det er svensk for “date” (:
Broderlandets sprog gi’r af og til lidt hovedbrud… hvad betyder for eksempel “Ragg“?
Nåmen… “Ju fortare du sållar bort oseriösa kandidater, desto fortare kommer du att hitta den rätte”, forstår jeg tilgengæld ganske udmærket og netop dét kunne jeg godt trænge til, at lære en smule om, så jeg tror den ryger på fødselsdagsønskesedlen 🙂
Hint: den kan købes i vores ønglings-avenue-shop “Lagerhaus” for formedelst sek. 49,-
-
Spar op til 66% på bøger
Jeg kan modstå alt undtagen fristelser og når der kommer nyhedsbrev med knaldtilbud fra saxo.com ender det som regel med, at jeg fylder noget i indkøbsvognen… i dag var ingen undtagelse.Når min eksmand blev spurgt, hvad han ønskede sig i julegave, svarede han ofte: “ikke en bog… sådan én har jeg allerede” (og han læste da heller aldrig andet en tekst-tv.!)
Jeg har det lige modsat… bøger kan man ikke få for mange af og de har da også med at hobe sig op.
…
Lige nu læser jeg “Den døende dektektiv”, som modtog Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi 2010
Lars Martin Johansson, chef for det nationale kriminalpoliti – en legendarisk drabsdetektiv og blandt kollegaer kendt som manden, der kan se rundt om hjørner. Han er nu pensioneret og lever et andet liv end dengang. Men at se rundt om hjørner kan han stadig. I Stockholm i begyndelsen af juli besøger Johansson fastlandet for at køre et ærinde. På sin vej tilbage falder han for fristelsen og tager en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn på Karlbergsvägen. For hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson tre dage senere vågner op til livet igen, ligger han på intensiv efter at have overlevet en blodprop i hjernen det indtraf få sekunder, før han netop skulle til at sætte sine tænder i en grillet Zigeunerwurst med surkål og sennep. En forandret tilværelse for Johansson, hvor det at se om hjørner ikke længere er aktuelt. Men hans gamle liv forsøger pludselig at få fat i ham igen. Hans egen læge fortæller en forfærdelig historie om en 25 år gammel uopklaret mordsag på en niårig pige. Godt for den, der kan se rundt om hjørner, men næppe noget for Johansson i den tilstand, han nu befinder sig i. Eller?
Historien er længe om at komme igang, men det gør absolut intet for mens den langsomt udvikles møder man Lars Martin Johansson. Portrættet af denne elskelige ældre mand, hans kamp for at genvinde føreligheden efter sin blodprop, hans oplevelse af sin ændrede personlighed og hans ømme og smukke relation til venner og familie er efter min mening bogens helt store styrke… sammen med Perssons fremragende sprog og knastørre humor selvfølgelig.
