-
Et dejligt minde om en god ven
Knap 3 uger efter jeg sendte den gamle ud på den sidste rejse, er hun nu kommet hjem igen.
Sentimental kan man ikke beskylde mig for at være – og at hun er kommet hjem i både urne og glasperle skyldes udelukkende, at det var sådan Nanna gerne ville ha’ det. Hun bærer i forvejen sin fars Armani (også en Dogue de Bordeaux) i en perle om håndleddet og synes bestemt, at Arabella skulle gøre ham selskab.
Og sådan blev det.
Sentimental eller ej… jeg har det overraskende godt med, at jeg ved hvor hun er, at hun nu kan stå i reolen og jeg kan lade en hånd løbe over urnens låg og sende hende en tanke.
-
Godt nyt og god weekend
Den gamle er i bedring… så meget i bedring, at hun forcerede hønsestigen op til 1. salen i Æblehuset og dukkede op ved siden af min seng midt i nat. Hun har kun været oppe ovenpå én gang tidligere – også ved en fejl – så hvad der pludselig stak hende ved jeg sørme ikke.
Jeg lod som ingenting og lod hende ligge ved siden af min seng. At få hende gelejdet ned igen uden at hun falder og brækker benene kræver en matte, der er mere vågen end hvad jeg kan præstere kl. 02:30. Hun har jo ikke lige en størrelse, så man tager hende under armen og bærer hende ned (:
På glat is… Når både bentøj og vejr ser ud til at arte sig så nogenlunde tegner det til at blive en weekend med plads til masser af udeliv.
God weekend til dig.
-
HIP HIP Hurra
Ferien afbrydes et kort øjeblik for at lykønske HH Arabella – aka Ninjaen – med 7 års fødselsdagen (:
Må hun leve mange år endnu…
-
Ninjaen og julestjernen
Dén er hun glad for…
Ikke siden hun troligt bar rundt på sin lille pandabjørn, har Ninjaen været glad for noget legetøj, som hun er for den plysjulestjerne der var i godteposen fra dyrehandleren.
Havde det været en af vores ‘gamle’ hunde, havde den ikke overlevet i 5 minutter. Arabella er helt anderledes forsigtig, så jeg antager, at jeg skal leve med det pivedyr meget længe (:
-
Stakkels og forsømt
Hun skulle bare lige vide, at belønningen for aftenens arbejde tilfalder hende… måske ville blikket så være knap så bebrejdende.
-
Mor(d) hund
Jeg tænker, at Ninjaen af og til har lyst til at gøre tilsvarende :-/
-
Endelig
Sidste år før jul pakkede jeg det her lille maleri af Ninjaen væk for at give plads til noget julepynt.
Efter jul dukkede det ikke op igen. Jeg ledte allevegne og blev tilsidst enig med mig selv om, at det nok var pakket ned sammen med julepynten.
Den fandt jeg frem i dag. Julepynten.
Ingen billede.
Så blev jeg stædig. Findes skulle det f……
Inde bag bøgerne i reolen lå det. Jeg er helt overbevist om, at jeg har kigget der før. Bare ikke godt nok åbenbart. Jeg undskylder mig med, at det var godt camoufleret med sin hvide bagside.
Glad blev jeg.
Det bliver IKKE pakket væk igen.
-
Mundskænk
I fredags stod der en stor kasse fra Oliver’s uden for døren.
Den indeholdt foder i forskellige smagsvarianter, godbidder, skåle og testskemaer.
Det er sorte sække kun med koder på. De samme koder er sat på skålene og vi skal så i en uge notere, hvad kun spiser først og hvor meget af hver enkelt variant.
Ninjaen har allerede fundet sin favorit: 42618-6ID.
De dejlige skåle, resten af fodret og godbidderne kan vi blot beholde.
Det er ret okay at være test hund (:
-
Det er muligt
Der var en der skrev til mig på et tidspunkt, at Ninjaen må være “Danmarks mest fotograferede hund“.
Jeg tænker, at det er måske rigtigt og at jeg måske burde udvide repertoiret. Bare lidt.
Men det bliver ikke denne søndag. Den er nemlig tilbragt sammen med ovenstående oppe i bakkerne og da hun ikke kan stå bag kameraet, må hun nødvendigvis være foran.
Jeg håber, I tilgiver den lidt ensformige brug af model.
Lidt endnu.
Som kompensation kan I komme med ud i ‘min skov’, som den ser ud sådan en søndag i oktober.
-
Where do you go to disappear?
Søndag nød Ninjaen og jeg frugten af lørdag morgens tidlige start og lørdag aftens date: huset var shinet og beboerne toplækre… så søndag var helt vores egen med plads til at fylde i nøjagtig hvad der faldt os ind.
For de der kender os, kan det ikke overraske, at Poloen bragte os til Vesterhavet.
Flere fotos af badedyret her… hvis du har lyst.
Solen skinnede smukt og jeg kan ikke lade være med at bliver overrasket over, at jeg stort set altid kan have dette skønne sted ganske for mig selv. Jeg tænker, at det måske hænger sammen med, at stranden er en del af stort militært område og at der derfor ikke er sommerhusbeboere, der benytter det.
Jeg klager ikke. Tværtimod. Ninjaen nyder friheden fra de snærende bånd. Noget vi ikke ville praktisere, hvis vi kunne genere nogle andre strandgæster. Det er ikke helt lovligt endnu. Først 1. oktober er det tilladt at lade sin hund løbe frit, men igen… hvem skulle hindre mig i at tage lidt forskud på friheden? Millitæret?
…
Nu hvor jeg er kommet hjem kan jeg se, at jeg måske skulle have svinget hækkeklipperen og græsslåmaskinen i stedet for at daske rundt på stranden… men sådan er der så meget man burde!
