Minus tyve… cirka. Og hvem havde lige glemt, at få varme sokker i støvlerne?

Det kræver det store krus med varm te, en bolle med ost, en god film på dvd’en og et tæppe i sofaen at få varme ud i tæerne igen. Og måske en morfar. Den røde ninja snorker allerede.

Det passer mig fint på en lørdag, hvor hovedet er en anelse tungt og mobilen alligevel er alt for stille… såk!

Min næse er ikke ret stor… tværtimod faktisk. Og alligevel har den en vis evne til at rage for langt frem eller stikke ned i noget, hvor den intet har at gøre.

Oftest sådan i overført betydning, men indimellem også rent bogstaveligt. Det er ikke længe siden jeg bankede den så hårdt ind i “noget”, at jeg troede den var brækket og i dag fik den endnu en hård medfart. Denne gang af den rødhårede som nikkede mig en ordentlig skalle på vej ind i bilen.

For pokker det gjorde ondt.

Og som belønning for dén blodtud fik hun et lækkert kalveunderben.

Sådan er livet så fuld af paradokser.

Jeg nyder den stille langsomme morgen (som nu snart er blevet middag), morgenkaffen og chat med gode venner. Jeg redigerer billeder, mens TV2 News flimrer i baggrunden. Poden sover endnu… det samme gør Pelsdyret.

Sidstnævnte var på operationsbordet i går og det har vist taget ganske hårdt på hende. Hun spiste normalt i aftes og deltog, omend med nogen modvilje, i et par lufteture, men ellers har hun sovet. Og sovet. Og sovet.

Jeg har en aftale i eftermiddag og må nødvendigvis ud af nattøjet. Poden skal på job kl. 16, så også hun må ud af fjerene på et tidspunkt. Pelsdyret har hverken en date eller et job… så hun får bare lov at sove videre.

I mit næste liv vil jeg være en hund. Tænker jeg.

Nyskudt rådyr lever… der er én, der skal forkæles i aften (:

Jeg ville ha’ forkælet samme pelsdyr ved at købe en bunke tørrede/røgede kalveunderben som en lidt forsinket julegave. Fandt dem på nettet til 30 kr. stykket. Det var en okay pris taget i betragtning, hvor meget fornøjelse, der ligger i sådan et… men da jeg kom til kassen ville forretningen ha’ 120 kroner for at sende… uanset om jeg købte ét eller ti!!! Så droppede jeg det indkøb igen.

Det hører sjældenthederne til at den rødhårede ligger ned, mens vi kører bil. Men 2 timer på en total mennesketom strand i selskab med sin matte og en gul tennisbold tog pusten fra hende. Fuldstændig. Hun sov hele vejen hjem og nu en time senere har hun ikke vippet med et knurhår over i fatboyen.

Jeg holder fri i dag. Fra selskabelighed, fra Poden, fra hospitalet… og indtil videre har det være en fremragende lørdag.

God en til dig.

Når man har en hund, der ikke bryder sig om blæsevejr og som reagerer med en voldsom pusten… og der så kommer resterne af en tropiske orkan forbi… så kan natten altså pludselig godt blive meget lang

Det er en uge siden Poden lå på operationsbordet. Det er gået bedre end vi havde turdet håbe på.

Som tidligere nævnt kan resultatet ikke bedømmes før om lang lang tid, så jeg tænker her på selve forløbet… både af operationen og tiden lige efter.

Hun er lige hoppet på en bus til et møde med en veninde inde i Aalborg. Hun bliver stadig både hurtigt og meget træt, ikke mindst pga. af den smertestillende medicin, som fortsat er nødvendig, men det forhindrer hende heldigvis ikke i at leve og opleve.

Jeg har været tidligt oppe. Havde en vicevært aftale fra morgenstunden. Lidt små reparationer og et køleskab med en skæv låge. Køleskabet kan ikke laves – faktisk er det blevet værre efter besøget – og et nyt er sat i bestilling. Men vi trækker tiden en anelse, for der er planlagt indkøb af nye og meget bedre modeller. Så jeg venter gerne.

Vente måtte den rødhårede også. Ude i haven. Viceværten er ikke ret stor fan af Arabella, så trods det temmelig fornærmede ansigt hun kunne stille op, måtte hun pænt  blive ude.

Populær var hun heller ikke i aftes. Vi mødte eksen (i ført helt rene jeans) og hans handyr nede på marken. Trods mange krumspring – og en hel del børsten på omtalte rene jeans - havde han mudder op i knæhøjde da vi gik hjem. Til stor moro for Poden og jeg. Vi var nemlig i praktisk tøj… og gummistøvler. Nogen synes vores røjsere er latterlige og benytter enhver anledning til at joke med dem… “but frankly my dear, we don’t give a damn”!

Mature betyder iflg. min engelsk/danske ordbog moden.

I den rødhåredes tilfælde er det vist udelukkende alderen, der berettiger denne betegnelse… i hvert fald er det ikke ellers et ord jeg ville bruge i forbindelse med hende.

Faktisk bruger jeg stadig undskyldningen; “hun er så ung endnu“, når jeg har brug for at bortforklare hendes til tider pudsige opførsel… øhhh… dårlige opdragelse.

Men uanset er det fra i dag Royal Canin Mature foder, der er at finde i tønden.

Hun har i 1½ måned fået tilskud af FlexVital – en slags reparationskit til hundeled - og det har hjulpet meget på hendes lyst/evne til at hoppe ud og ind af bilen. Bilder jeg mig ind.

Tempoet på vores gåture er dog fortsat dræbende langsomt. Altså medmindre vi kører til fjorden, til stranden eller i skoven, så glemmer hun åbenbart at hun skal forestille at have ondt.! Jeg har hende meget stærkt mistænkt for slet og ret at være doven.

Pudsigt nok spurgte en anden bordeauxejer mig i dag om jeg troede sådan en bordeaux kan være hypokonder… jeg er ikke utilbøjelig til at svare ja (-:

Nu bli’r det ikke bedre. Mature foder og FlexVital. Og så gider den her hundeejer i øvrigt ikke mere pyller.

Jeg skulle gerne kunne være bekendt at tændt for Endomondo når vi går. Nå.!

Min foderpusher mente han fordoblede Poloens værdi da han smed sækken bag i bilen… flab… men til den pris må man vel finde sig i lidt af hvert (-;

Der skal ikke herske nogen tvivvl om, at Arabella er glad for sin Fatboy. Der bliver fyldt krøyerkugler på flere gang om året og det er fordi den bliver brugt. Meget.

MEN. For sådan et er der også. Den skal vaskes med forsigtighed, hvilket vil sige ved 30 grader. Og det er altså bare ikke nok til at holde den ren og lugtfri. Brugeren er en hund som uden at blinke med et øje går i seng med snavsede poter og våd pels.

Tager du chancen og hæver temperaturen til blot 40 grader smuldre den indvendige belægning og stoffet bliver tyndt og er ikke længere vandtæt. Det punkt er vi forlængst forbi og der er stort set ingenting indvendig mere.

Træls. Og prisen på sådan en fætter taget i betragtning… rigtig træls! Det bør de kunne gøre bedre.

Jagten på et alternativ er indledt. Jeg har allerede kigget Bia Bed, men hvis du nu har et helt fantastisk forslag hører jeg gerne fra dig. Og hav lige i mente, at hun er vejer ca. 50 kg. så et tæppe henne i hjørnet er altså ikke  fyldestgørende som seng.

 Hun bliver forresten 5 på søndag… så hun fortjener vel også lidt ekstra

De sidste to-tre uger har den rødhårede været temmelig sej at trækkes med, når vi har været ude. Tempoet har været møj sindigt og den meste bevægelse er foregået i gang. Derudover har hun været ked af at skulle hoppe ind i bilen. Den første uges tid slog jeg den hen med at det var pga. varmen… hvem bliver ikke sløv og ugidelig, når solen bager? Jeg gør i hvert fald.

Nu er det så ikke varmen, der har plaget os de sidste mange dage, så den kan ikke længere få skylden. Det gjorde, at jeg i dag lagde vejen omkring dyrlægen. Desværre var han på ferie og indtil han vender tilbage om en uges tid, er hun nu sat på Glucosamin i håb om, at det kunne gøre hende godt. Jeg vil ikke mene, at hun har decideret ondt – hun spiser, er glad som hun plejer og har i øvrigt heller ingen problemer med hverken at lægge sig ned eller rejse sig op - men jeg har alligevel fornemmelsen af, at et eller andet generere hende og det skal der kigges på. Snarest.

På vej hjem stak vi næsen indenfor hos Solsiden Dyrehandel. Jeg havde bestemt mig for at prøve den meget omtalte “Furminator” (som skulle vise sig at være særdeles effektiv). Jeg kiggede også ny hundeseng… fatboyen er ved at være tyndslidt og de havde da også en lækker “Fatboy lookalike” i læderlook. Men desværre ikke stor nok. Tror jeg ikke. Indehaveren mente nu, at når den var stor nok til hans Golden Retriver (som ligger pænt rullet sammen på midten) så måtte den også være stor nok til mit udyr… men så kender han ikke den rødhårede… hvornår ligger hun lige rullet pænt sammen nogen som helst steder? Aldrig.!

Da jeg kom hjem var der oprør i rækkehusene. En flok kvinder var forsamlet omkring en ældre mand (en af kvarterets fulderikker) som stod med en kat i favnen. Det var lidt for langt væk til jeg kunne høre, hvad der foregik. Og det ragede da i øvrigt heller ikke mig. Senere fik jeg dog en snak med genboen, som var en af de implicerede.

Det viser sig at katten i den grad er vanrøgtet… den vakler rundt og kan knap stå på benene, den er usoigneret, bagpartier er smurt ind i afføring, pelsen er fyldt med utøj og den er så afpillet, at kan kan se hver en knogle i kroppen på den. Kvinderne havde taget affære og konfronterede ejeren. Han påstod, at den havde været hjemme fire gange i går for at spise – men taget i betragtning, hvor meget den spiste og drak af det de her kvinder serverede for den, så er det vist en lodret løgn! Og uanset så burde den ha’ været tilset af en dyrlæge forlængst.

Kvinderne lod sig ikke nøje med at konfrontere ejeren, de ringede også til Politiet for at høre, hvordan de skulle tackle det her. Jeg tror nok, jeg havde udøvet selvtægt og bragt den kat ud til kattensværn…

Og vi har en hund, der sover i Marimekko og spiser Ben & Jerry is… der er dæleme forskel på indkvarteringen heromkring.

Mens hovedstaden i aftes (og i nat) blev forvandlet til nordens Venedig, var vi i Nordjylland nødt til at opsøge vandet.

Lørdag aften var smuk, varm og solfyldt – og det tog ikke mange minutter at beslutte at pakke Poloen og køre til vandet. Vi kørte til Mou og tilbragte et par dejlige timer.

Der er ingen grænser for, hvor lykkelig sådan en hund kan blive over en stribe strand, lidt vand, en tennisbold og et matte, der gider kaste. Igen. Igen. Igen.