Jeg holder en lille pause i transskriberingen og sidder og nyder solen på terrassen.

Jeg kan konstatere, at den Substral plænegødning jeg strøede for nylig har været særdeles effektiv. Jeg slog græsset søndag (hvor billederne er fra) og burde faktisk gøre det igen idag.

Jeg kan også konstatere, at de første gåsebiller har indtaget plænen… de er IKKE velkomne… som i overhovedet ikke.

Solsorten derimod virker temmelig tilpas med ankomsten… de har unger og betragter billerne som det store tag-selv-bord. De fylder næbbet, flyver væk og ankommer kort efter igen efter en ny portion.

Jeg er lige præcis halvvejs med at transskribere 4. interview. Der er kommet mere styr på teknikken og det går derfor lidt hurtigere fremad nu.

Lidt.

Som et plus, en gulerod, fik jeg et tilbud om honorering af mit arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til… det øger klart motivationen til at lægge ører til alle 6 interviews.

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en ordentlig mundfuld.

Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen.

Også uden honorering.

Jeg har ikke gået på universitetet og et eller andet sted synes jeg jo, at det er skide interessant at være en del af den verden. At være en del af den side af hans liv også. Jeg mener, at han fortsat har 4 år tilbage af sit studie, så lur mig om ikke der falder flere opgaver ned i mit skød 🙂

Poden skulle til den afsluttende eksamen på Handelsfagskolen i Skåde. 

Hun var temmelig nervøs, men bestod og kan nu skrive materialist på visitkortet (eller muligvis er det først, når elevtiden udløber den 13. juni… det er der lidt uenighed om).

Vi fejrede det ved at køre ind til Aarhus, spise frokost i solen ved åen og slentre rundt i byen.

Det blev en laaang tur hjem.

Vi kørte i kø for at komme ud af Aarhus. Vi kørte i kø ved Randers. Vi kørte i kø for at komme ind til Aalborg og igen for at komme ud af Aalborg. Spørg lige om jeg var glad, da jeg nåede nord for fjorden og  kunne køre ad landevejen mod Hals…

Mens solen skinner og ukrudtet vokser mig over ørene… så sidder jeg fortsat og transkribere 🙂

Det er okay – det går fremad og jeg satser på, at jeg har lavet fire – måske fem – interviews ud af seks inden den kommende weekend er omme.

Opgaven har sat en midlertidig stopper for mit gå-projekt. Der er ikke nok timer i døgnet til at arbejde på fuldtid, gå to timer, transkribere 6 interviews á 1 time… jeg skal jo også passe hund og hus… så indtil videre er det sat på pause og jeg når kun halvdelen af de planlagte skridt sammen med Felix.

Lidt har også ret og det er kun til at alle 6 interviews er afleveret til filosoffen.

Blomster, lys og breve fra pårørende er desværre ikke noget særsyn ved havnen i Aalborg.

I onsdags fandt man endnu en ung mand druknet og i aftes kom jeg forbi det sted, hvor venner og pårørende har taget afsked. Det er så uendeligt trist.

Havnen er gennem de sidste år blevet omdannet til et rekreativt område. Rigtig dejligt på en sommerdag, hvor stedet summer af liv, men dødsensfarlig at færdes på alene om aftenen/natten.

Byens gå-i-byen gade ligger ikke langt fra havnen og min teori er, at de unge mænd går langs havnen, når de skal hjem. Skal de tisse på vejen er det fristende at gøre det i fjorden og er man så beruset… ja, så skal det gå galt.

Men det er bare min teori.

Hver eneste gang det er sket, har man talt om hvad man kan gøre præventivt: rækværk, flere stiger, lys og hvad har vi. Men måske er der håb forude.

Jeg læste for nylig, at man eksperimentere med nogle specielle kameraer som alarmerer beredskabstjenesten, hvis nogen falder i vandet. Foreløbig er det på forsøgsstadiet og man har haft uendelige rækker af falske alarmer fordi måger også giver udslag, men vi har da lov at håbe, at de får held med finjusteringen så vi ikke ser flere af disse dødsfald.

Hvis du tror jeg har skrevet forkert og tror jeg sidder og sveder tager du meget fejl…

Jeg er i gang med at nedskrive en række interviews fra nogle lydoptagelser – det hedder transskription.

Transpirerer kommer jeg sikkert til inden jeg er færdig (:

Det er en uendelig række af start/stop/rewind for at få alle ordene med. Heldigvis er optagelserne af fin kvalitet, så selvom en af deltagerne har en veg stemme, så kan det høres uden de helt store problemer.

6 interviews á ca. en times varighed hver… hvem sagde weekend?

Jeg vil ikke stå tilbage for hverken ‘ham‘ eller ‘hende‘ og har derfor besluttet at lægge minimum 10 km i fødderne hver dag fremover. Hurtige 10 km vel at mærke. Status, efter nogle få dage, er at stængerne er ømme, men ikke så ømme at det stopper mig.

Hybriden holder fortsat i carporten og iGo på værkstedet. Status, efter 19 dage, er at de fortsat mangler en ‘dims’, som er det første, der skal monteres.

Fysioterapeuten er ovenud tilfreds med min skulder. Fuld bevægelighed ligger fortsat et stykke ude i fremtiden, men jeg er kommet så langt, at de fleste dagligdags gøremål klares med kun en smule gene.

Jeg har sagt ja til at hjælpe med transskription af nogle interviews til filosoffens næste eksamensopgave. En lidt større sag, men da han pludselig blev lagt ned af alvorlig sygdom stiller jeg op, med al den hjælp jeg kan bidrage med. Selvfølgelig gør jeg det.

Æbletræets fine blomster er sprunget ud. Status vil første vise sig i det tidlige efterår.

Weekenden står for døren. Eneste aftale er noget fotografering til Aalborg halvmaraton og – hvis jeg får iGo retur inden – en tur til Vesterhavet.

Jeg trænger.

Til weekend og vesterhaw.

Det var ikke en af de sædvanlige Grand Prix baskere, der løb med sejren i aftes, men derimod en fin og følsom Salvador Sobral fra Portugal, som på smukkeste vis sang så hårene rejste sig.

Jeg aner ikke hvad ordene betyder, men det er i denne kontekst helt ligegyldigt for den er fremført med så meget indlevelse, at man er med ham hele vejen. Den får mig til at tænke på Chaplin’s ‘Smile’, som besidder samme fine stemning.

Sejren gik til ’sangen’ og ikke til konfetti, glimmer, lange ben og vindmaskiner.

Han får 12 af mig – jeg er fan!

Det var familiens yngste, der i går skulle konfirmeres… nu har vi ingen før der engang måske kommer børnebørn, som skal konfirmeres.

Bededag viste sig fra den fineste side… solen skinnede og vinden lagde sig, hvilket var perfekt da vi nu var inviteret til havefest.

Sofie var sød, glad og dagens smukkeste konfirmand – selvfølgelig, maden var super lækker og selskabet muntert.

Det var i det hele taget en rigtig rigtig fin dag.

Mit humør blev en smule dæmpet af, at min ven (…) dagen i forvejen var blevet indlagt på hospitalet.

Heldigvis fik jeg snakket med ham om morgenen, blev beroliget og fik konstateret, at han var ved godt mod og i gode hænder. Alligevel var det svært ikke at sende ham en bekymret tanke.

Peter mekaniker ringede i går. Det trækker ud med iGo og jeg skal ikke regne med at få den før i næste uge. De manglede en eller anden ‘dims’, som er i restordre og da den er noget af det første, der skal monteres kan de ikke samle skidtet igen.

Man må på en eller anden måde have estimeret, hvad det koster. Regningen er nemlig gjort op og i går modtog jeg et girokort på selvrisikoen.

Jeg er stadig godt kørene i Yaris, så de kan bare tage den tid det tager.

En anden skade, der også trækker ud, er den i min skulder.

Det var ellers pæn fremgang, men den sidste uge har jeg igen oplevet bevægelsesbegrænsningen. Thomas fysioterapeut havde alvorligt fat i den i går, mere præcist i kravebenet og selvom det gjorde ondt, så gjorde det også godt.

Jeg tror, at vi er tilbage på sporet.

(sneglen er ‘fanget’ med iPhonen)

Jeg tror du kan og vil og jeg ved
du kan danse jorden grøn til liv og kærlighed
dans dans så regnen falder ned…

Græsset har fået gødning og jeg glæder mig over vandet fra oven, der kan skylle gødningen ned i jorden.

Det er ikke nemt at være haveejer.

Skvalderkålen er uønsket og man bruger uendeligt mange kræfter på at få has på det, mens græsset skal partout være grønt og frodigt selvom det kræver ekstra ture med plæneklipperen.

Jeg er måske haveejer… men det er ikke en disciplin, som jeg kan prale med at mestre særligt godt.

Jeg gør mit bedste og det er vist alt man kan forlange af nogen.