“Jeg er li’som 5”, og så får man en hånd med vidt spredte fingre stukket op i ansigtet. Sådan… og når man er 5, skal man li’som ikke siges i mod!

Familiens yngste fylder 5 år i dag. Stort tillykke Sofie!

.

Jeg har haft to hunde siden fredag. De er blevet luftet morgen, eftermiddag og aften i godt og vel en ½ time pr. snude

30 x 3 x 2 = tre timers travetur dagligt

Jeg skulle vist have haft skridttælleren på, for det må da gi’ godt på motionskontoen.

Men nu er det også slut – den gamle er afleveret hos eks’en. Han skulle efter sigende vende hjem fra ferie i dag..! Selvom jeg ikke tror det, før jeg ser det!

.

Tak for indsatsen, men vi kan desværre ikke bruge dig mere. Sådan var beskeden fra Blodbanken, da de ringede i dag og jeg måtte fortælle dem om sommerens hospitalsindlæggelse.

Det er også OK – sidst jeg var af sted, var det min tapning nr. 30, så jeg har da bidraget med en hel del blod gennem årene.

.

Hvad laver du på min computer?
.

… lød en sms fra poden. Hov, hvordan i alverden vidste hun det. Det viser sig at hendes pc automatisk logger på Arto og det røbede mig 😉 Hun er den eneste i huset der er koblet på en printer, så jeg var lige nødt til at låne den!

.

Jeg er løbet fuldstændig tom for ord, min mave er snørret sammen og mine kæber er spændte.

Jeg er så edder-brodere-mig-rasende, at jeg hellere må afholde mig fra at fortælle om eksens sidste udspil, ellers kommer jeg vist til at skrive nogle meget grimme ord…

Heldigvis har poden selv lagt planer og de næste par dage er hun travlt optaget af andre ting. Godt for hende, at der står folk klar i kulissen, som gerne bruger deres tid sammen med hende.

.

Hvornår skal jeg egentlig over og holde ferie med far?
.

Hvordan fortæller man en 14 årig pige, at det skulle hun faktisk ha’ været, men at hendes far har prioriteret sin spritnye-færdig-pakke-familie højere end at holde ferie med sin egen datter?

Det gør man ikke… man forsøger at glatte ud (selvom han ved Gud ikke fortjener det) og prøver at aflede hendes tanker, så godt som man nu kan.

.

Altså… nu har jeg været ude og køre Fiat 500 og er selvfølgelig solgt til stanglakrids.

Der er sådan noget terrier over den – en stor bil i en lille bils krop eller karosseri om man vil. Man sidder fremragende foran (Nanna synes også at bagsædet var ok), den virker kvik og så har den masser af smarte finesser f.eks. usb indgang til iPoden og indbygget håndfri til mobilen. Casper sagde bare tallene i sit mobil nummer og så ringede den squ selv op!!!! Det kan godt være andre biler også kan det, men jeg er altså imponeret.

Og så er den økonomisk – ikke mindst!

.

Jeg kan ånde igen. Natten og morgenen har været de 10 grader koldere som jeg ønskede mig og jeg har sovet bedre, end jeg har gjort meget længe.

Dagen er startet okay og jeg har fået rettet op på nogle af de ting, der drillede i går. Bla. fik jeg lavet ged i min stationære-pc, så den ikke kunne starte windows overhovedet. Det er godt, jeg kender et geni, som samtidig er verdens sødeste og mest hjælpsomme fyr – og ham traf jeg på messenger allerede kl. 8 til morgen. Jeg fik klaret mine problemer og den kører nu uden brok. Han mente dog, at jeg skulle holde mig til notepad og 7-kabalen for eftertiden – flab!

Hvis han en dag mister tålmodigheden med mig, ved jeg godt nok ikke, hvad jeg skal gøre – andet end netop at holde mig til notepad og 7-kabalen 😉

Jeg er på vej ud af døren. Familiens yngste, Sofie, bliver 5 år og vi er inviteret til fødselsdagsfest.

Hav en forrygende lørdag!

.

Det er en af de dage, hvor jeg burde være blevet i min seng… intet er lykkedes for mig, jeg har dummet mig og jeg har været uheldig – en rigtig ØVdag!

Nu lægger jeg mig på sofaen og ser “Drageløberen” – en film jeg har glædet mig til at se meget længe, og i dag kom den endelig i min besiddelse. Mon ikke jeg kan gøre det uden at komme yderligere galt afsted!

Jeg har læst begge Khaled Hosseini’s bøger, der er oversat til dansk, “Drageløberen” (som nu er filmatiseret) og “Under en strålende sol”. Et par fantastiske og lærerige historier, som begge foregår i Afghanistan i en verden så fjern og fremmed fra vores.  Absolut anbefalelsesværdig læsning.

Johannes Møllehave:

Der er sider i Drageløberen, man ikke kan læse, fordi man må se gennem glædes- og smertetårer, og bogstaverne forsvinder som vejskilte i silende regn… Der er sommerdage, man føler, at man spildte, men ikke den uge, man læste Drageløberen

Jeg håber, filmen kan leve op til de smukke ord.

God fredag aften til jer derude!

.