Kuldkastede planer

Øv – alle eftermiddagens planer blev kuldkastet på grund af det her: biler, biler, biler…

Først holdt jeg i kø i ca. 25 minutter for overhovedet at komme ud af firmaets parkeringsplads. Og da jeg endelig kom derfra var der lige sket et større uheld i tunellen, det væltede frem med brandbiler, lægeambulancer, og politi i stort antal. Og så holdt jeg der – i kø..!

Det tog lidt over en time at køre de 13-14 kilometer, der er mellem firmaet og Vodskov. Uheldet i tunellen er heldigvis ikke noget vi oplever hver dag – men jeg hørte i min øresnegl, at det vejarbejde der er skyld i, at det var så svært at komme ud fra firmaet, er planlagt til at vare helt til oktober!!!! Vi har en fantastisk teknisk forvaltning i den her by – gad vist om de ikke bevidst lægger deres vejarbejder, hvor de generer mest muligt – det er sommetider den opfattelse man får.

Heldigvis kommer jeg så tidligt om morgenen, at jeg kan parkerer et sted, hvorfra det er langt nemmere at nå rundkørslen foran firmaet og hvor man så ikke skal holde tilbage for en masse andre, der også gerne vil hjem. Det husker jeg i morgen tidligt!

… når jeg nu alligevel ikke skulle noget, blev der tilgengæld tid til at lave et herligt måltid med frikadeller, græske kartofler, salat og hjemmegjort pesto – bon appetit!

Sneglefart….

Tiden snegler sig afsted…  jeg kigger på klokken mindst hvert andet minut og venter bare på at kunne holde fri. Der er spændende ting i vente i eftermiddag, så jeg kan næsten ikke vente!

Du har vundet på danskespil.dk

Når der kommer en mail med den overskrift (hvilket der gjorde i dag), tør jeg næsten ikke åbne den. TÆNK hvis nu jeg havde vundet en af de store gevinster… men igen i dag var det en af de små præmier på 42 kr. – kunne de endda bare ha’ tilføjet 3-4 nuller..! Hvis jeg bliver ved længe nok, må det da også blive min tur til at vinde stort.

Heldigvis holdt det tørvejr hele dagen trods de truende skyer, og mit sengetøj er taget ind og lagt på – jeg glæder mig allerede. Men først skal jeg have vasket mine beskidte fødder – jeg er lige kommet til at kigge ned på dem og de fortjener i hvert fald ikke det rene sengetøj – men en hel dag i bare fødder sætter altså sit præg!

Men inden sengetid og fodvask skal jeg da vist se søndagsfilmen på TV2 – den ser god ud for en gangs skyld.

Room with a view…

Se lige engang hvad jeg spottede fra Nannas værelsesvindue… syrener en masse!

Bevæbnet med kamera, hund og, sidst men ikke mindst, en lille grensaks, gik jeg ud for at se om jeg kunne finde denne overflod af lilla blomster. Og det kunne jeg…

De stod ved en gammel faldefærdig og øde ejendom. Så nu ved jeg hvor jeg kan hente forsyninger, også uden at skulle opføre mig som en tyv i natten.

Linnedvaskeri

Måske var det en forhastet beslutning at smide alt sengetøjet i vaskemaskinen her til morgen… da jeg gik med Arabella skinnede solen fra en blå himmel, men nu ser det da ud til at trække sammen med mørke skyer. Der findes ikke noget ret meget bedre end at hoppe i en seng, der er redt op med nyvasket og soltørret linned – og jeg benytter enhver chance til at gøre det på denne årstid. Men hvis der kommer regn, lykkes mit projekt måske ikke i dag.

Nanna sover fortsat, så her er dejligt fredeligt og belært af gårsdagens dårlige humør lader jeg hende sove lidt endnu.

Oscar Pistorius

Oscar Pistorius – hvem pokker er han? Ja, jeg kendte ham i hvert fald ikke da jeg hørte ham omtalt i Radioavisen i dag. Det viser sig at være en benamputeret sydafrikaner som ønsker, og nu har fået tilladelse til, at deltage på 400 meteren i Beijing – altså ikke i handicap OL men i det almindelige. Jeg søgte ham på youtube.com og her er hvad jeg fandt.

Jeg ved ikke med jer, men jeg er dybt imponeret! Det er altså i Golden League i Rom (hvor de bedste deltager) han her bliver nr. 2.

Det er dæleme dygtige folk der har konstrueret de ben!

Et to-spand…

Har lige været en tur ved fjorden og følte mig som en kusk bag et to-spand. De to røde damer er helt umulige at gå med når de er sammen – hidser hinanden op for at “komme først”, mens de vender det hvide ud af øjnene og ørene bliver klappet fuldstændig i. Jeg konstaterede hurtigt, at der ingen var dernede overhovedet og så kunne jeg slippe dem og så kunne mine arme igen få samme længde.

Morgenduft…

Genboen har en stor flot syrenbusk og jeg kom altså til (sent i aftes og i ly af tusmørket) at klippe et par grene af som nu står og dufter himmelsk i min stue. Jeg behøver nu ikke være bange for at de at set mig, for familien, som har indvandrerbaggrund, lever for konstant nedrullede persienner. Nanna og jeg har boet her siden 1. februar og vi har kun set persiennerne rullet op og vinduerne åbnet én eneste gang!

Meget fornøjelse af deres smukke syrenbusk har de ikke (læs: lyder min undskyldning for at stjæle deres blomster).

Skoven duftede også godt tidligt i morges. Jeg er hundepasser og hundeskoven er det ideelle sted når man skal lufte to så store hunde på én gang. Dagmar er godt nok højløbsk, men chancen/risikoen for at møde en hanhund deroppe kl 6.30 er nok ikke stor.

Hjemme igen blev Nanna vækket med friske rundstykker – meeeen hun fik det forkerte ben ud af sengen, så det blev ikke noget specielt hyggeligt måltid. Nu lader jeg hende i fred et par timer og så dukker hun garanteret op i et bedre humør.

Maskinrummet

Jeg havnede alligevel igen i maskinrummet. Helt tilfreds var jeg ikke med placeringen af bloggen – for jeg havde fået den smidt ned i et underbibliotek, så man udover mettebech.dk også skulle skrive wordpress i adresselinien og det var ikke helt smart. Jeg fandt en vejledning i at flytte hele skidtet til roden – og det virkede uden problemer. Men det var godt jeg fik det gjort nu, for væk var stien til billederne – som endnu er få og derfor tog det mig kun et øjeblik at genoprette forbindelsen.

Så blev det endelig fredag! Det er gråvejr over Vodskov og derfor sidder jeg i sofaen med den bærbare på skødet med god samvittighed! 

Én kamel…

Jeg kan tydeligt mærke at Nanna for alvor er sprunget ud som teenager. Der er mange mange kameler, der skal sluges i øjeblikket og bliver det sikkert også et par år (eller fire) fremover. Der bliver prøvet grænser og jeg forsøger, det bedste jeg kan, at “vælge mine kampe”. Jeg kan ikke vinde dem alle, det ved jeg godt og det skal jeg da heller ikke – men så består kunsten i at stå fast på de ting, der er vigtigst – og så fire lidt på de, der kan accepteres. Ring i navlen er en af de ting, der på det bestemteste er sagt nej til – til gengæld har hun fået lov til at deltage sammen med et par veninder i karnevalsoptoget i Aalborg den 24. maj – men kun i optoget – for den fest der foregår efterfølgende i Kildeparken er vist for vild for en 14 årig. I hvert fald i følge denne mors mening.

Det bliver garanteret ikke sidste gang, der bliver slugt en kamel herhjemme..!

Bortset fra kamelerne er det nu slet ikke så dårligt at have en teenagedatter, når hun er lige så sød som min. Selvom det er meget anderledes end med en lille pige – og jeg kan godt savne hendes umiddelbare glæde fra dengang. Magien er lige som lidt forsvundet – glæden ved at se hendes øjne tindre ved synet af et juletræ, udsigten til at komme i Tivoli, en gave i utide …. alle de små ting, der kunne få hende til at hoppe op og ned af bar glæde og spænding. Selvfølgelig er der stadig glæde at se i hendes øjne, men ofte er det udefrakommende ting der glæder, ting som hendes mor ikke har indflydelse på; den første forelskelse, oplevelser med veninder osv…