Jeg kan ikke sige mig fri for at elske nye elektroniske dimser af enhver art – og når de så samtidig er så smukt designede som denne iPhone – ja så ryger de altså lige ind som nr. 1 på must-have listen.

Jeg har lånt firmaets blodtryksapparat med hjem i dag. Nanna har i perioder klaget over svimmelhed (senest i går), men vi har ikke gjort mere ud af det. Så kom jeg til at tænke på, at jeg som ganske ung gik og besvimede på grund af et meget lavt blodtryk og det kunne jo være noget hun havde arvet fra mig. Vi testede over et par timer, mens hun sad helt afslappet foran fjernsynet. Jeg har absolut ingen anelse om, hvad et normalt blodtryk er for en 14 årig… men det højeste vi målte var 95 over 61 – og det synes jeg bestemt ikke lyder normalt – så jeg tror nok lige, jeg kontakter lægehuset i morgen. Om ikke andet så bare for at få hende tjekket af en sagkyndig.

Det er slut med lupiner og syrener, blæsten har ryddet valmuernes kronblade – det eneste naturen kan byde på lige nu, er kornblomst og skvalderkål – men sådan en markbuket, hentet på vores aften-lufte-tur, er nu også ganske køn.

Stramme slips gør dig blind og Klip-klappere giver hammertå lyder to overskrifter på henholdsvis EB’s og TV2’s hjemmesider. Oven i købet er de to meget interessante fænomener nogen, der er forsket i og resultaterne er offentliggjort i et par videnskabelige magasiner.

Jeg kan ikke lade være med, at spørge mig selv om hvad i alverden, der får nogen som helst til at lægge energi i at undersøge sådan noget – eller hvad der får aviserne til at bruge spalteplads på det… er det ikke det man kalder agurketid.

Men I skal alligevel lige et par gode råd fra artiklen om klipklappere – de amerikanskere forskere anbefaler nemlig:

  1. at man ikke går i de samme klip-klappere år efter år
  2. at de bliver skiftet ud, hvis de er for slidte
  3. at man ikke går for lange ture i klip-klappere

Se dét er videnskab på et meget højt plan!!!

I min familie har klipklappere aldrig heddet andet end “stik-i-tæer”. Hvorfor ved jeg ikke, men den oplysning er vel mindst lige så interessant at få med – og jeg er ikke engang forsker 😉

Og nu vil jeg i føre mig mine stik-i-tæer og gå en tur med min hund – og så bare håbe på, at det ikke lige er på den her tur, jeg får hammertæer!

Så kom regnen endelig til Nordjylland – ikke noget der batter en helt masse, men lidt har også ret. Og så vidt vejrudsigten siger, kommer der mere de kommende dage. Måske kan græsset nå at blive grønt endnu.

En anden, mere plagsom ting, er også dukket op – nemlig regnklægen – og alt for tidligt i år. Den plejer først at komme midt/sidst i juli – mon det skyldes det varme tørre vejr?

Nu er det så slut med bare arme og ben i skoven og på marken. Jeg har læst mig til at gængse myggemidler også har en vis effekt på klægen – det er værd at prøve, selvom lugten af de midler ikke er alt for rar, men den er langt at foretrække frem for de smertefulde bid fra denne møgflue. Nanna hæver så meget af disse bid så vi et par gange har været ved vagtlægen med hende… engang er hun blevet bidt lige i knæhasen og hendes ben svulmede så meget op, at vi ikke turde andet end at lade hende tilse af en læge. I dag har vi antihistaminer klar – de tager både hævelsen og kløen!

Jeg afviger stærkt fra mine sædvanlige romaner i øjeblikket. Favoritterne er helt klart skandinaviske kriminalromaner, som jeg læser i stort antal. Men et eller andet sted læste jeg en anmeldelse af Charlotte Strandgaards “Uden hjem”, den måtte jeg prøve og jeg må indrømme, den er et rigtigt fint bekendtskab.

Her er anmeldelsen der fik mig til at kaste mig ud i bogen.

Efter seks et halvt års lykkeligt samliv med den jævnaldrende Mogens er Inger alene i verden.I en alder af 62 år står hun uden lejlighed, uden arbejde og uden kontakt med de venner, hun føler at have svigtet i perioden med Mogens. Fuld af skyldfølelse og såret stolthed flytter Inger ind i et herberg for hjemløse kvinder og begynder en rejse uden for det etablerede samfund, der først når sit vendepunkt, da hun gør op med sine indre dæmoner.

Uden hjem er en rystende og indlevet reportage fra de hjemløses verden – en verden, som samfundet normalt vender ryggen til – og en skildring af en kvindeskæbne i dagens Danmark, som den kan forme sig, når sikkerhedsnettet forsvinder.

Det er en verden, jeg vil begive mig ind i nu – inden lyset slukkes for natten.

Sov godt når DU kommer så langt!
 

Mit spritnye Visa-dankort kom i brug for allerførste gang i dag.

Nanna har købt denne her drøm af en pink mobil… den stemmer fint overens med hendes pink-blomstrede-bærbare.

Vi bestilte den på nettet (jeg er jo godt oplært 😉 ) – og derfor måtte mit dankort i brug. Hun plejer jo så at klappe pungen hårdt i, meeeen jeg har snuppet pengene på hendes konto via netbank – denne gang skal hun ikke snyde mig.

Jeg har lige været med bussen hjem nede fra byen.

Ordveksling mellem chaufføren og jeg;

jeg: “Jeg skal op til Store Tingbakke
chaufføren: “Nu tør jeg næsten ikke spørge… men bare en almindelig voksen?”
jeg: “Ja da
chaufføren: “Ja, det er jo ikke til at se nu om dage

Først da jeg havde sat mig, gik det op for mig, hvad han havde spurgt om… sig mig lige engang, ligner jeg en på 65 eller en der er under forsorgen? Og du behøver ikke svare..!

Det kunne alligevel godt være jeg skulle genoverveje mit naturligt farvede hår, som efterhånden har antaget en sådan kulør, at min kollega kalder mig “Sølvræven”! 

Samme kolllega havde helt frisk hjemmelavet vildt-spegepølse med til hele kontoret i dag – lavet af rådyrkød fra et dyr, han selv har skudt. Så her i huset skal vi have rugbrød i dag, for dén skal smages. Og smager den lige så godt som den dufter, er der noget at glæde sig til.

Jeg ved det godt…

Beauty lies in the eye of the beholder

men det skal ikke forhindre mig i at mene, at den rødhårede har det smukkeste fjæs i verden.

Det var en helt skøn aften at køre til fjorden i, der var kommet et tyndt lag skyer foran solen og temperaturen var lige akkurat tilpas. Vi havde den gamle med, så der blev badet og leget i stor stil.

Nu venter der en hel lang arbejdsuge forude, og ikke en eneste fridag før sommerferien… om 3 uger 😉

… jeg zappede lige forbi EM studiet på TV2 og så tilbage igen – for hvem søren var dog den aldeles nydelige mand der stod der… Troels Bech! Der er altså visse ting der er helt okay ved fodbold.

Huset her er ellers erklæret fodboldfrizone. Men den regel kan der vel dispenseres for, når det gælder optaktsudsendelserne… eller hvad? 😉