vera-vangNanna havde fået 2 x Vera Vang Princess parfume i julegave, så vi ville returnere den ene. Ingen problemer, troede vi! Den var købt i Salling og jeg har aldrig oplevet bøvl med dem.

Gimperne i Sallings parfumeri ville det desværre anderledes i dag.

Vi blev simpethen mistænkt for at have fusket med plomberingen, trods det at Nanna overhovedet ikke har rørt den… den var gået lidt i stykker foroven, men hvordan de havde tænkt sig, at vi havde fået æsken ud af det lille hul, ved jeg ikke 😕

De var tre… æsken blev vent og drejet, cellofanen pillet i med deres lange negle, de hviske tiskede… da de så tog flasken ud og snusede til den for at konstatere, om vi have tømt indholdet ud og erstattet det med noget andet – ja, så blev jeg f******  vred.

Nanna fik pengene retur – men det er jeg ikke sikker på var sket, hvis jeg ikke havde være der.

Det er absolut sidste gang jeg har handlet i dén afdeling – al min handel i den retning ligger for eftertiden et andet sted!

Gimper! Møg gimper!

PS: resten af vores bytte-tur forløb heldigvis uden yderligere problemer.

.

Store byttedag ligger foran os.

Vi er på vej til byen, hvor Nannas dubletter skal returneres. Vi har planlagt at være ved Salling, allerede ved åbningstid i håb om at alle andre sover længe til morgen. Det er måske for meget at satse på, men vi gør forsøget.

.

De eneste, der her travlt heromkring, er småfuglene i mit nye foderhus. Og de har ikke bare travlt, de har voldsomt travlt. Jeg læste et sted, at mange småfugle går til her om vinteren, fordi de kun spiser i de lyse timer – og dem er der ikke for mange af.

I vores have er der rigeligt føde at tage af; nødder, solsikkefrø, hampfrø osv. Mon ikke de kan nå, at spise sig mætte inden solen går ned igen. Hvis de skynder sig!

Vi heflede 30 kg. gulerødder ud på Vester Mølle, så der også var godbidder at tage af til hesten. Nanna red, mens jeg fejede staldgangene lidt og klappede de bløde muler. Det gad jeg godt. Stalden er et dejligt sted at være. Lydene og duften af heste ligner ikke noget andet.

Nu skal der laves varm kaffe/cacao – så vi kan få varme helt ned i tæerne igen.

Det er nydelse, vi kan li’!

.

Ahhh, sikke en dejlig morgen…

Jeg har trasket mig en ordentlig tur i skoven med den rødhårede i den smukkeste af alle morgener. Kulden bed i kinderne, himlen var høj, solen tittede lige op over horisonten og frosten knasede under støvlerne.

Nu venter kaffen og de friskhentede rundstykker bare på at Nanna også dukker op fra dynerne. Men det har ingen hastværk. I dag gør vi kun det, vi gider!

.

TV2 vejret viser isbjørne tv fra Aalborg Zoo. Til aften havde vi fornøjelsen at se og ikke mindst høre den lille skrige på mad. Instinktivt reagerede Arabella og hun var ved at kravle helt op på skødet af mig og den bærbare for at undersøge, hvor pokker lyden kom fra… fantastisk at opleve, at moderinstinktet er så stærkt, selv hos et tamdyr af helt anden race… 

isbjorne-tv

På billedet ses mor liggende på ryggen, og ved hendes venstre ben ligger ungen og dier. Sikke en ballade der blev, når den kom til at slippe taget.

Det er er temmelig afhængighedsskabene tv det her. Akkurat som at have en kasse fyldt med hundehvalpe…. i mange uger kan tage sig selv i at gå fuldstændig i stå, og bare sidde og glo ned i kassen.

Nu vil jeg altså alligevel slukke og kravle op under dynen – hverken isbjørne eller Tom Cruise og hans umulige mission kan holde mig vågen ret meget længere.

Godnat og sov godt. May the force be with you 😉

.

Mon ikke Arabella burde ha’ ønsket sig et nyt sovedyr i julegave. Den lille pandabjørn her har fulgt hende altid. Men nu er den altså temmelig snavset og har hul i ryggen…

arabella-sovedyr2

Der var skam julegave til hende, selvom hun ikke var med i aftes. Fra cairnterrieren Frida fik hun et dejligt kødben og fra Line og Casper var der morsomme hundekiks. Benet blev vel modtaget og med de temmelig kraftige kæber den unge dame er i besiddelse af, er det meget snart væk!

Roen har sænket sig og vi dovner alle 3 efter et par dage fyldt med dejlig mad og masser af snak og larm. Vi fik “madpakke” med hjem fra julefrokosten i dag, så der er vist nok til de næste mange dage til Nanna og jeg. Alt sammen hjemmelavet og lækkert 🙂

Nu vil jeg lige hoppe i noget varmt tøj og gå en tur med den rødhårede – og så skal der en god film i dvd’en, kaffe i kruset og måske et enkelt stykke chokolade til.

Jeg vil have lov at være doven… resten af i dag… og i morgen med!

.

Det var så dén juleaften…

Hele den pukkelryggede, 4 generationer, 11 i alt, inkl. vores to hangarounds Rasmus og Casper, var samlet i Hals hos min søster. Til dejlig julemad, and og flæskesteg med sprøde svær og hele svineriet. Hyggeligt selskab, mange gode grin og dejlige gaver.

Mor-mormor-oldemor havde som sædvanlig lavet risalamanden, meeeeen var kommet i tvivl om, hvorvidt hun nu havde husket at putte mandlen i! Vi åd os gennem hele skålen. Nope, ingen mandel. Vi måtte så også æde os gennem “reserve skålen”, inden Rasmus løb med præmien. Men først fik Sofie (ved hjælp af lidt snyd) en mandel og var lige ved at starte en ildebrand, da papiret fra hendes gave havnede oven i et tændt stearinlys og brød i brand. Katastrofen blev dog afværget og resten af juleaften forløb uden yderligere dramatik.

 jul2008-4

Forvirringen var stor under gaveuddelingen – i hvert fald for Sofie. Der var hele 4 tilstede som reagerer på betegnelsen “mor”, 3 på “moster” og 2 på “mormor”. Ikke helt nemt at finde ud af for en 5 årig. Tillige kom der et nyt begreb til, nemlig “svigermorfar”… det er da vist kun i vores familie vi har sådan en!

jul2008-3
Sofie var mindst lige så interesseret i hvad alle andre fik - her hendes oldemor
jul2008-2
Der var enormt mange gaver - også i den spøjse ende.
Hjemmeskoene fik min søster og det flotte pink "handy woman" sæt var selvfølglig
til mig - hvem ellers? Mon jeg alligevel skulle søge den lærerplads som tekniker
på 3. sal 😉
jul2008-7
Sofie fik bl.a. løbehjul og se lige fryden i øjnene, når en voksen mand får den
1. fjernstyrede bil i mange år 😉 og så oven i købet en Fiat 500...

Da alle gaver var uddelt blev der banket på døren! Sofie turde ikke kigge ud, så hun havde sin moster ved hånden og var ved at gå fuldstændig op i limningen, da der udenfor stod en stor gave i “børnepapir”, leveret af selveste julemanden 😉

Aftenens bedste kommentar kom fra selv samme Sofie. Hun havde længe kredset og plaget om hun dog ikke måtte pakke det her Bratz-sminke-hoved helt ud – men med alle de smådele var der fornuftigt nok sagt, at hun måtte vente…

Så udbryder hun pludseligt:

Hun har kastet op inde i kassen, så jeg tror gerne hun vil ud… NU! 

Ret kvikt fundet på, synes jeg ;-).

Nu står vi så igen påklædt og klar til at drage afsted. I dag til julefrokost hos mine forældre, også i Hals. Nanna og jeg har lovet at komme tidligt og hjælpe til, for min mor er afgjort ikke på toppen, men er dog hjemme her i julen. Og heldigvis for det.

Men så skal vi heller ikke mere denne jul. Der er masser af dejlige dage, hvor vi kan sove længe og spendere hele dagen i hver vores nye badekåbe 🙂

Nanna fik et par dubletter så vi undgår desværre ikke at skal ind i bytteræset. Det gør vi lørdag fra morgenstunden. Så er det overstået!

Hav nogle rigtigt dejlige juledage og glædelig bagjul (siger man ikke sådan?)

.

Om få timer sænker julefreden sig over Danmark. Vi skal spise god mad, give hinanden gaver og hygge os i godt selskab (og mor er med 🙂 )

Men inden vi når dertil, vil Nanna og jeg gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul.

 god_jul

.

Julestemningen forsvandt som dug for solen.. med bekymringen for min mor, med kedelige beskeder jeg bare ikke havde brug for at høre, med hverdagsord som gjorde jeg følte mig fravalgt og andre… usagte, som ikke gjorde mig noget godt… og så den totale mangel på udsigt til hvid jul.

Jeg håber, jeg genfinder den… juleglæden… når duften af and og flæskesteg i morgen aften når min næsebor, når julelysene tændes i ungernes øjne, når jeg kan sætte mig og være tilstede i nuet og glemme alt om det, der gør mig…

.

jolakort_2008_copy

For et års tid siden var vi ved at lade op til at sige farvel til fyren her til venstre. Hagrid hedder han.

Jeg tog mod ham da han blev født og havde derefter fornøjelsen af ham i godt 8 måneder, inden vi den 4. januar 2008 kørte ham til Kastrup Lufthavn og satte ham på et fly til Island.

En ganske forfærdelig dag for hele familien – men specielt Nanna tog det hårdt og vi måtte love hende aldrig at eksporter en hvalp igen. I hvert fald ikke til et land med restriktioner som Islands, hvor hunden skal gennem så mange undersøgelser, at den bliver næsten voksen inden den kommer afsted. Ét er at sige farvel til hvalpene, når de er 8 uger gamle… det kan såmænd være svært nok . Men som 8 måneder..! – det havde jeg ingen problemer med at love aldrig at gøre igen.

Da han blev født vejede han ca. 600 g. og var kuldets største – deraf navnet. I dag vejer han 70 kg. og heldigvis stortrives han på Island, hvor han allerede er far til en flok hvalpe.

Vi har fået mange af den slags julehilsner igen i år – fra hunde-venner over hele Europa. Jeg beklager meget, at jeg ikke har fået lavet noget fint elektronisk kort.

Et smøl har jeg være i år. Ganske enkelt!

.