Har set denne her foto-collage-leg flere steder, bl.a hos Catarina og måtte da prøve selv – noget skulle jeg jo ha’ tiden til at gå med indtil det SAS fly lander 😉

Reglerne:
1. Skriv dit svar til hvert enkelt spørgsmål ind i søgefeltet på Flickr.
2. Vælg et billede på den første side, og kun den første.
3. Copy og paste det enkelt billedes URL ind i mosaik-mageren hos Big Huge Labs.

Og så spørgsmålene:
1. Mit navn
2. Min livret
3. Mit yndlingsdyr
4. Min yndlingsfarve
5. Min kendis-flamme
6. Min yndlings drik
7. Mit drømme ferie mål
8. Min yndlings dessert
9. Når jeg bliver ældre vil jeg være
10. Det jeg elsker mest i mit liv
11. Mig beskrevet med ét enkelt ord
12. Mit Flickr-navn

Når du ser billederne kan du jo fundere lidt over hvilke søgeord jeg har brugt!

Jeg havde helt sikkert satset på at dagens etape i Tour de France var blevet et sprinter opgør – men ikke en eneste af mine ryttere kom hjem blandt de 20 første og giver derfor minus hele buntet – ØV.

Dårlig start – jeg havde efterhånden troet, at spil var det eneste sted, jeg kunne opnå at have lidt held med mig..!

Det absolut eneste, der var i min lille have ved indflytningen var en forhutlet Clematis, som jeg ikke ofrede ret mange chancer for overlevelse – jeg forsømte at binde den pænt op og i de værste blæsevejr i foråret gik det helt galt – og dog… for se bare her: den overlevede trods de dårlige odds og knopperne er lige nu ved at brydes.

Monstro det er sådan med mennesker og venskaber – man kan forsømme dem en tid, men har de slået ordentligt rod, vil de alligevel blomstre? Jeg ved det ikke, men den glæde jeg følte i starten af ugen, er forvandlet til undren over, om vi nogensinde finder fortroligheden igen… eller måske overlever også dét trods de dårlige odds.

22 grader viste bilens termometer kl. 7.30 – det bliver vist en meget varm dag. De to røde kommoder har fundet skyggen i haven, og her flader de ud indtil aftenkøligheden melder sig. Jeg tror, jeg vil gøre det samme.

Denne dag består vist bare af ventetid for mit vedkommende, og den kan ikke hurtigt nok få en ende.

 

 

 

 

 

Embolia pulmonis m akut cor pulmonale – ja, det er ikke den latinske betegnelse for en eller anden smuk blomst, men derimod den diagnose sygehuset har udstyret mig med. Jeg aner ikke, hvad det betyder og jeg håber da ikke, der er nogen der spørger efter den, for det vil jeg da aldrig kunne huske!

Den skal jeg vist lige sove på – godnat og sweet dreams!

PS: om præcis et døgn sidder jeg i Aalborg lufthavn og venter på min pode – tror du jeg glæder mig?

Jeg har haft poden på messenger igen i dag. Det fremgik af samtalen, at hende og hendes far har fået en ny ven dernede – Steen hedder han og ham har de vist tilbragt en del tid sammen med. Det er selvfølgelig hyggeligt, men jeg mente jo, at det var mig, der burde møde sådan en enlig fyr… men til det svarede Nanna, at det ikke var noget for mig; han er mindst 50, han tyk og han taler uafbrudt! Jeg forsøgte med lidt forsigtige argumenter om at udseendet og alderen ikke betyder så meget… svaret kom prompte: Han ligner en hvalros!

Hmmm, han blev pludselig interessant af helt andre årsager og ham må jeg bare se 😉 så nu har hun fået ordre om at tage billeder, når de skal spise sammen med ham i aften.

De sidste undersøgelser er klaret, dagens tal var fine 2,5 og jeg er endelig helt udskrevet. Det gør nu ikke den helt store forskel for mig – jeg har jo kunnet være hjemme det meste af tiden.

Sygeplejersken sagde farvel med denne hilsen

Det er et af de få steder man kan tillade sig at sige: Jeg håber ikke, vi ses igen!

De havde lidt travlt på afdelingen i dag, så jeg opgav at vente på en læge. Jeg ville egentlig gerne ha’ spurgt om, hvorfor det er mit hjerte, de har så travlt med at holde øje med. Blodpropperne sad jo i lungen og i benet..! Jeg ved da godt, at mit hjerte var belastet og kæmpede hårdt for at få ilt nok – det kunne selv jeg se på den første scanning – men jeg mener da, at have forstået at scannningen de sidste gange har vist et fint fungerende hjerte. Ydermere kunne de fortælle i dag, at jeg vil blive kaldt ind til yderligere et par hjertescanninger det næste ½ år!!! Nå, det må min egen læge vide… nu skal hun overtage blodprøvetagningen og så får jeg nok lejlighed til at spørge.

Udskrivningen blev fejret med et besøg på vejen hjem hos Le Fleur i Vestbjerg – jeg synes bestemt, jeg fortjente en ordentlig buket smukke pæoner oven på den her omgang 😉

Der lå sørme allerede et postkort fra poden i postkassen. Det er nu ikke fordi jeg mangler at høre fra hende. Jeg har dagligt modtaget hilsner pr. sms og i går “snakkede” vi også på messenger en lille halv time – jeg beklager mig skam ikke, det er dejligt at høre hun har det godt!

Monstro hun savner sin mor lidt alligevel 😉

I følge DMI er der lige nu 25,9 grader i Aalborg – det lyder ikke af en masse, men jeg synes saftsuseme, der er varmt, i hvert fald ude i solen, hvor jeg sidder og læser det sidste af bind 1 af “Helbrederen”.

Jeg vil ikke påstå, at jeg nyder varmen – den gør mig doven og ugidelig, jeg sover dårligt og på sådan en varm sommerdag, vågner jeg først op om aftenen. Nu nærer jeg også en helt generel modvilje mod at svede… og dem, der kan løbe rundt på gul-rute i Hammerbakker sådan en dag, betragter jeg blot med en hovedrysten 😉

Jeg tror, jeg ville egne mig ganske glimrende til at leve under nogle køligere himmelstrøg.

Jeg var et par timer på job i tirsdags – uden dog at møde ind officielt. Jeg havde nogle ting, jeg skulle aflevere til en kollega, og så var det også rigtigt dejligt at få snakket lidt. Men efter bare to timer var jeg lige så træt som et helt aldersomshjem – nogen vil ganske sikkert hævde, at det er jeg også 😉 – men jeg kan godt mærke, at krop og sjæl stadig har brug for ro.

Jeg har en lille opgave at løse derude igen i dag – så jeg er på vej ud af døren – og så får jeg jo også lidt frokost og lidt smalltalk.