– ja sådan lød overskriften altså i et nyhedsbrev fra Dyrenes Beskyttelse. Og her viderebringes det gode budskab…

Vintertid er sæson for fuglefodring, og meget af denne fodring retter sig mod mejserne, havens farvestrålende og meget populære artister. Et af formålene med at fodre er at hjælpe mejserne lettere gennem vinteren – ikke at hænge dem! Desværre kan det sidste nemt blive resultatet, hvis man fodrer med de mejsekugler ethvert supermarked med respekt for sig selv sælger i tusindvis af hver vinter.

Mejsekugler eller mejsebolde er oftest fedt- og frøblandinger i kugleform indeholdt i et lille net. Den mest almindelige måde at fodre med mejsekugler, er ved at hænge nettet op i et træ eller simpelthen lægge det på jorden. Men det kan altså let føre mere ulykke end gavn med sig.

Der findes i dag mange andre forskellige løsninger på, hvordan man på en sikker måde kan servere mejsekugler: stativer i pileflet, metalspiraler, mejsekugleautomater i bambus eller plast, trådnetbeholdere, m.fl., som kuglerne kan puttes i, hvorefter de hænges op.

Uanset hvordan man serverer mejsekugler for fuglene, SKAL én regel dog overholdes: Kuglerne skal serveres uden net. Lidt hen på vinteren, bogstavelig talt, flyder mange haver med tomme net fra mejsekugler. Disse net er dødsfælder for både fugle og andre dyr. Vikler en fugls ben sig i nettet og derefter f.eks. om en gren, er fuglens timer talte, og den går en pinefuld død i møde.

Løsningen er enkel: Klip nettet af kuglerne, inden du lægger dem i mejsekuglebeholderen eller bare lægger dem på foderbræt eller på jorden.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

.

Hvad skal jeg dog stille op med den mærkværdige familie, jeg er født ind i..?

Forespurgt om eventuelle juleønsker lyder svarene:

– Fred i verden
– En million
– Velgørenhed
– Gældssanering

– de skal få geder i Afrika og regnskov skal de..! 😉

Sofie ønsker sig heldigvis Bratz dukker, tøj til Build a Bear bamsen og lignende jordnære ting 😕 Det er squ da ønsker, der er til at finde ud af!

.

For en måneds tid siden hentede jeg et statistikprogram til den her blog. Af ren og skær nysgerrighed. Jeg synes, det kunne være sjovt at se, hvor folk kommer fra i landet/verden, hvordan de finder mig, hvilke søgeord de bruger, hvilke link der refereres fra, osv.

De mest eksotiske besøgende kommer fra:

Traismauer, Niederosterreich
Parker, Pennsylvania
Petaling Jaya, Malaysia
Lima, Peru
Dakar, Senegal
Miami, Florida
Yeovil, Somerset, England
La Paz, Bolivia

Men også Slagelse, Skovlunde og Sæby er repræsenteret.

Jeg kan jo så bare undre mig over, hvad i alverden de får ud af at følge mine små udgydelser fra sofaen i Vodskov 😕 Men det får jeg nu nok aldrig svar på.

.

Vi fik juletræet i hus i dag. Og det er pyntet med vores fine nye pynt.

Det gik nemt og smertefrit, at få det hjem i lånebilen. Og det lykkedes også rimeligt nemt, at få det bakset ned i juletræsfoden (hvorfor er sådan nogle ellers altid for små?). 

Ellers har det ikke været min dag… morgenen startede med, at der stod gnister ud af min hårtørrer som et sekund efter fik sikringerne til at gå og dermed selvfølgelig strømmen i hele huset. Derefter måtte jeg ud på cykel i øsende regnvejr. Mine yndlings boots er gået i stykker og måtte en tur til skomageren og heller ikke arbejdsdagen har været på min side i dag.

Men ingenting kan nu ødelægge glæden over at sidde her i vores hyggelige julepyntede stue, med en kop te og en datter, der rumsterer i køkkenet med bagning af kagen til klassenstime i morgen.

.

Jeg lod min bærbare blive i tasken i weekenden og det er ikke sidste gang, jeg efterlader den der. Har jeg bestemt!

Jeg bruger alt alt for meget tid i cyberspace, når jeg kan sidde med den i skødet i sofaen. Jeg har en stationær ved et lille bord i soveværelset og den opfylder fint mine basale behov til at komme på nettet. Dvs. en smule opdatering af diverse hjemmesider, netbank, lidt e-mail og så må det vel også være det… resten er bare tidsfordriv, på den dårlige måde. For mig, altså.

Stuen har været pc-fri denne weekend. Samvær og nærvær med rigtige levende mennesker på denne side af skærmen har været prioriteret. Og hvor har det været hyggeligt og sjovt og givende og …

Det er bestemt ikke sidste gang.

.

Den store julekasse står midt på gulvet og alle steder ligger der grønt, sløjfer, glimmer, kugler, osv…

Nanna og jeg gik for alvor i julemode i dag, men indtil videre virker det både kaotisk og uoverskueligt. Det er det nu ikke. Vi er bare nødt til at studere det hele og vælge ud inden vi beslutter, hvad vi gider se på i år. Vi er meget enige om, at det skulle være anderledes end det plejer… det er første gang vi fejrer jul her og derfor synes vi også at julen gerne måtte være “ny”. Nisserne er få i år – i stedet er trådt sølv, hvidt, grønt og glimmer. Og masser af levende lys.

I morgen trasker vi ud og ser om vi kan finde en mindre træ i ca. gå afstand herfra, for selvom vi ikke skal være her juleaften, skal vi da have et lille træ. Selvfølgelig skal vi det.

.

Ros til Trombosecenter Aalborg. Jeg havde en tid kl. 11.00, men erfaringen med Aalborg Sygehus havde gjort, at jeg havde medbragt en roman, som jeg havde sat mig god til rette med.

Det skulle vise sig at være unødvendigt. 

11.01 kommer der en sygeplejerske og beklager at lægen var blevet forsinket af et andet møde, men hun håbede ikke det varede længe. Herefter serverede hun frisk kaffe for mig.

11.08 kommer hun tilbage… lægen var på vej, så jeg måtte hellere tage kaffen med mig i undersøgelsesrummet.

Sådan kan det altså også gøres. Havde han være en 1 time forsinket havde det ikke gjort noget – det var bemærket, at jeg var mødt op og jeg havde fået en forklaring på forsinkelsen.

.

Det var et positivt besøg på hospitalet i dag…

Hvad jeg ikke vidste var, at “udredningen” faktisk allerede er godt i gang og de forløbige resultater tyder på, at jeg er “fuldstændig normal”. Ja, det var de ord han brugte (og han var oven i købet overlæge), så lad lige være med at sige noget andet 😉

Hvad han mente var, at der i de foreløbige undersøgelser ikke ligger nogen forklaring på, hvorfor jeg blev ramt af blodpropper og samtalen i dag kastede heller ikke noget nyt lys over det. Der ligger intet i min levevis eller familiehistorie og heller ingen hændelser i perioden op til jeg blev ramt, der kan gi’ nogen forklaring. Han ville sætte sine penge på mine mange års brug af p-piller, hvis han skulle satses på en forklaring!

Jeg fik taget den håndfuld blodprøver der manglede og når resultatet af dem foreligger, vil jeg blive indkaldt til samtale igen. Om det bliver de sidste blodprøver vil tiden vise – muligvis er det nødvendigt, at tage mig ud af Marevan behandlingen for at få prøver af det “normale” blod – men det kunne de først sige, når resultatet var kendt. Herefter skulle alle forhold være undersøgt og jeg vil kunne få en mulig forklaring.

Som det ser ud lige nu, kan jeg se frem til max et ½ års yderligere Marevan behandling. Så alt i alt er jeg ret godt tilfreds med mine fremtidsudsigter.

.