De gyldne dråber har trukket en måneds tid 2-3 måneder på appelsin, anis og rosiner, den er filtreret og hældt på en smuk flaske – så håber jeg bare at den også smager af… jul! Og bliver vel modtaget, der hvor den nu skal hen 😉

julesnaps

.

Et eller andet jeg gøre rigtigt, siden jeg kan sidde her i dag og føle mig særdeles privilegeret over at være omgivet af mennesker, der kerer sig om mig.

På min fødselsdag kom én hjalp mig ud af en klemme, én overraskede mig med sit besøg og til morgen steg min syge makker ud af sin seng for at køre mig på arbejde – fordi vi havde en aftale! Havde han ringet kunne jeg sagtens have taget bussen – men det synes han åbenbart ikke!

Det varmer i min lille verden, hvor den slags betænksomhed tidligere har været ganske uvant. 

.

Fridag. De sidste julegaver skulle klares.

Buschaufføren var af “anden etnisk herkomst” og startede med at meddele mig, at jeg var nødt til at vente på næste bus… inden jeg ærgrede mig alt for meget lyste han op i et stort smil. Han havde taget r**** på mig og morede sig kongeligt. Han synes så ikke, jeg skulle betale for turen, men jeg var nødt til at sætte mig helt oppe på forreste sæde, så jeg hurtigt kunne klippe, hvis der kom kontrol.

Okay med mig!

Hvad jeg ikke lige have forudset, var en 20-25 minutter lang samtale med en mand, der snakkede temmelig gebrokkent dansk og på sin egen smilende og charmerende måde fik pumpet mig for alskens oplysninger: bopæl, alder, ægteskabelig status, job, løn osv. uagtet at bussen ind mod Aalborg blev fyldt med folk.

Gad vide om han havde friet til mig, hvis jeg skulle have været med ret meget længere 😕

Han kørte også bussen hjem – man da måtte jeg slippe et klip og han måtte nøjes med et smil.

.

– men det gav alligevel grimme associationer da Nanna skulle passe sin fars hund i aftes fordi han skulle til herrejulefrokost. Det var nemlig selv samme julefrokost sidste år, der difinitivt satte punktum for vores ægteskab. Det var ikke udelukkende derfor… bruddet var sikkert kommet alligevel – men før den, havde vi en lille bitte chance for overlevelse – ikke efter!

Jeg ER kommet videre og jeg gider ikke beskæftige mig med ham mere – men tanken om de dage, alle løgnene, tillidsbruddet og de sms’er, der tikkede ind fra hans frille, kan stadig få det til at vende sig i min mave.

.

Lige så fin dagen var i går, lige så træls har natten været…

Jeg hoster og hoster og hoster – og har stort set ikke sovet hele natten. Oven i hatten har jeg hostet mig til et “hold” mellem ribbenene i den ene side, så nu gør det squ også ondt at hoste 🙁 meget ondt faktisk!

.

Så har også jeg været i maskinrummet og fået opdateret til 2.7.

Det kan ikke ses her, men det kan det i allerhøjeste grad uden bagved. Når man lige har være omkring alle menuer er det faktisk både nemt og betydeligt mere overskueligt end tidligere.

.

Benene er smækket op over sofaryggen… en dejlig dag er ved at være slut.

En af de bedre fødselsdage jeg har fejret i mange år faktisk.

Dejlige gaver, dejlige gæster både de, der bare dumpede ind og de, der var inviteret, masser af kram, hilsner fra nær og fjern – herinde, via mail, snail mail og sms… 1000 tak!

Det er ikke så ringe, at bliver 46… trods alt!

.

Der er simpelthen dage, hvor jeg ikke kan stikke en pind i en lort (undskyld udtrykket) uden at ødelægge begge dele… sådan en dag havde jeg i går!

Jeg havde fået en opskrift på en kage af en kollega – en idiotsikker kage vel at mærke! Problemet var blot, at der ikke var taget højde for, at det var mig, der skulle lave den. “Mette-sikker” var den ikke – og endte op med at være ca. 2 cm høj!!!!  Om min springform simpelthen er for stor eller om opskriften er for lille, skal jeg ikke kunne udtale mig om – men i hvert fald blev jeg nødt til at ty til bageren…

Nu er det jo ikke særligt nemt, at fragte en lagkage hjem på cykel – men hvad gør det, når man nu er en lykkens pamfilius og kender en fyr, som tilbyder at køre fra Klarup til Vodskov for at hjælpe mig til bageren. Du er squ en skat… 1000 tak! (og så fik jeg mig også et fødselsdagskram i en varm favn – ikke dårligt… slet ikke dårligt. Flere af dem tak 🙂 )

Nu kan de bare komme an de gæster – her dufter af nybagte boller, lagkagen er på køl og kaffen er klar.

.

Så blev det min tur til at fejre fødselsdag.

Ikke at jeg synes, der er ret meget at fejre mere. Og da slet ikke i år.

Ikke så meget på grund af alderen – dén kan jeg ikke gøre ret meget ved alligevel – men mere fordi mit 45. år afgjort ikke har været af de bedste. Skilsmisse (med alt hvad dét fører med sig) og alvorlig sygdom er vel ikke noget, man sådan er jublende lykkelig for at opleve. Ikke jeg i hvert fald.

Og så alligevel… for året har sandelig også ført en masse glæde med sig; nye venskaber, fred og ro i hverdagen, stor tilfredshed ved at klare tingene selv, en anderledes glad, tryg og tilpas datter… så jo, der har været meget at glæde sig over også!

Nu vil jeg se frem til, at hele min familie i eftermiddag dukker op til nybagte boller, lagkage og chokolade.

Hav en dejlig dag – det bliver min med garanti.

PS: Også tillykke til Niels, som jeg deler skrivebord med – han har nemlig også fødselsdag i dag!

.

Min søde og meget betænksomme datter ringede for nogle timer siden inde fra Aalborg

– Mor… har du ikke travlt med rengøring og kagebagning i eftermiddag?

– jo, det har jeg

– skal jeg så ikke tage sandwich fra Nadias med hjem, så slipper du for at lave mad i dag?

Er det kun mig, der er så ualmindelig heldig at have sådan en teenagerdatter?

.