• I maskinrummet

    Jeg roder lige lidt…

    Når man sådan nærmest er sneet inde kan man jo passende flytte lidt om…

    Jeg kunne nemlig godt tænke mig lidt mere bredde til mine billeder og et mere klassisk/enkelt design.

    Så jeg roder lige lidt… 🙂

  • Et øjeblik...

    To slags bukser…

    Den rødhårede er i løbetid og bliver i den forbindelse iført et par kække løbetidsbukser.

    Begejstringen for de bukser er ikke forfærdelig stor og der går lige et par dage, inden vi kan få hende til, at beholde dem på ret længe af gangen. Hun er derfor om natten lukket ude i vores bryggers og også dét går der et par dage med at vænne sig til. Hun startede klokken l*** til morgen med at trippe rundt og lyde som om hendes sidste time var kommet. Så snart jeg stod op, iførte hende bukser og lukkede hende ind… gik hun lige over i sin fatboy og sov videre. Lige det jeg havde brug for efter en sen lørdag. Tak!

    Og nu vi er ved kække bukser. Jeg kan heller ikke forestille mig at begejstringen hos disse mandlige curlingspillere har været stor…

    – men hvis ikke vores norske broderfolk bliver kendt for andet til vinter OL, så bli’r de det i hvert fald for deres påklædning 😕

  • Et øjeblik...

    Det bli’r ved…

    Det har sneet uden ophør siden jeg slog øjnene op i morges. Jeg vil tro, der er faldet omkring 25-35 cm sne siden i går og fortsætter det, i det her tempo, må vi nok se os “sneet inde” i morgen. Mens tid var tog vi turen ud for at proviantere. Det foregik på gåben i vinteroutfit, med rygsæk og sporhund.

    Efter at have luftet hund, skovlet sne og kæmpet os vej til Brugsen, har vi vist fået vores del af den friske luft i dag. Resten af dagen foregår indefor i varmen… poden har Ulsted Kim Hr. Enevold på “Skype” og jeg vil sætte mig med te og en god bog.

    Vi får det bedste ud af de forhold vejret byder os… i stedet for at tvære over dét, der ikke blev!

  • Et øjeblik...

    100%… og lidt til!

    Da poden startede i børnehave for snart mange år siden blev der tegnet en børneulykkesforsikring på hende… gennem min fagforening, hvor jeg øvrigt også selv har en fritidsulykkes forsikring.

    I dag modtog jeg en varsling af en præmieforhøjelse fra kr. 351,00 til kr. 799,00

    Er det bare mig… eller er det ikke en lidt voldsom stigning?

  • Et øjeblik...

    Fra ferie ramt til snestorms ramt…

    I løbet af i går og i nat er der igen faldet en anseelig mængde sne over det nordjyske og det har foreløbig aflyst alle weekendens/feriens planer. Jeg er ikke sikker på, at der er nogen former for offentlig transport, der er særlig stabil heroppe, hvis der da overhovedet er noget der fungere.

    Poden havde besøg i aftes fra Ulsted og knægten måtte hentes da busserne på det tidspunkt ikke længere kørte nordpå. I øvrigt er sådan en 15 (næsten 16) årig Ulsted knægt ikke det værste selskab… han havde godtnok taget træskoene af, men han vadede ind som om han ikke havde… sød, ligefrem, snaksaglig og sjov… 🙂

    Og som om det ikke var nok, at Nordjylland igen får en stor mængde sne, så blev vi også i aftes kl. ca. 22.09 ramt af et jordskælv. Det havde en styrke der kunne mærkes et par sekunder. Af nogen. Jeg opdagede det ikke. Gjorde du?

    God lørdag derude!

  • Et øjeblik...

    Lidt kriminel er man vel altid…

    DR har på deres site en “Kriminal tester” – hvis man svarer ærligt på alle spørgsmål, er det vist svært ikke at komme ud med resultatet “lidt ondt i moralen”.

    Oven i købet bliver jeg advaret mod, at jeg dermed godt kan “forfalde til flere lovovertrædelser“. Godt så..! Jeg tror nu ikke helt på, at jeg er på vej til en kriminel løbebane, fordi jeg går over for rødt og kører lidt for stærkt!

    Tør du prøve – engel eller “små kriminel” ?