• Et øjeblik...

    Hrmpf…

    Miw og Møller… de lokale kokke på Tv2 Nord kloger sig på modne og umodne mangofrugter..!

    Hrmpf…somom de aner hvad de snakker om… har man én gang smagt en helt nyplukket solmoden mango, er de frugter, der eksporteres til Danmark ikke værd at skrive hjem om. Men sådan er der jo så meget!

  • Et øjeblik...

    … hjemme igen

    Et større færdselsuheld lagde forhindringer i vejen for en hurtig tur fra Lufthavnen til Ballerup. I stedet kørte vi over Langebro, forbi Tivoli, Rådhuspladsen og ZOO og fik dermed en uventet, men velkommen sightseeingtur gennem hovedstaden inden vi landede i Lautrupparken.

    På turen til Ballerup sad jeg og tænkte på, at jeg faktisk godt kunne tænke mig, at rykke teltpælene op og flytte tættere på København. Jeg kunne ikke bo inde i centrum – dertil er jeg vist for glad for naturen – men man kunne jo bo i en af omegnsbyerne og så have alle hovedstadens kulturelle tilbud inden for rækkevidde. Ja, dét kunne jeg tænke mig. Måske skulle man i virkeligheden gøre sig nogle flere overvejelser i den retning. Måske. Om nogle få år flyver poden alligevel fra reden og så ligger verden åben.

    Nå.

    Mødet var udbytterigt, maden rigtig dejlig og repræsentanten fra Add-on kunne ha’ solgt mig hvad som helst… for pokker han var sød 😉

    Og så var det tid til at vende snuden hjemad. Jeg ankom til lufthavnen i god tid. Det er ret stor. Og uoverskuelig. Og jeg ville være sikker på, at nå at chekke ind og finde min gate uden at stresse rundt. Det lykkedes.

    Norwegian lagde igen flysæde til. Selvom jeg kan komme i tvivl om, hvor længe de flyver dén rute… præcis 27 passagerer lettede de med, resten af sæderne var gabende tomme og det har jeg en klar fornemmelse af ikke dækker udgifterne til turen.

    Det har været en lang dag. Man er “på” hele tiden og hjemme igen kunne jeg konstatere, at lysten til madlavning var ikke eksisterende. Poden befandt sig heldigvis inde i Aalborg og det krævede absolut ingen større overtalelse, at få hende til at tage mad med hjem fra Nadia Sandwich… ikke så rin’g endda!

  • Et øjeblik...

    Udearbejdende

    06.45 bliver jeg afhentet og kørt til lufthavnen. Arbejdsdagen, en lille kort en af slagsen, skal tilbringes i vores hovedstadsafdeling. Mødet jeg skal til, varer fra 10.00 – 13.30. Men med transport når jeg alligevel op på en almindelig arbejdsdag… godt og vel endda. Flyet hjem afgår kl. 15.00 fra Kastrup og jeg forventer at lande på matriklen igen kl 16.15… hvis Gud og Norwegian vil.

    Jeg har allieret mig med en god bog og sprød musik til ørene… og kommer på den måde helt sikkert til at skille mig ud blandt slipsedyrene og alle de lyserøde avissider… min transporttid skal bruges fornøjeligt og ikke på tunge erhvervsartikler og lange kollonner med aktiekurser. Heldigvis.

    Go’ dag til jer!

  • Et øjeblik...

    Høns skifter hænder

    Jeg kan se derude i blogland, at påskeglæden er begyndt at skifte hænder.

    Jeg er ikke kommet så langt endnu. Tanken er tænkt, men jeg vil længere hen, før jeg gør alvor af at få sendt og øhhhh… købt min gave. Helst vil jeg, at den ankommer i dagene lige op til påske. Så mangler du endnu at modtage, så fortvivl ikke… jeg skal nok nå det 🙂

  • Et øjeblik...

    Nu med vasketips..!

    Et kig på mit statistik program afslører en anselig mængde hits som resultat af søgeordene ariel … i flere varianter..!

    Har der mon været en eller anden omtale af det flydende vaskemiddel jeg er gået glip af her i weekenden, for det virker mere end bare tilfældigt!

    Og det eneste de kan finde hos mig er rent faktisk, hvordan man i hvert fald ikke skal bruge flydende vaskemiddel 😕

    Findes der mon en plausibel forklaring på den store Ariel-interesse?

  • Et øjeblik...

    Eftertænksomhedsbænk

    Den stod i et lunt hjørne. Den grønne bænk. Det sorte træværk trak ekstra mange af de spæde solstråler til og kaffen kunne sagtens indtages her indhyllet i et blødt tæppe. 

    Vi er trætte og mætte af al den friske luft, taknemmelige over vi fik lov at tage ophold der og over at blive hentet og bragt… tak!

    Den rødhårede er forlængst gået til ro og meget snart gør jeg det samme… så godnat og sweet dreams!

  • Mette

    Eftertænksomhedspause

    Engang imellem skal man unde sig selv at hive stikket ud, træde et skridt tilbage og mærke efter helt ned i maven, hvordan man så’n går og har det.

    Weekenden har været tilbragt afsondret og langt uden for rækkevidde af trådløse netværk, telefoner og tv. Bare den rødhårede og jeg… med masser af frisk luft, mudder mellem tæerne og tid og rum til at fundere over tilværelsen. Den rødhårede på sin helt egen sorgløse måde. I hendes verden handler livet mest af alt om at få noget at spise på rette tidspunkt og bagefter gøre sig det behageligt ved mine fødder i håb om, at der bliver rakt en hånd ned for at klø hende på maven. Men også om at jagte en flok måger, rulle sig i en død fisk i vandkanten eller kigge langt efter en lækker hanhund ude i horisonten. 

    Man skulle ha’ været en hund. En glad sorgløs ubekymret hund. Så var man sluppet for mange af de spekulationer, der kan virke ødelæggende på humøret. Det har nemlig har ikke været godt, energien er helt nede på lavpunktet, smilet er stivnet og jeg  har i det hele taget haft svært ved at finde min positivitet frem. Det har mange årsager, som det ikke vil være passende vil komme ind på her …

    – og mest af alt trænger jeg vel bare til lys og forår. Som så mange andre.

    Og det er skam på vej… foråret! Vintergækkerne titter op blandt sidste års visne blade, her fotograferet i en grøftekant.

    Og også pilen står med fine gæslinger som en påmindelse om det, der venter lige om hjørnet.

    Hjemme igen er der praktiske opgaver, der skal løses og tøj der skal vaskes. Poden er hos sin far og kommer først hjem i morgen, hvor også en ny arbejdsuge truer. Tirsdag skal jeg en tur til København og der er lidt forberedelse, som skal klares til det. Onsdag skal jeg på kursus og ja… så kan det såmænd hurtigt blive weekend igen!