Den lille Bob D tog køreturen til Nordjylland med ophøjet ro.

En lille tissetur ved Randers og så har han ellers stort set sovet det meste af siden.

Nu sover han på Nannas mave – træt efter at have spist, inspiceret huset og skidt på gulvet.

Han er en rigtig fin lille fyr og lever iflg. opdrætter helt op til sit stambogsnavn ‘Ferdinand’.

Havde jeg set ham som 8 uger gammel tror jeg nu han havde fået navnet Yoda 🙂

Et helt nyt hundekapitel starter i dag.

Om ikke så længe samler jeg Poden op og så kører vi sydpå til Vejle og afhenter Bob D.

Alt er klappet og klar til at give ham den bedste start på sit nye liv i Hals… jeg vil endda gå så langt som til at sige: INTET er overladt til tilfældighederne 🙂

Det giver tid til det væsentlige, at få ham til at føle sig hjemme her. Først når han er faldet til, går vi i gang med alt det, der hører til at lære at være en behagelig husfælle og ledsager.

Han bliver helt sikkert forkælet ud over alle grænser, men han er også en hund og hvis han tror, at han skal sove i min seng og styre begivenhederne her i huset, så tager han fejl 🙂

Der tages forbehold for billedspam (startende senere i dag). Orker du ikke det, må du nok finde en anden URL i en periode på en 10-12 år.

Filmilerissok er det navn min far fik da han på Fregatten Holger Danske krydsede polarlinien ved Davis Strædet den 14. august 1956.

Min far fotograferede en del mens han var på Grønland (deraf navnet) og indrettede mørkekammer i et klædeskab.

Han har mange fine fotos fra dengang af det barske grønlandske landskab.

Det er altså ikke fra nogen fremmed jeg har min fotointeresse og det var da også min far, der stak mig mit første kamera i hånden da jeg var 11 år.

Diplomet er så fint og velbevaret – og han har lovet, at det må følge med, når hans flotte skuffedarium en dag bliver mit.

  • Har modtaget prøvesvar fra Region Nordjylland på tarmkræft screening. Negativ. Eller positiv om man vil. Altså den viste normale tilstande
  • Er blevet ringet op af (…). Flere gange. Synes fortsat det er lidt underligt – som om efterårets tavshed ikke havde eksisteret
  • Jeg har læst Albert Camus, “Den fremmede”. Historien gjorde stort indtryk.
  • Det var ugen, hvor jeg – for første gang siden jeg var teenager – fik en bums i panden! Det behøver ikke blive en tilbagevendende ting.
  • Thomas fysioterapeut er tilfreds med mig. Jeg mangler, at kunne rotere i skulderleddet og genvinde en masse styrke. Men jeg er på rette vej.
  • Kontoen i SparNord er lukket og guldkortet klippet
  • Fra i dag står den på ferie og hjemmearbejde i tre uger, mens His Bobness og jeg knytter bånd.

Og sidst, men absolut ikke mindst… jeg skal kun sove tre gange mere!

Jeg mangler fortsat en hundeline med en karabinhage, som ikke tynger Bob’s bette krop til jorden.

Jeg lagde vejen forbi Maxizoo på min vej hjem i dag, men de havde bare ingenting jeg gad.

Beklager at måtte sige det, men det har de sjældent.

Eller det vil sige, i en restekurv fandt jeg en pude, som passede perfekt i det bur jeg har købt til bilen. Oven i købet er den vandtæt og til at tørre af med en klud efter en tur i skov eller ved strand.

Men line blev det altså ikke til i dag. Han må leve med dem jeg har.

Jeg savner min gamle hundeartikel pusher… det han ikke havde, kunne han skaffe hjem.

5 dage tilbage… FEM 🙂

I 2015 under Tall ships Race i Aalborg vandt jeg en Instagram fotokonkurrence.

Præmien var kr. 1000 fra Spar Nord Bank på et Master Card.

Jeg var glad.

Hvad jeg ikke var så glad for var, at jeg nu også var kunde i Spar Nord med konto, netbank og hvad har vi. Det irriterede mig en del at blive bondefanget på den måde. Jeg beholdt dog både kort og konto, og har så brugt den til opsparing.

Indtil i går.

Kr. 505,- opkrævede de mig i gebyr for at have kort og netbank!!!

For et kundeforhold jeg aldrig har ønsket, bedt om eller skrevet under på.

Det er da verdensklasse forretningmetoder.

Jeg har flyttet min opsparing over i min egen bank og så kan de forresten kysse min r*v (pardon my french).

Den høje magre mand er min oldefar Christian på min farmors side. Kvinden ved hans side er ikke min oldemor, men derimod hans husbestyrinde Marie og kone nr. 2.

Min oldemor Christiane dør allerede i 1916 blot 27 år gammel af tuberkulose og efterlader Christian alene med ikke mindre end 8 børn (ret godt gået som 27 årig).

Et af børnene er den 7 årige Anna Margrethe Marie (født i 1909).

Anna var min farmor.

Hun fortalte mig engang, at hun som 8 årig, sammen med sin lillebror Harald, blev sendt ud af tjene på en af nabogårdene og det passer meget godt med tidspunktet, hvor deres mor dør.

Det har været barsk dengang og der var mange munde at mætte.

Christian var beskæftiget ved landbruget og som arbejder på savværket. Han havde et lille statshusmandsbrug, han selv havde ladet opføre i Vestbjerg.

Han giftede sig igen (med Marie) kun 8 mdr. før han døde i 1937, 51 år gammel.

Min farmor tillagde sig samme store børneflok – nemlig otte, hvoraf min far er den ældste og eneste nulevende. Han bliver 88 lige om lidt.

Det er min farfar til højre. Kvinden ved siden af er min farmor og den lyshårede dreng til ventre er min far. Hvem de andre er fortaber sig i glemslen (min fars). Måske er den lille pige min faster. Hun var døbt Gunvig, fordi min farfar ikke kunne huske det navn han og min farmor havde aftalt da han stod på kirkekontoret. Jeg tror ikke, at det passede min farmor og hun blev derfor aldrig kaldt andet end Bitten.

Herunder er hele banden. Det er min far til venstre. Oprindeligt var de otte, men en bror, Keld, døde som 5-6 årig af kræft.

Min farmor og farfars sølvbryllup. Børnene fra venstre mod højre – Henry, Erik, Bitten, Teddy, Susse, Tommy og foran Peter