• Jul,  Solveig

    Fredagsfridag

    I dag skulle jeg til mit første bedsteforældre arrangement i dagplejen, så weekenden var udvidet med fredag.

    Gandruphallen var fyldt med børn og bedsteforældre. Det blev en rigtig hyggelig formiddag og skønt at møde de børn, som jeg hører omtalt næsten dagligt.

    Jeg kan ikke påstå, at vi fik julet så meget, men kan man egentlig forvente et barn på 16 måneder er i stand til at deltage i at lave juledekorationer. Næppe.

    Jeg gjorde en observation, mens vi var der. Solveig stortrives tilsyneladene med at gå og lege for sig selv. Kun indimellem og ganske kort interagerede hun med et af de andre børn … trillede en bold eller løb efter hinanden i den store sal.

    Jeg er selv introvert og kan sagtens se mig selv i hende. Nu tænker jeg på, om man allerede i hendes alder vil kunne se de introverte træk?

    Efter formiddagens arrangement havde Nanna og jeg nogle udendørs julerier på tapetet.

    Jeg fik lavet et par små moskugletræer og sammen lavede vi et juletræ til Nannas terrasse af gran bundet på hønsenet. Det blev noget så fint.

    Vi nåede slet ikke det, som vi havde planlagt. Dels var der skide koldt og dels havde jeg fra morgenstunden været nødt til at bestille en akut tid ved dyrlægen som jeg måtte af sted til.

    I aftes kunne jeg se at Bob var lidt irriteret i det ene øje og til morgen var det helt slemt.

    Jeg talte med dyrlægen til morgen og nogle af de øjendråber jeg havde i skuffen kunne heldigvis afhjælpe den værste irritation. Men der var ingen vej udenom et senere besøg.

    Det viste sig, at han have et større sår på hornhinden, som nu skal behandles med både øjendråber og penicillin.

    Godt vi kom af sted.

    Mogens Dyrlæge havde ikke meget forståelse for, at jeg havde besluttet ikke at bruge penge på Black Friday overhovedet. Han gav dog lidt rabat 🙂

    Da jeg landede hjemme på egen matrikel, havde jeg været på benene i 10 timer. Det bløde tøj blev fundet frem og så har jeg ikke tænk mig, at jeg skal noget som helst før søndag.

  • Et øjeblik...

    Varme kinder

    I dag var det tid til anden – og sikkert sidste – laserbehandling af mine blodsprængte kinder.

    Det var et overraskende godt resultat allerede efter første behandling for en måned siden og jeg havde ikke absolut behøvet den i dag, men jeg kunne lige så godt få fjernet det sidste nu jeg var i gang.

    Det betyder, at jeg nu kan gå ud uden makeup uden at se ud som en, der har tømt mange mange rødvinsflasker.

    Det er en nem og hurtig behandling og efter nogle få uger kan man se det endelig resultat. Hvorfor jeg ikke har fået gjort det noget før er mig en gåde.

    Jeg har brugt meget krudt på at dække det med consealer, den kan jeg ny lade tørre ind i bunden af makeuptasken.

    Som de fleste fredage har jeg været på hjemmearbejdspladsen i dag. Jeg har haft travlt de sidste par uger med at lande en aftale med en ny hardwareleverandør og i dag sendte vi første rigtige ordre.

    Det sidste år har vi lagt 318 ordre hos vores nuværende leverandør og betalt over 21.000 kroner i fragt. Den nye aftale giver gratis fragt, så alene den besparelse er noget værd – at den nye leverandør så også prismæssigt ligger lavere på næsten alle standardvarer gør, at vi kommer til at spare en del penge på hardwarebudgettet.

    Den deal fortjener vist, at jeg klapper mig selv på skulderen 🙂

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Så blev hun 4

    Fine blide Irma. Min lille tro følgesvend, som ikke viger mange tommer fra min side.

    Hun lader sig på ingen måde mærke med, at hun forlængst burde være blevet voksen. Hun er en spradebasse og Bob kigger indimellem på mig, som ville han sige; “hvor havde vi det godt, inden vi fik hende” men de stortrives sammen og der har aldrig været et ondt ‘ord’ mellem dem.

    I aften skal de forkæles med et godt ben.

    Selv har jeg 13 år jubilæum i den afdeling, jeg er ansat i nu. Det må også godt fejres 🙂

  • Et øjeblik...

    Storkøb

    Jeg har købt 10 kg. af den her fætter. Plus ben til hundene.

    Han er en krydsning af dansk sortbroget og belgisk blåhvid og har levet et skønt forkælet liv lidt uden for Hals.

    Han er ikke slaget endnu og man er velkommen til at komme og klappe ham. Det har jeg nu ikke lyst til med tanke på, at jeg efterfølgende skal sætte tænderne i en bøf.

    Men det glæder mig, at når det kommer dertil, at jeg ved, at det er et dyr, der har haft et skønt liv før slagteriet.

    I september var vi til åbent landbrug – også uden for Hals – og jeg er altså nødt til at sige, at jeg IKKE er fan af den måde en konventionel landmand holder sine dyr. Dyrene gik som sild i en tønde, på ‘planke’gulv’ og lå deres eget lort. Kalvene skilles fra mor kort efter fødslen og ingen af dem ser nogensinde en græsmark.

    Jeg har ikke noget i mod vi spiser kød, men jeg synes saftsuseme, at vi skal give dyrene et ordentligt liv frem til slagtningen.

  • Strik

    Del dit hjerte

    Apropos tidligere opslag vil jeg gerne slå et slag for Lærke Baggers sweater ‘Del dit hjerte sweater‘, hvor pengene du vælger at betale for opskriften går til Red barnet, som hjælper udsatte børn i hele verden. Også dem, der nu er ramt af krigen i mellemøsten og Ukraine.

    Trøjen er strikket på gammeldagsvis med forstykke og bagstykke, som bagefter sys sammen. Eller hækles samme Lærke Bagger style.

    Det er mange år siden jeg ikke har strikket ‘monteringsfri’, men mon ikke jeg stadig vil kunne det.

    Hjertet kan man jo dekorere som man vil – eller helt lade være.

    Den er i hvert fald kommet på strikkelisten.

    Den meget lange strikkeliste 🙂

    Jeg er endelig blevet færdig med bærestykket på Celeste sweateren til mig selv og nu går det bare derudad i én farve på krop og ærmer.

    Jeg er helt vildt spændt på størrelsen. Bærestykket ser ikke så bredt ud som ønsket, men bliver den for lille må jeg prøve om jeg kan sælge den.

    Jeg trævler under ingen omstændigheder op igen!

  • Et øjeblik...

    Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden

    Da jeg for 100 år og en madpakke siden (1980) boede en kort periode i Israel var der også konflikter i området. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt har været rigtig fred.

    Kibbutzen arrangerede årligt et par længere ture rundt i Israel og destinationen var afhængig af, hvor konflikten ulmede. Nogle gange gik den nord på til Golanhøjderne andre gange mod syd til Eilat.

    1980 holdet fik en tur sydpå. Til Rødehavet. Vi kørte i den samme bus som dagligt bragte os ud i frugtplantagerne. En aflagt gul amerikansk skolebus med hårde sæder og så skrumlede vi ellers 375 km mod syd med et længere stop i Ein Gedi ved Dødehavet, hvor vi selvfølgelig skulle prøve at ‘gå på vandet’ i det ekstremt salte vand.

    Alle havde medbragt soveposer og hele opholdet forgik på stranden ved Rødehavet. Negev ørkenen hvor Eilat ligger er gold… ekstremt varmt om dagen, men så snart mørket sænker sig falder temperaturen drastisk og jeg husker tydeligt, at vi måtte rykket tæt sammen for at holde varmen om natten.

    Oplevelsen var dog alle ubekvemmelighederne værd.

    Den nuværende og eskalerende konflikt i området er en frygtelig ulykkelig situation for både israelere og palistinænsere. Jeg har fortsat venner i Israel og har sendt dem mine bedste tanker. Det betyder ikke, at jeg dermed tager stilling i konflikten.

    Lige nu har jeg valgt at tage en pause fra at læse den hadefulde debat. En debat som på de sociale medier er hadefuld, nådesløs, drænende og fyldt trusler mod mennesker, som ingen aktier har i krigen udover de deler religion med den ene eller den anden part.

    Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden!

  • Et øjeblik...,  Strik

    Celeste

    Min genbo er gået all-in på julen allerede. Fuldt pyntet juletræ i stuen, lyskæder og snefnug i vinduerne.

    Jeg kan også godt li’ jul, men venter alligevel nogle uger endnu før jeg finder den store kasse med julepynt frem.

    Min prioritet lige nu er at få alle julegaver i hus inden vi når december og det er jeg ret sikker på, at jeg når.

    December skal bruges på julehygge og ikke på at stresse rundt efter julegaver.

    I ugen der er gået, har jeg nået at strikke en Storm Sweater til Nannas venindes lille datter og en balaclava til Solveig. Jeg har købt garn til en Celeste Sweater til mig selv – et noget større projekt – så de to små projekter skulle lige overståes inden jeg blev opslugt af det fine bærestykke, som PetitKnit har skabt.

    Den er strikket i Sandnes Peer Gynt. Det falder så smukt i mønsterborten og er solidt og formstabilt som den meste norske uld. Derudover er det forholdsvist billigt.

    Billedet er taget i formiddag.

    Det blev en ommer.

    Jeg havde omhyggeligt lavet en strikkeprøve inden jeg gik i gang. Målet på bærestykket stemte så overhovedet ikke overens med strikkeprøven.

    Jeg har strikket på en pind et nummer mindre end på strikkeprøven… på den igen frk. Bech😒

  • Strik

    Byggerod

    Som nogen af de sidste er det blevet vores tur til at få skiftet vinduer og mandag sluttede vi arbejdsdagen med at pakke både kontor og lager ind i plastik.

    Mine kolleger har flyttet deres arbejdspladser til et mødelokale de næste dage, mens jeg er så priviligeret, at jeg kan passe mit job hjemmefra.

    Hvornår lokalet igen er klar til brug vides ikke med sikkerhed.

    Jeg forestiller mig, at det efterfølgende både kræver grundig rengøring og maling. så jeg tvivler lidt på, at de kan nøjes med de annoncerede to dage.

    For min skyld kan de trække det så længe de vil – for mit vedkommende er der kun fordele ved at arbejde hjemmefra. Ikke bare kan jeg tage det helt afslappet om morgen, men jeg kan også nå en lang tur i skoven med hundene når jeg har fri.

    Efter weekenden hvor vi gik tilbage til normaltid kan det være svært at nå inden det bliver for mørkt.

    I morgen er det 1. november. Om kun en måned starter julemåneden. Jeg har adventsgaverne klar og er også så småt begyndt at tænke på julegaverne. Sidste år var jeg færdig inden december startede og jeg satser stærkt på det samme bliver tilfældet i år.

    Julegaver er også det eneste, der fremover bliver puttet i indkøbsvognen.

    Der er garn-købe-stop resten af året her på matriklen – gældende fra i dag!!!

    Poden smiler skævt når jeg siger det, men jeg har så rigeligt med planlagte projekter. Og garn.

    Lige nu er der en lille Storm Sweater på pindene. Et ønske fra Podens veninde til hendes lille datter. Det er nummer 2 i streg da jeg lige har strikket en i tynd Peer Gynt til fremtids Solveig.

    Dernæst bliver det noget til mig selv. En Celeste sweater i lækkert Peer Gynt garn og en lettere modificeret udgave inspireret af en jeg har set på Instagram.

  • Et øjeblik...

    Mosen er åben

    Sommeren i mosen er et mareridt af fluer og først nu er det igen muligt at gå derude uden at blive overfaldet.

    Det er det skønneste sted hvor man kan gå mange kilometer uden af møde nogen.

    Efter en travl hjemmearbejdsdag med mange møder nåede vi en god tur derude inden det annoncerede 24-timers regnvejr ramte.

    Vi mødte et par fine dåspidshjorte (tror jeg), som dog hurtigt vendte ryggen til og forsvandt inden jeg fik kørt kameraet i stilling.

    Mosen har i mange år været opdyrket og afvandet. Det er heldigvis slut nu. Et stort areal er ført tilbage, marker er blevet til natur, sjælden sumpbirkeskov til urørt naturskov og det livgivende vand er ført tilbage i den gamle mose.

    Som noget nyt har Aalborg Kommune og Naturfonden opkøbt et stort område nord for Hals Mose, som nu skal fungere som en en naturkorridor op mod Ulsted Rimmer.

    Jeg har læst mig til at genoprettelsen af Hals Mose – udover den helt indlysende gevinst for naturen – skåner klimaet for hele 2.263 tons CO2 om året. For altid. Det er da også noget.

    Og så kan man jo håbe, at fuglene også vender tilbage til området og får bugt med alle de s**** fluer.