Drosselfuglene mæsker sig i de æbler Ingolf har rystet ned i weekenden.

Der hænger kun en håndfuld frugter tilbage, som stædigt holder fast i grenene.

En del er samlet op og kasseret.

Resten får lov at ligge til fuglene.

Og ormene.

Lørdag var græsset tørt nok til at bliver slået for sidste gang i år. Eller hvad jeg tror, var sidste gang. Min kække svigersøn bemærkede, at jeg igen havde undladt at slå græsset under æbletræet. Min undskyldning er hensynet til fuglene … en ide om, at de ikke vil spise æblerne, hvis de er kørt helt i smadder!?! Måske er det snarere noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men sig det endelig ikke til nogen.


Hoppe over, er et udtryk (…) bruger som afvisning. Jeg hopper over. Om han tror det er mindre afvisende end et nej, ved jeg ikke. Selv har jeg vist aldrig sagt nej. Til ham. Jeg har været med på de fleste af hans tossede indfald og har heller aldrig afvist at hjælpe ham. Tværtimod har jeg ofte smidt, hvad jeg har haft i hænderne og prioriteret ham, hans afleveringer, hans arbejdstider, hans aftaler… alles!

Og det har været gjort med stor glæde.

Set i bakspejlet har jeg måske været alt for nem, alt for tilgængelig. Hvis det havde været gensidigt, havde det været okay, så havde jeg ikke behøvet at føle mig udnyttet. Men det var ikke gensidigt og derfor er det præcis den følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg åbenbart ikke længere kan bruges.

Nå men, som jeg skrev i fredags:  jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over alle de sjove og lærerrige ting, som han gavmildt delte med mig… og så tænker jeg, at et eller andet sted er det ham, der taber mest.

Så længe der er fjer på mågerne blæser det ikke. Sådan siger man heroppe og Ingolf gjorde vist ingen skade på nogens fjerdragt.

Vist var der knald på Vesterhavet, men det var altså bare blæsevejr og så snart man kom lidt ind i landet var vinden nærmest ikke mærkbar.

Knald var der også på ham Jack D. Han ser ud til at nyde Vesterhavet mindst lige så meget som jeg og at storme op og ned af klitterne er tilsyneladende ret fedt.

Jeg har nydt selskabet og fik endnu engang  bekræftet at uden hund, er man ikke noget hundemenneske.

Hjemme igen kørte jeg omkring de to gamle til kaffe. Det var dog resterne af kaffebordet jeg kom til. Det var gået deres næse forbi, at vi er overgået til normaltid, så de var en time foran og havde ventet forgæves på mig til den sædvanlige tid (:

Nærmest inden Audien havde passeret bygrænsen i går var iGo pakket med hund og gummistøvler.

Det er ikke så fedt at tage til stranden alene, så jeg er dybt taknemmelig over, at jeg kan få lov at låne Jack, så jeg kan få stillet de værste abstinenser.

Både efter hund og hav.

Jack bor til daglig nær Vesterhavet og om et par timer pakker jeg iGo igen og så vil vi tage ud og mærke resterne af Ingolf inden jeg returnerer ham med et tak for lån.

Tæven i Vejle er nu godt halvgående i sin drægtighed.

Det forventede fødselstidspunkt er omkring 20. november og før de er født, er det umuligt at sige, om der er en hvalp til mig eller om jeg må vente på næste kuld.

Sådan lød emnetfeltet i en mail jeg fik til morgen fra hotel.com. De er hurtige. En enkelt søgning udløser en lavine af tilbud.

Jeg følger timthetoothninja på Instagram og hans indlæg får mig til at drømme om barsk natur, sne, nordlys, afsondrethed… så jeg HAR søgt på ophold i Anchorage.

Jeg vil også til Alaska og hvor meget kan det lige koste?

Momondo kom på arbejde og fandt flybilletter fra Aalborg til Anchorage for mellem 5000 og 7000 retur. Og hoteller i samme prisniveau for et par uger.

Det er da ikke sådan helt uden for rækkevidde.

Det har jo vist sig, at jeg godt kan spare penge op, så måske skulle jeg få gjort noget ved den pind på min bucket liste.

Musikken i videoen er All you Know med Quietly Concerned – den er også ret fin.


Barsk natur kan vi nu også opleve på de hjemlige himmelstrøg henover weekenden.

Jeg får weekend besøg af Jack the Snack og lur mig om ikke vi er at finde ved Vesterhavet i morgen formiddag mens Ingolf raser. Jeg tror det.

Opfattelsen af. Investeringen i. Forventningerne/ønskerne til.

Skal vi ikke bare sige, at vi på ingen måde er/var i sync i forhold til vores relation. Åbenbart.

Jeg er hverken kæk og overskudsagtig.

Faktisk ret ked af det.

Ikke mindst fordi jeg sidder tilbage med en snert af at føle mig udnyttet.

Nevermind… jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over de sjove og lærerrige ting jeg fik med mig.

All those … moments … will be lost … in time.
Like … tears … in … rain.

Julen er startet i Matas og i aftes summede forretningen på torvet af aktivitet.

Jeg have tilbudt min assistance og det samme have et par ‘kærester’, så der blev slæbt varer op fra kælderen, pyntet vinduer, bygget podier med gaveæsker, pakket kalenderposer, fyldt på hylder osv. så forretningen var klar til at lukke op til morgen klædt på til jul.

Det var rigtig hyggeligt at være med til og sjovt at opleve Podens arbejdsliv også. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan hun er vokset med opgaven, hvor vellidt hun er og hvor godt hun trives i jobbet.

Jeg var træt da jeg kørte hjem, men det var med en glad følelse i maven.

Ribe er strikket færdig, men gjorde kun et mindre indhug i den højlandsuld og mohair, som var købt til trøjen jeg opgav. Måske kan der også fremstilles noget af det til ‘mormorkassen’.

I fredags købte jeg garn og opskrift til ‘Kærligheden‘, men det ender med at blive min helt egen version.

Det originale mønster, som løber over 48 pinde, virkede en anelse uoverskueligt (jeg er jo nærmest nybegynder) og så synes jeg, at tæppet var lidt småt.

Det bliver i stedet et mønster, som løber over kun 10 pinde, som lynhurtigt er lært udenad – og så bliver det færdige tæppe noget større.

Anderledes kærlighed, men lige så fint synes jeg.

Jeg er et af de her ørebørn, som aldrig rigtig er vokset fra øreproblemerne og i dag måtte jeg lægge vejen om egen læge med ørepine og ‘hørbar’ væske på øret..

Min sædvanlige ørelæge er gået på pension og så vidste jeg ikke lige hvordan jeg skulle forholde mig, så det blev en akut tid hos Lægehuset i Hals.

Halvanden times ventetid… men jeg tænker at lægerne jo ikke er herrer over hvor mange der dukker op i denne åbne konsultation mellem 8 og 9 – og i dag var det altså mange.

Vi talte lidt om mit hul i trommehinden og han forstod sagtens min modstand mod at få hullet lukket. Det vil helt sikkert betyde, at mine tidligere problemer vender tilbage og dræn i en repareret trommehinde kunne vi godt blive enige om ikke var nogen god ide.

Han synes dog, at jeg skulle få mig en ny ørelæge kontakt så der blive holdt lidt øje med tingenes tilstand.

Væske var der ganske rigtigt i øret og kuren er at hælde endnu mere væske derind.

Kold kogt vand og eddike. Det sænker ph værdien i væsken og gør risikoen for at det udvikler sig til en betændelsetilstand mindre.

Jeg researcher til den store guldmedalje.

Google er min ven, sammen med Instagram, Pinterest og YouTube.

Jeg finder små kroge af London, som vi MÅ finde tid til at besøge, caféer og restauranter hvor de lokale kommer, de sjove lokale julemarkeder, forretningerne, som kun findes lige her…

Vi er nok snart nødt til at udsætte hjemrejsen et par uger, hvis vi skal nå det hele.

Eller vende tilbage en anden gang.

Der er mange mange gode råd at hente på nettet, så man ikke falder lige lukt i turistfælderne.

Hvis man fx vil se London fra oven kan det gøres fra ‘The Shard‘. De tager en entre på 433 kr. Næsten samme udsigt kan man finde i ‘Sky Garden‘ og den er ganske gratis.

Planlægningen og forventningens glæde har varet så længe, at I måske med rette kan spørge om vi da ikke snart skal af sted. Og jo, det skal vi, men af mange årsager holder vi det præcise tidspunkt for os selv.