Det behøver vel ikke være sort det hele

Der er støvler på vej med posten.

Af den skæve slags.

De vil helt sikkert dele vandene, men det er okay… det gør jeg sikkert også!

Jeg forestiller mig, at de vil give et twist til min sorte garderobe og så er det ikke nogen man ser på ethvert gadehjørne som de sidste jeg kiggede på.

Måske er det også dem, som jeg skal iføre mig på første date… løber ‘han’ ikke skrigende bort, men synes de er top fede og godt vil følges med mig… så er det en mand for mig 🙂

 

 

Knib

Jeg undrede mig lidt da fysioterapeuten begyndte at tale om knibeøvelser eftersom det er skulderen jeg er i behandling for, men efter en længere forklaring omkring balancepunkt og holdning kunne jeg godt se, hvorfor det er nødvendigt at starte ‘nedefra’.

Knibeøvelserne skal være med mig i alt hvad jeg foretager mig, de skal ligge i de skrå mavemuskler, ikke i ballerne og ikke blot være noget jeg gør 5 minutter inden jeg skal sove.

Samtidig med knibningen skulle armen løftes, brystet skydes frem, skulderen sænkes og skulderbladets muskel aktiveres… på én gang!!!

Det var skuette ikke en præstation jeg høstede mange point for.


Nåmen bortset fra det, så gjorde sidste behandling mig godt.

Rigtig godt faktisk.

Henover weekenden glemte jeg næsten mine begrænsninger og sov bedre end jeg har gjort længe.

Rotationsbevægelserne er jeg fortsat ikke i stand til, men armen kan løftes forholdsvist højt. Det vil sige, at jeg nu – næsten ubesværet – kan vaske hår og hænge tøj op, men fortsat ikke kan ikke klø mig i r**** 🙂

Det blev en weekend hvor

  • græsset blev slået første gang i år
  • vi fik udbetalt bonus af firmaet
  • London kom lidt nærmere
  • Lillebror gøede for anden gang i år – nu skal det ikke blive en dårlig vane!
  • jeg ikke gik ned på aioli
  • jeg kunne drikke kaffe på terrassen

En af de bedre ♥

Surfing Momondo

Momondo.dk er mest besøgte side på min pc i øjeblikket.

Når poden kommer forbi i dag får vi de sidste ting på plads og så bliver der booket hotel i London. Flere hoteller melder allerede om kun 1 og 2 værelser tilbage (af de billige)… og vi taler sidst i november!!!

Hotellerne jeg kigger på ligger i området lige nord for Hyde Park i den bydel der hedder Bayswater. Det er et fredeligt sted og ligger i umiddelbar nærhed af tre forskellige undergrundlinier/stationer og gør det dermed nemt at komme rundt.

På den tid af året omdannes Hyde Park til et Winter Wonderland og det tænker jeg bliver en lidt anderledes London attraktion at få med. I det hele taget glæder jeg mig til at se den julepyntede storby.

Vi har 4 hele dage og jeg tænker, at vi skal vælge indholdet med omhu.

Nanna vil ikke gide en af de mange teaterforestillinger, men måske en aften på Bistrotheque vil more hende. Det er dragqueens, ballonbryster og kitch så det vil noget.

Da jeg var af sted sidst – i selskab med en englænder – var den sjoveste aften da vi havnede på en pub i Soho på en dag, hvor der havde været FA Cup mellem Liverpool og Chelsea. Entusiasmen for fodbold er glødende i England og en aften på Café Kick kunne være en mulighed for en sjov fodboldoplevelse (mon spilles kampe i november?).

Ligesom alle andre, der besøger London, skal vi selvfølgelig i London Eye ellers går vi efter de anderledes oplevelser.

Giv endelig et pip, hvis du kender til den slags eller til fede forretninger, som vi absolut ikke må gå glip af 🙂


Update

Det blev et stoppested længere ude end Bayswater – nemlig i Notting Hill.

Og ikke hotel, men lejlighed.

Jeg er super tilfreds med både pris, kvalitet og placering.

På opfordring fra Susanne oprettede jeg en profil på hotel.com og det var her muligheden viste sig. Momondo havde slet ikke dette lejlighedskompleks blandt mulighederne.

Nu må det så godt blive november 🙂

Five down two to go

Jeg er nået til nr. fem i rækken af Oscar film.

I aftes var det vinderen ‘Moonlight’, der stod på programmet.

Det er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre perioder i hans liv: barndom, ungdom og voksenliv.

Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder og de øjeblikke han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer.

Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv hvor han må genforhandle sin identitet og tage ejerskab over sit eget liv.

Det er ikke uden grund den vandt Oscar’en for bedste film. Der er ikke noget, der ikke fungerer i den film. Overhovedet ikke.

Let it go

Jeg har lavet æseløre – det må man nemlig godt i mine bøger – ved et sted i Rambo-reglen (i Hella Joof’s Papmaché-reglen)

Hele princippet i Let it go er at tilgive mennesker, der har såret eller trådt en over tæerne. Og de mennesker synes måske ikke, de har gjort noget forkert. Og de behøver ikke engang vide, at du har tilgivet dem. Det er en privat sag. Tilgivelse er ikke noget, man skænker andre mennesker i sin store nåde. Tilgivelse er, at man inde i sig selv giver slip på behovet for at være vred, for at dømme andre mennesker. Helt slip. Forbigåelser, uretfærdigheder, fornærmelser. Let it go.

Hun skriver ikke noget om, hvor meget man efterfølgende skal investere i en given relation, når man så har tilgivet, så her må jeg handle ud fra egen mavefornemmelse. For selvfølgelig er der bagefter et svagere punkt, som tager tid at heles.

I min pensionsordning kan man vælge høj, mellem og lav investeringsprofil. Vil du gamble eller ikke? I dette tilfælde med dine penge.

Jeg tænkte man må kunne bruge samme metode, når man skal investere sin tid og følelser et sted som tidligere har skuffet: en lavere indsats giver mindre risiko. For at blive såret, trådt på, skuffet.

Lad os kalde det Pensions-reglen… og så glimmer på og op på kaminhylden!

Jeg tror, jeg er forelsket eller også er det halsbrand

Lige nu er det er nok nærmest det sidste, men lur mig om ikke, at jeg også tager Johnny Madsen til mig på samme måde som jeg gjorde med Bob D og Allan Olsen.

Nu er billetterne i hvert fald bestilt og Peter er gået i gang med at klæde mig på til koncerten.

Min indbakke fyldes med musik, info og YouTube videoer. Det er nemlig ikke nok at kende navnet. Man skal kende hele bagkataloget, teksterne og hvordan, hvor og af hvem Knud Møllers guitar er bygget.

Intet overlades til tilfældigheder i det selskab.

Jeg er allerede faldet pladask for nummeret ‘Aldrig Mere’ som Madsen dedikerer til sin spæde datter, der engang for mange år siden kun blev tre måneder gammel. Det er så fint og så hudløst… … spiller han den, må han være forberedt på, at jeg tuder.

Behøver jeg at sige, at jeg allerede glæder mig?

Og så er det oven i købet i Hals 🙂

Nu er det vist

Søndagen og sommertiden startede tåget, men så skal jeg da love for, at foråret viste sig fra sin fineste side. Blå himmel, sol, en blid brise og to cifrede varmegrader, som ser ud til at skulle toppe med 17 grader på fredag.

Jeg gik tur med Felix med åbenstående jakke og drak kaffe i solen på terrassen.

Han går lidt ud og ind. Felix. Lægger sig ved havelågen og holder øje med hvad der sker på gaden, men rejser sig jævnligt og forvisser sig om, at jeg er her endnu.

Jeg er til den lade side. Læser og drikker kaffe. Kommer hviledagen i hu, som der står i en gammel bog. Ikke den bog jeg læser, men en anden bog.

Jeg læser Helle Joof’s Papmaché-reglen. For 2. gang. Den er også fuld af leveregler. Gode leveregler. Jeg bakser med nogle ting, som fylder tankerne på den træls og opslidende måde. Hvis det var muligt gad jeg faktisk godt have den kærlige og kloge kvinde ved hånden. Høre hendes mening om dette og hint. I stedet forsøger jeg at finde et svar eller en guide i det hun skriver.

I morgen skal plæneklipperen køres til forårsklargøring på autoværkstedet og der skal aftales hjulskifte med Toyota. Det er ikke et sekund for tidligt for det er vist endelig blevet forår.

Oscar mode

Jeg er gået i Oscar mode og har sat mig for at se hovedparten af de film, der er nomineret som årets bedste.

Jeg har set La La Land og i aftes stod Manchester by the Sea på programmet.

Dramaet ‘Manchester by the Sea’ handler om Lee Chandler, der må tage sig af sin nevø Patrick, da drengens far dør.

Onklen er nu tvunget til at vende tilbage til den lille fiskerby i Massachusetts, som han ellers havde forladt af en årsag, og kæmpe for sit forhold til den unge dreng og fortiden med sin ekskone (Kino).

Det er en meget smuk og helt utroligt velfortalt historie om at leve og leve videre, når det værste allerede er sket.

Den er simpelthen skidehamrende godt skrevet og spillet.

Casey Affleck fik Oscar’en for bedste mandlige hovedrolle. Velfortjent.

Varm anbefaling herfra!