Dagen er fløjet afsted og pludselig var det gå-hjem-tid. Min mentor var tilbage på sin plads og i dag gik vi et skridt videre i min oplæring. Det går helt forrygende, når jeg selv skal sige det og jeg tror på, at jeg er selvkørende, når hun tjekker ud af firmaet for sidste gang den 16. december. Der er mange mange nye ting, der skal læres og hovedet summer når jeg vender Poloen nordpå og kører hjem. Det er derfor en ren lise at tage den rødhårede med på eftermiddags tur og få blæst POBopgaver, Implement Change og andre mærkværdigheder ud af hovedet.

I dag blev der også løst en lille smule op for den “gordiske knude”… dagens højdepunkt faktisk! Han duftede så dejligt sådan helt tæt på og det busede selvfølgelig ud af mig… ja, det var lige før det var svært at holde den professionelle distance og ikke rulle om på ryggen og miave (-;

Jeg modstod dog fristelsen, men fik ham alligevel bragt så meget fra koncepterne, at han miste tråden… med et tak og en latter. Sådan! Det er da også noget.

Jeg har også lært en anden vigtig lektie i dag; at signaler meget nemt kan både sendes og tolkes forkert! For hvorfor skulle man dog flirte med en tilfældig receptionsdame, når man har en sød kæreste derhjemme. Nej vel! Og jeg skal være den første til at undskylde misforståelsen!

Hvad jeg aldrig får lært er, at køre hjem i ordentlig tid… så jeg ikke behøver holde her:

Fortsat god mandag til dig!